Det har vakt stor opsigt i rum-kredse og brede medier, da et kinesisk forskere i weekenden kunne fortælle, at deres måne-køretøj Yuyu-2 den 28. juli havde fundet et ‘geléagtigt’ materiale i et krater på Månens bagside. Det kunne blandt andet Space.com berette.
Mange medier, blandet andet TV2, insisterer på at kalde det for en ‘mystisk gelé’. Men Christoffer Karoff, der lektor på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, slår fast, at der på ingen måde er tale om noget blødt eller væskeholdigt:
»Det er korrekt, at de fleste er enige om, at Månen indeholder vand i form af is i mørke kratere eller under overfladen. Men på overfladen vil al væske hurtigt fordampe,« siger han.
Materialet blev observeret i et område med flere små kratere, og ved hjælp af Yuyu-2’s instrumenter har kineserne konstateret, at materialet har en ‘usædvanlig farve’. Der er ikke kommet yderligere oplysninger frem.
Derfor har forskere spekuleret over materialets oprindelse, og Christoffer Karoff hælder til at holde med dem, som mener, at der kan være to årsager til fremkomsten:
»Hvis der er tale om et glas-agtigt materiale, kan det være opstået meget tidligt i Månens historie. Vi ved nemlig, at der har været vulkansk aktivitet på Månen, og det kan skabe den type materiale,« siger han og uddyber, at vulkansk materiale lidt forsimplet sagt normalt enten bliver til basalt, hvis det kommer op til overfladen og afkøles, eller til granit, hvis det bliver under jordskorpen og afkøles over lang tid.
Men hvis det vulkanske materiale afkøles meget hurtigt, så kan det opnå en ikke-krystalinsk struktur som i glas, også kaldet for obsidian:
»Det er altså noget, vi kender fra Jorden, og det er sandsynligt, at den proces også kan være sket på Månen, da der var vulkansk aktivitet for 3-4 milliarder år siden,« siger han.
Den anden forklaring, som flere andre forskere også har nævnt, er, at materialet er opstået i forbindelse med et meteornedslag på Månen. På grund af den varme, der opstår i nedslaget, kan noget af materialet på samme måde smeltes om til en glas-agtig struktur:
»Den slags materiale kender vi også i små mængder fra kratere på Jorden og i forbindelse med atomprøvesprængninger,« siger Christoffer Karoff.
Og så er der de mere eksotiske forklaringer, siger han. Der er nemlig en lille sandsynlighed for, at det materiale, som kineserne har opdaget, er noget helt nyt. Jorden og Månen har haft en parallel udvikling i starten af deres eksistens, blandt andet med vulkansk aktivitet. Men i modsætning til Månen, hvor det hele i store træk gik i stå, har Jorden gennemgået en udvikling med masser af vulkaner, en atmosfære og biologiske aktiviteter som vegetation:
»Så Månen står i dag nærmest urørt siden skabelsen, mens Jorden har fået vendt vrangen ud et par gange. Derfor kan det jo være, at vi kan finde nogle ting, der også har været på Jorden, men som med tiden er forsvundet – for eksempel ukendte mineraler,« siger han.
Interessant, men der er stor forskel på gelé og så glas, så der må jo være en årsag til at man siger geléagtigt og ikke glasagtigt?
Samtidigt er det fundet i et forholdsvis frisk/nyt krater som jeg har læst de sparsomme opysninger, og så har det jo intet med månens tidligere vulkanske aktivitet at gøre?
Så altså, der er et par modstridende meldinger/tolkninger/fordrejninger af de få oplysninger der er kommet ud, så det bliver interessant bår der forhåbentligt kommer flere og nye oplysninger.
Det interessante er, at hvis det virkelig er geléagtigt, hvad søren er det så, for så er det ikke glas.
Et nyt nedslag kan vel godt bringe noget gammelt materiale op til overfladen?
glas og glaslignende bjergarter er almindelige i/omkring nedslags-kratere for meteoriter. Specielt lige under bunden af det oprindelige nedslagskrater, hvor der kan opstå ekstremt høje tryk, kan der være større partier heraf. Nogle nedslag efterfølges af en central hævning af den oprindelige kraterbund. Derved kan disse høj-tryks glasagtige bjergarter eksponeres central i krateret.
Der er nogle fine illustrationer af kraterudvikling i kap 3 i "Traces of Catastrophe", en håndbog i shockmetamorfe effekter efter meteoriter: https://www.lpi.usra.edu/publications/book.... Håndbogens hovedsite:
https://www.lpi.usra.edu/publications/book.... Desuden en del om emnet på wikipedia.
Dette med forbehold: Jeg kan se, at den benævnte 'gele' i artiklen, yderligere er beskrevet af TV2 som 'blævrende' ! Jeg kan dog ikke genfinde denne blævrende tilstand i de viste links. Kan man formode at blævreriet er en lyrisk forbedring fra TV2's side, eller overså jeg noget?
- og du har læst (hele) artiklen, ikke sandt? ;)
(Bemærk også, hvad der står under 'Eksotiske forklaringer').
tv2 kunne, teoretisk set, have haft en primær kilde, der havde lanceret denne måne-budding, og hende hér kunne have læst lidt springende..
For at gøre min egen beskrivelse af glas i meteorit-kratere ovenfor måske mere korrekt: Glas kan fx ligge i bunden af krateret som lag af egentligt opsmeltede bjergarter, der er opstået lige i kontaktområdet omkring meteoritten. Samt som oprindelige bjerarter, der ved højt tryk uden smeltning er omdannet til glas, men evt. bevarer nogle strukturer, "diaplectic glass". Det sidste kan fx findes i krater-midten øverst i et hævet parti af oprindelig bjergart med smelteglas-bjerarterne i en ring omkring. https://ars.els-cdn.com/content/image/1-s2...
- sådan! ;)
Og tak for præcisering! :)
Ja, måne-eksperter ved jo nok bedst. Men nogle argumenter for, at 'geléen' ikke er vulkansk oprindelse kunne være:
Månens overflade er dækket af støv, regolit, de fleste steder:
Regolitten skyldes det store bombardement af partikler og meteoritter igennem tiden, og en pæn %-del af regolitten består i små glasdråber, ikke mindst af meteorisk oprindelse.
Månens regolit vurderes typisk at være 2-4 meter tyk i de yngre mare-områder og 6-8 meter tyk uden for i ældre områder. Det har man vurderet ved at studere krateres karakter, der ændrer sig med støvets tykkelse.
https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&e...
Derfor er det måske mindre sandsynligt, at man med det blotte øje kan se et større glas-agtigt parti af oprindelig vulkansk oprindelse i bunden af et mindre krater. Hvorfor er dette ikke dækket af månestøv eller hullet og nubret?
I en moppedreng over månens geologi kan man læse denne konklusion efter diverse måneekspeditioner:
s202 "Except for Apollo 17 orange glass, which was most likely collected in place, no field or stratigraphic evidence exists to show that any sample of lunar glass is volcanic"
Der er nok mange vulkanske glasser og pyroklastiske bjergarter deroppe. Men disse er så sammenblandede med øvrige bjergarter og meteoritter pga. nedslag af samme meteroitter, at det skulle være svært i praksis at skelne imellem oprindelige og meteorit-oprindede i den overfladenære geologi.
Moppedrengen: "Lunar sourcebook, a users guide to the moon", 1991. https://www.lpi.usra.edu/publications/book...
Derfor ville jeg gætte på at evt. større, synlige glaspartier må være ret nye. Dvs. ikke ældre vulkanske, men snarere af trykkontakt-metamorf art. I modsat fald ville de være begravede eller kratigt læderede (<> 'gele').
(Sidste ref er ikke helt ny, og det kan jo være at nutiden eller særlige forhold omkring det specifikke krater peger på vulkansk oprindelse. Det må man gerne oplyse mere om. Interessant er det :-))