Dansk flygtningegeneral: Der er brug for ingeniørhjerner i nærområderne
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk flygtningegeneral: Der er brug for ingeniørhjerner i nærområderne

Andreas Kamm

De rigtige teknologiske løsninger kan gøre en verden til forskel i nærområderne, hvor alverdens flygtninge i dag bor tæt sammen under primitive forhold. Derfor giver det rigtig god mening at få dansk ingeniør-opfindsomhed parret med nødhjælpsorganisationernes viden om de konkrete behov, fastslår generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm.

Han bakker derfor op om de tanker, Ingeniørens chefredaktør, Arne R. Steinmark, præsenterede i sin leder sidste fredag under overskriften 'Hjælp os med at udpege en flygtninge-zar'.

Læs også: Leder: Hjælp os med at udpege en dansk flygtninge-zar

»Vi vil godt have en, der kan være hands on og rejse rundt for at spotte de teknologiske udfordringer for så at tage dem med hjem i mappen og koordinere med danske teknologivirksomheder og ingeniørnetværk om at finde de rigtige løsninger,« siger Andreas Kamm og peger på, at sådan en person kunne være finansieret af Udenrigsministeriet.

En zar skal gå forrest

Arne R. Steinmark har foreslået udpegning af en såkaldt flygtninge-zar efter amerikansk forbillede, hvor 'zarer' tidligere er blevet udpeget til at lede og overvåge særlige indsatsområder, herunder en aids-zar og en klima-zar. Andreas Kamm vil hellere tale om en 'business developer' på flygtningeområdet, men tanken er den samme: at få koordineret teknologi og ngo-virksomhed:

Min ambition er, at vi skal finde løsninger, der er økonomisk bæredygtige, så vi ikke skal gå tiggergang.

Læs også: Børn tør ikke bruge toiletter i flygtningelejre

»Jeg vil rigtig gerne være med til at afsøge feltet og debattere den rute, vi er på, når det gælder nødhjælp. Som ngo observerer vi, hvor der mangler nogle smarte løsninger i felten, og nu handler det om at finde løsninger, der har et bæredygtigt forretningsgrundlag,« siger han, og udfordrer dermed systemet i dag, hvor der er lighedstegn mellem nødhjælp og pengedonationer:

»I dag er vi alt for optaget af, om vi nu kan få penge fra Danida til løsningerne. Min ambition er, at vi skal finde løsninger, der er økonomisk bæredygtige, så vi ikke skal gå tiggergang. Der skal opfindsomhed til og viden om billiggørelse af teknologiløsninger. Og her kan danske teknologivirksomheder noget,« siger han og nævner den danskproducerede solcellelampe Little Sun som et eksempel til efterfølgelse. Den er så billig at producere, at den kan konkurrere med petroleumslamper og stearinlys i flygtningelejrens kiosk.

Læs også: En smartphone er flygtningens vigtigste hjælper

Mangler redskab til dræning

»En anden stor udfordring er, at vi har områder, hvor alle leverancer går i stå ved store regnskyld, fordi vejene bliver ufarbare. Tænk, hvis vi kunne finde en metode til dræning, som de lokale beboere selv kan håndtere med simple redskaber,« siger han.

Chefredaktør Arne R. Steinmark vil i næste uge sende et brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen med opfordring til at samle relevante parter til dialog om et koordineret samarbejde. En sådan invitation til dialog vil Andreas Kamm meget gerne tage imod.

Kommentarer (4)

Vi behøver ikke at vente på om Undervisningsministeriet vil finasiere en "zar" eller to. Ingeniørstuderende kan gå til biddet med det samme.

DTU-studerende har siden 2010 været meget aktive mht. bæredygtige ingeniørløsninger på en bred vifte af problemer/udfordringer - på Roskilde Festival (www.roskilde.dtu.dk). Mange af disse udfordringer er de samme i flygtningelejersammenhæng - blot med meget mere alvorlige konsekvenser. Jeg tror ingeniørstuderende - over hele landet - er klar til at mobilisere og engagere sig i at gøre flygtninges levevilkår bedre i nærområderne. En gruppe DTU-studerende er allerede aktive i Engineering World Health (www.ewh.dtu.dk) og opstarter aktiviteter i Kathmandu, Nepal, som drejer sig om at hjælpe til selvhjælp på hospitaler med doneret medicoteknisk udstyr, som meget hurtigt bliver ubrugeligt pga. manglende vedligehold og brugertræning. Mange af disse aktiviteter er ECTS pointgivende og under alle omstændigheder super god læring for de aktive studerende samtidig med, at projekterne har nytte for modtagerne/samarbejdspartnerne (Roskilde Festival, Kathmandus hospitaler)

Nødhjælp er ikke bare penge, men det kan også være handling, som Andreas Kamm taler om i artiklen. Men handling er kun nødhjælp, når det er den gode handling, som gør en varig forskel på modtagerens præmisser. Det er en ingeniørudfordring, som ingeniørstuderende kan samle op, måske med hjælp fra andre studerende, som studerer andre nyttige ting (sprog, organisation, økonomi, osv.)

Jeg er klar til en dialog. Ikke om hvordan vi samler flere penge, men hvordan vi bruger (en lille smule) penge på en ny måde, der skaber værdi hos alle aktører.

Med det utopiske håb om fred i verden.

Martin E. Vigild
Dekan, DTU

  • 2
  • 0

....... chokere flygtninge unddragere som Saudi Arabien og deres kolleger, oliestaterne( hvoraf en støtter ISIS ), der har midler til at håndtere nogen flere syriske flygtninge en tilfældet er. Man kan ikke være det muslimske hovedsæde og så negligerer muslimer fra en nabostat i nød. For omvendt så financierer de den ene moske efter den anden i Europa.....men hjælpe muslimer i nød, nej tak....de har jo ikke den standard som vi har i her i Saudi.. skulle en saudisk embedsmand have udtalt !

Jeg skal ikke kunne sige det, men det kunne ligne et omvendt korstog mod kristendommen, som tak for tidligere tiders korstog fra Europa med forsyne Europa med en stigende mængde muslimer.

Jeg kunne forestille mig, men det er nok ikke muligt at;

Europa skulle gøre front mod disse oliestater, ved at nationalisere de foretagender, de enten ejer, eller hvori de har store investeringer i Europa.

Dernæst skulle man sende alle deres unge der studerer ved europæiske universiteter hjem.

Lægge afgifter på specielt deres olie der vil være generende for deres olie eksport og andre tiltag i stil med dem Rusland er udsat for.

Men innovative tekniske løsninger der kan anvendes af lande med tekniske problemer kræver ikke bare at de løser et problem, som vi ville løse det, men også en overvejelse af om det er muligt for det samfund der modtager løsningen, ikke bare kan anvende og betjene ideerne og eventuelt udstyr der indgår, men også har mulighed for at reparere løsningerne.

Her i Danmark lavede vi i 1960erne hæktrawlere på samlebånd til Sovjet. Det var flotte selv efter dansk standard, med lukkede redningsbåde, men når de kom hjem fra ishavene nord for Norge og Island, var mange ting ændret til ukendelighed. Sygelukafet var lavet om til sauna og motorerne blev styret fra broen med wiretræk, da ingen turde være i maskinen under storm med omgivende isbjerge.

Et andet eksempel var "TUK TUK" gløderørsmotoren fra Asaa. Den var så simpel og overdimensioneret, at den stort set aldrig ville kunne slides op og den kunne håndstartes. Men det vigtigste var, at den kørte på petroleum der også anvendtes til belysning og bilkørsel og som derfor kunne skaffes. Benzin er et by medie i Afrika

Den kunne trække save, kværne, pumper og der var for tyve år siden ønsker fra Afrika om hvor man kunne købe disse maskiner igen, da produktionen i Asaa var stoppet, da den ikke kunne sælges i Europa mere da markedet var opfyldt og maskinerne blev ved med at virke :)

https://www.youtube.com/watch?v=W_jnhg2sKso
https://www.youtube.com/watch?v=xHJQELxg-Uo

  • 2
  • 1

  • jeg følger spændt med fra sidelinjen
    Har der pt været afholdt en sådan koordinerende konference med deltagelse af NGO'er, der ved noget om udfordringerne, Ingeniører, der ved noget om løsningerne, og politikere, der kan tage beslutningerne. Jeg vil meget gerne være med til en sådan konference.

Sanne Lehmann
Katastrofe-og risikomanageruddannelsen

  • 0
  • 0