Dansk firma kæmper med om verdens første bølgekraftkontrakt

Med en ambitiøs plan for udbygningen med offshore vindkraft er det planen, at den belgiske del af Nordsøen inden 2022 skal være befolket af 2.500 MW vindkraft.

På noget nær den yderste revle, der hvor vanddyberne ligger på 35-45 meter, har et konsortium med det belgiske elselskab Electrabel i spidsen fået til opgave at bygge en park på 450 MW vindkraft. Herudover skal parken indeholde 20 MW bølgekraft.

Sådan en teknologi har det Nakskov-baserede danske firma Floating Power Plant specialiseret sig i. Og ifølge administrerende direktør Anders Køhler ligger Floating Power Plant 'lunt i svinget' til at få opgaven.

Det specielle ved Floating Power Plants system er en kombination af vindkraft og bølgeenergi på en flydende platform - det er med til at reducere prisen pr. produceret kWh.

Sådan forestiller folkene bag Floating Power Plant, at et anlæg til den belgiske offshore vindmøllepark kan komme til at se ud. Selve konstruktionen er selvoprettende, hvilket vil sige, at den altid vil rettet sig op mod vinden. Det giver et område bagved, hvor vandet er stille, og hvor man nemmere kan lægge til i en servicebåd. Illustration: Floating Power Plant

Men udmeldingen fra de belgiske myndigheder skal også ses i et større lys - nærmest en verdenssensation, siger Anders Køhler:

»Det er første gang i vores markeds historie, at nogen faktisk er parat til købe bølgekraft på en kommerciel kontrakt,« fortæller han.

Læs også: Bølgekraftanlægget Wavepiston testes i hårdt havmiljø ved Hanstholm

Illustration: Floating Power Plant

Derfor har Floating Power Plant oprettet et konsortium sammen med dele af den belgiske offshore-industri og kapitalselskaber.

Det har ellers ikke skortet på både teknologisk og økonomisk kedelige historier, når det gælder bølgekraft, erkende Anders Køhler. Senest er det højtprofilerede skotske bølgekraftanlæg Pelamis gået konkurs i november måned. Også danske bølgekraft-producenter kæmper med at få teknikken til at makke ret, samtidig med at store dele af udviklingen finansieres af det offentlige.

Floating Power Plant har i langt mindre grad fået offentlig tilskud til udviklingen:

»Men vi søger EU om medfinansiering. Og så regner vi med, at det første testanlæg kan komme i vandet i 2018. Det skal være et anlæg med en 2-2,3 MW vindmøller og et bølgekraftanlæg på 600 kW. Hvis den test går godt, regner vi med at den egentlig ordre kommer senest i 2019,« siger Anders Køhler.

Læs også: Pontoner og stødstænger skal trække kraft ud af Skagerraks bølger

Floating Power Plants anlæg udmærker sig ved at skabe en lille 'havn' bag den flydende konstruktion. Det er noget, som vindmølleoperatørerne er meget interesseret i, siger Anders Køhler:

»Vores konstruktion optager 60-80 procent af energien i bølgerne, og dermed vil der være mere stille vand bag ved konstruktionen. Det har stor betydning for, hvor nemt det er at lægge til for at servicere møllerne,« siger han.

Prisen for Floating Power Points kombination af vind og bølgekraft ligger stadig en del over offshore vindkraft. Foreløbige udmeldinger peger på en pris i omegnen af 30 mio. kroner pr. installeret MW for den første fuldskala prototype (inkl. forankring, installation og kabling). Derefter forventes det, at prisen vil falde, når der opnås storskalafordele.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Vores konstruktion optager 60-80 procent af energien i bølgerne og dermed vil der være mere stille vand bag ved konstruktionen.«

Hvad med at bygge en havnemole på denne måde?

  • 5
  • 0

Man kunne nok ønske sig lidt mere facts, når projektet præsenterer sig som et kommercielt projekt! Man ønsker at beslaglægge et ret stort areal i "den belgiske del af Nordsøen". Hvis man dermed mener den belgiske økonomiske zone, så er der andre end de belgiske myndigheder der skal godkende projektet. Nordsøen er et meget besejlet farvand, så man kan ikke i den økonomiske zone foretage sig noget uden for territorialvandgrænsen, som ikke skal godkendes af inernationale organisationer!

En nettohøst på 20 MW i nogle ikke voldsomt store bølger - det er der jo ikke i Nordsøen - og med en virkningsgrad på aller højst 5 % for den her type af anlæg, hvor bølgekraften mere dæmpes end høstes, ville betyde at anlægget skulle beslaglægge et cirkelrundt areal på1800-2000 km2, næsten som 4x Bornholm! Det anlæg kommer aldrig ud at svømme!

John Larsson

  • 1
  • 6

Vindmøller er en moden og driftsikker teknologi. Så når det viser sig at bølgekraftanlægget ikke virker (og sådan ender det altid med bølgekraft), så behøver anlægget ikke at blive kasseret. Så kan det fungere i en lang årrække som et flydende fundament for et antal vindmøller.

  • 4
  • 0

Vandet i en havbølge bevæger sig op og ned (bortset fra når bølgen bryder, e.g. ved kysten).

Hvis anlægget optager 60-80% af energien, så må bølgehøjden reduceres betragteligt. Måske kommer der en kvadratrod in her ....

Hvordan er den teoretiske formel for bølgehøjden vs. energi ? Der må være en Formel ala kinetisk energi E=1/2mv^2.

Jeg har svær ved at se en 5 meter bølge ændret til 2-1 meter bag anlægget ?

Hvem kan regne ?

  • 0
  • 0

Energien i bølger er givet ved:

[latex] E = \frac{1}{16}\rho g H_{\mathrm{m}0}^2 [/latex]

[latex] \mathrm{Hvor\,} H_{m0}^2 \mathrm{er\, den\, signifikante \,bølgehøjde,\, hvilket\, cirka\, svarer\, til\, at\, 1/3\, af\, bølgerne\, er\, større\, end\,} H_{m0}^2. [/latex]

Og ja, bølgehøjden reduceres meget efter Floating Power Plant. Forventer at en stor del af bølgen vil blive reflekteret af bølgemaskinen.

  • 2
  • 0

de danske offshore parker er parkeret på diverse rev hvor vandstanden ikke er særligt høj. Når nu infrastrukturen er der til de parker (infrastrukturen står vist for over halvdelen af en vindmølleparks omkostninger), kunne det vel være fordelagtigt at udbygge dem ud over revet, hvor havdybden bliver større. Især når nu der er potentiale for at sådan nogle strategisk velplacerede flydende kraftværks-fundamenter kunne tage energi ud af bølgerne omkring de eksisterende møller; det må da også kunne afværge nogle af de dyre service-helikopterture.

Når fordelene er der, og de har en stabil test-platform der har kørt i en del år nede ved Onsevig, hvorfor så ikke gøre som bølge-belgierne; satse og udbyde bølgekraftanlæg langs nogle danske vindmøllerev - det kunne jo være at de faktisk kunne få det til at virke.

  • 3
  • 0

Tak til Martin Hansen

Jeg forstår formlen således, at energien vokser med kvadratet på signifikant bølgehøjde. - hvilket jeg antydede med min kvadratrod, som var gæt.

Men du skriver: "reflekteret" ? Kan du uddybe det ? Vandpartiklerne bevæger sig vel lodret (bortset fra brækkede bølger ). - eller har jeg misforstået noget om bølger på åbent vand .....

  • 0
  • 0

@ Jan:

Bølger går ikke op og ned - de er en cirkulerende bevægelse af vandpartikler. Der er vist en god forklaring på Wikipedia.

Den rene cirkulerende bevægelse finder man kun på dybt vand, altså hvor vanddybden er mere end 1/2 bølgelængde. I lavere vand bliver den cirkulære bevægelse nærmest oval.

  • 1
  • 0

Lad mig da prøve.

Du kan starte med at se på "Water Wave" på denne side: http://www.acs.psu.edu/drussell/Demos/wave...

Dette er bevægelsen af vores vandpartikler. Når en bølge rammer maskinen vil noget af bølgen gå til at løfte maskinen (nedbryder bølgen) og flyderne (her optages bølgeenergien), noget vil blive reflekteret (ligesom når bølger rammer en mole). Den reflekterende bølge kan udsendes i alle retninger alt efter bølgemaskinens form. Vi får ingen energi ud af en reflekterende bølge.

Reflektionen er præcis den samme som med lys der jo også er bølger. Så du kan bruge analogien med sollys gennem et vindue, her vil en del gå gennem vinduet og en del blive reflekteret.

På denne måde kan maskinen sagtens optage 60-80 % af bølgens energi. Da energien forsvinder til at løfte maskinen og reflekterer bølgen. Mens kun den del af bølgen som løfter flyderne giver energi til generatoren. Hvor stor energioptaget til generatoren reelt er kan man så prøve at overveje.

  • 0
  • 0

Der findes nok en art Betz formel for bølgeenergi, hvor et godt skud ligger omkring 50%. For at høste energi skal eksempelvis flyderne bevæge sig, derfor bliver der en vis bevægelse til overs, som derfor ikke fjerner bølgen helt. Det er samme princip for en antenne. Feltet laver strømme i antennen, og disse strømme giver udstråling. Uanset hvor smart man er, tror jeg der er en virkelig grænse for effektiviteten. I øvrigt ligger energien i bølgerne i Nordsøen på omkring 5kW/m. Selv med 100% høst bliver det kun 500kW for et 100m bredt apparat. Der er en naturlig årsag til at bølgeenergi ikke rigtig er kommet igang.

  • 1
  • 3

Der er en naturlig årsag til at bølgeenergi ikke rigtig er kommet igang.

Bølgeenergi er tredjerangs energi. Den stammer fra vindenergi. der stammer fra solenergi, der stammer fra atomenergi.

  • 2
  • 3

Jeg har selv været ude og stå på deres skalamodel nord for Nakskov og jeg har haft lejlighed til at tale med deres folk samt set deres DNV beregninger og deres simulations forsøg i prøvetank. FPP er ægte ingeniører og de har styr på deres tal og deres processer.

Den indædte pessimisme om hvorvidt det fungerer er ikke berettiget.

Jeg har ikke selv teknisk erfaring med bølgeenergi, men forhandlede i sin tid med en kunde, der gerne ville have skrevet en ansøgning til FP7, men det blev ikke til noget, da jeg ikke mente at deres tekniske koncept var stærkt nok. De forsøgte med en anden konsulent, men fejlede, og idag eksisterer virksomheden ikke.

Problemet i branchen for flydende platforme til vindmøller og også for branchen for bølgeenergianlæg er at sporene fra helt ubehjælpsomme projekter, der har tiltrukket sindsyge mængder funding, skræmmer. FPP er klart topkvalitet i begge genrer.

Til Martin Hansen som mener FPP platformen reflekterer bølgen væk, så vil jeg sige at FPP står nærmest urokkeligt fast. Jeg var der en dag med ca. 8 meter vind fra nordvest og den bevægelse man kunne mærke var fra de tre vindmøller, der er tovingede bagløbere. http://www.floatingpowerplant.com/?pageid=333

Det spændende spørgsmål er om deres teknologi muliggør billigere havvind med et "gratis" tilskud af bølgeenergi.

  • 3
  • 0

Der er ikke en Betz grænse for bølgeenergi som sådan, men nok en grænse der er systemspecifik. Salters Duck konceptet skulle efter sigende kunne trække 100% af energien ud af bølger, men jeg tror at det er helt regulære bølger man kun finder i en bølgetank. En Salter Duck er i princippet en bølgegenerator der løber "baglæns" Noget helt andet er, at energifordelingen i bølger er således, at man i praksis ikke kan håndtere al energien i en storm. I min verden vil et fornuftigt anlæg derfor have en effektivitet der falder over en vis bølgehøjde.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten