Der findes ingen videnskabelig dokumentation for mejeriprodukters sundhedsskadelige virkninger, snarere tværtimod. Mælkeprodukter er i vid udstrækning med til at få os til at leve bedre og længere.
Det var hovedkonklusionen på dagens høring i Folketingets Landstingssal, hvor Mejeriforeningen havde inviteret forskere fra både USA, Storbritannien og Frankrig til at fremlægge deres forskning i mættede fedtsyrers skadelige virkninger.
Netop mættede fedtsyrer er det næste skattemål for regeringen, der allerede har sendt et lovforslag i høring, der skal lægge en afgift på 30 kroner per kilo mættet fedtsyrer, der er i et produkt.
Den manglende videnskabelige dokumentation blev leveret af professor Peter Elwood fra Cardiff University, der har nærstuderet over 200 publicerede artikler om sammenhængen mellem indtagelse af mejeriprodukter og en række sygdomme.
Samler man studier i portioner, hvor de indbyrdes kan sammenlignes, er der ingen steder, hvor man på baggrund af litteraturen kan finde eksempler på, at der er en sundhedsskadelig sammenhæng mellem eksempelvis indtagelse af mejeriprodukter og hjerte-karsygdomme.
»Der er ingen studier, der entydigt og veldokumenteret viser, at der er en sygdomsfremkaldende effekt af indtagelse af mejeriprodukter. På enkelte områder kan vi oven i købet se, at der er en positiv effekt af indtagelse af mejeriprodukter,« sagde Peter Elwood på mødet.
Han advarede på mødet samtidig mod at drage forhastede konklusioner på baggrund af en mulig registrering af befolkningens fedmetilstand eller øgede kolesteroltal til at begynde at brandskatte fedten i eksempelvis ost og smør.
»Blot fordi man kan registrere en bestemt udvikling, giver det ikke et bevis på en sammenhæng mellem indtagelse af mejeriprodukter og mulige sygdomme. Selv om vi har gennemgået 200 undersøgelser intenst og også bedt om uddybende dokumentation fra dem, der har gennemført studierne, er det ikke lykkedes os at finde det endegyldigt bevist, at der er en sygdomssammenhæng ved indtagelse af mejeriprodukter,« sagde Peter Elwood.
Flere af talerne på mødet advarede mod at gøre mættet fedt, der blandt andet findes i modermælk, til skatteobjekt. Fra Mejeribranchen fortalte direktør Peter Stevns at forbrugerne i Danmark over de seneste ti år frivilligt ved køb af mere fedtfattige produkter har nedbragt forbruget af mættet fedt med 13.000 tons.
»Og fortsætter forbrugerne den udvikling, som de frivilligt har indledt, så vil de af sig selv i løbet af to til tre år nå frem til samme reduktion, som er anbefalingen fra Sundhedskommissionen,« sagde han.
Ifølge Mejeriforeningen vil den foreslåede reduktion i forbruget af mættet fedt betyde, at den gennemsnitlige levealder forøges med 5,5 dage vel at mærke på baggrund af et provenu til staten på 10 milliarder kroner på ti år.
»Jeg ved ikke, om det er sundhedspolitik eller skattepolitik, men jeg er sikker på, at man for 10 milliarder kroner kan få langt mere livskvalitet for pengene ved at lade være med at beskatte den mættede fedt,« sagde han.
Indførelse af en skat gør også industrien bekymret. Innovationsdirektør i Arla Henrik Jørgen Andersen er ikke mindst bekymret ved udviklingen af nye produkter, der, når de reduceres for mættet fedt, kommer til at indeholde flere kulhydrater.
»Vi har jo allerede begrænset brugen af mættet fedt i mælk, for der kan det lade sig gøre, uden at vi ændrer på selve produktet, men når vi skal fjerne det mættede fedt fra andre produkter, bliver vi nødt til at tilsætte noget andet. Og det mest naturlige vil være kulhydrater, men vi ved jo fra forskningen, at netop et øget indtag af kulhydrater er skadelig, så det er en bekymrende udvikling,« siger han til Ing.dk.
