Dansk forsker i front med fremtidens internet: Det taktile net

Dansk forsker i front med fremtidens internet: Det taktile net

Aalborgforsker vinder Eliteforskpris inden for en af de mest mest komplicerede dele af digital kommunikation.

Tingenes internet eller Internet of Things (IoT) er et begreb, der er umuligt at komme uden om i disse år.

Læs også: Amerikansk ekspert: Tingenes internet bliver støbt i Asien og Europa

Men den internationale teleunion, ITU, har allerede i 2014 defineret næste skridt efter tingenes internet, som de kalder det taktile internet.

Professor Petar Popovski fra Aalborg Universitet er en af de unge forskere, der arbejder hen mod at realisere dette. Hans arbejde inden for kommunikationsteknologi generelt er nu belønnet med en af årets fem Eliteforskpriser.

Taktil sansning er berøringssansning. Og det taktile internet tager sit navn efter den måde, som mennesker generelt sanser ting og hurtigt reagerer herpå.

På en pludselig, uventet hændelse går der omkring 1 sekund fra et sanseindtryk til en bevidst muskelreaktion. En del hurtigere når der er tale om refleks. Andre situationer kræver dog hurtigere reaktionstid.

For at opretholde en naturlig samtale er telefonisystemer indrettet, så den maksimale forsinkelse (latenstid) er under 100 ms. Den visuelle reaktion er endnu hurtigere, og derfor har moderne tv-apparater en opdateringsfrekvens på 100 Hz eller en latenstid på 10 ms.

Men når en person bevæger en pointer hen over skærmen, bruger VR-briller eller i øvrigt forventer en umiddelbar respons på en handling eller kommando, så skal reaktionstiden være nede omkring 1 ms.

Hvis robotter skal operere, skal de sanse og reagere mindst lige så godt og hurtigt som mennesker. Det kræver et taktilt internet, som er næste skridt inden for kommunikationsteknologi efter tingenes internet.

Kort reaktionstid er et krav

Det taktile internet skal have samme korte reaktionstid. Det kan være en vanskelig opgave at garantere, men det er helt afgørende for robotassisterede operationer på hospitaler, selvkørende biler osv.

Målet er, at det taktile internet skal kunne registrere en sansning og levere et signal som en reaktion herpå op til 150 km borte inden for 1 ms - svarende til transmission frem og tilbage med lysets hastighed.

Det kræver en opdeling af internettet i mindre skyer, hvor nogle tager sig af de taktile applikationer og andre af applikationer, der ikke stiller krav til meget hurtige reaktioner.

ITU-rapporten peger på en lang række udfordringer herved, som ikke blot kan løses ved at forbedre klassiske kommunikationsmetoder, men hvor det er påkrævet at udvikle helt nye teknikker.

Kommunikation skal være en hyldevare

Det er bl.a. inden for dette område, at Petar Popovski forsker. Han forklarer, at tidligere har fokus inden for kommunikationsteknologi været at sende store datamængder hurtigt mellem få enheder. Nu er problemstillingen at kunne sende mindre datamængder mellem mange enheder.

»Det er et stort skift i forskningsparadigmet.«

Han har tidligere til Ingeniøren beskrevet formålet med sin forskning på denne måde:

»Vi nødt til at gøre trådløse forbindelser til en ren hyldevare og en selvfølgelighed på linje med elektricitet. Og vi er nødt til at garantere, at den er tilgængelig praktisk taget altid. Sådan er det ikke i dag.«

Petar Popovski er født og uddannet i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien. Han kom til Danmark og Aalborg Universitet i 2004, hvor han i dag er professor.

Han erklærer sig særligt glad for at have fået Eliteforskprisen i konkurrence med forskerne, som »arbejder med ‘rigtig videnskab’, hvilket vi ingeniører ofte ikke anses for at gøre.«

Nanooptik og overfladefysik

To Eliteforskpriser går til fysikere ved universiteterne i København og Aarhus.

Professor Peter Lodahl fra Københavns Universitet studerer vekselvirkninger mellem fotoner og atomer.

Ingeniøren har tidligere beskrevet, hvordan hans forskningsgruppe har udviklet en fotonkanon placeret på en optisk chip i form af en fotonisk krystal med en bredde på 10 mikrometer og en tykkelse på 160 nanometer. Chippen kan levere en jævn strøm af fotoner, som forskerne med en effektivitet på 98,4 pct. kan sende i en ønsket retning.

Læs også: Danske forskere udvikler foton-kanon på en optisk chip

Lektor Liv Hornekær fra Aarhus Universitet studerer overfladereaktioner, som bl.a. har betydning for udvikling af antikorrosive coatinger til metaloverflader baseret på todimensionelle materialer som kultofmaterialet grafen.

Et af projekterne, som Liv Hornekær arbejder på, går ud at forlænge solcellers levetid og øge deres effektivitet med grafencoatede nanopartikler. Men hun beskæftiger sig med astrokemi, og hvordan nanostøvkorn kan katalysere dannelsen af molekyler i rummet.

Læs også: Nanostruktur af brint gør graphen egnet som halvleder

De to sidste Eliteforskpriser går til professor David Dreyer Lassen fra Københavns Universitet, der forsker inden for politisk økonomi, og professor Mette Ramsgaard Thomsen fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, der forsker inden for formgivningsprocesser baseret på digitale metoder.

Kommentarer (1)

"...derfor har moderne tv-apparater en opdateringsfrekvens på 100 Hz eller en latenstid på 10 ms."

Der er vidst nogen der har læst for meget i salgs materialet. De fleste "moderne tv-apparater" ligger langt over det dobbelte.

  • 0
  • 1