Dansk forsker dokumenterer: Simple helbredsmålinger redder liv på hospitaler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk forsker dokumenterer: Simple helbredsmålinger redder liv på hospitaler

Hvis sygeplejerskerne på hospitalerne sørger for regelmæssigt at tilse patienterne og måle vitalparametre som blodtryk, puls, vejrtrækningsfrekvens, temperatur og blodets iltniveau, er resultatet færre pludselige dødsfald. Det kræver dog, at sygeplejersken ved, præcis hvad han eller hun skal stille op, hvis parametrene afviger fra det normale.

»Hvis man kontrollerer hyppigere, end man hidtil har gjort, og man handler professionelt umiddelbart efter målingerne, så kan man redde liv,« fortæller Gitte Bunkenborg. Hun er forsker og klinisk sygeplejespecialist på Hvidovre Hospital, og hun har for nyligt forsvaret sin ph.d.-afhandling om værdien af vitale målinger.

»Vi viser en statistisk signifikant reduceret mortalitet inden for uventede dødsfald blandt hospitalspatienter, der hyppigt får målt deres vitale værdier,« siger hun.

Målingerne kan automatiseres

Fredag skal Gitte Bunkenborg deltage i en konference om vital signs – vitalparametre – som Sundhedsinnovation Sjælland, der hører under Region Sjælland, afholder på Næstved Sygehus.

På konferencen vil der være særligt fokus på muligheden for at automatisere målingerne ved hjælp af elektronisk måleudstyr. Efterhånden er der nemlig udviklet en hel del enheder, der kan overvåge patienternes vitalparametre og eventuelt sende dem trådløst videre til sundhedspersonalet.

Med en konstant elektronisk overvågning af helbredstilstanden kan endnu flere liv måske reddes, men det kræver, at der også udvikles gode systemer til at tolke de mange data.

»Ingen bliver reddet af at få målt blodtryk og puls hyppigere,« siger Gitte Bunkenborg.

»Målingerne skal ikke bare udføres, de skal også håndteres professionelt.«

På Hvidovre Hospital måler sygeplejerskerne nu patienternes vitalparametre tre gange i døgnet, og de ved nøjagtigt, hvad de skal gøre, hvis målingerne afviger fra et foruddefineret normalområde. De ved, hvad de selv kan gøre for at forbedre patientens tilstand – for eksempel give ilt eller væske – og hvornår det er påkrævet at tilkalde hjælp fra en læge eller hospitalets mobile akutteam.

Mange andre hospitaler har indført lignende systemer, som altså dokumenterbart redder liv. I gennemsnit er der et uventet dødsfald om ugen på hvert af de 25 danske hospitaler, og det er dette tal, der kan nedbringes væsentligt med hyppigere målinger.

Prisen falder

Med ny teknologi kan man få en automatiseret, konstant overvågning af alle patienterne, omtrent som det i forvejen foregår på de intensive afdelinger. Det kan meget vel blive fremtiden, siger Ivar Moltke, der er innovationschef hos Region Sjælland.

»Spørgsmålet er, om vi kan få fat i forholdsvist billigt udstyr, der kan overvåge alle patienter, omtrent som om de var på intensiv afdeling. Udfordringen er at finde automatiserede systemer til en nogenlunde fornuftig pris, hvor driftsikkerheden er i orden, så man ikke bare får en falsk tryghed, og hvor man ikke får alt for mange falske alarmer.«

Sikkert er det, at prisen på elektronisk udstyr, der kan måle parametre som puls og blodtryk, er faldet meget de seneste år. Fitness-folket har allerede glæde af udstyr, der kan bruges til at overvåge og optimere træningen.

»Måske kan vi begynde at sætte nogle eksperimenter i gang, hvor vi bruger 'fitness-udstyr' til målinger, siger Ivar Moltke.

»Til at starte med kunne man så gøre, som man plejer og både have manuelle og automatiserede målinger, indtil man har stor nok tiltro til den elektroniske overvågning alene.«

Ivar Moltke fortæller, at ideen er at indsamle store mængder data, der så kan samkøres med patientforløbene. Så kan man finde ud af, hvilke vitale værdier, der skal give automatisk alarm, så hospitalernes interne 'udrykningshold' lynhurtigt kan være på pletten, når der er brug for dem.

På længere sigt skal den teknologiske helbredsovervågning ikke kun ske på hospitaler, men også i hjemmene – i hvert fald for udvalgte patientgrupper. Så kan systemerne selv sørge for at tilkalde en ambulance, hvis det er nødvendigt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

hvert år dør ...............300 i trafikken
på hospitalerne dør 7000 af fejlbehandling

I gennemsnit er der et uventet dødsfald om ugen på hvert af de 25 danske hospitaler

Og således 1300 uventet - Det kræver i sandhed et godt helbred, at blive indlagt på et (dansk) hospital og måske endda også held.

Nu ved jeg så ikke om uventede dødsfald er inkluderede i fejlbehandlede eller om fejlbehandling er forventet?

Ellers kan de ca. 23 personer hospitalerne unødigt dræber om dagen vel godt forsvare indkøb af en del overvågningsudstyr?

  • 0
  • 0

I 2010 blev jeg indlagt med en prop i hovedet (Det gik heldigvis i sig selv igen).
Hver time blev min kropstemperatur målt og omhyggeligt noteret til 35,0°C indtil natsygeplejersken proppede temometret i sit eget øre, erklærede sig for spillevende og hentede et andet termometer.
Jeg har siden undret mig over, hvorfor de spildte tiden på at foretage målinger, når disse åbenlyst ikke blev brugt til noget som helst.
Hver gang jeg har været i kontakt med hospitalssystemet (desværre ikke så få det 20 år) har jeg konstateret samme grundlæggende problem: De enkelte læger, sygeplejersker og sosu'er er kompetente, dygtige, hjælpsomme og søde. Men de systemer, de arbejder under - fra IT til organisation - er ofte dybt kritisable.
Det er naturligvis altid interessant med nye data og målemetoder. Men opfordrigen skal lyde: pluk lige de frugter, I banker hovedet ind i dagligt, først

  • 1
  • 0

Med vitale parametre menes formentlig

1 ) Ilt mætning i blodet
2) Blodtryk
3) Åndedrætsfrekvens
4) Elektrisk aktivitet i hjertet 1(EKG), incl puls

Hvis blot én af disse tal skrider under normalområdet, skal der regeres aggresivt inden for ganske få minutter. Hvis dette ikke sker er resultatet død.

Til gengæld er susces raten ganske, stor hvis der reageres kompetent og hurtigt.
Så døgn eller ½ times målinger giver formodenligt ingen relevans, set i forhold til at forhindre pludselige dødsfald.
Der er derfor ingen nyhed i at disse parameter skal måles kontinuert, og at der skal være et beredskab når værdierne kommer uden for normalområdet, hvis man ønsker en god overlevelse.

Tilbage står så kun at vurderer hvilke parametre der er relevante at overvåge kontinuert på patienter som ikke er i højrisiko.

Her vil simpel måling af iltmætning i blodet være det bedste bud.
Målingen er billig og simpel, uden ubehag for patienten, man får også en gratis puls med i købet.
Ved manglende pumpekapacitet i hjertet eller manglende luftskifte, vil der være et øjeblikkeligt resultat at måle på ilt mætningen i blodet.

Det er mig derfor en gåde at man på f.eks. geriatriske afsnit (dem med gamle patienter) stadig tror man kan nøjes med at overvåge vital parametre 1 til 2 gange i døgnet.

Det vil være en lavt hængende frugt at overvåge iltmætningen kontinuert, kombineret med en yderligere uddannelse af sundhedspersonalet, i tilfælde af alarm, for at forbedre overlevelses mulighederne under en indlæggelse.

Jeg vil ikke tro at der findes fitness udstyr der er relevant til dette brug, så hvis idéen skal realiseres skal der ses ind i at udvikle noget mere specifikt.

  • 0
  • 0

Med vitale parametre menes formentlig

1 ) Ilt mætning i blodet
2) Blodtryk
3) Åndedrætsfrekvens
4) Elektrisk aktivitet i hjertet 1(EKG), incl puls

Hvis blot én af disse tal skrider under normalområdet, skal der regeres aggresivt inden for ganske få minutter. Hvis dette ikke sker er resultatet død.

Til gengæld er susces raten ganske, stor hvis der reageres kompetent og hurtigt.
Så døgn eller ½ times målinger giver formodenligt ingen relevans, set i forhold til at forhindre pludselige dødsfald.
Der er derfor ingen nyhed i at disse parameter skal måles kontinuert, og at der skal være et beredskab når værdierne kommer uden for normalområdet, hvis man ønsker en god overlevelse.

Tilbage står så kun at vurderer hvilke parametre der er relevante at overvåge kontinuert på patienter som ikke er i højrisiko.

Her vil simpel måling af iltmætning i blodet være det bedste bud.
Målingen er billig og simpel, uden ubehag for patienten, man får også en gratis puls med i købet.
Ved manglende pumpekapacitet i hjertet eller manglende luftskifte, vil der være et øjeblikkeligt resultat at måle på ilt mætningen i blodet.

Det er mig derfor en gåde at man på f.eks. geriatriske afsnit (dem med gamle patienter) stadig tror man kan nøjes med at overvåge vital parametre 1 til 2 gange i døgnet.

Det vil være en lavt hængende frugt at overvåge iltmætningen kontinuert, kombineret med en yderligere uddannelse af sundhedspersonalet, i tilfælde af alarm, for at forbedre overlevelses mulighederne under en indlæggelse.

Jeg vil ikke tro at der findes fitness udstyr der er relevant til dette brug, så hvis idéen skal realiseres skal der ses ind i at udvikle noget mere specifikt.

  • 0
  • 0