Dansk forsker: Nanosølv kan skade vores celler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk forsker: Nanosølv kan skade vores celler

Det bakteriedræbende nanosølv findes næsten alle steder, lige fra mademballage til vaskemaskiner og løbesokker. Men nu viser forskning fra Syddansk Universitet, at nanosølv kan skabe skadelige celleforandringer i mennesker, skriver Danmarks Radio.

»Vi kan se, at nanosølv har en effekt på menneskeceller, og det er de centrale proteiner i cellerne, der bliver påvirket. Og det, synes jeg, er betænkeligt,« siger forskningsleder og lektor Frank Kjeldsen fra Institut for Biokemi og Molekylærbiologi på Syddansk Universitet til dr.dk.

Han har sammen med den brasilianske post.doc. Thiago Verano-Braga undersøgt menneskeceller, der bliver udsat for nanosølv. Det viser sig, at 400 ud af 3.000 forskellige proteiner bliver påvirket af nanosølv inden for 24 timer.

Samtidig kan forskerne se, at koncentrationen af frie radikaler stiger i de celler, som er blevet påvirket af nanosølv. Frie radikaler bliver normalt neutraliseret af proteiner, fordi de er til skade for cellerne, og de kan føre til sygdomme som kræft, Alzheimers og Parkinsons.

»På den måde bliver balancen - ligevægten - mellem, hvor mange frie radikaler der bliver dannet og proteinerne, der skal nedbryde de frie radikaler, skadet,« siger Frank Kjeldsen.

Forsøgene er dog foretaget i et laboratorium, og der er brugt en mængde af nanosølv, som man forventede ville give en reaktion i cellerne.

»Derfor kan vi ikke ud fra resultaterne konkludere, at man bliver syg af nanosølvpartikler. For vi ved ikke, hvor stor en koncentration mennesker bliver udsat for - og det vil også svinge fra menneske til menneske,« siger Frank Kjeldsen og fortsætter:

»Men man skal være meget på vagt, når man kan se, at der sker en ændring i forhold til de frie radikaler, og balancen mellem radikaler og proteiner bliver forskudt.«

Han håber på, at han i fremtiden kan finde frem til, hvor store mængder nanosølv man kan udsættes for, inden der sker celleforandringer.

»Det vil være vigtigt for producenter og myndigheder at vide, hvornår det kan blive farligt, og hvor langt vi er fra grænseværdien,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er lidt underligt det med, at man bare må begynde at bruge noget nyt smart, uden at vide om det er farligt, og så efter nogle år, finder man så ud af, at det ER farligt - erstatter det med noget nyt smart, som der så igen går nogle år, før man finder ud af er farligt. Burde man ikke teste den slags LIDT bedre inden man propper det i ting, der har med mad og kosmetik at gøre?

Jeg læste også noget med aluminium i deodoranter, der heller ikke var helt ufarligt. Alligevel bruges det er stor stil. Kemi er jo er en god ting, og betyder alt for vores komfortable hverdag, men det får jo ikke et godt ry af, at man hele tiden finder ud af tingene på den her måde - sådan efter nogle år!

  • 4
  • 0

Jo, men ting er jo ikke bare "farlige" eller "ikke-farlige". Det handler jo om, hvilke koncentrationer der bliver farlige. Det typiske eksempel er jo alm. salt, som er farligt i større mængder. Alligevel spiser vi det, og som regel i ufarlige mængder.

  • 2
  • 0

Mange mennesker læser kun overskrifter. Så budskabet er: Nano (sølv) er farligt! Det puster igen til vore forsigtighedsgener....Ikke så mærkeligt at mange mennesker knap tør trække vejret - og nogle dør endog af det ;-)

  • 1
  • 1

Mange mennesker læser kun overskrifter. Så budskabet er: Nano (sølv) er farligt! Det puster igen til vore forsigtighedsgener....Ikke så mærkeligt at mange mennesker knap tør trække vejret - og nogle dør endog af det ;-)

Jo - det er rigtigt, at der endnu ikke er konkluderet noget, men det synes jeg ikke rigtig gør det bedre. Altså for det er så først nu - år efter, at nogen overhovedet rigtig tester det. Men ja - katastrofeoverskrifter hjælper jo heller ikke på sagen.

  • 0
  • 0

Sølv ioner findes naturligt i vores krop. Påvirkes vi af sølv der ikke er naturligt, men syntetisk fremstillet såsom i en række produkter skader det. Det fremkommer ikke om det undersøgte sølv ligger nær den naturlige form eller om det ligger langt væk fra vores naturlige sølv i kroppen. I sygeplejen har man anvendt naturligt sølv i mange år i sårplejen med stor succes. Så skade gør det ikke så tæt på den naturlige form som muligt. Naturligt sølvvand er ekstremt godt til mange ting og det vil være synd og skam, hvis folk bliver skræmte ved sådan en "muligvis" artikel især for de som plejer sår m.v. med det eller indtager det i små doser ved betændelse i kroppen o.l. det som er naturligt fremstillet, er der kun rapporteret gode erfaringer med.

  • 0
  • 0

Ja, Samsung lavede for flere år siden maskinen, der reklamerede med det.
Hvordan der hele tiden skulle kunne frigives sølvioner ved jeg ikke. Der kan vel ikke blive ved med det, da det vel må forsvinde på et tidspunkt.
Der har også været fremme at mad tilberedt i mikroovn, får de frie radikaler i cellerne til at stige, så måske er det heller ikke en god idé at bruge alt for meget?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten