Dansk forbrug af antibiotika til dyr er blandt Europas laveste

Antibiotikaforbruget til både dyr og mennesker er i de seneste år steget, men på trods af det viser en ny europæisk rapport, at Danmarks forbrug er det 10. laveste i EU - dog det højeste i Norden.

Målt i milligram pr. kilo biomasse, som bliver opdrættet i husdyrbrug, benytter Danmark i gennemsnit 44,1 milligram, mens Cypern, som indtager en klar førsteplads, bruger 396,5 milligram pr. kilo biomasse til deres produktionsdyr.

Når Danmarks forbrug er højere end de andre nordiske lande, skyldes det ifølge Margit Andreasen, teknisk og regulatorisk chef hos Veterinærmedicinsk Industriforening, at de ikke holder de samme dyr som os. I Island har de ikke nær så stor en produktion af svin, men satser mere på heste, og det giver et lavere antibiotikaforbrug.

Rapporten viser også, hvordan forbruget til mennesker ligger, og der kan man se, at Danmarks forbrug er større hos mennesker end hos dyr. Det er første gang, at der er lavet en samlet rapport, hvor man har sammenholdt forbruget hos produktionsdyr og mennesker, og det er positivt, mener Margit Andreasen.

»Det, der er specielt ved denne rapport, er, at man rent faktisk tager hensyn til målgruppens størrelse og behovet for medicinering. Beregningerne i rapporten tydeliggør, at forbruget af antibiotika i Danmark er tre gange større til mennesker end til dyr,« siger hun.

Udviklingen af resistens hænger sammen med forbruget

Ud over at fokusere på forbruget giver rapporten også et indblik i, hvordan det påvirker udviklingen af resistens i en række bakterier.

»Rapporten viser, at der er stor variation i forbruget landene imellem, når du ser på de enkelte typer antibiotika. Men man kan også se, hvilken slags bakterier der kan udvikle resistens, og det hænger tydeligt sammen med forbruget,« siger Yvonne Agersø, der er seniorforsker i genetisk epidemiologi på DTU Fødevareinstituttet.

Hun har medvirket til at udarbejdelse rapporten, som er en fælles rapport for European Centre for Disease, Prevention and Control (ECDC), European Food Safety Authority (EFSA) og European Medicines Agency (EMA).

Yvonne Agersø fortæller, at bakterier som E.Coli og salmonella nemmere udvikler resistens hos produktionsdyrene, hvis forbruget af det bredspektrede antibiotika af typen tetracykliner, som i vid udstrækning bruges til produktionsdyr, er højt. Derfor skal de enkelte lande styre deres antibiotikaforbrug med hård hånd.

»Når vi kigger på forbruget til dyrene, kan vi i Danmark se på det på forskellige niveauer, fordi vi ved, hvor meget der bruges til kvæg, svin og fjerkræ. Men i de fleste andre lande kender de kun det samlede antibiotika til produktionsdyrene og ikke hver for sig. Men på trods af det, kan vi se, at der altså udvikles resistens, hvis man ikke er restriktiv med forbruget,« siger Yvonne Agersø.

Hun understreger, at selvom der både er fejlkilder og usikkerheder ved sådanne sammenligninger, viser rapporten stadig nogle overordnede tendenser.

Rapporten kan nuancere debatten

Danmark har ligesom 14 andre lande ifølge rapporten et større antibiotikaforbrug hos mennesker end hos produktionsdyr målt i milligram pr. kilo biomasse, men hvis man ser på mængden i kilo, ser det anderledes ud.

Her bruger Danmark 107 ton antibiotika til produktionsdyrene, mens der bruges 47,5 ton til mennesker. Det lyder som en voldsom forskel, men der er næsten syv gange så mange produktionsdyr som mennesker i Danmark. Og det er blandt andet derfor, at forbruget målt i milligram pr. kilo biomasse hos dyrene faktisk er lavere end hos mennesker.

Margit Andreasen håber, at rapporten kan medvirke til en mere nuanceret debat om antibiotikaanvendelse, hvor der ikke kun fokuseres på, at forbruget skal reduceres hos produktionsdyrene.

»Jeg håber, at man vil inddrage rapportens konklusioner i den sundhedspolitiske debat om antibiotikaforbrug og resistens i Danmark såvel som i resten af EU,« siger hun.

Danmark klarer det godt – men det kan blive bedre

Selvom Danmark og andre landes forbrug af antibiotika hos produktionsdyr er under EU-gennemsnittet på 144 milligram pr. kilo biomasse, betyder det ifølge Yvonne Agersø ikke, at vi skal læne os for meget tilbage.

»Vi har i de senere år set en stigning i antibiotikaforbruget til både dyr og mennesker i Danmark. Derfor er det vigtigt, at man ikke bruger resultaterne som en sovepude. Danmark ligger under gennemsnittet, og jeg håber fra dansk side ikke, man vil læne sig tilbage, for vi skal gøre alt, hvad vi kan for at holde resistensniveauet og forbruget så lavt som muligt,« siger hun.

Læs også: Resistente bakterier lever videre trods stort fald i antibiotika til svin

Desuden efterspørger hun en international indsats, da de resistente bakterier ikke viger tilbage for landegrænser.

»De store forskelle i forbruget viser, at der bør gøres en international indsats for at holde forbruget og resistensudviklingen så lavt som muligt. Bakterier kender ikke grænser og flytter rundt i verden, når vi handler og rejser internationalt. Med andre ord kan de resistente bakterier, der skabes i ét land, nemt gå hen og blive et problem i et andet land,« pointerer Yvonne Agersø.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Altså det er jo slemt nok herhjemme, og vi er så åbenbart dukse. Rimelig dyster statistik.

Dog ser det ud til, at vi er en del efter f.eks. Norge og Sverige. De har nok heller ikke samme intensive landbrugsproduktion, men alligevel.

  • 0
  • 0

I Danmark bruges der 107 tons antibiotika til dyr (og 47 tons til mennesker) I Norge bruges der 7 tons antibiotika til dyr og 44 tons til mennesker. Danmark producerer 2,4 mill tons dyr og Norge 1,8 mill tons. Så spørgsmålet er hvorfor er det nødvendigt at bruge ca 100 tons antibiotika mere end i Norge?

  • 0
  • 0

Hvad ved vi egentligt om hvad der er slemt nok. Hvis ikke der havde været lande i den anden ende af skalaen som har et forbrug som er 10 gange så højt som det danske, så havde vi ikke haft alle disse resistensproblemer. Både hos mennesker og dyr.

I Danmark har vi regler og kontrol for at sikre at sygdommene bliver slået ned, så resistente stammer ikke overlever. Men det hjælper jo ikke ret meget i en globaliseret verden, hvor de resistente stammer vokser sig stærke og spreder sig til vores ellers effektive svinebrug.

Så det nytter jo ikke ret meget at pege fingre ad dansk landbrug. Selvom vi helt holdt op med at bruge antibiotika, så kan besætningerne smittes med MRSA. Jeg er ret sikker på at det niveau vi holder nu i Danmark er forsvarligt til at vi kan holde sygdomme i skak uden at blive oversvømmet af resistente bakteriestammer.

I øvrigt så ville tal med fordeling på dyrearter være mere anvendelige end en samlet.

  • 0
  • 0

I Norge er langt den største andel fisk og mælkeproduktion. Og der hvor der er brug for antibiotika er ved smågrise og kalve. Og de fylder ikke ret meget i den Norske statistik. Derimod fylder grisene meget i den Danske statistik, Danmark har tæt på 10% af svineproduktionen på de 26 målte lande. Der kan hurtigt blive enighed om antibiotika forbruget skal ned, men det må dog være bedre at spise en Dansk kotelet end en Tysk kotelet, som ofte er alternativet i supermarkedet.

  • 0
  • 0

I Norge er langt den største andel fisk og mælkeproduktion. Og der hvor der er brug for antibiotika er ved smågrise og kalve.

Vrøvl. Hvis normændende var ligeså uansvarlige som os, så kunne de også pine nogle flere procent ud af deres laksebrug ved at dynge dem til med pennicillin, ligesom vi gør med vores svin. Det handler om vilje.

Den nuværende kortsigtede og samfundsskadelige medicinrus stræker sig åbenbart over alle EU-lande - pånær Sverige, hvilket tyder på, at der skal medicin til for at man kan konkurrere på EU-markedet pga. grundlæggende mangel på regulering af landbruget.

Flokmedicinering skal stoppes, så kun syge enkeltdyr får antibiotika - det skal ikke i fodderet til alle som nu!

  • 0
  • 0

Nu er antibiotika ikke bare antibiotika, der skal gives forskellig mængde pr. kg dyr, så at kigge på de samlede vægttal, giver lille mening. Jeg slog et par af dem op, og der var i hvert fald til mennesker en faktor fire til forskel på nogle af de nævnte præparater. Off topic: Jeg lyttede meget til Orientering på P1, da det var analyse og baggrund, nu er det jo mest afbrudte Skype samtaler og journalister der aggere pauseklovne On Topic: Her fortalte de at det specielt bekymre at Danmark bruger så meget Tetracyclin (et af de, som man skal give relativ lille dosis/kilo). Et andet fænomen, er, at giver man en stor dosis, er der ikke tilsvarende større chance for at få restistente bakterier. Giver man en sjat, så let resistente overlever, har man hurtigt denne lette resistens i bakteriefloraen, som så igen kan blive mere resistente. Det er bedre at slå til med fuld kraft, og på så lokaliseret et sted somå muligt, så er chancen for at resistente bakterier opstår mindre.

  • 0
  • 0

Så spørgsmålet er hvorfor er det nødvendigt at bruge ca 100 tons antibiotika mere end i Norge?

I Norge er fødevarer så dyre, at man som regel køber halve agurker - derfor knive ved disken. I Danmark er produktionen meget høj og med dyrlægekontrol bliver sygdomme lokaliseret hurtigt. Men hvad er problemet ved at medicinere syge dyr? Det er da dyrplageri ikke at følge dyrlægens råd og anvisninger?

  • 0
  • 0

Det helt grundlæggende problem er her, at man igen sætter kikkerten for det blinde øje med et "det kunne være meget værre" argument (for dem som kan læse engelsk, er her en forklaring på "not as bad as" ).

Lad os sætte det i rette perspektiv: 1. Der er i 2014 sket en fordobling af antallet af mennesker smittet med svine MRSA. Og det er omkring 50% flere end forventet sidste sommer. Stigningen fortsætter, og den fortsætter med at stige mere end forventet. 2. Der bruges stadig samlet set ca. dobbelt så meget antibiotika til produktion af svin alene, som til at give mennesker et godt liv (i Danmark).

Derfor er det forstemmende at se, at Venstre, personificeret ved deres fødevareordfører Esben Lunde Larsen, straks griber dette figenblad, og dermed stiller sig på erhvervet og ikke på forbrugernes og samfundets side. Og det med en timing så perfekt, at det ligner resultatet af veludført lobbyisme.

  • 0
  • 0

Hvis man screenede alle mennesker som kom i kontakt med sundhedsvæsnet for MRSA

Den diskussion har vi faktisk haft før (interesserede kan f.eks. se debatten til dette indlæg Nyfødte børn smittet med svine-MRSA).

Men det er at tale udenom, for jeg ikke taler slet ikke om andele, men udelukkende om absolutte tal.

Tror du, at den øgede stigningstakst i erkendte smittede hen over efteråret skyldes, at man i løbet af efteråret er begyndt at screene endnu flere svinebrugere endnu mere? Eller tror du forklaringen kunne være, at svinebrugere er begyndt at gå mere til læge?

Jeg tvivler på, at sundhedsvæsenet kan gøre mere end at spørge alle de landmænd, som de møder (som de allerede gjorde i sommers), og jeg tvivler landmænd pludseligt er blevet dobbelt så syge. Og så må forklaringen være, at der stadigvæk bliver flere og flere smittede.

Og du ignorerer, at antallet af erkendte smittede direkte relaterer sig til den byrde, som de udgør for samfundet og for vores sundhedsvæsen, og den byrde er stadigt stigende, og stiger stadig mere end forventet.

  • 0
  • 0

De 9-10 spædbørn var smittet med MRSA t127 som ikke kommer fra landbruget.

Har lige været en uge i Ungarn som ligger på en andenplads i grafikken ovenfor. Mine besøg på to effektive og moderne landbrug bekræfter statistikken. De var rundhåndede.

Billiger debatten men håber vi alle forstår at respektere argumenter og beviser og ikke gør det til noget religiøst. Fundamentalisme er noget grimt noget.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten