Dansk F-16 pilot: Defekt ammunition kan være årsag til fly skød sig selv
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk F-16 pilot: Defekt ammunition kan være årsag til fly skød sig selv

Illustration: Det Hollandske Forsvarsministerium

Da et hollandsk F-16 fly i januar skød sig selv under en øvelse, var det sandsynligvis, fordi projektilerne i flyets maskinkanon blev slået ud af kurs. Det fortæller F-16 piloten Thomas Kristensen, der er major ved Flyvestation Skrydstrup.

Det hollandske kampfly blev under en øvelse i Vliehors i det nordlige Holland nødt til at foretage en nødlanding på flyvebasen Leeuwarden, da skud fra flyets egen kanon skabte mindst ét hul, ramte motoren og gav flere lange flænger på flyets venstre side. Det skrev den hollandske nyhedstjeneste NOS.

»Når det er skader på venstre side af cockpittet, så er der klart tale om, at projektilerne, der forlader kanonløbet, enten er blevet fragmenteret eller har været såkaldte slow burners,« siger Thomas Kristensen, der også går under flyve-aliasset MET.

Læs også: F-16 skød sig selv under øvelse

Problemet opstår i kanonen

Thomas Kristensen mener, at der sandsynligvis er opstået et af to problemer inde i flyets maskinkanon. Enten er der er opstået en såkaldt fødningsfejl i bunden af kanonen, hvor projektilet bliver skubbet skævt eller ødelagt på vej ud i løbet. Det betyder, at når projektilet skydes ud, så er det blevet fragmenteret, og et fragmenteret projektil kan let slås ud af kurs, så det rammer siden af flyet ved cockpittet.

Alternativt kan der ifølge Thomas Kristensen være tale om en ”slow burner”. Det er et defekt projektil, hvor krudtladningen ikke brænder, så hurtigt som den burde.

»Hvis projektilets krudtladning ikke brænder hurtigt nok, så kan de bagvedliggende projektiler ramme det og dermed slå slow burneren ud af kurs, så det rammer siden af flyet.«

Læs også: Norsk F-16 skyder mod eget kontroltårn

Ifølge Thomas Kristensen vil skaderne fra den defekte ammunition altid være på den venstre side af flyet, da det er der, kanonen sidder.

Danske F-16 fly har også ramt sig selv

Ifølge Thomas Kristensen er der ikke tale om et enkeltstående tilfælde i Holland. Danske F-16 fly har også været ude i lignende ulykker under øvelser, og det er et relativt almindeligt problem for Gatling-kanonerne, der er en særlig type kanon med 6 løb, der bruges i F-16 flyene. Kanonen i flyene er af modellen M61A1 Vulcan fra General Electrics, og den kan affyre 100 skud i sekundet.

»Det er rigtig meget, og det betyder, at denne maskinkanon snurrer virkelig hurtigt rundt. Derfor kan der opstå problemer inde i bunden af kanonen. Vi har på Flyvestation Skrydstrup selv oplevet, at kuglerne bliver skævvredet nede i kanonen, eller fragmenteres når de skydes afsted. Det har givet nogle skrammer på flyene« forklarer han.

Thomas Kristensen fortæller også, at det sjældent får store eller omfattende konsekvenser, når det sker. Hvis de vildfarende projektiler kun beskadiger flyenes overflade, så kan det let repareres med en metallap. Hvis projektilet til gengæld kommer igennem skindet, så kan det være mere problematisk, fordi det kan give skader på kabler, elektronik og motor.

»Fragmenterede projektiler og slow burnere er ikke noget, der sætter flyene på jorden, men man vil nok undersøge ammunitionen nærmere for at sikre, at problemet ikke opstår igen,« siger Thomas Kristensen.

Emner : Fly
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Præcis. Og det dejlige ved vores debatlystne læsere er jo, at vi alle kan blive klogere. Og derfor jagtede vi præcis den F-16 pilot som en læser omtalte i debatten under artiklen forleden for en uddybende kommentar. Således går journalistik og debat hånd i hånd, og gør alle klogere - også dem som ikke lige blev hængende i debattråden flere dage.

  • 19
  • 0

Da jeg var værnepliktig malede vi projektilerne i forskellige farver, så man kunne se hvem der havde ramt måltavlen. Ammunitionen blev så lagt i bælter, som vi lagde i de enkelte fly. Arbejdet med at lægge ammunitionen i bælter var meget hårdt for vores hænder, så når ingen så det, brugte vi en gummihammer til at få dem lagt i. Jeg ved ikke hvordan man gør i dag.

  • 2
  • 0

Sandsynligvis det samme som der skete i 2001 (eller var 2002) under en skydeøvelse på Rømø. Her blev vi værnepligtige i ammunitionstjenesten (CAT) sat til at kontrollere den samlet lagerbeholdning af kanonammunition ved kontrollér om hvert enkelt projektil ikke kunne dreje i forhold til patronhylstret. Ganske kedeligt arbejde, da vi end ikke måtte høre radio.

  • 0
  • 0

Vi skal samhandel ikke bygge op til en krig
Det har altid været farligt at beskyde jorden med maskinkanon fra et fly
Flyet risikerer at flyve ind i sine egne granater eller fragmenter.
og
Hvem skal vi bekrige, De er ingen trussel for Danmark.
Derfor:
Nej til oprustning og krig. ja til samhandel med vores naboer.
Jeg husker historien med Hovsa-missilet der var et Harpoon-missil som utilsigtet blev affyret af Fregatten Peder Skram ved middagstid den 6. september 1982
Hvad nu hvis historien gentager sig lige ud for Kaliningrad.
Så bliver resultatet helt sikker ikke smukt.

Ja til samhandel, nej til militært skrammel
militært skrammel er ufatteligt dyrt
koster ufattelige mængder brændstof og resurser som er dybt skadeligt for miljø og klimaet

Den virkelige trussel kan ses her
Se venligst denne vidio
https://youtu.be/JjCongvn9-w
Advarsel om stærke billeder på overvågningsvideo offentliggjort af politiet:

  • 2
  • 7