Dansk forsker muterer græs for at brygge biobenzin

Ny international forskning med dansk deltagelse kan være ved at bane vejen for billigere og lettere produktion af andengenerations-bioethanol, skriver Videnskab.dk.

Forskere har længe kunnet nedbryde fødevaredelen af en plante til sukker for derefter at omdanne det til ethanol, som kan bruges i stedet for fossile brændstoffer. Men brugen af fødevarer til brændstof har mødt kritik, og derfor har forskere kæmpet med at omdanne de uspiselige dele af planten til brændstof i stedet.

Læs også: Forsker: Bioethanol af majsrester udleder mere CO2 end fossil benzin

Jonatan Fangel er postdoc ved Københavns Universitets Institut for Plante- og Miljøvidenskab. Han har sammen med kolleger fra hovedsageligt University of York forsket sig frem til måske lettere at kunne omdanne den seje, uspiselige del af planten, som i dag er vanskelig at udtrække ret meget brugbart sukker fra.

Den danske forsker forklarer, at det i dag enten kræver dyre enzymer at fremstille andengenerations-bioethanol, eller at koge planteresterne i syre i flere timer:

»Men hvis vi genetisk kan ændre på selve strukturen i afgrødernes cellevægge, kan vi gøre det meget billigere at få restprodukterne nedbrudt til bioethanol,« siger Jonatan Fangel til Videnskab.dk.

Læs også: Eksperter om grøn jetfuel: Biobrændstoffer er stadig for dyre

Det var netop, hvad han og kollegerne gjorde med tusinder af græsfrø fra model-græsarten Brachypodium distachyon. De muterede græsfrøene og fandt frem til 12 slags, som var 20 procent lettere at nedbryde.

Herefter skulle forskerne finde ud af, hvorfor de var blevet lettere nedbrydelige. De så blandt andet på sammensætningen af cellulose og lignin i plantecellevæggene og undersøgte forskellene mellem de oprindelige planter og de muterede planter.

Forskerne fandt blandt andet ud af, at en genetisk ændring i genet Bradi2g01480 så ud til at have en stor effekt på græssets nedbrydningspotentiale. På baggrund af det håber forskerne at have fundet en genetisk mutation, som kan bruges i afgrøder som hvede, byg, rug og ris.

Læs også: Forskere gensplejser omega-3-fedtsyrer ind i plantefrø

»Brachypodium er uinteressant som bioethanol, da den ikke benyttes som afgrøde. Men det er en modelplante, der er tæt beslægtet med alt fra hvede til ris. Derfor forventer vi, at vi også kan finde og manipulere de samme gener i eksempelvis hvede, som vi finder i denne type græs,« siger Jonatan Fangel.

Lignende amerikansk forskning har forsøgt sig med at indsætte et gen i poppeltræer, der ændrer produktionen af lignin, som er det stof, der gør træet sejt og svært nedbrydeligt. Projektet har dog medført bekymring for, om de genmodificerede træer kan skade omkringliggende natur og marker.

Læs også: Genmodificerede træer giver os langt mere biobenzin

På Københavns Universitets Institut for Plante- og Miljøvidenskab er professor Søren Kjærsgaard Rasmussen i gang med lignende projekter for at finde en løsning på problemet med at nedbryde plantematerialet til andengenerations-bioethanol.

Han er enig i det internationale studies fremgangsmåde og konklusioner, men mener ifølge Videnskab.dk ikke, at man nødvendigvis behøver at mutere plantefrø for at finde frem til genetisk variation, der kan bruges til bioethanol.

»Man kan sagtens finde mange af de efterspurgte egenskaber i de kornsorter, vi har i dag. Hvis man screener disse, vil man kunne finde frem til en masse variation, som man derefter kan forædle,« siger KU-professoren til Videnskab.dk.

Læs også: Omstridt GM-majs glider gennem EU's ministerråd

I lighed med det amerikanske poppeltræsprojekt mener han også, at der kan være en risiko ved at sætte muterede planter ud i naturen:

»Problemet med at skabe mutanter er, at de ikke kun bliver muteret et sted. Det bliver de flere steder, og mange af de andre mutationer vil vi sikkert gerne af med bagefter. Derfor kan man springe en masse bøvl over, hvis man screener for de variationer, der allerede findes,« siger Søren Kjærsgaard Rasmussen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For 15 år siden satte jeg i samarbejde med et tysk forskningsinstitut et collagen gen ind i kartoffelplanter. Formålet var at udvinde gelatine af industrielle kartofler. Men vi måtte ikke sætte kartoflerne ud i Danmark fordi EU forbød genmodificerede planter. Så prøvede vi i Sverige, som så også blev medlem af EU. Så tog vi til Litauen, men nåede aldrig at komme i gang. Gelatinen skulle bruges til medicinkapsler, men i dag er al gelatine godkendt til medicin uanset oprindelse, fordi gelatine har gennemgået en kemisk proces, der gør den ren på samme måde som når man fremstiller sæbe fra svinefedt. Jeg tror aldrig, at man får lov til at sætte genmodoficeret græs ud i naturen. :-) John

  • 0
  • 0

Hej.

Jan, du har et link til DLF Trifolium. De skriver ordret : Fænomener som tørke, kulde eller for højt saltindhold i jorden er alvorlige stressfaktorer, som i dag flere steder hæmmer plantevækst ".

Jeg har længe gået ind for gensplejsning / GMO, dersom det drejer sig om øget modstandsdygtighed overfor tørke, kulde, for meget salt og for meget vand.

Men ellers er jeg ikke tilhænger af GMO / gensplejsning i landbrug, skovbrug, gartnerier og havbrug.

Jeg tror godt, at man med tiden vil kunne få gensplejset græs m.m. i EU. Om man så er tilhænger eller modstander af dette, kan man altid diskutere. Som sagt er jeg i mange tilfælde modstander af GMO.

Man kan læse om mine og andres holdninger i en MEGET lang debat- tråd her på ING. LInket til debatten er :

http://ing.dk/artikel/danmark-siger-god-ge...

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Smørhul ( Og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 0
  • 0

De pågældende planter er ikke GMO'er, men blot mutanter. De kræver således ikke særlig godkendelse (hvis altså Brachypodium havde været en afgrøde).

Brachypodium bruges normalt som genetisk model for byg, hvede og rug, så her må være tale om et projekt der sigter mod disse arter.

Det vil være relativt enkelt, omend arbejdskrævende, at introducere de samme mutationer i byg guidet af den nye viden.

Det kan selvfølgelig også gøres med genetisk modifikation eller en af de nye teknologier til genomredigering.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten