Dansk forsker: Plastsolceller kan konkurrere med kul- og vindkraft

Dansk forsker: Plastsolceller kan konkurrere med kul- og vindkraft

Nyt forskningsprojekt skal vise, at solceller af plast har en fremtid som elkraftværker. Men konkurrencen er hård, for prisen for andre solceller er også på vej ned.

Udviklingen af de miljøvenlige plastsolceller går nu så stærkt, at de inden længe vil kunne konkurrere med traditionelle elproduk­tionsformer som kul, gas, vandkraft og vind. Det viser de studier af solceller, som professor Frederik C. Krebs har gennemført på DTU Risø Campus ved Institut for Energi­konvertering og -lagring.

Nu har instituttet igangsat et nyt forskningsprojekt kaldet Megawatt, finansieret af PSO-midler og Forsk­EL, for at undersøge, om det er muligt i kombination med et lokalt ellager at få middel-elprisen fra et opskaleret plastsolcelleanlæg ned på bare 25 øre/kWh.

»Det ser ud til at være realistisk. Men vi skal op i solcelleanlæg med en størrelse på over 100 MW for at kunne opnå en tilstrækkelig storskalafordel,« forklarer Frederik C. Krebs.

Dermed kan el produceres og oplagres i kortere perioder for så at blive solgt til den bedste pris på elmarkedet.

En del udfordringer

For at projektet skal lykkes, udestår dog en del udviklingsmæssige udfordringer. Plastsolceller lider især under to afgørende ulemper: Effektiviteten er endnu lav – under fem procent – og holdbarheden begrænset.

Afgørende for økonomien omkring plastsolceller er effektiv montage. (Foto: DTU)

Tidligere studier fra DTU viser dog, at omkostningerne under solcellernes samlede levetid kan reduceres væsentligt ved effektive metoder til opsætning, nedtagning og genanvendelse af cellerne.

Allerede i dag kan Frederik C. Krebs præsentere en energibalance for plastsolceller på et halvt år – den tid, solcellerne skal bruge på at producere den mængde energi, der går til fremstilling, drift og nedtagning af solcellerne. Og der er udsigt til at komme væsentligt derunder, siger Frederik C. Krebs.

Konkurrenterne kommer

Men konkurrenterne står ikke stille, fortæller en af verdens føren­de forskere inden for solceller, professor Martin Green fra University of New South Wales i Australien. Han har fulgt DTU’s forskning, men har svært ved at se et kommende kommercielt gennembrud:

»De nyeste beregninger viser, at energibalancen for siliciumbaserede solceller i 2020 vil ligge på bare et par måneder,« siger han.

Følg udviklingen af plastsolceller i din indbakke - tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

Tom Aernouts, der er forskningschef hos det belgiske nanoteknologiske forskningsinstitut Imec, er mere optimisk på plastsolcellernes vegne:

»Men da selve cellerne, i modsætning til traditionelle elkraftværker, skal udskiftes med jævne mellemrum, kræver det, at der findes nye forretningsmodeller, som kan overbevise investorer,« siger han og vurderer, at man rent teknologisk kan være klar til storskalaproduktion om tre til fem år.

Solceller af plast, der også kaldes polymersolceller, er en relativ ny opdagelse, og forskerne er enige om, at teknologien kan optimeres, både når det gælder masseproduktion, holdbarhed og effektivitet.

Kommentarer (16)

Jeg kunne godt bruge nogle til lige at rulle ud over taget på campingvognen, hvis de var billige nok. De 5% effektivitet er nok lidt et problem, men hvis de ellers er billige nok, så skal der nu nok findes anvendelse for dem.

  • 0
  • 0

Smart hvis de kunne indbygges i alm. byggematerialer som shingles og hegnsbrædder.
(Og små simple invertere til stikkontakten bliver godkendt.)

  • 0
  • 1