Dansk forsker følger evolution 'tæt på live' over kun 15 generationer torsk

I hidtil uset detaljeringsgrad har forskere været i stand til at følge en genetisk udvikling i vilde dyr over 50 år. Vi er vant til, at evolution registreres over millioner af år, men den danske ph.d.-studerende Nina Overgaard Therkildsen har fået adgang til kartoteker i Grønland og Canada med mere end en halv million prøver af torsk. Og ud fra dna'et har hun fundet frekvensen af de forskellige genvarianter i fisken, og de viser klare variationer over en periode på kun 50 år, eller 15 generationer.

Dna'et til at måle ændringerne stammer fra knap 1.500 prøver, som oprindeligt er brugt til at bestemme torsks aldersudvikling. Det er helt unikt, at der findes dna fra en vild dyreart fra første halvdel af det forrige århundrede.

Undersøgelserne viser ikke, hvad ændringerne i generne præcis indebærer, eller hvorfor de er sket. Det interessante er, at der kan ses forandring over 50 år i vilde torsk.

En torsks øresten (eller otolit) i posen, den har været arkiveret i siden 1954. På ørestenen findes dna, som er brugt i forskningen. Illustration: Nina Overgaard Therkildsen

»Det er i virkeligheden evolution, vi observerer, mens det sker. 50-60 år er kort tid, i forhold til at man typisk tænker evolution som en proces, der udspiller sig over millioner af år og har at gøre med artsdannelser. Her ser vi mikroevolution over en kort tidsskala,« siger Nina Overgaard Therkildsen, som har lavet sin ph.d.-afhandling ved DTU Aqua i Silkeborg.

Torsk har en generationstid på fem til seks år, så de ændringer, der er fundet, er sket på mindre end 15 generationer.

»Hvis man ser på svingninger i vejrforhold og miljøparametre fra år til år, er det måske ikke mærkeligt, at man ser påvirkninger i generne over kort tid. Men det er først nu, at nyudviklede dna-analysemetoder giver os mulighed for at følge genetiske ændringer over tid direkte,« siger Nina Overgaard Therkildsen.

Tyder på tilpasningsdygtige torsk

Prøverne skulle også sige noget om, hvordan udbredelsen af torskepopulationerne har været.

Nina Overgaard Therkildsen har udvalgt knap 850 historiske prøver fra et kartotek på omkring en halv million prøver indsamlet fra forskellige dele af torskens udbredelsesområde i Grønland siden 1930'erne. Og deres dna har hun sammenlignet med dna fra nulevende torsk i de samme områder.

På den måde har hun identificeret, at fire forskellige torskepopulationer opholder sig i de grønlandske farvande. Hun kan se, at der er sket store ændringer i de forskellige populationers udbredelsesområde. I nogle områder har den genetiske sammensætning været stabil. I andre er den dominerende population erstattet af en anden population.

De grønlandske farvande er den nordligste udbredelsesgrænse for torsk. Nina Overgaard Therkildsen fortæller, at torsken i starten af 1950'erne i stor stil kom til Grønland. Og i to årtier var bankerne på vestsiden af Grønland blandt de største fiskerområder for torsk i Nordatlanten. Men i slutningen af 60'erne forsvandt de store bestande.

»Vi så en stor forekomst af torsk i en årrække, og så forsvandt de igen. Et lignende kollaps oplevede man i det østlige Canada i 1990'erne. Her havde torsken været meget hyppig i flere århundreder, men kollapset var så voldsomt, at man var nødt til at stoppe fiskeriet,« siger Nina Overgaard Therkildsen.

Hun har analyseret 500 prøver fra canadiske torsk. De viser, at populationsstrukturen er forblevet intakt i de canadiske farvande.

Resultaterne tyder på, at torsk er tilpasningsdygtige. Ved fremtidige klimaforandringer kan det være givtigt for bestandene, at de kan tilpasse sig nye forhold. Nina Overgaard Therkildsen og hendes kollegers videre arbejde kan måske afsløre, hvilke ændringer i miljøet torskene har været særligt gode til at tilpasse sig.

Nøglen er øresten

Udover et stort analysearbejde kan resultaterne tilskrives unikke registre af øresten fra torsk helt tilbage fra 1930'erne. Prøverne blev indsamlet for at undersøge aldersudviklingen i torskepopulationerne.

Øresten er kalkaflejringer i fiskens hoved, hvor man ved tværsnit kan finde torskens alder i årringe - ligesom årringe afslører alderen i et træ.

Da ørestenene blev indsamlet, kendte man ikke til dna, og selve ørestenen indeholder ikke direkte dna. Rester af blod og slim på overfladen af de gamle øresten indeholder derimod dna. Når det først er fjernet, kan man ikke finde dna fra samme øresten igen. Der er to skud i bøssen, for der er to øresten fra hver torsk.

Dokumentation

Sermitsiaq.ag: Gamle torsk skal fortælle om fremtiden

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

tror vi på evolutionær udvikling blandt dyr, gennem selektivt tryk. Men hos mennesker tror vi ikke på det findes eller er nødvendigt. Vi er så at sige hævet over naturen.

  • 0
  • 0

Hvordan tror P Hansen højlandsindianerne har overlevet trafikken langs livsfarlige slugter? De er efterkommere af dem, der ikke blev svimle og styrtede i døden.

;-)

  • 0
  • 0

Jeg gætter på, at Peter Hansens indlæg nok skal opfattes en smule ironisk. En ren naturvidenskabelig vinkel vil hurtigt være på kollisionskurs med politisk korrekthed. Mennesker er naturligvis underlagt de samme vilkår for evolutionær udvikling som dyr.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg kan regne, så svarer 50 år til 8 til 10 generationer med en generationstid på 5-6 år. Hvad regner man menneskets generationstid til?

  • 0
  • 0

Mon ikke det man har fundet er, at generne udtrykker sig på forskellig måde? Tvivler ret stærkt på at man kan se en genetisk evolution på så kort tid. Lyder meget mærkeligt.

Iøvrigt er evolution (i praksis) slet ikke så velforstået, som mange forestiller sig (og nej jeg tror ikke på intelligent design eller lignenede). Rigtig meget af det der tilskrives såkaldt evolution, er meget ofte noget helt andet, eller i virkeligheden blot indlysende banaliteter der "ligner" evolution. Det ville være rart, hvis nogle evolutions-folk ville opyse befolkningen lidt mere, så der kunne blive ryddet op. Begrebet bruges snart i alle tænkelige sammenhænge, hvor det overhovedet ikke hører hjemme. Og tilsidst mister ordet sin oprindelige betydning. Det er da lidt ærgerligt?

  • 0
  • 0

Den må du længere ud på landet med!

Hvis der er en ting vi mennesker er gode til er det at tilpasse vores miljø til os og ikke omvendt! Samtidig har vi fjernet mange af de tidligere selektionstryk, ved at opfinde hjælpemidler, så som briller og antibiotika.

Vi har derved afkoblet vores egen evolution fra vores lokale miljø. Så vi menneskers evolution kan ikke sammenlignes med dyrs.

  • 0
  • 0

Det jeg kan læse mig frem til er, at der er fundet forskelle i genomet mellem de 1500 prøver den PhD-studerende har haft tilgang til. Tilsyneladende har hun studeret frekvensen af forskellige gener, for at finde disse variationer. Hele torskens genom blev sekvenseret i fjor, og man har indtil videre fundet over 25.000 gener i denne fisk. Det er jo en hel del, og jeg ville forvente, at der er en del variation i hvilke gener der forekommer hos de forskellige individer af torsk, da de jo ikke er 100% identiske som individer. For at kunne sige om der er tale om evolution eller bare variation, bør man køre nogle statistiske analyser, hvor feks år og område bliver taget i betragtning. Det kunne jo vise sig, at variationen indenfor gruppen af fisk som feks er fanget i 2011 er lige så stor som den mellem årene....Akkurat som den sikkert vil være det for mennesket!

Læs om torskens genom her: http://www.forskningsradet.no/en/Newsartic...

Mvh en fiskeforsker

  • 0
  • 0

Vi har derved afkoblet vores egen evolution fra vores lokale miljø

Hej Jeppe, jeg er helt enig i at vi (i udstrakt grad) har fjernet selektionstrykket. Det jeg betvivler er om vi er klar over konsekvenserne. Hvorfor skulle naturen bibeholde evnen til naturlig fødsel hvis det ikke mere er nødvendigt? Jeg synes bare der er uhyggelige perspektiver i en fremtid hvor kroppen er afhængig af alle de medicinske og andre hjælpemidler som vi opfinder og stiller til rådighed. Evnen til befrugtning gennem sex, evnen til sportslige præstationer, immumforsvaret; det er jo alt sammen noget der forsvinder hvis de ikke mere spiller en selektiv rolle.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten