Dansk forsker: Hjernens vaskemaskine kan måske afsløre Alzheimers længe før udbrud

Alzheimers skyldes formentlig ophobede affaldsstoffer, som hjernen ikke kan komme af med. Og nu har et forskerhold med danske Maiken Nedergaard i spidsen fundet ud af, hvordan sygdommen kan spores, inden ophobning og symptomer for alvor sætter ind.

Det fortæller den danske topforsker under sin deltagelse på den internationale hjernekonference FENS2016, som finder sted i disse dage i Bella Center i København:

»Én ting er, at vi vil kunne teste meget hurtigere end i dag, hvem der får Alzheimers, men det kan også blive nemmere at udvikle behandlinger. Hvor man før måske skulle bruge et år på at teste, om et medikament kan fjerne affaldsstofferne, så kan vi i stedet starte med at se på, hvordan hjernen renser sig selv,« siger Maiken Nedergaard, som er professor på Center for Basic and Translational Neuroscience på Københavns Universitet.

Læs også: Kæmpebevilling fra Novo-fond lokker topforskere til Danmark

Hvad hun tidligere – tilbage i 2013 – fandt ud af sammen med sit daværende forskerhold på University of Rochester i New York, var, at hjernen har en slags vaskemaskine, det glymfatiske system, som hver nat under søvnen går i gang og fjerner brugte proteiner.

Det vakte stor opsigt, fordi man tidligere havde antaget, at hjernen selv måtte degradere sit affald eller genbruge betaamyloid-proteinerne på anden vis, fordi de jo ikke kunne blive skyllet ud i blodet på grund af blod-hjerne-barrieren.

»Det fandt vi ud af, var forkert,« understreger Maiken Nedergaard.

Læs også: Lys i øret og genmodificering skal skærpe hørelsen hos døve og svagthørende

Vaskeprogrammet er styret af de såkaldte glia-celler, som er støtteceller til hjernens neuroner. De har flere forskellige job, men et af dem er, at de sætter sig fast som et rør rundt om blodkarrene i hjernen og sørger for at pumpe den beskidte rygmarvsvæske ud i lymfesystemet ad den vej.

Faktisk var det Maiken Nedergaard, som i sin tid var med til at navngive dette glymfatiske vaskesystem, som ikke tidligere var opdaget.

Problemet er nemlig, at væsken stopper med at pumpe rundt, hvis man åbner ind til kraniet, men i museforsøg lykkedes det at observere den pulserende væske ved at holde hullerne ind til musekraniet lukket med gennemsigtige plader.

Læs også: Gentest-firma vil udvikle egen medicin: 'Vi har et forspring'

Navnet det glymfatiske system blev valgt, fordi processen minder om den, lymfesystemet i resten af kroppen benytter sig ved udrensning, men tilføjet et ’g’ for de vigtige glia-celler.

Museforsøgene viste videre, at skylningen foregik om natten, og at den blev dårligere med alderen. Dette kan være en af grundene til, at ældre mennesker hyppigere bliver ramt af demenssygdomme.

Nu har forskerholdet imidlertid påvist, at den svigtende renseproces kan spores allerede hos helt unge mus, der endnu ikke har fået skyggen af symptomer på Alzheimers, som de er blevet påført som led i forsøgene.

Læs også: Nu kan forskerne tænde og slukke for rotters hukommelse

Denne viden kan sandsynligvis både forbedre diagnosticering og behandling af den frygtede sygdom i fremtiden, siger Maiken Nedergaard.

»Vi har 34 mio. mennesker i den vestlige verden, der lider af Alzheimers, og tallet forventes at blive fordoblet de næste 20 år. Det er noget af det, der koster samfundet flest penge, og for pårørende er sygdommen også ganske forfærdelig,« siger hun og fortsætter:

»Måske vil vi en dag kunne vaske beskidte Alzheimers-hjerner rene. Dyreforsøg har vist positive resultater, og det giver meget håb,« lyder det fra Maiken Nedergaard.

Læs også: Forskergennembrud: Fedtdråber i hjernen kan accelerere Alzheimers Sygdom

Hun afviser ikke, at scanninger af hjernevæske en dag kan blive en rutineundersøgelse, da en gruppe finner har vist, at det er muligt at registrere væskebevægelser i hjernen hos mennesker med en almindelig MRI-scanner.

»På den måde kan det også være nemmere at se, om visse medikamenter hjælper på skylleprocessen. Selv om Biogen har vist, at et antistof kan binde sig til amyloid og fjerne det, så vil forbedrede skyllemekanismer være en bredere anvendelig metode, som måske også vil have gavn for ALS- og Parkinson-patienter,« lyder det fra Maiken Nedergaard.

Ingeniøren dækker i disse dage FENS-konferencen, der finder sted i Bella Center.