Dansk Fjernvarme: Vi nærmer os en CO2-reduktion på 40 procent

Mere solvarme og flere solceller, mere effektive vindmøller og masser af biomasse på de små værker. Lagt sammen betyder disse ting, at vores CO2-udledning er på vej til at blive lavere end forudsat i Energistyrelsens fremskrivning fra 2014 – og at vi dermed kan nærme os målet om en reduktion af udledningen på 40 procent i forhold til 1990 uden yderligere tiltag.

Det vurderer vicedirektøren i branche­organisationen Dansk Fjernvarme, Kim Behnke.

»Virkeligheden overhaler som regel planerne, og derfor mener vi, at Energistyrelsen snarest bør opdatere sin fremskrivning, og vi hjælper gerne til med vores viden fra branchen,« siger han.

Kim Behnke peger for eksempel på, at der i dag er 70 store sol-fjernvarmeanlæg, som dækker en større og større del af varmebehovet, ligesom omlægning til biomasse på de decentrale værker går rigtig stærkt. Det bevirker, at naturgas fortrænges hurtigere, hvilket hurtigere reducerer CO2-udledningen.

Endelig peger han også på, at fremtidig større anvendelse af store varmepumper i fjernvarmesystemet vil kunne reducere CO2-udledningen markant.

Energistyrelsen: Der er taget højde

I Energistyrelsen forklarer kontorchef Mikkel Sørensen, at man i 2014-fremskrivningen allerede har taget højde for en lang række af de faktorer, som Behnke nævner.

»Derfor er der ikke umiddelbart grund til at tro, at en ny basisfremskrivning vil gøre den store forskel inden for de faktorer, som Kim Behnke nævner, « siger han.

Vindmøllernes produktion er allerede justeret op i 2014-fremskrivningen, men en udskydelse af forventet idriftsættelse af Kriegers Flak og en nedjustering i mængden af kystnære møller tæller den anden vej.

Den store vækst i private solcelle­anlæg er ligeledes indregnet, og hvad angår sol-fjernvarme, forhørte Energistyrelsen sig i sin tid hos Dansk Fjernvarme om udviklingen.

Læs også: Ny minister dropper yderligere klima-initiativer

Omkring omstilling af små kraftvarmeanlæg til biomasse vil styrelsen dog ikke udelukke, at en kommende basisfremskrivning vil give et nyt udgangspunkt og dermed ændre denne parameter.

»I det samlede regnestykke vil CO2-effekten dog formentlig være begrænset,« siger Mikkel Sørensen.

Energistyrelsen forbereder en ny fremskrivning, der skal offentliggøres til december, og har ikke planer om at fremskynde denne proces.

Ifølge Mikkel Sørensen vil man i den forbindelse meget gerne i dialog med med Dansk Fjernvarme og tænketanken Grøn Energi og trække på deres viden om den forventede udvikling på fjernvarmeområdet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Træpiller og træflis. Det gør intet med CO2 udledningen, det øger den alt efter hvad man fyrede med før.

Og det er jo bare et bevis på at CO2 udregningerne er slet ikke tilsvarende videnskaben på området. Til grin...

  • 0
  • 10

masser af biomasse på de små værker."

                    Træpiller og træflis. Det gør intet med CO2 udledningen, det øger den alt efter hvad man fyrede med før.    
                    Og det er jo bare et bevis på at CO2 udregningerne er slet ikke tilsvarende videnskaben på området. Til grin...  

Rolf. Vi har været her før, men dine påstande bliver ikke mere rigtige af den grund. Er alternativet at afbrænde endnu mere fossil energi ? Næppe. Det vil jo øge mængden af kulstof I kredsløbet. Og gøre det endnu vanskelige senere at fjerne det igen. Dine betragtninger er alt for smalle og tager IKKE hensyn til det helt overordnede problem, nemligt at ved IKKE at afbrænde biomasse, vil du på et tidspunkt få frigivet kulstoffet I form af CO2 alligevel. Det er alene et spørgsmål om omsætningshastigheden af biomassen.

  • 14
  • 1

For klimavirkningen er det afgørende, hvor længe netto-mængden af CO2 (øget tilførsel minus ny vækst) fra afbrænding af biomassen opholder sig i atmosfæren. Og når der brændes træ med årringe som instant coffee, ja så tager det mange år, før ekstratilførselen er kompenseret. Kvantificeringen med de rette paramtre burde være regnedrengenes opgave f.eks. i DONG eller energistyrelsen, inden de fortsat kan regne med nul CO2 fra al slags biomasse. Det kan der først være tale om på tidspunkt X, hvor der er opnået ligevægt i denne her forstand (i forhold til de løbende emissioner). Altså: CO2-neutralitet fra hver enkelt værk - hvornår i fremtiden kan den være opnået? Rolf Hansens indvendinger er tiltrængte.

  • 2
  • 3

For klimavirkningen er det afgørende, hvor længe netto-mængden af CO2 (øget tilførsel minus ny vækst) fra afbrænding af biomassen opholder sig i atmosfæren. Og når der brændes træ med årringe som instant coffee, ja så tager det mange år, før ekstratilførselen er kompenseret. Kvantificeringen med de rette paramtre burde være regnedrengenes opgave f.eks. i DONG eller energistyrelsen, inden de fortsat kan regne med nul CO2 fra al slags biomasse. Det kan der først være tale om på tidspunkt X, hvor der er opnået ligevægt i denne her forstand (i forhold til de løbende emissioner). Altså: CO2-neutralitet fra hver enkelt værk - hvornår i fremtiden kan den være opnået? Rolf Hansens indvendinger er tiltrængte.

Der er to forhold det er meget mærkelig, man ikke kan forstå:

Hvis man tager et 100 år gammelt træ og sender det gennem kraftværket, så må det alt andet lige ta' 100 år før det nye træ som plantes har optaget den samme mængde co2 som afsættes fra kraftværkets skorstene. Og ind til de 100 år er gået er nettoopbygningen af co2 i atmosfæren stor...

Og de tilfælde hvor den enorme efterspørgsel efter træ til energiformål, simpelthen bevirker at træet i f.eks. Rusland fældes og genplantes ikke, når skoven omlægges til landbrug eller bebyggelse. I dette tilfælde er co2-flytningen af bunden co2 op i atmosfæren markant og forøgelsen af co2 i atmosfæren er markant...

  • 1
  • 5

Er alternativet at afbrænde endnu mere fossil energi ?

Nej man kunne lade være med at brænde alt det fossilenergi af.

Ved en øget udbygning med møller, er det så lidt strøm vi skal producerer fra landets kraftværker, at det affald og biomasse vi i dag råder over, mere end rigelig kan producerer den strøm møllerne ikke producerer. Det eneste betingelser er blot at kraftværkerne skal kunne producerer, når der er brug for strøm. Herefter er der ene og alene, at få opvarmningen af boligmassen med fjernvarme, gjort uafhængig af at 'brænde noget af'. Her er den individuelle varmepumpeløsning i mange tilfælde løsningen herunder kold fjernvarme se http://nhsoft.dk/work/FG22/Jul/2._praemie_... som øger muligheden for at nyttiggøre industriens spildvarme rationelt og effektivt.

  • 0
  • 5

Niels og Rolf:

Ja problemet er så, at i jorden under træet har træet lagret en masse kulstof i løbet af dets 100års liv, mere end hvad selve træet indeholder. Det kulstof er hvad et nyt træ benytter i mange af de første år af dets liv, specielt i koldere egne som Skandinavien. Med andre ord, ved at fælde og plante nye træer samt fjerne gammelt dødt træ, udleder du sådan set af det kulstof som er lagret i jorden under skoven.

En anden ting er at en masse dyr og andre organismer er sådan set afhængige af de træer du fælder. I denne biomasse er der også lagret en masse kulstof som du selvfølgeligt også udleder, når du hæmmer betingelserne for den, ved at fælde træerne den er afhængig af.

  • 0
  • 6

Flemming Ulfbjerg: Ja vi har været der før, og du har stadigvæk ikke sat dig ordentligt ind i hvordan kulstof kredsløbet

Rolf. Det er stadigt et spørgsmål om tidshorisont.

Helt firkantet, så vil det gøre problemet STØRRE at udlede CO2 fra fossil afbrænding, medens nedbrydning af biomasse OGSÅ udleder CO2. At score en kortsigtet reduktion på bekostning af en langsigtet løsning er jo som at tisse I bukserne for at holde varmen.

  • 6
  • 0

Hvis man tager et 100 år gammelt træ og sender det gennem kraftværket, så må det alt andet lige ta' 100 år før det nye træ som plantes har optaget den samme mængde co2 som afsættes fra kraftværkets skorstene. Og ind til de 100 år er gået er nettoopbygningen af co2 i atmosfæren stor...

@Niels Kan ud fra dit indlæg forstå, at du ikke har taget i mod Claus Felby's tilbud om at starte på en uddannelse ved Københavns Universitet, Institut for geovidenskab og naturforvaltning. Måske kunne du tage Rolf og Rolf med, og lære lidt mere ved hvad der regnes for landets bedste uddannelsesinstitution på området. Eller læse lidt om kulstofkredsløbet her: http://ing.dk/artikel/replik-vildfarelser-...

  • 7
  • 0

Kan ud fra dit indlæg forstå, at du ikke har taget i mod Claus Felby's tilbud om at starte på en uddannelse ved Københavns Universitet, Institut for geovidenskab og naturforvaltning. Måske kunne du tage Rolf og Rolf med, og lære lidt mere ved hvad der regnes for landets bedste uddannelsesinstitution på området. Eller læse lidt om kulstofkredsløbet her:

@Jakob

Det er da godt nok utrolig! Du mener altså man kan ta' en ha. skov og lægge den ned og plante nye træer som er 100 år om at vokse sig lige så stor som de træer som er fældet. Her mener du altså at kulstofbalancen ikke forrykkes så der i løbet af de 100 år ikke er overskud af co2 i atmosfæren.

Og du mener heller ikke at når der fældes træ og skovarealet efterfølgende bruges til anden formål end skovdrift at det har heller ingen indvirkning på et øget kulstoftindhold i atmosfæren.

  • 0
  • 7

I prøver at bilde jer selv ind at bare fossil erstattes med bio er alting godt. Det er lidt usselt. Hvis CO2 skal ned skal al bioen forkulles og nedgraves de næste 100-200 år At vedtage at bio substitution af fossil flytter noget som helst er barnligt.

  • 1
  • 6

Unge træer optager meget CO2, gamle træer meget mindre. Så cyklus for bøgetræer eller lignende nord-Europæisk skov er nærmere 40-50 år ikke 100 år. Så årligt vil du fælde 2-2.5% af skovens areal

@Richard

Typisk bliver bøgetræet 90 - 120 år når træet er fuld voksen og kan blive op til 350 år se http://www.skoven-i-skolen.dk/content/b%C3...

Den årlige tilvækst i de danske skove er 2,4 Mio m3 http://www.skovdyrkerne.dk/omos/nyheder/ny... eller noget med 8 Pj energi. Med den nuværende produktion af træ fra skoven er omkring 4 mio m3 hvor måske 2 mio er til energiformål, så samlet kan de danske skove leverer noget med 15 - 17 Pj træ til energi, hvis skoven skal være bæredygtig så der kun udtages den vedtilvækst skoven årlig kan præsterer.

Det samlede danske forbrug af træ til energiformål var i 2013 over 40 Pj.

Så hvis de enorme træmængder, som planlægges omsat i den danske energisektor, skal efterlade en skov i balance, hvor den årlige tilvækst modsvares af den årligt hugst, så skal den danske energisektor gå på rov i udlandets skove.

  • 1
  • 3

Termisk elproduktion dækker fortsat en væsentlig del af det samlede elforbug, ligesom den tilhørende "spildvarme" dækker en væsentlig del af varmeforbruget.

Det er derfor interessant at kigge på CO2-emissionstallet for el. Dette er lige nu ca. 250g/kWh, hvilket lyder vældig fint - indtil man ser at den termiske produktion (som jo leverer emissionen) dækker mindre end 50% af forbruget. Dvs. gennemsnittet for termisk produktion er over 500g/kWh, hvilket er mere end emissionen fra et naturgasfyret decentralt værk, hvor hele emissionen regnes til elsiden. Dvs. emissionen fra værket vil være lavere end gennemsnittet for den termiske produktion selv om hele varmeproduktionen regnes emissionsfri.

I praksis betyder det at et skifte fra naturgasfyret kraftvarme til varme fra kedler fyret med biobrændsel vil give højere emission, også selv om man regner biobrændslet "CO2-neutralt".

Man må derfor spørge sig selv om vi monstro investerer formuer i møller og biobrændselkedler blot for at kompensere for fortsat anvendelse af kul i elproduktionen?.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten