Dansk firma: Sådan genbruger vi møllevingerne

Det er faktisk muligt at genbruge materialerne i vindmøller til for eksempel isolering af huse, viser forsøg hos virksomheden Refiber i byen Vile ved Nykøbing Mors.

Men ifølge direktør Erik Grove-Nielsen er det umuligt at gøre genbrug til en forretning, så længe at producenterne har lov til at deponere glasfiberen billigt på lossepladserne.

»Markedet er fuldstændigt ødelagt, så længe politikerne lader de billige huller stå åbne. Vi kan håbe på et EU-forbud mod deponi, i stil med dengang det blev forbudt at brænde eller deponere bildæk, men indtil da ligger vores virksomhed på vågeblus,« konstaterer direktøren.

Møllevinge før og efter afbrænding i Refibers pyrolyseovn. (Foto: Refiber). Illustration: Refiber.
Pyrolyseovnen måler cirka seks meter, men Refiber har forgæves søgt penge til en ovn, der kan behandle 5000 tons affald om året. (Foto: Refiber). Illustration: Refiber.
Efter behandlingen af møllevingerne kan glasfibrene laves til isoleringsmåtter ved at tilføre to procent plastfibre. (Foto: Refiber). Illustration: Refiber.

Skrot fra vindmøller er ellers et stigende miljøproblem. Det gælder især møllevingernes kompositmaterialer, der er svære at forbrænde, fordi de efterlader mellem 50 og 60 procent slagge, mens større glasvæv blokerer for riste på forbrændingsanlæggene og generer genanvendelse af metal.

Ovn på 600 grader giver nye materialer

Refiber har derimod opfundet en forgasningsprocess, som nu er patenteret, hvor kompositmaterialer på størrelse med en hånd hældes ind i en roterende pyrolyseovn med en temperatur på 600 grader. Den udviklede pyrolysegas anvendes til el og varme-produktion.

Ud af ovnene drysser så et rent fibermateriale, der blandes sammen med to procent plastfibre for at producere isoleringsmåtter. Ved at opvarme plastfibrene bliver de flydende og fungerer som lim mellem glasfibrene.

Ifølge Erik Grove-Nielsen er processen ikke særligt energikrævende. Der gælder heller ikke neddelingen af glasfibermaterialet, der sker med en såkaldt scredder, der også bruges til at findele biler.

Ingen hjælp fra stat og marked

Refiber har i øjeblikket en seks meter lang ovn, som har været i kommerciel brug til at genanvende seks ton kulfibre fra den franske flyindustri. Kulfibrene er dog langt dyrere end glasfibre og kan derfor bedre betale sig at genanvende, siger Erik Grove-Nielsen.

Gennem de seneste år har Refiber forgæves søgt om mellem 25 og 30 millioner kroner til at bygge et anlæg til håndtering af 5.000 tons affald om året. Refiber har søgt Miljøministeriets pulje, der skal støtte netop anlæg, som demonstrerer ny teknologi. Puljen giver mulighed for at få op til 35 procent af projektprisen i støtte, men Refiber har fået afslag.

Refiber har også søgt en lang række puljer og samarbejdet med virksomheder på området uden held.

»Det er umuligt for os at få finansieret et anlæg. Der er simpelthen ikke noget i markedet, der støtter os,« konstaterer Erik Grove-Nielsen.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det bare mig eller... Genbrug er da ikke "bare" at futte skidtet af.. Alt kan jo brændes, når blot tempraturen er høj nok. Da der er tale om komposit materiale, kan man ikke opløse det i syrebad eller lignende of udvinde råmaterialer derfra? Eller køre det igennem en "hakke" maskine og og bruge det som fyld materiale?

Der må da være andet at gøre end at futte det af..

  • 0
  • 0

Til journalisten:

Ifølge Erik Grove-Nielsen er processen ikke særligt energikrævende. Der gælder heller ikke neddelingen af glasfibermaterialet, der sker med en såkaldt scredder, der også bruges til at findele biler.

Mon ikke scredder staves shredder[1]?

Til Erik: Er det ikke også det som de gør?!?

Ud af ovnene drysser så et rent fibermateriale, der blandes sammen med to procent plastfibre for at producere isoleringsmåtter. Ved at opvarme plastfibrene bliver de flydende og fungerer som lim mellem glasfibrene.

Forbrændingen er vel bare en måde at skille materialet ad på?

[1] http://dictionary.reference.com/browse/shr...

  • 0
  • 0

Lars, Det er/var også det man gør andet u-ønsket materiale, og så ender man med noget slagger der så alligevel ikke må bruges p.g.a det ene eller andet rest indhold. Forbrænding = Skidt op(røg) skidt ned(slagger) = no good....

  • 0
  • 0

Forbrændingen er vel bare en måde at skille materialet ad på?

Nu er det jo ikke en forbrænding, men pyrolyse, der er tale om!

  • 0
  • 0

Til John: Klart, pyrolyse er adskillelse af komposit-materialer vha. af varme og forbrænding er vist lidt mere end det... Gør det metoden mere eller mindre anvendelig i forhold til giftigt rest-indhold?

  • 0
  • 0

Til Erik Kristiansen: Du har helt ret i, at forbrænding er en tvivlsom metode. Nogle vinger bliver pt neddelt, for derefter at blive forbrændt i kraftvarmeværker. Da 50 - 60 % af kompositten er glas, som jo ikke brænder, men blot bliver ødelagt og står tilbage som slagger, har man ikke løst problemet, men blot reduceret det med 40%. ReFiber's metode er derimod en pyrolyse, eller forgasnings proces hvor glasset ikke bliver over 500 grader varmt. Gassen anvendes til el og varmeproduktion ved en særskilt forbrænding ved en temperatur omkring 1000 grader. Du spørger om andre metoder: Solvolyse er også prøvet - her opløser man plasten med store mængder meget kradse opløsningsmidler. Neddeling til "fyld" er en anden mulighed, der er prøvet og opgivet i Tyskland. Der er rigeligt med billige fyldstoffer på markedet i forvejen.. Et Japansk forslag nedbryder plasten med forholdsvis simple kemikalier, men under meget højt tryk. Til Lars Christian: Glasfraktionen tilsættes atmosfærisk luft i en sekundær roter-ovn. Herved fjernes den sidste rest af koks på overfladen af fibrene, som nu er rene. Pyrolysegassen er en "kraftig suppe", men forbrænding ved ca 1000 grader er ren og uproblematisk. Det skyldes bl.a. at et materiale som f.eks. polyester, udelukkende består af C, H og O atomer. Du har ikke svovl, askedannende salte eller andet besværligt.

  • 0
  • 0

Uden at kende til om materialet indeholder nået man ikke ønsker i saltvand, så kunne man vel skære enden af, så at man får et rør og så benytte dem til genopbygning af steder hvor havbunden er død ligesom man nu med held har brugt gamle togvogne på USA's østkyst.

  • 0
  • 0

Du Må altså have ret, skrive Havmiljøet tager skade, jeg mener, hvad med alle de andre sten og asbestfibre som via naturen lander her. Jeg siger altså BRAVO. De som skriver dumping på land er et problem, nej, det er så længe om blive opløst så ingen drømmer herom.

  • 0
  • 0

Til Lars Christian: Glasfraktionen tilsættes atmosfærisk luft i en sekundær roter-ovn. Herved fjernes den sidste rest af koks på overfladen af fibrene, som nu er rene.

Er glasfibrene for ødelagte til at blive genanvendt i nye møllevinger?

  • 0
  • 0

Fibrenes overfladebehandling - sizingen - er forgasset og desuden sker der udskiftninger af bl.a. Kalium ioner med små Brint ioner på overfladen af de 15 - 20 my tykke fibre . Det giver initial revner, som nedsætter glassets styrke til under halvdelen ved 500 grader. Derfor kan fibrene ikke genbruges i emner hvor der kræves lav vægt og høj styrke. I vindmøllevinger er kun det bedste godt nok !! Stivheden er dog næsten upåvirket, idet E-modulet ikke reduceres. Derfor må fibrene enten bruges i "stillestående produkter" eller "gå på pension" som isoleringsfibre. Anderledes forholder det sig med carbonfibre: De bibeholder over 95% af deres oprindelige styrke efter pyrolyse af kompositten ved 500 grader.

  • 0
  • 0

Hvad med mere direkte genbrug?

F.eks at bruge de udtjente vinger som flyder der understøtter pramme og eller flyde broer?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten