Dansk Fjernvarme: Lunkent vand kan ikke sammenlignes med olie

Udnyt den geotermiske varme i undergrunden efter samme model, som Dansk Undergrunds Consortium har benyttet til at hente olie op fra bunden under Nordsøen.

Sådan lød i den forgangne uge et forslag fra Lars Andersen, der er adm. direktør for offshore-selskabet Ross DK og stifter af det geotermiske operatørselskab Geoop. Målet skulle være at sprede risikoen ved geotermiske boringer – for eksempel ved at et fjernvarmeselskab ejede 70 procent af et projekt og en operatør de resterende 30 procent.

Det er dog ikke en vej, som fjernvarmeselskabernes brancheorganisation Dansk Fjernvarme tror på:

»Værdien af lunkent vand er bare ikke den samme som værdien af olie og gas,« siger organisationens vicedirektør Kim Behnke, som nok finder ideen om risikospredning interessant men ikke tror på, at det det er den rigtige model.

Læs også: Direktør: Geotermi bør indsluses med forretningsmodel fra Nordsøen

Svært at sammenligne

Ifølge Dansk Fjernvarme er olieudvinding og geotermi for forskellige til, at man kan sammenligne dem med hinanden:

»Lige så vanskeligt det er at blande olie og vand sammen, lige så svært er det at sammenligne omkostninger ved udvinding af olie og udnyttelse af geotermi,« forklarer Kim Behnke.

For selvom omkostningerne måske nok er de samme eller lavere ved en geotermiboring, så er indtjeningsmulighederne anderledes, og ifølge Dansk Fjernvarme risikerer man at pålægge sine fjernvarmekunder en unødvendig risiko og dermed en pris, der bestemt ikke er konkurrencedygtig.

»Vi vil ikke risikere, at vores kunder får en ekstraregning på flere 100 millioner kroner hvis det går galt, ligesom det eksempelvis gjorde i Kvols ved Viborg,« siger Kim Behnke.

Kim Behnke påpeger i øvrigt, at fjernvarmekunder ikke kan vælge en anden leverandør, hvis prisen går op som følge af et mislykket projekt.

»Hvis man eksempelvis synes, at prisen for benzin hos Shell er for dyr, fordi de har tabt penge i den Mexicanske Golf, så tanker man jo bare et andet sted. Det kan du ikke som fjernvarmekunde,« pointerer Kim Behnke.

Mere end borearbejde og efterforskning

Kim Behnke er klar over, at borearbejde og efterforskning udgør en stor del af omkostningerne ved geotermiske projekter, men siger samtidig, at for at få et retvisende billede, så skal man se på alle aspekterne i et sådant projekt. For når et anlæg først er etableret, så kommer der en regning for behandling af vandet.

»Der er både store omkostninger ved at sende vand ned i undergrunden og ved det, der kommer tilbage. Vandet er ofte meget saltholdigt eller alkalisk, og det skal derfor behandles miljømæssigt forsvarligt,« forklarer Kim Behnke og tilføjer:

»Derudover er der store omkostninger til pumpesystemer, og endelig skal den geotermiske varme løftes op til fjernvarmetemperatur – det koster også.«

Alternativer via forskning

I en mail til Ingeniøren beskriver GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) det geotermiske varmeenergipotentiale som mere end tre gange den varmemængde, Danmark kan forvente at producere fra olie i den danske del af Nordsøen. Den teknisk tilgængelige geotermiske varmeressource vil derfor kunne dække Danmarks varmeforbrug i mange hundrede år.

Den analyse tror Kim Behnke er korrekt, men han mener ikke, GEUS har taget højde for de enorme investeringsomkostniger, der skal til for at hente energien op.

»Hvis geotermien er så perspektivrig, som GEUS siger, så burde der være et hav af firmaer, der stod i kø, men det er der ikke. Tværtimod så står området nærmest stille,« siger han.

Han påpeger, at der kun er ét sted i Danmark, hvor det er lykkedes at gøre brug af geotermisk varme, og det er i Thisted.

»Værket på Amager er stadig kun på forsøgsbasis. Der er postet store summer i projektet indtil nu,« siger Kim Behnke og fortsætter:

»Erkendelsen på Amager er, at varmen findes i dybere lag end forventet, og at der derfor skal pumpes meget mere end forventet, hvorved energiforbruget spiser af nettogevinsten.«

I stedet for at kaste sig ud i hovedløse boringer støtter Dansk Fjernvarme sammen med innovationsfonden og GEUS forskningsprojektet GEOTHERM.

Projektets mål er at fjerne nogle af de barrierer og usikkerheder, der er forbundet med udnyttelsen af af geotermisk energi.

»Den metode, man har brugt hidtil, er ikke vejen frem, hvis den geotermiske varme skal udnyttes. Det er mere relevant, at vi forsker i alternative metoder til at få varmen op, end at vi gambler med vores kunders penge,« konkluderer Kim Behnke.

Læs også: Dansk geotermi mangler erfaring

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Byg nu de EPR reaktorer, så Dannark kan få billig el, arbejdspladser og high tec viden. Det er beklemmende at vi faktisk har bidraget til atomvidenskaben, men er sakket totalt bagud.

  • 2
  • 17

Svenskerne var ret gode til BWR og hvis man tænker fjernvarme dvs 100 -120 grader er trykket ikke højt og prisen bliver 5-8000 kr per kW.Så blæse være med rørtabet.

  • 1
  • 9

Hvorfor er det så magtpåliggende at varme skal hentes i 2 - 3 Km dybde som koster exorbitante etableringsbeløb, når energien kan hentes i store luftkølere, ved at køle havvand eller fryse vand.

El-forbruget til varmepumper som henter energi i luft eller vand er marginalt højere end den pumpestrøm som skal bruges via geotermipumperne. Dette hvis energien er så varm fra jorden at den kan bruges direkte i fjernvarmenettet. Hvis der skal bruges varmepumper til at løfte energien fra jorden i temperatur så er løsningen med at hente energi i luft eller vand billigere rent el-mæssigt.

  • 1
  • 6

Eksemplet med benzin falder til jorden når situationen er præcis den samme som med fjernvarme. Tankstationerne her i området får alle deres benzin samme sted fra, så om der står Shell eller OK på tankstationen og tankvognen er komplet ligegyldigt. Prisen på mislykkede eventyr er spredt ud hos dem alle. De har jo af gode grunde ikke alle sammen en lokal pipeline og benzin produktion. De henter det alle hos Shell i Fredericia. Så jo, i hans eget eksempel er olie og lunken vand præcis det samme.

  • 4
  • 3

Hermed forsøg på beregning af geotermiske spunsvægge. Det antages at jern varmeledningsevne er 50 W/m pr grad Kelvin. For spunsvægge af typen PU22 er tværsnitsarealet cirka 200cm2 pr m = 1/50m2 Og det medfører at for hver 1m nedrammet spunsvæg er varmeledningsevnen 1 w/m pr grad Kelvin pr sekund. En 1m bred spunsvæg har altså en varmeledningsevne på 3,6kW pr time med 1m dybde og temperaturfald på 1 grad. Hvis grundvandet er 3,6m fra overfladen har 1m bred spunsvæg altså en varmeledningsevne på 1kW pr time

Hvis spunsen er nedrammet i jord med normal vandindhold er jordens varmeledningsevne cirka 1 W/m pr grad Kelvin. Ved grundvand 3-4m under overfladen kan derfor antages at varmeledningsevnen i spunsvæggen og jorden er nogenlunde ens. Så spunsvæggen begrænser altså ikke varmetransporten fra jorden.

For at kunne udnytte varmen fra jorden (geotermisk) er det nødvendigt ved jordoverfladen af spunsen at påsvejse jernrør og cirkulere vand med den fornødne varmekapacitet til for eksempel varmepumpe?

Ifølge ovenstående beregninger kan for hver 10m bred nedrammet spunsvæg i 5m dybde udnyttes 10kW pr time. I havne med varmerør påsvejset 10m spunsvæg lige over vandspejlet kan udnyttes mere en 30kW pr time?

  • 0
  • 2

Hvorfor er det så magtpåliggende at varme skal hentes i 2 - 3 Km dybde som koster exorbitante etableringsbeløb, når energien kan hentes i store luftkølere, ved at køle havvand eller fryse vand.

El-forbruget til varmepumper som henter energi i luft eller vand er marginalt højere end den pumpestrøm som skal bruges via geotermipumperne. Dette hvis energien er så varm fra jorden at den kan bruges direkte i fjernvarmenettet. Hvis der skal bruges varmepumper til at løfte energien fra jorden i temperatur så er løsningen med at hente energi i luft eller vand billigere rent el-mæssigt.

Lad os sige at varmepumpen for en kWh svensk strøm og tre fra det nære giver 4 kWh til husets varme. Den svenske kWh kommer nogen gange fra fra det væmmelige med en brændselsudgift på ca 4 øre og bidrager til det næres opvarmning med tre som så siden opsuges af varmepumpen

Investeringen er altså 1 kW KK, 1kW ledninger og 4 kW varmepumpe. Rent snylt på svensk mod og handlekraft. En mere værdig metode var en trykløs reaktor til 99 grader varme , der laver 4 kW varme til fjernvarmefordeling.Fuel ca 1 øre per kWh varme Med Europæiske bygherrer bliver det ca 10000 kr per kW og fra Korea omkring 6000. Et hus med et årligt varmeforbrug på 24000kWh skal investere ca 7 eller 8 kW varme-reaktor og fjernvarmerør for at komme gennem vinteren og er både sundere og billigere end de nul energi-gaskamre, som er lovbefalet i dag.

  • 0
  • 6

Der er ved at blive lagt et rør til havvand på Århus havn. Jeg mener det er et ø600 rør så der skal nok en god stor varmepumpe i gang

  • 0
  • 0

Ole Moeskjær, dine spuns-beregninger er sikkert fine, men jeg har svært ved at koble dem til geotermi, som artiklen handler om.

Det drejer sig om, at bore 2...3 km ned og hente 85...100 grader varmt vand op, føre det gennem en varmeveksler og reinjicere vandet i en anden, lige så dyb boring et par kilometer væk.

At Kim Behnke kalder det "lunkent vand" afslører ham som kilde til et partsindlæg med en helt anden agenda.

Her hvor jeg bor, er tre nabokommuner gået sammen om at oprette et eget geotermifirma. Det leverer nu varme til ca. 1500 husstande på snart 10. år og med god økonomi.

  • 7
  • 1

Og det medfører at for hver 1m nedrammet spunsvæg er varmeledningsevnen 1 w/m pr grad Kelvin pr sekund. En 1m bred spunsvæg har altså en varmeledningsevne på 3,6kW pr time med 1m dybde og temperaturfald på 1 grad.

Nej, 1W. Altså 1 Joule pr. sekund.

Ikke 3,6 kW pr. time. Som ville være 3600 Joule pr. sekund pr. time, hvilket ville være en meningsløs enhed i denne sammenhæng.

  • 6
  • 0

godt at du venter at skulle være afhængig af et andet firma der vil bore for bagefter skal have stor profit ud af kunderne lyder som en meget dårlig ide men du kan nok ikke blive ansat hos DSB og banedanmark hvor de kaster milliarder ud af vinduet hvert år..bare rolig skatteyderne betaler

  • 0
  • 4

Hej Bent ... jeg har svært ved at koble dem til geotermi, som artiklen handler om. Det drejer sig om, at bore 2...3 km ned og hente 85...100 grader varmt vand op, føre det gennem en varmeveksler og reinjicere vandet i en anden, lige så dyb boring et par kilometer væk.

Jeg har prøvet at få geotermi til at høste lavtliggende frugter, som at hente varme fra jord/grundvand ned til måske 10m dybde ved hjælp af redrammet jern spunsvægge, som kan lede varmen til overfladen. Her fås selvfølgelig kun 8 graders varme og ikke 85 grader varmt vand, som i dybdeboring ned til flere km dybde. Men det er jo nemmere at svejse varmerør på spuns i overfladen fremfor have 2 boringer for reinjicesering.

Hvis beregninger viser, at der kan indvindes tilstrækkelig varme via spunsvægge (især i havne), kan den varmekapacitet måske også bruges som buffer i spidsbelastningsperioder og dermed mindske anlæg?

  • 0
  • 4

Hej Allan ......Jeg har lige vist dig, at 1 løbende meter spunsvæg i 1 meters dybde kan lede 1 watt pr. grad temperaturforskel. Det er cirka ingenting

Varmeledningsevnen for jern er cirka 6 gange dårligere end for aluminium. Men hvor der er rindende vand langs spunsvægge som afgrænsning af vandløb eller i havne, kan der svejses varmerør på spunsen lige over vandoverfladen. Hvis varmerør svejses på spuns 0,2m over vandoverfladen og der tillades et temperaturfald på 2 grader bliver varmeledningsevnen 10 gange større pr. meter spunsvæg. Altså 10 watt/sekund pr. løbende meter spunsvæg.

  • 0
  • 3

Hej Svend og Allan Joule er selvfølgelig watt/sekund, så det er gået lidt for stærkt.

Men når man henter geotermisk termisk varme op fra undergrunden er det sædvanligvis gennem jernrør, som har en stor overflade, da boringen måske når 1-2km ned. En spunsvæg PU22 har også en stor overflade pr løbende meter og kan fungere som varmeveksler, når spunsen afgrænser rindende vand eller fungerer som kajkanter i havne. Hvis der svejses jernrør så tæt på vandoverfladen som muligt, kan maksimal varme overføres via vandcirkulation i jernrør til varmepumpe, da der er høj varmeledningsevne. Hvis spunsen er omgivet af "normal" jord viser ovenstående beregninger, at ned til en dybde på 3m er det ledningsevnen i jorden, som begrænser varmeindvinding.

  • 0
  • 2

Hvis spunsen er omgivet af "normal" jord viser ovenstående beregninger, at ned til en dybde på 3m er det ledningsevnen i jorden, som begrænser varmeindvinding.

Lad os antage, at 1 løbende meter spunsvæg skal erstatte 1 løbende meter jordvarmeslange. (Det er nok en noget optimistisk antagelse, eftersom et typisk jordvarmeanlæg til et parcelhus har mere end 100 meter slange - og jeg tror ikke lige, man vil banke mere end 100 meter spunsvæg ned på en parcelhusgrund.)

Ved jordvarme kan man typisk hente 20 watt per løbende meter slange.

Jeg har vist dig, at 1 løbende meter spunsvæg vil kunne overføre 1 watt fra en dybde på 1 meter ved en temperaturdifferens mellem bund og top på 1 °C.

Hvis 1 løbende meter spunsvæg skal kunne overføre 20 watt fra en dybde på 3 meter, skal vi altså bruge en temperaturdifferens på 60 °C mellem bund og top.

Så vidt jeg lige kan se, klarer en almindelig jordvarmeslange det samme med en temperaturdifferens, som er mindre end 5 °C.

Det er fuldstændigt hen i vejret.

  • 3
  • 0

Hej Allan I følgende beregninger antages 100m jordslange at indvinde varme fra jorden med et rumfang på 100m3

I jord redrammes 5m dyb spunsvæg. Hvis jord rumfang 100m3 bliver spunsvæg længde 20m. Der antages en gennemsnitlig dybde på 3m for varmeledning gennem spunsjern til overfladen, hvor der er påsvejset jernrør med vand til varmeindvinding. Med spuns type PU22 vil 1 løbende meter spunsvæg kunne overføre 1 watt fra en dybde på 1 meter ved en temperaturdifferens mellem bund og top på 1 °C. Altså med en spunsvæg længde på 20m indvindes varmen fra jorden med et temperaturtab på 3 °C

  • 0
  • 3

Altså med en spunsvæg længde på 20m indvindes varmen fra jorden med et temperaturtab på 3 °C

Du glemmer lige at skrive, hvor mange watt der kan trækkes ud af opstillingen. Men når jeg regner baglæns på dine tal, når jeg frem til, at disse 5x20 meter spunsvæg totalt kan trække 20 watt ud af jorden.

Disse 20 watt er det, du også ville kunne trække ud af 1 meter nedgravet jordslange.

Så du har altså lige erstattet 1 meter jordslange med 100 kvadratmeter spunsvæg.

Hvor meget spunsvæg vil du så grave ned for at forsyne et parcelhus med jordvarme?

(Vi er i øvrigt slet ikke nået til problemet med isolering endnu. Du vil være nødt til at isolere de dele af spunsvæggen, der befinder sig nær jordoverfladen, så væggen ikke afgiver sin varme til de øvre jordlag, inden varmen når op til røret.)

  • 2
  • 0

Hej Allan

....Altså med en spunsvæg længde på 20m indvindes varmen fra jorden med et temperaturtab på 3 °C Beklager regnefejl! Skal være temperaturtab på 30°C. Så en spunsvæg i "normal" jord, hvor man kan nøjes med at påsvejse nogle jernrør i overfladen af spunsen er urealistisk.

...Disse 20 watt er det, du også ville kunne trække ud af 1 meter nedgravet jordslange. Du må her regne med en meget høj varmeledningskoefficient for jord på 20. "Normal" jord i 1 meter dybde har højest en varmeledningskoefficient på 2. Så det må være meget fugtigt jord med tilløb af grundvand, som du regner med.

For at udnytte grundvand til måske 5 meter dybde, kunne man inden nedramning af spunsvæg svejse jernrør på spunsen i længderetningen (U-turn) og indvinde varme med vandcirkulation ved at serieforbinde disse jernrør til varmepumpe.

  • 0
  • 1

Du må her regne med en meget høj varmeledningskoefficient for jord på 20. "Normal" jord i 1 meter dybde har højest en varmeledningskoefficient på 2. Så det må være meget fugtigt jord med tilløb af grundvand, som du regner med.

20 watt pr. meter slange ser ud til at være en ret normal værdi i eksisterende jordvarmeinstallationer.

Jeg tror ikke, at du er kompetent til at regne ud, at dette ikke er muligt.

Jeg er kompetent, men for doven. Du får ikke mere hjælp herfra.

  • 2
  • 0

I Japan har man opvarmet en hel region med funderingspæle i form af rør med indvendige vandcirkulationsrør ø32mm i ”U-turn” til overflade. Grundvandsdybde er her ned til 30m. Se link

http://www.cres.gr/kape/pdf/geotherm/19.pdf

Grundvandet i Danmark er de fleste steder ned til 10m dybde. Så nedrammet spuns (Type PU22?) i op til længde 10m med påsvejsede jernrør ø32mm (U-turn bund/overflade) vil kunne indvinde varme i kW størrelse hele året, når man sammenligner det med de japanske geotermiske målinger.

Problemet med jordslange i dybde 1m er temperaturfald om vinteren til måske -5°C. Så her er man nødt til at bruge el-opvarmning i de koldeste vintermåneder. Med nedrammet spuns vil man kunne nå grundvandet og hele året drage nytte af grundvandstemperaturer på cirka 8°C

  • 0
  • 3

Hej Niels og Jakob

Der er noget der tyder på, at jeg ikke har udtrykt mig klart nok!

Det er selvfølgelig kun når jorden udnyttes til jordvarmeanlæg, at man kan sænke temperaturen rundt om jordslanger i 1m dybde til måske -5°C i februar måned. Den lave temperatur opstår, når der indvindes op til 4kW fra varmepumpen, så jorden vil fryse, da der ikke tilføres varme fra overfladen om vinteren! Derfor er man nødt til at bruge varmepatron indtil foråret kommer.

Men hvis er er mere fugt i jorden end "normal jord" (varmeledningskoefficient cirka 1,5) eller tilførsel af grundvand, er det sikkert muligt at få mindre temperaturtab ved varmebehov på 4kW?

Det er derfor jeg forslår nedramning af spuns med påsvejsede jernrør bund/overflade i jord med grundvand tilgængelig (Op til måske 10m dybde?)

Jeg har fundet det i DVI vejledning om dimensionering af jordslanger til varmepumper. Se link

http://www.jordvarme.dk/files/manager/pdf/...

  • 0
  • 0

Ross DK og Geotermisk Operatørselskab anser det for yderst positivt, at Dansk Fjernvarme går ind i overvejelserne om, hvordan man kan udnytte det store geotermiske potentiale i Danmark. Vi er bekendt med, at Kim Behnke vil blive inviteret til et kommende møde i samarbejdskomiteen i Hovedstadens Geotermiske Samarbejde, hvor der vil være lejlighed til at gennemgå og drøfte forretningsmodellen.

Forretningsmodellen, som Geotermisk Operatørselskab har udviklet, er netop forankret i, at den geologiske risiko og borerisikoen tages væk fra fjernvarmeselskaberne og forbrugerne og håndteres af professionelle industripartnere, der har de fornødne tekniske kompetencer. Forretningsmodellen tager 100% højde for de bekymringer, som Kim Behnke bringer til torvs. Det er i bund og grund en abonnementsordning, som forsyningsselskaberne kan tilmelde sig med henblik på at få varme til deres varmepumper.

Tilgangen til geotermi skal grundlæggende være den samme, som hvis det var tale om olie og gas: der indgås partnerskaber, hvor det aftales, hvem der har risikoen for de forskellige elementer i projekterne. Når geotermi gøres til en industri, er der også mulighed for at tiltrække investorer med interesse for grøn energi, herunder geotermi. Det er muligt at gøre geotermi til en god forretning – også inden for varmeforsyningslovens rammer.

Forretningsmodellen er udviklet i erkendelse af, at alle skal gøre det, de er bedst til. Fjernvarmeselskaberne skal producere og distribuere varme. Geotermisk Operatørselskab eller en anden professionel operatør skal bore og drifte de geotermiske brønde i undergrunden.

Vi vil opfordre forsyningsselskaberne til at tage imod de muligheder, der opstår, når industrien rækker hånden frem og tilbyder at tage risikoen på projekterne, mod at forsyningsselskaberne påtager sig at betale et abonnement for den geotermi, der stilles til rådighed. Den danske fjernvarme og undergrunden giver en helt unik mulighed. Vi skylder forbrugerne at tage imod det tilbud, at industrien vil gennemføre projekterne og tage risikoen.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten