Dansk foder er GMO-foder
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. Newsletters and emails from Mediehuset Ingeniøren may contain marketing from marketing partners.

Dansk foder er GMO-foder

Foderfirmaet DLG har droppet GMO-frit svinefoder på grund af manglende efterspørgsel

Selv om danske landmænd endnu ikke dyrker gensplejsede afgrøder, er der genmodificerede organismer (GMO) i langt de fleste foderblandinger til danske dyr.

Det viser en kortlægning af GMO i Danmark, som Institut for Fødevarestudier og Agroindustriel Udvikling (Ifau) har foretaget for Ingeniøren.

Det er primært gensplejset soja og gensplejset majs, der forekommer i danske foderblandinger. Ifølge kortlægningen kommer omkring 95 procent af den danske import af sojaskrå fra Argentina og indeholder GMO. En undersøgelse, som Plantedirektoratet gennemførte i 2003 viste, at 60-100 procent af sojaskrå i danske foderblandinger var genmodificeret soja (GM-soja).

I majs er andelen af GMO væsentlig mindre. Fodermajs importeres primært fra Europa og betragtes som GMO-frit. Majs-biprodukter som majsgluten og majsbærme importeres derimod fra USA, og heraf stammer omkring 25 procent fra genmodificeret majs.

GMO-frit foder en fiasko

Ifølge Danmarks største foderstoffirma, DLG, er der produktionsfordele for de amerikanske farmere ved genmodificerede sojabønner, som gør det cirka 20 procent billigere end produktion af traditionelle sojabønner. I Danmark bliver der stadig brugt GMO-fri råvarer i de økologiske landbrug, ligesom der i foderblandinger til slagtefjerkræ heller ikke anvendes GM-sojaskrå.

Men i det konventionelle landbrug har svineproducenter og kvægavlere ikke været villige til at betale en merpris for foderblandinger uden GMO. Sidste år måtte DLG lukke sin produktionslinje for non-GMO-svinefoder – ganske enkelt fordi efterspørgslen forsvandt.

»Der er ingen tvivl om, at det går i retning af en øget produktion af GMO-afgrøder. Erhvervet vil normalt ikke betale ekstra for at undgå GMO-afgrøderne, når produktet er vurderet af myndighederne og godkendt og næringsværdien er den samme,« siger chefkonsulent Jørgen Hoppe Kristensen fra DLG.

Gensplejset roe på vej

Kortlægningen fra Ifau peger på foderroen, som en potentiel gensplejset afgrøde i Danmark. Foderroens betydning har i de senere år været aftagende i dansk landbrug, fordi antallet af malkekøer falder, og fordi roer er blandt de mest herbicidkrævende afgrøder. GM-roen vil lette landmændenes arbejde med at dyrke foder til kvæg, og den gensplejsede roe fra planteforædlingsfirmaet DLF Trifolium forventes at blive godkendt og kommercialiseret i 2007.

Så længe afgrøderne bliver brugt til foder, skal slutprodukterne ikke mærkes. Derfor vil den markante forbrugerskepsis i Danmark og Europa ikke i samme grad blokere for dyrkning af gensplejsede foderafgrøder, som det er tilfældet for afgrøder til fødevarebrug.

I dag importerer Danmark cirka halvanden million ton gensplejset soja fra Argentina, der anvendes til dyrefoder. u

Kommentarer (0)