Dansk Folkeparti: Analyse af Kattegatbro er alt for pessimistisk

Der er flere muligheder i spil for en Kattegatbro, hvis projektet bliver til noget.

Dansk Folkeparti kritiserer Kattegat-analyse for at anvende pessimistiske tal. Også Socialdemokraterne og Radikale Venstre fastholder projektet.

En vej- og jernbanebro med dobbeltspor mellem Røsnæs på Sjælland og Hou syd for Aarhus vil koste 117,9 milliarder kroner. Det er bundlinjen i analysen af en Kattegatbro, som de syv trafikforligspartier bestilte i 2009.

Prisen er så høj, at Kattegatbroen ikke er et projekt, som transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt (V) vil gå videre med. Det fastslog han onsdag efter præsentationen af den strategiske analyse for de syv partier i den såkaldt grønne trafikforligskreds (V, S, DF, LA, R, K, SF) – i øvrigt den sidste projektanalyse i 2009-aftalen, som manglende.

»Det er en forbindelse, der virkelig ville knytte Øst- og Vestdanmark sammen, men det er rigtig mange penge. Hvis den skal bygges, kræver det et kontant indskud på 51 milliarder kroner,« sagde ministeren og fortsatte:

»Selv om vi kan se mange fordele og gode ting i projektet til 118 milliarder kroner, så er det ikke noget, regeringen påtænker at gå videre med.«

Læs også: Kattegatbro til 118 milliarder kroner bliver lagt på hylden

I forvejen er der Femerntunnelen og Storstrømsbroen, og et Kattegatprojekt i dobbelt Femernstørrelse vil være at tage munden for fuld, lader transportministeren ane:

»Jeg tror, at vi skal en ting ad gangen,« lød det fra Hans Chr. Schmidt.

S fastholder projektet efter en Femernpause

Trafikordførerne Rasmus Prehn (S) og Andreas Steenberg (R) afskriver langtfra projektet, men vil vente til efter Femernprojektets færdiggørelse.

»Lad os lige spise brød til og få noget luft ind, mens vi gør Femern færdig. Der er bred enighed i forligskredsen om, at sådan gør vi. Vi står med meget store udfordringer i Femernforbindelsen, og så er det lige frisk at kaste os ud i et projekt som Kattegat, når det er svært at få enderne til at nå økonomisk sammen,« sagde trafikordfører Rasmus Prehn i forbindelse med offentliggørelsen.

»Ved først givne lejlighed vil vi gerne have nye beregninger. Det er en stærk vision og et vigtigt projekt, så fra socialdemokratisk side vil gerne regne mere på det og få det til at hænge bedre sammen,« fortsatte Rasmus Prehn.

Læs også: Venstre vil have principbeslutning om Kattegatbro i 2016

I anden omgang kunne trafiktal blive revurderet, og nogle af landanlæggene kunne tages ud af projektets finansiering, da de alligevel skal bygges og finansieres over finansloven, dvs. motorvej og dobbeltsporet jernbane til Kalundborg.

Rasmus Prehn er åben over for et privatfinansieret projektet med brugerbetaling. Samtidig afviser han i realiteten en bro kun til tog.

Radikale: Storebælt kan medfinansiere Kattegatbro

De Radikales trafikordfører, Andreas Steenberg, tilslutter sig Rasmus Prehns udmelding:

»Jeg er stadig Kattegattilhænger. Der kommer til at gå nogle år, og Femern skal være bygget først. Det vil ikke være ansvarligt at gældsætte nationen for 120 milliarder, når vi er i gang med at låne til metro, Frederikssundsbro og Femern,« understregede han med en spådom om, at Kattegatbroen er indviet i 2050.

Læs også: Prognoserne skød for højt: 9.000 færre biler krydser Limfjorden

I 2030 er Storebæltsforbindelsens kapacitet opbrugt, og derfor kan en Kattegatbro være et alternativ til et anlæg i Trekantområdet og måske en helt ny Storebæltsbro, anfører den radikale ordfører. Til den kan man også diskutere, om en gældfri Storebæltsbro kan være med til at finansiere en Kattegatbro.

DF: Analysen anvender det mest negative scenario

Dansk Folkeparti er det mest utålmodige parti, men må affinde sig med forligspartnernes Femernpause. Trafikordfører Kim G. Christiansen (DF) ønsker en principbeslutning inden for to år.

»Man har valgt at fremstille det med det værst tænkelige scenario med 51 milliarder skattekroner. Det er ikke et sandt billede,« sagde Kim G. Christiansen, som mente, at der er anvendt temmelig konservative tal i analysen.

Læs også: Kattegat-forkæmper: Trafikanalyse er utidig og useriøs

Trafikvæksten sættes til 1,25 procent om året, mens det er 1,40 procent for Femernforbindelsen. Der opereres med en budgetbuffer på 50 procent, mens Finansministeriet normalt kræver 30 procent.

Realrenten sættes til 3 procent, mens den er nærmest nul i dag. Der er ikke taget højde for, at man kan spare andre projekter. Endelig er landanlæg, som alligevel skal bygges, regnet med.

Med en mindre budgetbuffer og en rente på 2 procent vil forbindelsen kunne brugerfinansieres uden statstilskud, vurderede Kim G. Christiansen.

Minister: Behov for Storebæltsbro II er gætteri

Den samlede pris på 117,9 mia. fordeler sig med 95,2 mia. til kyst til kyst-forbindelsen, 6,7 mia. til vejanlæg - primært resten af motorvejen til Kalundborg - samt 16 mia. til jernbaneanlæg til højhastighedstog.

Læs også: Forsker: Trafikken på en Kattegatbro er næsten umulig at forudse

Staten skal bidrage med 51 mia. kr., hvis broen skal være tilbagebetalt på 40 år. Tilskuddet falder til 5 mia. med gunstigere forudsætninger.

39 procent af vejtrafikken og 63 procent af togtrafikken på en fast Kattegatforbindelse forventes at komme fra Storebæltsforbindelsen. Imidlertid indeholder den strategiske analyse ikke en vurdering af en situation, hvor der opstår behov for en Storebæltsbro nummer to.

»Det er rent gætteri, om vi kommer til at stå med et flaskehalsproblem. Hvis man vil diskutere det, er man nødt til at undersøge, hvad Storebæltsbroen kan bære,« sagde Kim G. Christiansen.

Kommentarer (34)

Man vil så gerne og så 'klynker' man sig til en tilstrækkelig vindskæv beregning, der siger 'det går nok'.

Men når man er tilfreds med sådanne tal og fornægter 'det med småt', så burde DF da om nogen have lært at det kun er en ventende en skandale, man bygger.

Lars :)

  • 8
  • 3

Citat: "Hvis den skal bygges, kræver det et konstant indskud på 51 milliarder kroner,« sagde ministeren og fortsatte"

Jeg går ud fra journalisten mener "kontant" indskud. Men den opdager stavekontrollen jo ikke ;-)

Citat: "Femerpause"
Den bør stavekontrollen derimod opsnappe ;-)
Femern, kalder vi øen på dansk.

  • 1
  • 2

Citat: "understregede han med en spådom om, at Kattegatbroen er indviet i 2050.
.............
I 2030 er Storebæltsforbindelsens kapacitet opbrugt, og derfor kan en Kattegatbro være et alternativ til et anlæg i Trekantsområdet og måske en helt ny Storebæltsbro, anfører den radikale ordfører"

Først gætter han Kattegatbroen er klar i 2050, og derefter at Storebæltsbroens kapacitat er opbrugt i 2030.

Det er vist kun som radikal man kan slippe ad sted med den slags. Hvad har han tænkt sig vi skal gøre fra 2030 til 2050?
Holde i kø?
God løsning (?)

Mærkeligt de radikale fik så dårligt et valg og står endnu lavere i meningsmålingerne i dag. De har jo en logik hvor alle kan være med (i forvirringen)

  • 5
  • 8

Citat: "Med en mindre budgetbuffer og en rente på 2 procent vil forbindelsen kunne brugerfinansieres uden statstilskud, vurderede Kim G. Christiansen"

Hvis det er rigtigt, bør forbindelsen bygges. Da alle nye trafikforbindelser med positiv driftsøkonomi automatisk også har positiv samfundsøkonomi (værdien af mennesker og varer kan komme hurtigere frem).

Selv hvis driftsøkonomien er negativ, men samfundsøkonomien positiv, bør forbindelsen bygges. Men her er der i højere grad tale om prioritering.

  • 11
  • 2

citat: " ... består af to broer. Én mellem Røsnæs og Samsø på 19 km og én mellem Samsø og Hov syd for Aarhus på 20 km. ... " kilde http://www.trm.dk/da/nyheder/2015/analyse-...

Vores vurderinger viser at en tunnel mellem Sjælland og Samsø vil være at foretrække.

Ole - er der nogen der har set et billede af den påtænkte højbro? For der må da blive 70 mtr's gennemsejlinghøjde over T-ruten el. hvad? Eller en tunnel som du nævner

  • 1
  • 0

Et pudsigt ord. Jeg er også tilhænger af Kattegat. Og netop derfor ser jeg meget nødig Kattegat plastret til med en stor bro, som dominerer udsigten og står i vejen for sejlads, dyreliv, havstrømme m.m.

  • 4
  • 9

Citat: "Med en mindre budgetbuffer og en rente på 2 procent vil forbindelsen kunne brugerfinansieres uden statstilskud, vurderede Kim G. Christiansen"

Hvis det er rigtigt, bør forbindelsen bygges. Da alle nye trafikforbindelser med positiv driftsøkonomi automatisk også har positiv samfundsøkonomi (værdien af mennesker og varer kan komme hurtigere frem).

Selv hvis driftsøkonomien er negativ, men samfundsøkonomien positiv, bør forbindelsen bygges. Men her er der i højere grad tale om prioritering.

Bent - nu har jeg prøvet at sætte det ind i en amortiseringstabel - ikke helt fintmasket; men tilstrækkelig, og med kun 30% buffert og 2% p.a. kommer der stadig til at mangle ca. 20 mia i brugerfinansieringen. Samme 2% rente og 50% buffer betyder et underskud på 33 mia.

Men jeg synes at Kim G. Christiansen kravler så højt op i træet i sin kritik af Transportministeriet

Budgetlovene kræver normalt en 30% buffer, når man har været hele møllen igennem med VVM, projekt, kontrakter og udbud. Jo længere væk man er fra det færdige resultat - jo større skal bufferen være.

  • 3
  • 1

Da alle nye trafikforbindelser med positiv driftsøkonomi automatisk også har positiv samfundsøkonomi (værdien af mennesker og varer kan komme hurtigere frem).

Det gælder kun hvis der ikke er eksterne omkostninger som ikke er regnet med i driftsøkonomien. Det kunne f.eks. være miljøomkostninger eller værdiforringelse af eksisterende infrastruktur.

Forestil dig at der kommer en revolutionerende teknik til at bygge broer, så Storebæltsbroen kan bygges til en fjerdedel af prisen. Der er positiv driftsøkonomi i at bygge en bro lige ved siden af Storebæltsbroen bare med lavere priser. Stort set al trafikken vil vælge den nye bro og den eksisterende Storebæltsbro vil gå fallit.

  • 3
  • 0

...Og netop derfor ser jeg meget nødig Kattegat plastret til med en stor bro, som dominerer udsigten og står i vejen for sejlads, dyreliv, havstrømme m.m.

Og giver store permanente natur- og udsigtsskader på i det mindste Samsø og Røsnæs.
Det er også træls for både for erhvervssejladsen omkring Hatter Rev og sine steder endda også for mindre lystbåde.

Men efter en byggeperiode med en evt. dybderegulering er der næppe gode argumenter for at havstrømme eller dyreliv påvirkes negativt. Flere færger forsvinder og erstattes af nogle tavse bropiller, der har sine gode sider.
Det er jo ikke den enkelte sæl, rødspætte eller musling, der her tæller, men det fortsatte liv på langt sigt.

Nej den bro/tunnel skal ikke bygges, fordi den er ganske udenfor økonomisk fornuft, hvis man bruger ærlige tal og regner bare nogenlunde rigtigt.

Lars :)

  • 4
  • 1

Erfaringerne fra tidligere projekter viser at man skal gange med 2 når man estimerer hvad sådant et projekt koster når man har eksperternes estimat- nogle siger at man skal gange med pi.

  • 2
  • 0

Forestil dig at der kommer en revolutionerende teknik til at bygge broer, så Storebæltsbroen kan bygges til en fjerdedel af prisen. Der er positiv driftsøkonomi i at bygge en bro lige ved siden af Storebæltsbroen bare med lavere priser. Stort set al trafikken vil vælge den nye bro og den eksisterende Storebæltsbro vil gå fallit.

Det er en stor fare ved at vælge en bestemt teknologi i et område under hastig udvikling. Man komme let til at vælge forkert og på et for tidligt og for højt prispunkt.
Pt. bliver fx hele spørgsmålet om selvkørende biler - hvornår, hvor godt og hvor billigt - mere og mere aktuelt næsten time for time. Hvis de bliver almindelige, kan de og vil ret sikkert give et totalt paradigmeskift indenfor persontransport.

Faktisk forvente TRM et meget stort trafiktab - tog og biler - over Storebæltsbroen. Her vil være tale om et helt reelt tab, da Storebælt kan klare en del mere trafik uden større ekstraomkostninger.
Man flytter således indtægter fra staten-storebælt til staten-kattegat, men man - staten - får ikke flere indtægter derved - kun 118 milliarder i ekstra udgifter.

Har man en mindre by med en DagliBrugs, der dog holder ved, kan med en ny yderligere forretning få et stort underskud og få lukket dem begge.

Lars :)

  • 2
  • 0

Billede - tja - men lidt vises her http://www.trm.dk/~/media/files/publicatio... flere link findes på denne side http://www.trm.dk/da/publikationer/2015/st...

Ole - tak. Jeg havde selv imellemtiden også fundet ud af, at man ikke engang har brugt penge i undersøgelsen af en grafisk fremstilling af højbroen og hele forbindelsen; men blot lånt billedmateriale fra divs. eksist. forbindelser el. oplæg til nye.

Korrekt - at højbroen er tænkt som Øresunds kopi

  • 0
  • 0

Men så indlysende som det er, er det fint, at Kattegatforbindelsen bliver sendt til hjørne til en gang efter Femern

Nej til hjørne sammen med Femern - eller bedre til en hylde i rigsarkivet.

De er jo begge knaldhamrende urentable projekter. De fremmes alene udfra for helt lokale ønsker og helt uden hensyn til den virkelige verden og de vigtige, rentable og helt nødvendige projekter, der er så ikke bliver penge til.

I en moderne verden, skal lande og særligt små lande konkurrerer på armod eller at opføre sig smartere end andre og store lande.

Lars :)

  • 2
  • 0

Forestil dig at der kommer en revolutionerende teknik til at bygge broer, så Storebæltsbroen kan bygges til en fjerdedel af prisen.

Eller tunneller. Hvis vi gerne vil have mere af den slags infrastruktur, er det måske forskning i billigere tunnel/bro-byggeri der skal til. På side 42 i den strategiske analyse her

http://www.trm.dk/da/publikationer/2015/st...

står der at med anlægsomkostninger - 25% og 2% i rente til finansieringen, så kræves der 5 mia. i tilskud.

  • 1
  • 0

Den rapport er tydeligvis skrevet til at passe med en konklusion man allerede har fastlagt: Vi gør som vi plejer.

  • 1
  • 2

........det rigtige sted og kun gjorde Samsø "landfast" med Jylland, så havde samsingene og vi andre fået muligheden for at besøge hinanden til en rimelig pris og samsøkartoflerne ville blive billigere uden færgeafgiften.

Så kunne man senere tale om at forbinde Røsnæs og Samsø hvis behovet skulle opstå......ren salami :)

  • 1
  • 2

... før de har skudt alle forslag ned (og det har de endda ikke med dem de sigter på i rapprten).

For eksempel med ekstra indtægter fra inddæmning af Svanegrunden:
Fase 1
Fase 2

evt. med forbindelse til Odder

Jvf diskussion her, her, her og her (det er også mig).

Hr. Mønnike vil vide at påskønne mulighederne for udvidelsen af Danmarks kartoffelavl.

F.ø.: udtrykket 'NAB-tillæg' (som udgør 50% af kyst-til-kyst prisen) i rapporten giver 5 hit i google (hvor pædagogisk vort embedsværk er). Det betyder (gætter jeg på) 'reserver til uforudsete udgifter'. Dvs. at samme koster ca. 50 mia., ikke 95. Det giver en vis forskel, særlig når man udelukkende vil bruge prisen som afskrækkelse..

  • 1
  • 2

>> tør du give odds på at så stor et inddæmmet areal på det skitserede område overlever en VVM? 1:1.000.000?

Vi mangler en Trump her i landet. ...svarede Torsten.

Hvis det er EB's Nationen eller folk a'la Trump, der udgør de ansvarlige for VVM, så er der jo altid det med "den engelske feltherre Talbot" i et kendt stykke af Schiller.

Men ellers er vi vel nede ved Heisenbergs usikkerhedsrelationer, og så kommer der da heldigvis ikke nævneværdigt mere fyld på Svanegrunden i min tid eller i de næste mange tusinde generationer.

Lars :)

  • 2
  • 0

Men ellers er vi vel nede ved Heisenbergs usikkerhedsrelationer, og så kommer der da heldigvis ikke nævneværdigt mere fyld på Svanegrunden i min tid eller i de næste mange tusinde generationer.

À 25 år, dvs de næste 25.000 år.

Det er dobbelt så længe som vi er fra sidste istid, hvor Svanegrunden lå i anderledes højde over/under havet (mener jeg at huske) end i dag (-6 til -0.5m). Jeg ville ønske jeg havde en tilsvarende selvoverbevisningskraft.

  • 0
  • 1