Dansk flygtningegeneral: Der er brug for ingeniørhjerner i nærområderne
De rigtige teknologiske løsninger kan gøre en verden til forskel i nærområderne, hvor alverdens flygtninge i dag bor tæt sammen under primitive forhold. Derfor giver det rigtig god mening at få dansk ingeniør-opfindsomhed parret med nødhjælpsorganisationernes viden om de konkrete behov, fastslår generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm.
Han bakker derfor op om de tanker, Ingeniørens chefredaktør, Arne R. Steinmark, præsenterede i sin leder sidste fredag under overskriften 'Hjælp os med at udpege en flygtninge-zar'.
Læs også: Leder: Hjælp os med at udpege en dansk flygtninge-zar
Fokus på Flygtningene Ingeniøren sætter fokus på forskellige teknologiske løsninger, der kan være med til at lette flygtningekrisen. Løsninger, der kan gøre livet lettere for flygtningene, og hjælpearbejdet mere effektivt. Vi vil samle de kompetencer i Danmark, der sammen kan se løsninger.
»Vi vil godt have en, der kan være hands on og rejse rundt for at spotte de teknologiske udfordringer for så at tage dem med hjem i mappen og koordinere med danske teknologivirksomheder og ingeniørnetværk om at finde de rigtige løsninger,« siger Andreas Kamm og peger på, at sådan en person kunne være finansieret af Udenrigsministeriet.
En zar skal gå forrest
Arne R. Steinmark har foreslået udpegning af en såkaldt flygtninge-zar efter amerikansk forbillede, hvor 'zarer' tidligere er blevet udpeget til at lede og overvåge særlige indsatsområder, herunder en aids-zar og en klima-zar. Andreas Kamm vil hellere tale om en 'business developer' på flygtningeområdet, men tanken er den samme: at få koordineret teknologi og ngo-virksomhed:
Min ambition er, at vi skal finde løsninger, der er økonomisk bæredygtige, så vi ikke skal gå tiggergang.
Læs også: Børn tør ikke bruge toiletter i flygtningelejre
»Jeg vil rigtig gerne være med til at afsøge feltet og debattere den rute, vi er på, når det gælder nødhjælp. Som ngo observerer vi, hvor der mangler nogle smarte løsninger i felten, og nu handler det om at finde løsninger, der har et bæredygtigt forretningsgrundlag,« siger han, og udfordrer dermed systemet i dag, hvor der er lighedstegn mellem nødhjælp og pengedonationer:
»I dag er vi alt for optaget af, om vi nu kan få penge fra Danida til løsningerne. Min ambition er, at vi skal finde løsninger, der er økonomisk bæredygtige, så vi ikke skal gå tiggergang. Der skal opfindsomhed til og viden om billiggørelse af teknologiløsninger. Og her kan danske teknologivirksomheder noget,« siger han og nævner den danskproducerede solcellelampe Little Sun som et eksempel til efterfølgelse. Den er så billig at producere, at den kan konkurrere med petroleumslamper og stearinlys i flygtningelejrens kiosk.
Læs også: En smartphone er flygtningens vigtigste hjælper
Mangler redskab til dræning
»En anden stor udfordring er, at vi har områder, hvor alle leverancer går i stå ved store regnskyld, fordi vejene bliver ufarbare. Tænk, hvis vi kunne finde en metode til dræning, som de lokale beboere selv kan håndtere med simple redskaber,« siger han.
Chefredaktør Arne R. Steinmark vil i næste uge sende et brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen med opfordring til at samle relevante parter til dialog om et koordineret samarbejde. En sådan invitation til dialog vil Andreas Kamm meget gerne tage imod.
