Dansk firma satser stort på NOx-ædende titaniumdioxid

Danmark halter bagefter, når det gælder om at anvende titaniumdioxids luftrensende egenskaber. Gasværksvej i København, der er en af kommunens mest forurenede, er netop ved at få nedlagt fliser, der er imprægneret med titaniumdioxid for at undersøge, om det er en genvej til at sænke forureningsniveauet i byerne. Men teknologien kan tages i anvendelse langt flere steder.

Læs også: Vesterbro får NOx-spisende fliser

Derfor har den danske virksomhed Photocat i Roskilde vest for København nærlæst teknologien, der især er udbredt i Japan, og videreudviklet den til det danske marked.

Titaniumdioxid bruger lys til at omdanne luftens skadelige nitrogenoxider (NOx) til uskadelige salte.

Titaniumdioxids fotokatalytiske effekt har været kendt i årtier og er især udnyttet i Japan, men det er lykkedes Photocat at udvikle teknologien, så den dels er vandbaseret og dels mere lysfølsom end de asiatiske løsninger på markedet.

Teknologien kan med størst fordel anvendes på tage, hvor en overfladehandling kan fjerne mellem 5 og 35 procent af den NOx, der er i luften. Som en sidegevinst vil en behandling også reducere algevækst. Titaniumdioxiden nedbryder for eksempel også formaldehyd, som er et af de mest skadelige stoffer i vores indeklima.

Udviklingen har sikret selskabet nye patenter, og med en aktuel investering fra CAT og Fornyelsesfonden på 7,7 mio. kr. vil Photocat intensivere udviklingen og markedsføringen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

indeholder rigtigt meget titanoxid, og som Vejdirektoratet og de kommunale vejmyndigheder har brugt i årevis. Så flaget op for de fremsynede danske vejmyndigheder som i deres vejarbejder har arbejdet med CO2 reduktion og klimapolitiker i årevis. Æres dem der æres bør!

  • 0
  • 0

Det bør fremgå af artiklen, at det ikke er den titandioxyd, vi normalt bruger til de hvide vægge, der er tale om. Den hvide farve skyldes krystalformen rutil, som ikke er aktiv. Det er krystalformen anatas der er aktiv, derfor er Torben Sønnichsen undskyldt i sin sandsynligvis forkerte konklusion. læs mere om fotokatalyse på overflader her: http://www.antimas.dk/hipims.html og generelt http://en.wikipedia.org/wiki/Titanium_dioxide

med venlig hilsen Morten

  • 0
  • 0

Ja anatas kan bruges som hvidt pigment, dog ikke i topcoats med organiske bindemidler der udsættes for sollys, af indlysende grunde. Umiddelbart ville jeg gætte på, at det kan bruges i hvide striber, dog afhængig af bindemidlets natur jævnfør ovenstående. Og tidligere var anatas billigere, men jeg kender ikke priserne i dag.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten