Dansk forsker sætter nye grene på æblesorternes stamtræ
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Dansk forsker sætter nye grene på æblesorternes stamtræ

Illustration: MI Grafik

Det myldrer med æblesorter i de danske haver og frugtplantager – og mylderet udgør endda kun en lille del af de omkring 300 navngivne danske æblesorter, som findes i Pometets sortsamling i Taastrup vest for København.

I en ny dansk ph.d.-afhandling, som Bjarne Larsen har forsvaret i denne uge på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, er det genetiske slægtskab mellem sorterne for første gang blevet kortlagt.

Da langt hovedparten af æblesorterne er opstået fra spiring af tilfældige æblekerner, som har modtaget deres genetiske materiale dels fra træet, de voksede på, dels fra det træ, hvis pollen har bestøvet æbleblomsten, så har man i mange tilfælde tidligere kun haft en formodning om, hvem der var far og mor til en ny æblesort.

Bjarne Larsens undersøgelse har givet flere overraskelser, efterladt nogle uafklarede slægtskabsforhold og peger i retning af en mere effektiv metode til udvikling af nye æblesorter.

Illustration: MI Grafik

Et af de mest ærkedanske æbler, Ingrid Marie, opstod eksempelvis ved en tilfældighed i en skolehave på Vestfyn i 1910.

Som lærer Karl Madsen beskrev det i 1940:

‘For ca. 30 år siden voksede et lille Æbletræ op her i Skolehaven midt i en Hindbærplante, rimeligvis efter en Kærne af et Æble, havnet i Møddingen. I Haven fandtes et ungt Træ af Cox’s Orange, og da Ingrid Marie ligner Cox’s Orange, kan man vel formode, at denne er Modersorten. Det lille Træ fik Lov til at blive stående – det kunde jo altid podes – og efter 4-5 års Forløb bar det Frugt, og da denne viste sig at være af en ny Sort og god, opkaldte vi den efter vor afdøde Datter Ingrid Marie.’

I 2003 forklarede svenske forskere, at Ingrid Marie var en krydsning mellem Cox’s Orange og Guldborg.

»Det er forkert,« siger Bjarne Larsen.

Den nye og mere nøjagtige gene­tiske undersøgelse, han har gennemført, viser nemlig uomtvisteligt, at Ingrid Marie er en krydsning mellem Cox’s Orange og Cox’s Pomona. Begge Cox-sorter var populære i danske haver i begyndelsen af 1900-tallet.

»Vi kan med sikkerhed afvise, at Guldborg er ophav til Ingrid Marie«, siger Bjarne Larsen.

Både Cox’s Orange og Cox’s Pomona er frembragt omkring 1830 af den britiske brygger og gartner Richard Cox – man har tidligere formodet, at begge havde de ældre britiske sorter Ribston Pippin og Blenheim Orange som forældre. Hvis det var rigtigt, havde Ingrid Marie været indavl.

Bjarne Larsens analyse viste dog, at de to Cox-æbler ikke er helsøskende, da Cox’s Pomona ikke er afkom af Ribston Pippin.

Gråstenæblet er barnløst

Den ældst kendte danske æblesort er Gråsten, der er mere end 300 år gammel og har sin danske oprindelse på Gråsten Slot i Sønderjylland.

Gråsten er en triploid sort (se boks), og den har som andre triploide sorter en lav fertilitet.

Bjarne Larsen havde forventet at finde i det mindste nogle afkom fra dette æble i Pometets samling, da det har været dyrket i rigtig mange år, men fandt ikke et eneste. Det var en overraskelse.

De genetiske analyser viste tilmed, at alle 17 varianter af Gråstenæblet i Pometets samling med forskellige navne var genetisk ens.

Forskellen var udelukkende små mutationer, der eksempelvis havde givet dem lidt forskellig farve.

Ifølge traditionelle kilder stammer Gråstenæblet oprindeligt fra en podekvist hjembragt fra Frankrig.

Ud over de danske sorter har Bjarne Larsen inddraget flere europæiske sorter i sin analyse, men det har ikke været muligt ad den vej at sige med sikkerhed, hvor og fra hvem Gråstenæblet har sin oprindelse.

Tre hovedgrupper

Sammenfattende viser Bjarne Larsens genetiske undersøgelse, at de danske æblesorter falder i tre hovedgrupper. Den ene gruppe er centreret omkring Cox’s Orange med Ingrid Marie som et kendt æble.

Den anden gruppe er de mindre pigeon-æbler, hvor det i dag kun er sorten Ildrød Pigeon, der er almindelig. De fleste Pigeon-æbler kan føres tilbage til det franske æble Pigeonnet blanc d’hiver, der har været dyrket siden midten af 1600-tallet, og som fandtes i Den Kgl. Frugttræplanteskole i Odense fra 1795.

Cox’s Orange og Pigeonnet blanc d’hiver er de to æbler, som har langt de fleste afkom i Danmark.

Uden for de to hovedgrupper finder man f.eks. det populære æble Filippa. En statistisk analyse kan opdele denne tredje gruppe i tre mindre grupper, som dog ikke er helt præcis adskilte.

Der er også et overlap mellem hovedgrupper, da man sagtens kan krydse æbler fra de forskellige grupper.

Blangstedgårdæblet blev eksempelvis dannet i 1930’erne ved en bevidst krydsning mellem Cox’s Orange og Filippa. Bjarne Larsens analyse viser, at også Dronning Louise, der første gang blev kendt i 1892, er en krydsning af Filippa og Cox’s Orange.

Nye sorter på vej

Det er en gammel interesse for æbler, der har fået Bjarne Larsen til at lave det første genetiske kort over de danske æblesorter.

Før han begyndte på havebrugsstudiet og senere ph.d.-studiet på Københavns Universitet var han i lære og efterfølgende ansat som gartner ved Pometet. Det var her, forhenværende pometmester Claus Larsen fik Bjarne Larsens øjne op for skønheden ved de danske æblesorter, skriver han i ph.d.-afhandlingen.

»At lave en ny æblesort er noget af et lotterispil,« forklarer Bjarne Larsen.

Fra en ny plante spirer, til man ved, om resultatet er velegnet, går der let 5-6 år. Og nogle gange skal man måske gennem flere krydsninger, før man kommer frem til det ønskede resultat.

Bjarne Larsen har sine egne nye æblesorter på bedding. Sidste år spirede de første planter af en række krydsninger, som han valgte ud fra det nye stamtræ for de danske æblesorter. Men de har stadig karakter af et lotteri.

Han håber at kunne gøre forædlingen mere målrettet i fremtiden. Efter færdiggørelsen af sit ph.d.-­­projekt er han fortsat i en postdoc-stilling, hvor han skal søge at knytte en direkte forbindelse mellem de genetiske data og egenskaber som aroma, størrelse og robusthed.

Lykkes det, kan det blive lettere at fremavle nye æblesorter med ønskede egenskaber – og så vil stamtræet for alvor komme til sin ret.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først