Dansk forsker: Fund af kræftstamceller kan forbedre helbredelsen markant
Den danske forsker Kristian Helin ser gårsdagens nyhed om fund af kræftstamceller i mus som et vigtigt skridt mod bedre muligheder for helt at kunne fjerne kræfttumorer.
Der er stor chance for, at de fundne markører også kan bruges til at finde kræftstamceller hos mennesker. Især fundene af markører til stamceller i hjerne- og tarmkræft hos mus kan føre til brugbare resultater hos mennesker, vurderer han.
»Man har allerede haft en god ide om, at man skulle finde kræftstamceller for at kunne fjerne kræft helt, men de nye artiklers påvisninger er kun med til at udvide ideen,« siger professor Kristian Helin, som er direktør for Biotech Research & Innovation Centre ved Københavns Universitet, hvis forskning blandt andet bruger stamceller til at identificere targets for udvikling af ny kræftmedicin.
Ideen om, at der kunne findes kræftstamceller, stammer fra forskning i nogle af de mindre kræfttyper, men nu har tre forskerhold fra hhv. Europa og USA bevist dem ved de tre store kræfttyper. Og forskerne har fundet en måde at markere stamcellerne på.
Læs også: Forskerhold i USA og Europa: Kræftstamceller skaber kræftknuder
Tumoren slår ihjel
Resultaterne er både vigtige for videre forskning i bedre behandling samt for forståelsen af, hvordan kræft opstår. Og det sidste vejer tungt ifølge Kristian Helin:
»Mange af os forskere arbejder ud fra devisen om, at hvis man ikke forstår, hvordan kræft opstår, kan man ikke udvikle den rigtige behandling. Det vigtige er i det her tilfælde, at man skal sørge for at slå de kræftstamceller ihjel, hvis man skal behandle kræftpatienterne ordentligt,« siger han.
Den nye forskning vil kunne bruges med de kræftbehandlingsmetoder, der findes i dag. Forskningen giver nemlig metoder til at tjekke, om de afgørende stamceller dør, når en tumor fjernes. Stamcellerne kan ikke fjernes alene, tumoren bør altid fjernes.
»Problemet med de her stamceller er, at det er tumoren, der slår dig ihjel, men kræftstamcellerne er dem, der gør, at den bliver ved med at komme igen,« forklarer Kristian Helin.
De tre forskerhold med nye resultater har ved forsøg med mus vist, at det er kræftstamceller, som får tumorer til at vokse ved henholdsvis hjerne-, tarm- og hudkræft. Hidtil har det været en hypotese inden for de tre kræftformer.
»Artiklerne bekræfter hypoteser om, hvordan kræft opstår. Disse hypoteser er baseret på studier i leukæmi. De nye resultater viser, at kræftstamceller eksisterer i hjerne-, tarm- og hudkræft.«
Ikke langt fra mus til mand
Kristian Helin forklarer, at resultaterne kan bruges med det samme på forsøgsstadier, men at det optimistisk set vil tage fem år, før de kan bruges som biomarkører eller lignende.
Desuden får resultaterne betydning for testning af ny medicin. Det tager typisk 10-12 år at få et lægemiddel ud til patienterne, men den nye viden kan være med til at ændre prioriteringen i udviklingsprojekter tidligere.
Mange af markørerne fra de nye forskningsartikler kendes ifølge Kristian Helin i forbindelse med kræft hos mennesker. Så selvom forsøgene er udført på mus, er der ikke nødvendigvis så langt til sammenhængen med menneskekræft.
»Min tro er, at i hvert fald nogle af de modeller de bruger, er meget relevante,« siger Kristian Helin.
Han mener, at især forsøgsmetoderne brugt i forbindelse med hjernekræft og tarmkræft er lovende. Forsøgene med hudkræften er derimod af mere eksperimentel natur og viser i højere grad måden, kræft kan udvikle sig på.
