Dansk forsker: Japansk bil, der kører på vand, er et pressestunt

Verdens medier er gået i selvsving over en japansk brændselscellebil, der kan køre på vand alene. Ifølge det japanske firma Genepax kan vi nemlig glemme alt om stigende oliepriser, med blot en liter regnvand, havvand eller te kan den nye bil køre 80 kilometer i timen i en hel time, lyder historien fra blandt andre nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge flere medier har bilen et indbygget Water Energy System (WES) med et særligt metal, som spalter vand til brint og ilt. Brinten ledes så videre til en brændselscelle, hvor en MEA (Membrane Electrode Assembly) genererer strøm, der driver en elmotor og giver bilen fremdrift.

Men en oversættelse af den japanske pressemeddelelse piller allerede ved en central del af historien. Demonstrationen af bilen i Osaka den 12. juni skete nemlig med den lille elbil Tekeoka Reva, hvor en indbygget brændselscelle i bilen kun bidrog med to procent af energien. De to procent skulle dog ifølge Genepax komme udelukkende fra påfyldning af vand.

Vand alene hjælper til at skubbe den ombyggede elbil Tekeoka Reva afsted. Men det kan ikke passe, mener dansk ekspert. (Foto: Genepax). Illustration: Genepax.

»Det unikke ved bilen er, at der ikke er brug for at tilføre den noget udefra for at få den til at køre. Det eneste, man har brug for, er en flaske vand til at hælde på bilen,« siger Kiyoshi Hirasawa talsmand for Genepax til Reuters.

Men det passer overhovedet ikke, fastslår den danske konsulent Johan Vium fra center for vedvarende energi og transport ved Teknologisk Institut.

»Det er helt umuligt at få en bil til at køre på vand alene. Der bryder simpelthen med fysikkens love. Der skal en energikilde til at hente brint ud af vandet,« siger Johan Vium.

Ifølge ham er det nærliggende, at Genepax benytter en kombination af metaller, der har den egenskab, at de spalter vand. Dermed er det metallerne og ikke vandet, der skaber energien.

»Men det vil kræve, at nyt metal skal tilføres løbende. Dermed udskifter man faktisk bare brændstof med metal,« siger han og henviser blandt andet til det østrigske firma Alvatec.

Johan Vium undrer sig også over, at Genepax oplyser, at elbilen kun har en effekt på 300 W.

»Det svarer til cirka 0,4 hestekræfter og er slet ikke nok til at sætte gang i en bil. Derfor virker det her mere som et pressestunt end som et seriøst bud på en fremtidig bil,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Brintoverilte kan bruges til at fodre en brændselscelle. Det er tættest vi kommer på vand.

Placeres en billig brændselscelle (engangsbrændselscelle), som ikke holder godt, sammen med en mængde brint i en flaske, er muligt at denne flaske er stor nok til, at kunne drive bilen til næste service eftersyn (fx. hver 1000 km). Da er kun service eftersyn, hvor de dele der slides udskiftes. De udskiftede dele recirkuleres.

I praksis skal kun påfyldes vand af hensyn til køling, og bilen genererer kun vanddamp.

Det vil ikke være nødvendigt med påfyldning af brint, eller strøm. Bilken kører helt gratis, og eneste udgift, er service eftersyn.

En bil kan køre på service eftersyn alene.

  • 0
  • 0

Hvis brint holdes i et lukket system, og hvis elektrolysen af vandet sker ved hvert service eftersyn, f.eks. under test af bilen, så er vi "tæt på", at ovenstående koncept holder vand.

300W, svarer til den effekt, som en el-cykel anvender og er i stand til at bringe cyklen på en hastighed af 25 - 30 km/t. En bil - udformet som en liggecykel - kan sandsynligvis opnå 20-25 km/t. Brintbilerne i ECO løbet, kørte langt på en litter brint.

  • 0
  • 0

hvis man initielt bruger strøm fra et batteri til at spalte vand til brint og ilt, kan man så ikke få en brændselscelle, der kører på brinten fra elektrolysen, til at lave nok energi til at holde elektrolyse-processen kørende, hvis man blot vedblev med at tilføje vand?

  • 0
  • 1

hvis man initielt bruger strøm fra et batteri til at spalte vand til brint og ilt, kan man så ikke få en brændselscelle, der kører på brinten fra elektrolysen, til at lave nok energi til at holde elektrolyse-processen kørende, hvis man blot vedblev med at tilføje vand?

Hvis det var muligt, så havde du lige opfundet evighedsmaskinen. Der er tab i alle dele af processen, så lad være at holde vejret, indtil nogen får det til at virke ;-)

  • 0
  • 0

"joh, men der tilføres jo hele tiden energi (den energi der er i vand)"

Vand har (når set i forhold til forbrænding) ingen energi. Vand kan ikke brænde. Vand kan spaltes til brint og ilt, der så kan afbrændes til vand igen, men denne process kræver altid at der tilføres energi et eller andet sted fra. Da ingen kendte spaltningsprocesser (eller forbrændingsprocesser for den sags skyld) er 100% effektive er der ingen evighedsmaskiner af denne type.

Men en bil kan skam sagtens køre på energi i vand. Bare ikke på forbrændingsenergi: - Potentiel energi: En kæmpe vandtank i bilen driver et vandhjul som driver hjulene. - Termisk energi: Meget varmt vand (under tryk?) driver en dampturbine. - Termisk energi: Meget koldt vand bruges til at fortætte en passende gasart der dannes undertryk der kan drive en turbine. - Fusion: Faktisk er det ikke så sandsynligt at man vil bruge (almindeligt) vand som brændstof i en fusionsreaktor til bilbrug, da Deuterium og Tritium som er de interessante atomer kun optræder i beskedent omfang i almindeligt postevand og det derfor ikke vil være realistisk at udvinde dem i en bilmotor.

Ville en journalist mon have købt historien, hvis de havde fortalt at de brugte et vandhjul?

  • 0
  • 0

Ifølge flere medier har bilen et indbygget Water Energy System (WES) med et særligt metal, som spalter vand til brint og ilt.

Ved en sådan proces opløses metallet, som kan være magnesium, men så skal vandet være ret varm for at få en tilstrækkelig brintudvikling i gang. Så er der mulighed for at bruge alkalimetallerne Natrium eller Kalium, som reagerer meget kraftig med vandet og der udvikles meget varme plus brint, men her står man så overfor problemet at genindvinde metallet og det koster strøm idet disse metaller fremstilles ved en elektrolyse af det smeltede Kalium- eller Natriumhydroxid. Hvor stor virkningsgraden i sidste ende vil være kan jeg umiddelbart ikke sige noget om.

mvh Berndt

  • 0
  • 0

hvis man initielt bruger strøm fra et batteri til at spalte vand til brint og ilt, kan man så ikke få en brændselscelle, der kører på brinten fra elektrolysen, til at lave nok energi til at holde elektrolyse-processen kørende, hvis man blot vedblev med at tilføje vand?

Hvis din bil under vedligeholdelse kræver indstallation af nyt software, og at denne indstallation tager ca. 24 - 48 timer, samt hvis du ved indstallationen kræver ekstern energiforsyning (til bilens elsystem og computer), så vil du muligvis kunne spalte vand nok under software indstallationen, til at bilen kan køre på denne et stykke tid - måske op til 2000 km.

Desvære fylder brint en del i forhold til benzin, så der kræves en meget stor tank til brint.

Eneste måde, at jeg kan få en bil til at køre på vand, er ved at lade den køre på vedligeholdelse, og så spæde vand til.

  • 0
  • 0

det har været kendt i minde fysikbøger fra 7-.ende klasse, i forrige årtusinde, at spaltningsenergieen for H2O til HHO + H2 + O2 er mindre end tilhvertifald een af brænd-oxygen-processerne for produkterne af ovenstående process , altså kemisk energi til varme/gasser/.. med positivt regnskab, men det lugter af kål når HHO brænder med atm luft,.

fra magazinet 'Hot Rod', er set en endelig formel på en metal elektrode, der yderligere havde positivt regnskab, ved anvendelse i electrolisis' på typer af vand,

noget i retnigen af : H7CL13SO43GTX-et-eller-andet, ..

såh, med et lille 'compinat'-koblings chassis indhyldnings fudderall-etui orkester i baggrunden, så skal det nok ku' køre 3 centimeter per milli-littter, ..

Men en Raleigh cykkel, den rudster ju' aldi'h !!! Vel, morfar ?, Vel ????

Ursulajma's Fanklubs-medlemskare's sekrætærhs' staveplade' manager, ..

  • 0
  • 1

Vi har kendt til damp lige siden 1809, hvor Richard Trevithick D. 21.februar, lancere det første tog som kørte på damp. Selv om denne ide først får gennemslagskraft ( erstatning af heste om man vil ) i 1829, så er ideen ikke så ringe end da. Vi har end da også teknologien, til at udvikle en motor som vil kunne udvikle brint og dermed få en bil til at køre. Men at køre på vand, her med mener jeg almindelig vand, får et problem. Der er masser af vand på vores jord, men kun 10% ( så vidt jeg husker ) er drikkevand, resten er havvand. Man kunne lege med ideen om at udvikle en motor, som kan køre på havvand,( og damp teknologien ), dog skal man så lige tænke på, hvordan man vil løse salt problemet da havvand, jo indeholder salt. Kunne man nu udvikle en motor som kunne køre på havvand, uden at kalke til, og blive forstoppet af salt, kunne man jo også reducer noget at den oversvømmelse som vi ser meget til i disse tider pga. Co2 udslip ( og andet skidt vi smider ud i naturen ) . Jeg kan godt lide ideen, men vi kommer nok til at vente med den form for biler, ind til der ikke er mere olie. Man fair nok, det løber vi så også snart op for.......

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten