Dansk forsker: Plastsolceller kan konkurrere med kul- og vindkraft
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Dansk forsker: Plastsolceller kan konkurrere med kul- og vindkraft

Udviklingen af de miljøvenlige plastsolceller går nu så stærkt, at de inden længe vil kunne konkurrere med traditionelle elproduk­tionsformer som kul, gas, vandkraft og vind. Det viser de studier af solceller, som professor Frederik C. Krebs har gennemført på DTU Risø Campus ved Institut for Energi­konvertering og -lagring.

Nu har instituttet igangsat et nyt forskningsprojekt kaldet Megawatt, finansieret af PSO-midler og Forsk­EL, for at undersøge, om det er muligt i kombination med et lokalt ellager at få middel-elprisen fra et opskaleret plastsolcelleanlæg ned på bare 25 øre/kWh.

»Det ser ud til at være realistisk. Men vi skal op i solcelleanlæg med en størrelse på over 100 MW for at kunne opnå en tilstrækkelig storskalafordel,« forklarer Frederik C. Krebs.

Dermed kan el produceres og oplagres i kortere perioder for så at blive solgt til den bedste pris på elmarkedet.

En del udfordringer

For at projektet skal lykkes, udestår dog en del udviklingsmæssige udfordringer. Plastsolceller lider især under to afgørende ulemper: Effektiviteten er endnu lav – under fem procent – og holdbarheden begrænset.

Tidligere studier fra DTU viser dog, at omkostningerne under solcellernes samlede levetid kan reduceres væsentligt ved effektive metoder til opsætning, nedtagning og genanvendelse af cellerne.

Allerede i dag kan Frederik C. Krebs præsentere en energibalance for plastsolceller på et halvt år – den tid, solcellerne skal bruge på at producere den mængde energi, der går til fremstilling, drift og nedtagning af solcellerne. Og der er udsigt til at komme væsentligt derunder, siger Frederik C. Krebs.

Konkurrenterne kommer

Men konkurrenterne står ikke stille, fortæller en af verdens føren­de forskere inden for solceller, professor Martin Green fra University of New South Wales i Australien. Han har fulgt DTU’s forskning, men har svært ved at se et kommende kommercielt gennembrud:

»De nyeste beregninger viser, at energibalancen for siliciumbaserede solceller i 2020 vil ligge på bare et par måneder,« siger han.

Følg udviklingen af plastsolceller i din indbakke - tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

Tom Aernouts, der er forskningschef hos det belgiske nanoteknologiske forskningsinstitut Imec, er mere optimisk på plastsolcellernes vegne:

»Men da selve cellerne, i modsætning til traditionelle elkraftværker, skal udskiftes med jævne mellemrum, kræver det, at der findes nye forretningsmodeller, som kan overbevise investorer,« siger han og vurderer, at man rent teknologisk kan være klar til storskalaproduktion om tre til fem år.

Solceller af plast, der også kaldes polymersolceller, er en relativ ny opdagelse, og forskerne er enige om, at teknologien kan optimeres, både når det gælder masseproduktion, holdbarhed og effektivitet.

Jeg kunne godt bruge nogle til lige at rulle ud over taget på campingvognen, hvis de var billige nok. De 5% effektivitet er nok lidt et problem, men hvis de ellers er billige nok, så skal der nu nok findes anvendelse for dem.

  • 0
  • 0

Smart hvis de kunne indbygges i alm. byggematerialer som shingles og hegnsbrædder.
(Og små simple invertere til stikkontakten bliver godkendt.)

  • 0
  • 1

Du kan jo allerede nu få flexpaneler, som kun er 2 mm tykke. (Eller tynde :))
Og effektiviteten er noget bedre end 5%

Prøv at Google "Flex Solceller til Campingvogn"

  • 0
  • 0

Har vi ikke hørt den mange gange, at nu er den og den metode/teknologi billigere og konkurrencedygtig med det eksisterende. Desværre sker der så ikke ret meget mere udover debatten om pressemeddelelsen.
Hvis der var hold i det, så forstår jeg ikke hvorfor ophavsmændene ikke skynder sig at udnytte det.
Vi burde på nuværende tidspunkt have næsten gratis energi hvis alle luftkastellerne var blevet lavet. Vind, bølger, sol, geovarme, biogas og nogle mere eksotiske a'la Rossi.
Jeg har ikke noget imod gratis energi, men det ender ofte som "suppe på en sten", og man skal liige investere spidsen af en jetjager, men så er det også næsten gratis, grønt og vedvarende.

  • 5
  • 1

Tak Svend F! - Nej, solceller vil aldrig kunne konkurrere med stabile energikilder. - Selv om kWh-prisen falder til 20-30 øre/kWh (hvilket den næppe gør), så kan de ikke konkurrere. Dem, der påstår det, ved ikke, at solcellerne kun leverer strøm 10-12% af tiden i Danmark, og 20-25% af tiden i solrige lande.
Derfor kommer prisen for backup oven i solcelleprisen, og den koster mindst 30-60 øre/kWh. Så selv om solcellestrømmen kommer ned på 0 øre/kWh, så kan den ikke konkurrere med kul og kk. Den kan spare en del kul og gas, men det er en dyr besparelse. Altså er det ikke konkurrencedygtigt.

  • 4
  • 3

Dermed kan el produceres og oplagres i kortere perioder for så at blive solgt til den bedste pris på elmarkedet.

Det lyder forjættende: Oplagre strøm - nu hvor det stadigvæk kniber med at få vindmøllerne til at virke når vindguderne holder ferie.
Forhåbentligt vil der snart komme lidt detaljer.
Eller er sagens kerne bare at

Nu har instituttet igangsat et nyt forskningsprojekt kaldet Megawatt, finansieret af PSO-midler og Forsk¬EL

  • 1
  • 0

Walther H ønsker: "at små simple invertere til stikkontakten bliver godkendt".
Du glemmer, at det er farligt. - Hvis der er strømafbrydelse, og en flink elektriker bliver sat til at udbedre skaden, - og hvis solen tilfældigvis skinner (det gør den ca. 10% af tiden), så får han inverterens 230 Volt AC i hænderne. (Han er en tillidsfuld elektriker, der arbejder uden handsker!). Det ønsker man ikke udsætte flinke fyre for i DK.

  • 2
  • 1

Ole L: Du læste ikke det, jeg skrev! Det er - som jeg skrev - ikke alene prod.prisen, der betyder noget, men allervigtigst, at sol og vind leverer energi, når solen skinner og vinden blæser. Mens vi bruger strøm, når der er brug for den.

  • 1
  • 1

Kapacitet kan betragtes på to måder:
1. Som solcellernes eller vindmøllernes evne til at producere strøm ind mod forbrugerne.
2. Som den kapacitet forbrugerne kan forvente at have til rådighed når de har brug for strøm.
Der tales så meget om det første, men jeg har brug for det andet og det er den kapacitet jeg er villig til at betale for.

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke bare skårlægge en brakmark og rul solcellerne ude i fuld bredde. Fastgør med pløkker eller balast og lad rullen forblive, så det er nemt at rulle op ved skrotning.

Når man er nede i 5% effektivitet, kan det vel ikke gøre så meget at den svinder til måske 4% ved helt vandret placering, bare etablering- og vedligeholdelsesomkostninger minimeres.

  • 0
  • 0

I mit svar til Ole L var der en trykfejl. Der skulle naturligvis stå: "allervigtigst, at sol og vind IKKE leverer energi, når solen IKKE skinner og vinden IKKE blæser."
Karsten: Morsom ide, men det er en yderst in-effektiv måde at udnytte en mark på.
5% virkningsgrad i 10% af tiden. En kvadratmeter vil om sommeren i snit give op til 1000 * 0.05 * 0,10 = 5 watt ! - Lidt mindre, da marken næppe kan dækkes 100% af cellerne!
Det bliver til 5 * 0,001 * 8760 = 44 kWh om året, værdi 0.30 * 44 = 13 kr om året. (Markedsprisen er pt. ca. 30 øre/kWh. Somme tider kun 10-15 øre/kWh.
Men ejeren får tilskud fra os alle, - i snit vel en krone/kWh (reglerne er aldeles uoverskuelige nu!), så for ham er det muligvis rentabelt?
PS. Jeg glemte at efterlyse en forklaring på, hvad artiklens "i kombination med et lokalt ellager" betyder.
Menes der batterier? - I så fald hvilke. Prisen er minimum 500 kr/kWh, så hvis el-energien skal gemmes blot til en uge uden solskin (det er 0.84 kWh for hver kvadratmeter), kræver det en ekstra investering på 4-500 kr for hver kvadratmeter solceller. Men da prisen for cellerne ikke er oplyst, kan %-fordyrelsen ikke vurderes.

  • 2
  • 1

Walther H ønsker: "at små simple invertere til stikkontakten bliver godkendt".
Du glemmer, at det er farligt. - Hvis der er strømafbrydelse, og en flink elektriker bliver sat til at udbedre skaden, - og hvis solen tilfældigvis skinner (det gør den ca. 10% af tiden), så får han inverterens 230 Volt AC i hænderne. (Han er en tillidsfuld elektriker, der arbejder uden handsker!). Det ønsker man ikke udsætte flinke fyre for i DK.


Det er et kendt problem på alle spændingsniveauer. Derfor skal den flinke elektriker selvfølgelig kontrollerer at installarionen virkelig er spændingsløs inden han arbejder på anlægget og samtidig skal han søger for at det er effektivt jordet inden han betragter det som spændingsløs (også selv om han har fortaget en spændingstest)... Er anlægget ikke jordet og er der ikke testet for spændingsløs tilstand er det at betragte som LAUS-arbejde og der arbejder man selvfølgelig ikke uden handsker...

  • 0
  • 0