Dansk energilager skal løfte 12.000 ton jord i døgnet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk energilager skal løfte 12.000 ton jord i døgnet

Efter at det dansk-opfundne princip til lagring af vindmøllernes energi, et nedgravet pumpelager i en energimembran af plastic, er demonstreret med succes i det første demo-projekt på 5x5 meter, er den næste, større demonstration på 50x50 meter i disse dage ved at blive lagt på plads i en grusgrav ved Vesterled Teglværk ved Sønderborg.

Princippet blev udtænkt og offentliggjort første gang for to år siden af de to sønderjyske ingeniører Jan Olsen og Asger Gramkow.

»Membranen på 50x50 meter bliver udlagt og kanterne svejset sammen i de nærmeste dage, hvis vejret ikke driller. Vand bliver fyldt på første gang lige efter sommerferien,« siger Asger Gramkow.

Her ses den sønderjyske grusgrav, som nu har fået en plan bund af sand og pæne, skrå kanter. I de kommende dage bliver plast-membranen på 50x50 meter udlagt og svejset sammen i kanten. Og derpå skal der køres et tre meter tykt lag lerjord oven på. (Foto: GODevelopment) Illustration: GODevelopment

Læs også: Energilagring i underjordisk vandreservoir

Men inden vandet pumpes ind, skal der køres et tre meter tykt lag jord oven på membranen. Med en vægtfylde på knap to betyder det, at jordlaget vil veje cirka 12.000 ton. Denne vægt skal løftes en meter, hver gang membranen skal fyldes med vand, og det skal ske én gang i døgnet i godt et år for at se, hvordan det virker. Vandet skal i denne version pumpes ind fra et indløb i bunden af membranen.

»Den første påfyldning bliver meget forsigtig af hensyn til eventuelle folder i kanterne, så vi ved ikke helt, hvor lang tid den første påfyldning tager. Sådan gjorde vi også i det første demo-projekt,« siger han.

Nu med sønderjysk lerjord på toppen

I det første demo-forsøg blev der brugt et sandlag med en kontrolleret kornstørrelse. Og her viste det sig, at en forstærkning af membrankanterne med geo-net gjorde energilagringen i membranen mere effektiv, fra 95,3 procent til 97,0 procent.

Men i det kommende forsøg skal den lokale, sønderjyske jord bruges, og den er temmelig lerholdig og dermed stivere end sand. En matematisk simulation viser, at jordens stivhed vil gøre kantforstærkningen unødvendig i dette forsøg. Membranens energieffektivitet forventes at blive 99,5 procent.

At flytte et jordlag på 12.000 ton er ikke gratis, og netop jordarbejdet er den største omkostning i projektet, som i 50x50 meter-versionen koster 7,4 millioner kroner. Anlæggets pumpe/turbine er en standardpumpe fra Grundfos, og det vigtige testapparat, flow-metret, er fra Siemens. Flow-metret skal måle vandets bevægelser både på vej ind og ud af membranen. Den oplagrede energi bliver 34 kWh.

Næste niveau kræver myndighedsgodkendelse

Testprogrammet omfatter 11 milestones, som skal udføres i løbet af det kommende år. Men allerede i dette efterår går planlægningen af det næste, større anlæg i gang. Det bliver et såkaldt pilotanlæg på 200x200 meter med en oplagret energi på 8,7 MWh, og dermed begynder membran-projektet at kræve plads og en hel del vand - 160.000 kubikmeter, som skal ind og ud mange gange. Det kræver godkendelse af Miljøstyrelsen.

Det endelige projekt, som bliver aktuelt, hvis de foregående forsøg alle krones med succes, bliver et fuldskala-anlæg på 500x500 meter, som kan rumme en energimængde på 200 MWh. Sådan et anlægs totale energieffektivitet forventes at blive tæt på 80 procent.

Projektudviklingen ligger nu i et udviklingsselskab, GODevelopment. Desuden deltager et konsortium bestående af: Energinet.dk, Syd Energi, Danfoss, Arkil, Risø-DTU, DTU-Byg, GEO A/S, Sloth-Møller Rådgivning, Sønderborg Kommune og Lean Energy Cluster.

Foreløbig er 50x50 meter-anlægget fuldt finansieret. Energinet.dk har ydet en væsentlig økonomisk støtte til det forestående demo-projekt i form af 5,9 millioner kroner. Resten af finansieringen kommer fra såvel Syd Energi som fra Bitten & Mads Clausens Fond (Danfoss fonden).

Emner : Vandkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og umiddelbart godt tænkt. Glæder mig til at se den virkelige effektivitet, og hvorvidt testen viser detaljer, der skal optimeres.

  • 0
  • 0

Når man skal lave de næste gigantiske membraner på 200200m og senere på 500500m bliver der forskellig belastning på sammenføjningen i midten og i hjørnerne.

Ville det ikke være bedre at lave en cirkelrund membran så belastningen på sammenføjningen blev ens hele vejen rundt?

  • 0
  • 0

Der står: Den oplagrede energi bliver 34 kWh. (50 * 50 m) Det lyder af meget lidt. Min bærebares batteri har en kapacitet på 68Wh. Dvs. at den samme energi kunne lagres i 500 af disse batterier. Så lyder det som spild af kræfter at flytte 12.000 tons jord.

Jeg forstår heller ikke, hvordan et "anlæg" på 50 * 50m kan have en kapacitet på 34kWh, når nu et 200 * 200m har en kapacitet på 8,7 MWh. (Burde vel kun være 544kWh = 1600% * 34kWh)

Desuden svarer 34kWh kun til ca tre dages elektrisk energi forbrug i min husstand. (ca. 4000kWh pr år)

  • 0
  • 0

Danmark bruger 39 mia kWh el om året til husholdninger, offentligt forbrug of erhverv. Dette svarer til 19 kWh om dagen pr. dansker, hvis vi er 5½ mio.

Det store "endelige" projekt på 500×500 m kan lagre 200.000 kWh.

Et fyldt magasin vil således kunne forsyne en mindre provinsby på 20.000 danskere med strøm i lige godt 12 timer.

Der kan være vindstille i ugevis i Danmark (som tit hænger sammen med vindstille i det meste af Europa).

Hvis energilagre af denne type skal dække én procent af landets elforbrug i blot én uge, skal der bruges knap 9½ km² lager med tilhørende pumpeanlæg. Dette svarer til 37 stk. af ovennævnte slags.

Blot til orientering.

  • 0
  • 0

Der står, at den forventede virkningsgrad totalt set er 80 %.

Dette svarer til, at pumpe og turbine har en virkningsgrad på gennemsnitligt 91 %, hvis membranens virkningsgrad er 97 %.

Er det realistiske tal?

  • 0
  • 0

Der står: Den oplagrede energi bliver 34 kWh. (50 * 50 m) Det lyder af meget lidt. Min bærebares batteri har en kapacitet på 68Wh. Dvs. at den samme energi kunne lagres i 500 af disse batterier. Så lyder det som spild af kræfter at flytte 12.000 tons jord.

Jeg forstår heller ikke, hvordan et "anlæg" på 50 * 50m kan have en kapacitet på 34kWh, når nu et 200 * 200m har en kapacitet på 8,7 MWh. (Burde vel kun være 544kWh = 1600% * 34kWh)

Desuden svarer 34kWh kun til ca tre dages elektrisk energi forbrug i min husstand. (ca. 4000kWh pr år)

Nej, det er ikke spild af tid at teste 50 x 50 meter, før man går videre til de meget dyrere forsøg.
Og grunden til, at de 200 x 200 meter har væsentlig større lagerkapacitet, er, at løftehøjden er større.

  • 0
  • 0

Danmark har mulighed for at gemme næsten ubegrænset energi i form af brint i eksisterende gaslagre. Men virkningsgraden er lav. Måske helt ned til 50%.

Man kan bruge jordlageret til korttidslagring med høj virkningsgrad kombineret med brint til langtidslagring.

  • 0
  • 0

Et fyldt magasin vil således kunne forsyne en mindre provinsby på 20.000 danskere med strøm i lige godt 12 timer.

Så det lyder som om at lagerets hovedopgave er at kompensere for de daglige udsving der er. F.eks det væsentligt højere strømforbrug når der bliver lavet aftensmad.

  • 0
  • 0

Der kan være vindstille i ugevis i Danmark (som tit hænger sammen med vindstille i det meste af Europa).

Den sidste del forstår jeg ikke. Når der er vindstille i Danmark er det jo når vi er midt i et højtryk eller lavtryk og de dækker stort set aldrig det meste af Europa. Midt imellem høj- og lavtrykkene vil det altid blæse.

  • 0
  • 0

Ideen skal nok virke, men det forekommer at det bliver for dyrt til praktisk anvendelse, da bedre alternativer allerede er færdigudviklede.

Etablering af regulerkraft kan gøres ved at introducere flere varmepumper og jordvarmelagre i det danske energi system, da varmepumper lagrer flere kalorier i form af varme end der anvendes i form af elektricitet. Varmepumper kan både introduceres som store pumper tilkoblet fjernvarme systemer. I den sammenhæng vil de også kunne bruges til at optimere kulkraftværkers balance mellem at producere el og varme og de vil selvfølgelig også gøre det muligt at slukke for kulkraftværkerne når det blæser om vinteren, idet fjernvarmekunder så kunne betjenes af varme fra varmepumper drevet af vind.

Spildvarme i industrien og varme opsamlet i store solvarme anlæg kunne være en del af dette kredsløb.

Udenfor fjernvarme og gasnettet er der ca. 1 million fortrinsvist store, ældre dårligt isolerede boliger som med de rette initiativer kunne skrotte oliefyr, brændeovne etc. og istedet bruge kombinationen af varmepumper og jordvarmelagre.

Selvom man får høstet de lavthængende frugter først, så er den interessante ide som beskrevet i artiklen lidt presset af økonomien i forhold til det mere klassiske alternativ som bare at sælge energien billigt. Rigtigt mange industrielle processer kunne etableres i Danmark, hvis man på forhånd kunne regne med adgang til random men også usædvanlig billig elektricitet. En politik som opmuntrer etablering af den type industrier i Danmark kunne være billigere end at opbygge lagring af elektricitet.

  • 0
  • 0

Det er svært vanskelig å bli imponert av slike prosjekter. Derimot er det lett å bli fortvilt når en lese at det er mulig å finansiere slike dumheter.
Ett anlegg med volum med samme m3, basert på konternuerlig kraft hentet ut fra oppdrift i vann, ville gitt mer en 400 ggr. større konternuerlig kraft produksjon.
505031000/1000,746*0,25=13.987,5 KW :) 335.700 KWH/døgn.
Hvordan er dette mulig vil mange spørre seg og det er helt naturlig. Jeg kan ikke her å nå avsløre hvordan dette er mulig men kan låve at det er svært enkelt når først teknikken blir avslørt for offentlighet. Til denne tid har det ikke vært mulig å få gehør for teknikken da det i fagmiljø og offentlige instanser blir betraktet som Perpetuum Mobile. Mitt spørsmål er om vi mennesker er i stand til å skape en P.M. (Evighets maskin)? Hvor lang er eventuelt en evighet?

  • 0
  • 0

Løftet højde af jordlaget: 10m
Sandlagets tykkelse: 25m
Sandlagets vægtfylde: 2000 kg/m^3
Lagervolumen 1.543.000 m^3
Lagret energi: 200 MWh

Ide: udskift sandlag med vand. Vi har så en 35m dyb kunstig sø. Vægtfylden er kun det halve men lagervolumen er 3,5 gange større.

Er der nogen der kan forklare mig hvorfor det ikke er en væsentligt billigere måde at opbevare ca. den dobbelte mængde energi på samme plads?

  • 0
  • 0

Ville det ikke give samme effekt, at sænke membranen ned på en havbund?

Hej Jesper

Der skal stadig sand/jord over membranen.

Faktisk kan man risikere at få en synergieffekt ved at kombinere membranen med tidevand.

Det forudsætter at man lægger reservoiret i samme højde som membranen.

Så vil vandet i membranen ved højvande have større tryk end ved lavvande.

-

Så man kan pumpe vand fra reservoir til membran uden der er vand over - lille membrantryk.

Ved højvande høster man energiforskellen mellem høj- og lavvande! Men om det kan betale sig afhænger af pumpevirkningsgraden.

-

Som en bieffekt vil man modvirke tidevandet lidt.

  • 0
  • 0

...
Det forudsætter at man lægger reservoiret i samme højde som membranen.
...

Præcisering:

Det letter at forudsætte, at man lægger reservoiret i samme højde som membranen for at indse nytten. I praksis behøver man dog ikke.

  • 0
  • 0

hvorfra skulle faldenergien så komme fra? det er jo det den større massefylde af jord skaber

Der er altså 35 meter fra toppen af den sø. Der er godt tryk på i bunden...

At lægge jord på toppen er et forsøg på optimering. Fordel: større massefylde. Ulempe: jorden kan ikke påfyldes og tømmes som en del af lade cyklussen. Påstand: de to effekter opvejer ca. hinanden så der er intet gain.

  • 0
  • 0

[quote]
...
Det forudsætter at man lægger reservoiret i samme højde som membranen.
...

Præcisering:

Det letter at forudsætte, at man lægger reservoiret i samme højde som membranen for at indse nytten. I praksis behøver man dog ikke.
[/quote]
så skal membranen optage trykket? for det omgivne vand bidrager jo ikke, det skal godt nok være en fleksibel og solid membran

  • 0
  • 0

Løftet højde af jordlaget: 10m
Sandlagets tykkelse: 25m
Sandlagets vægtfylde: 2000 kg/m^3
Lagervolumen 1.543.000 m^3
Lagret energi: 200 MWh

Ide: udskift sandlag med vand. Vi har så en 35m dyb kunstig sø. Vægtfylden er kun det halve men lagervolumen er 3,5 gange større.

Er der nogen der kan forklare mig hvorfor det ikke er en væsentligt billigere måde at opbevare ca. den dobbelte mængde energi på samme plads?

Hej Baldur

Din ide vil kun virke hvis vandet i søen ikke kan løbe væk fra søen via f.eks. åer, mens membranen er fuld.

Det vil være bedst at membranen er under det meste af søen. Søen skal være rimelig dyb for at få en godt tryk 1 atm. per 10 meter lodret søhøjde.

Effekten at membranindpumpning skal være reversibel - ellers tabes der energi.

-

Efter at membran er fuld vil det faktisk være en god ide at hælde (f.eks. tilgangs-å) mere vand i søen. Så kan der herefter tappes mere energi.

Efter tømning af membran kan det også nytte at lade noget af søvandet løbe af via en afgangs-å - inden membranindpumpning.

  • 0
  • 0

hvor vil du lave den sø i 35 m højde?

Samme sted som de vil lave sandlageret... Der står at det sandlager er 10+25 meter.

Din ide vil kun virke hvis vandet i søen ikke kan løbe væk fra søen via f.eks. åer, mens membranen er fuld.

Hvilken membran? Det er søen vi tømmer og fylder vand i!

  • 0
  • 0

[quote][quote]
...
Det forudsætter at man lægger reservoiret i samme højde som membranen.
...

Præcisering:

Det letter at forudsætte, at man lægger reservoiret i samme højde som membranen for at indse nytten. I praksis behøver man dog ikke.
[/quote]
så skal membranen optage trykket? for det omgivne vand bidrager jo ikke, det skal godt nok være en fleksibel og solid membran
[/quote]

Hej Kurt

Du er vel enig i at en hvals lunger presses sammen når den dykker ned i vandet.

Forestil dig så at du putter en slange med ventil fra dens lufthul og vandret ud gennem badebassinet.

Åbn ventilen og trykluft vil fise ud.

-

Erstat hvalen med en badebold med luft og koble slangen til.

tryk badebolden ned til bunden f.eks. 10 meters dybde - og nu har du igen trykluft med 2 atm. tryk.

-

Fyld badebolden med vand og forankre den ved bunden. Åbn slangen og du har 2 atm. vandtryk.

Fjern 5 meters vandhøjde fra badebassinet - ("lavvande")

Pump badebolden op med vand (1,5 atm.)

Hæld vand i badebassinet så der igen er 10 meter over badebolden ("højvande").

Åbn slange til badebold og du har et vandtryk på 2 atm.

-

Ulempen er at trykforskellen ved højvande og lavvande ikke er så stor - men det vil virke ;-)

  • 0
  • 0

Åbn slangen og du har 2 atm. vandtryk.
og hvordan skulle dette kunne lade sig gøre?

Han skrev at slangen gik vandret ud af bassinet. Det svarer til at søen skal bygges oven på jorden ved hjælp af nogle dæmninger i modsætning til membran/sand-metoden, hvor membranen kan graves ned og der ikke er behov for dæmninger.

  • 0
  • 0

[quote]hvor vil du lave den sø i 35 m højde?

Samme sted som de vil lave sandlageret... Der står at det sandlager er 10+25 meter.

Din ide vil kun virke hvis vandet i søen ikke kan løbe væk fra søen via f.eks. åer, mens membranen er fuld.

Hvilken membran? Det er søen vi tømmer og fylder vand i![/quote]
fordele med jord som kontravægt er jo at du har samme effekt til sidste dråb, med vand kun aftager effekten jo ved brug
ydermere kan jordlageret graves længere ned end sømodellen

  • 0
  • 0

[quote]
...
Fyld badebolden med vand og forankre den ved bunden. Åbn slangen og du har 2 atm. vandtryk.

og hvordan skulle dette kunne lade sig gøre?
[/quote]

Husk at slangen skal være vandret og have den anden ende sendt igennem bassinvæggen!

-

Sætter du en øltønde på højkant, åbner for oven og banker hul forneden så løber øllet ned i dit svælg ;-)

Af en eller anden "besynderlig" grund render vandet ud af badekarret når du fjerner bundproppen.

Hvis du i stedet lagde en membran i bunden af badekarret og forbandt det til afløbet i bunden og du åbner ventilen vil vandet løbe ud af membranen fordi der trykkes på den af vandet ovenover.

  • 0
  • 0

fordele med jord som kontravægt er jo at du har samme effekt til sidste dråb, med vand kun aftager effekten jo ved brug

Ja det er fint, bortset fra at du ikke får lagret mere energi på trods af det. Der er jo næste fire gange så meget vand.

  • 0
  • 0

jeg gider ikke lave beregningerne, men tryktabet gør vel at det bliver svært at få alt energien ud af vandet, med mindre man hejser alt vandet op i samme højde, det vil jo give en noget stor sø

  • 0
  • 0

Han skrev at slangen gik vandret ud af bassinet. Det svarer til at søen skal bygges oven på jorden ved hjælp af nogle dæmninger i modsætning til membran/sand-metoden, hvor membranen kan graves ned og der ikke er behov for dæmninger.

Søen kan også graves ned så længe bunden ikke er under havniveau.

Vandet skal tages fra bunden af søen, men slangen kan sagtens føres over kanten efter "hivert" metoden.

Søen kan alternativt anlægges under havniveau, men så er der byttet om på vandflowet. Så gemmes der energi når vi pumper vand ud af søen og der generes energi når vi lader havet flyde tilbage ind i søen. Det er princippet i den Hollandske energi-ø.

  • 0
  • 0

[quote]Åbn slangen og du har 2 atm. vandtryk.
og hvordan skulle dette kunne lade sig gøre?

Han skrev at slangen gik vandret ud af bassinet. Det svarer til at søen skal bygges oven på jorden ved hjælp af nogle dæmninger i modsætning til membran/sand-metoden, hvor membranen kan graves ned og der ikke er behov for dæmninger.
[/quote]

Hej Niels

Jeg kunne også blot grave et stort hul ved søen ;-)

  • 0
  • 0

[quote]Jeg kunne også blot grave et stort hul ved søen ;-)

Så mangler højdeforskellen...
[/quote]

Nej ! Der mangler netop ikke nogen vandhøjdeforskel - blot jeg kun fylder lidt af hullet op med vand fra membranen gennem slangen.

Og senere pumper det ind igen - når der er energioverskud fra sol og vind.

  • 0
  • 0

jeg gider ikke lave beregningerne, men tryktabet gør vel at det bliver svært at få alt energien ud af vandet, med mindre man hejser alt vandet op i samme højde, det vil jo give en noget stor sø

Men så lad os da lave nogle beregninger.

Membranløsningen hæver/sænker 25 meter sand 10 meter.

Sø-løsningen arbejder med en vandsølje på 35 meter. Tømmes søen fra fuld vil den gennemsnitlige vandhøjde være 17,5 meter. Massefylden af vandet er det halve af sand, så det svarer til 8,75 meter sand. Men der er 3,5 gange mere vand, så energimængden svarer til at løfte 30 meter sand.

  • 0
  • 0

at fylde en ballon med vand under havet giver ikke mere tryk end der er udenfor ballongen, andet end det som materialet kræver for at udvide sig, så hvis man bruger havet hvor vil man så finde et hul til denne ballon kan tømmes i, og hvorfor så i det hele taget bruge en ballon?

  • 0
  • 0

Nej ! Der mangler netop ikke nogen vandhøjdeforskel - blot jeg kun fylder lidt af hullet op med vand fra membranen gennem slangen.

Så skal hullet være over 70 meter dybt. Kan en membran mon holde grundvandet ude?

  • 0
  • 0

at fylde en ballon med vand under havet giver ikke mere tryk en der er udenfor ballongen, andet end det som materialet kræver for at udvide sig, så hvis man bruger havet hvor vil man så finde et hul til denne ballon kan tømmes i, og hvorfor så i det hele taget bruge en ballon?

Nu diskuterede vi lige om en sø, hvor der ikke løb vand fra - dog kun fra membranen.

Men i havet uden tidevand, er det netop nytteløst.

Du vil dog øge jordens havniveau en lille bitte smule ;-)

  • 0
  • 0

Inden nu alt for mange laver om på en god ide, så burde man vel finde en bedre betegnelse end -energilager-, for det kan jo være så meget.
Lagret med sin lille vandturbine og generator er egentlig et -kraftværk- som akkumulerer.

På tysk kaldes den slags "Pumpspeicher-kraftwerk/Pumpspeicherwerk" og på engelsk "Pumped - storage hydroelectricity" i forbindelse med "hydroelectric power generation."

En god søndrjysk ide kan også tåle en sønderjysk betegnelse.

Er der nogle bud?

  • 0
  • 0

Lidt beregninger. Vi regner på vand+sandsølje henholdvis vandsølje med areal 1 m^2.

Forudsætninger: 25 meter sandlag og en ballon der kan indeholde op til 10 meter vand.

Sandsøljen vejer 25m2000kg/m = 50 ton. Ballonen vejer 0 når den er tom og 10m1000kg/m = 10 ton når den er fyldt. Eftersom vægten af ballonen varierer linært kan vi regne med gennemsnittet, det vil sige 5 ton. Den oplagrede energi er altså den energi det kræver at løfte 55 ton 10 meter. Det er 55.000kg * 10m * 10N/kg = 5,5MJ.

Vandsøljen vejer 0 når den er tom og 35m*1000kg/m = 35 ton når den er fyldt. Gennemsnittet er 17,5 ton. Den oplagrede energi er altså 17.500kg * 35m * 10N/kg = 6,1MJ.

Der er altså mere oplagret energi hvis man undlader at fylde sand ovenpå membranen og i stedet betragter hullet som en sø der fyldes med vand.

Hvis bunden af søen er meget tæt på havniveau vil der måske ikke være tryk nok til at det sidste kan udnyttes. Så må man undlade at tømme de sidste par meter eller placere søen på højereliggende land.

Bemærk at membranløsningen heller ikke kan ligge under havniveau uden at miste effekt da vandet så skal pumpes imod havets tryk.

  • 0
  • 0

Inden nu alt for mange laver om på en god ide, så burde man vel finde en bedre betegnelse end -energilager-, for det kan jo være så meget.
Lagret med sin lille vandturbine og generator er egentlig et -kraftværk- som akkumulerer.

På tysk kaldes den slags "Pumpspeicher-kraftwerk/Pumpspeicherwerk" og på engelsk "Pumped - storage hydroelectricity" i forbindelse med "hydroelectric power generation."

En god søndrjysk ide kan også tåle en sønderjysk betegnelse.

Er der nogle bud?

ballonkraftværk?

  • 0
  • 0

Principielt mange fornuftige forslag

Både vindkraft og især vandkraft behøver store energimagasin for at opfylde prduktions- og forbrugsønsker.

For dansk vindkraft handler det meget overslagsmæssigt om f.eks.

Areal ........ 300 000 ............. km^2
Fald ................. 20 ............. m
Magasinshøjde ... 2 ............. m

alene for den årlige gennemsnitsvariation af vindenergi.

Det er beskrevet i projekt projekt ..........ØSTERS .....

som har været igennem debatten et par gange.

Membran og jord har ingen effekt på magasinets energiindehold, hilser Tyge

  • 0
  • 0

[quote]Hej Kurt

Man kunne kalde det:

Hydroelektrisk trykballon energilager.

Forkortet HTE ;) så lyder det også mere teknisk...[/quote]

nu var det Peters ide det skulle hedde noget på dansk!

  • 0
  • 0

Hvis det skal være sønderjysk må de vel blive "æ vindsæk".

Jeg mener iøvrigt også det ville være mere logisk at anbringe den på bunden af havet, men den skal tøjres godt - og være solid. En sprængt kæmpeballon kan starte en tsunami.

  • 0
  • 0

Gyldendals røde ordbog Tysk-Dansk oplyser for Speicherkraftværk = elværk med opsamlede vandreserver. Det lyder syg.

Kunne man leve med -vandkraftakkumulator- /VKA uden at blive uvenner?

  • 0
  • 0

Det slår mig, at når madrassen fyldes, så deformerer den sig, dvs. siderne lløftes efterhånden som den fyldes. Altså arealet, som madrassen fylder, mindskes.
Hvis der ikke er noget mellem jordlaget og madrassen ude i siderne, vil jorden dratte ned i hullet mellem madrassen og hullets sider. Dermed mindskes madrassens virkningsgrad temmelig meget.
Enten må man ikke fylde jodr over hele madrassens flade, så det ikke dratter af eller skal hullet, madrassen ligger i være væsentligt større end madrassen selv.
Spørgsmålet er så, om madrassen kan håndtere den trykforskel, det giver ikke at fylde hele arealet med jord.

  • 0
  • 0

Hej Kurt

Man kunne kalde det:

Hydroelektrisk trykballon energilager.

Eller:

Hydroelektrisk vandsengs energilager (HVE)

Hydrosengs pumpeenergilager (HPE)

Vandsengs pumpeenergilager (VPE)

Måske kommer der en dag hvor bygningers fundamenter skal bygges på vandsenge?

  • 0
  • 0

Giv den navn efter den første kommune der stiller et område til rådighed for det endelige anlæg :) (f.eks. Skagenlageret)

Det ville lyde lidt dumt med "Ringkøbing-Skjern lageret" eller "Faaborg-Midtfyn lageret"?

  • 0
  • 0

Hvorfor er jeg begejstret?
Medens eksperter filosiferer, hvordan de norske dale kan blive bygget om til store vandreservoirer for vandkraft, for at klare Europas fremtidige vindkraftenergis variationer ,(som om vi kan råde over et fremmed lands natur) har Jan Olsen og Asger Gramskov fundet en simpel løsning til "lavlandet".
Genial er ikke de forskruede high tech løsninger, men de, som også vores bedstemor ville have kunnet finde ud af, og som "eksperterne" ikke har opdaget.

Da der Teufel im Detail liegt, kan vi alle kun trykke tommeltotterne og håbe, at opfinderne er kronet med held og også melder sig til orde i debatten.

  • 0
  • 0

Man bruger TO spande, forbundet nederst, af et rør.
Røret udstyres med en åbne/lukke-ventil og en pumpe/turbine.

Når man har EL til overs, pumper man alt vandet over i den ene spand.
Med ventilen lukket har man en energireserve som kan tappes.. NU:
Tyngdekraften driver turbinen indtil der igen er ligevægt i spandene.

Gåde: Vil det være en fordel at flytte overfladevand i oplade-fasen ?
- evt. blot i den sidste del af opladningen hvor trykforskellen er størst..

  • 0
  • 0

Man bruger TO spande, forbundet nederst, af et rør.

Man vil jo nok stadig bruge en membran i bunden af de to "spande" for at forhindre vand i at sive ind/ud.

Og som en anden tidligere nævnte, så har membran/sand-metoden den fordel at effektforskellen mellem et tomt reservoir og et fuldt er væsentligt mindre end ved sø/spand-metoden. Det er jo ikke sjovt at have investeret i et stort anlæg som ikke kan levere eller optage ret stor effekt når det er næsten tomt.

  • 0
  • 0

Ja, men en fast membran er meget enklere - nær-fail-safe..
- Om man hæver noget tungere-end-vand, eller bare mere vand = Èt fedt (?)
Ja, outputtet vil variere mere ~ det gør inputtet jo også..

Endelig kan vandet, når man kan SE det, vikariere som solvarmelager!

DOG: Det vil være afsindigt dyrt at bygge de 2 sø-store spande..
- medmindre de kan (ud)bygges med manuelt (idealist / tvangs)-arbejde : )
Hver by sit borger-byggede spandkraftværk / vandland / dambrug !

  • 0
  • 0

Medens eksperter filosiferer, hvordan de norske dale kan blive bygget om til store vandreservoirer for vandkraft, for at klare Europas fremtidige vindkraftenergis variationer ,(som om vi kan råde over et fremmed lands natur)

Hvorfor skulle man det, når det nuværende setup er nok? Det kræver bare flere HVDC linier til Norge og MÅSKE flere turbiner.

  • 0
  • 0

Using a simple Euler model for the Energy Storage System of the Undertground Watereservoir, calculations reviels that the input given for the dimensions and the lifting hight of the plant is not fully.

Area of the underground storage soil layer FD = 500m* 500m = 25 ha

Assuming that the ground area is FG = 514m* 514m = 25.4196 ha

The Water Storage Volume of a pyramid is given by:

V = h/3 * (FG +sqrt(FG*FD)+ FD) = 1’543’000 m3

With a lifting height hL = 6.0 m

Density of the soil: ƍs = 2’000 to 2’500 kg/m3

Weight of the soil layer, given the thickness ts = 25 m of the soil layer:

Ms =ts * FD* ƍs = 25m * 25 ha * 2’000 kg/m3 = 12’500’000 ton

Stored Energy: E = Ms * g * hL = 12.5 Mton * 9.81 m/s2 * 6.0 m = 735’750 MJ = 204.375 MWh

Water pressure on the reservoir walls:

p = mg/A = (Ms + Mw) * g / Ar = (12.5 Mton + 1.543Mton) * 9.81 m/s2 / 262’000 m2 = 5.258 bar

with approx. area exposed to the water pressure Ar = 4* (500m6m) + (500m6m) + (500m*500m) = 262’000 m3

In the patent the water pressure is said to be 5 bar, when the reservoir is filled. “The system may preferably be di-mensioned for an operating pressure between 2 to 10 bar.

From the equation for a hydro turbine the generation power is given by PGen = eta * ƍW * g * H *Q = eta * p * Q

Assuming the apparent power of the generator to be 30 MW, with eta-gen = 0.946; eta-turb = 0.946; eta-head = 0.97,
eta-total = 0.877. For a complete storage cycle the Total efficiency would be: 0.8772 = 0.769 equals that of hydro storage dam.

Water Volume Flow: Q = PGen / (eta * p) = 30 MW / (0.877 * 5.258 bar) = 65.052 m3/s

Empty time of the Storage: t = 1’543’000 m3 / 65.058 m3/s = 6 hours 35 min.

The same calculation for the smaller test basin of FD = 50m* 50m = 0.25 ha (construction cost = 991’657 EUR)

Weight of the soil layer, given the thickness ts = 2.5 m of the soil layer:

Ms =ts * FD* ƍs = 2.5m * 0.25 ha * 2’000 kg/m3 = 12’500 ton

Stored Energy: E = Ms * g * hL = 12’500ton * 9.81 m/s2 * 1.0 m = 122.625 MJ = 34.063 kWh

could be achieved by using 102 car batteries sized 56 Ah * 12V * 50% = 0.336 kWh * 102 8’568 pcs. = 34.272 kWh with a total price (84 EUR pcs.) of 8’568 EUR. The efficiency would naturally be much lower.

But what will happen if there is a hole in the bucket , will we get a very high water fountain, and how to repair it, concider coost and time. The land may perhaps still be used for agricultural farming.

  • 0
  • 0

@ Bjarke Madsen

Synes Du ikke det er synd for det danske sprog, hvis man ikke mere kan beskrive en sådan almindelig beregning på dansk?

  • 0
  • 0

er der nogen der kan beregne hvor stort et areal sådan et anlæg skal fylde for at svare til tangeværkets effekt, eller hvor stor en effekt man kunne få ud af et areal tilsvarende tangesøen brugt som jord/membranlager?

  • 0
  • 0

Nu, hvor vi diskuterer projekter, der er enormt dyre i forhold til udbyttet, så vil jeg gå tilbage til et gammelt forslag, som også er dyrt, men langt mere effektivt.
På et passende sted i Kattegat - helst tæt ved land - anlægges en stor cirkulær dæmning. f.eks. 5, 10 eller 20 km i diameter. "Jorden, stenene, gruset" kommer fra udgravning af hele området indenfor dæmningen.
Så længe man gider bliver hullet altså dybere og dybere - og dæmningen højere og højere.
Allerede under byggeriet udstyres dæmningen med "de sædvanlige" turbiner, så energilagringen kan begynde så småt.
Hvis vi siger 10 km Ø, dybde 50 meter og dæmning: 30 meter.. giver det godt og vel 6 mia. m3 vand fra fuldt lager til tomt lager. Som svarer til 5 * 10^15 Nm eller joule. Eller 1,4 mia. kWh. Eller 1,4 TWh.
I snit Danmarks elforbrug i ca. 2 uger. - Ikke dumt.
Thomas S. P. bedes lige tjekke, om der skulle være smuttet en 10-er-potens et sted!
En venlig, entusiastisk entreprenør bedes beregne, hvad gravearbejdet vil koste. - Jeg er 98% sikker på, at det er billigere pr kWh end det foreslåede "sjat-lager" i artiklen.
PS. Hvis cirkeldæmningen lægges tæt ved land, anlægges en tosporet vej på dæmningen, som giver adgang til hyggelige spisesteder, hoteller og lystbådehavne. Og for at glæde Klimakommissionen rejses der på hele dæmningen 100 - 150 stk. 250 meter høje vindmøller, som leverer ca. 1 GW elektricitet, når det blæser.
Ved 20 km Ø fås ca. den firdobbelte lagerkapacitet, plads til dobbelt så mange møller, men det er kun dobbelt så dyrt.
Projektet er med garanti politisk korrekt, og altså en vind-vind-situation?

  • 0
  • 0

For ikke at blive beskyldt for at "fare med halv vind", vil jeg tilføje, at dæmningen på ydersiden - foruden lystbådehavne - har badestrande og måske færgeforbindelse til "landet på den anden side". Eller en væsentlig billigere dæmning/bro - resten af vejen. *)
Søen er ideel til vandskiløb og ved højvande til surfing, m.m.m.
Og det vil give Danmark turistindtægter, der kan betale en stor del af vindmølleeventyret.
*): Uden at ville nævne det, har jeg faktisk tænkt på, at anlægget kunne ligge ud for Djursland, og så med en dæmning/bro videre til Odden.
Så sparer man jo 50 mia. kr til den kommende bro/dæmning.

  • 0
  • 0

Tangeværket:

Generatorerne (A/S Titan i København) er trefasede synkronmaskiner med 28 poler og et omdrejningstal på 214 omdrejninger pr. Minut. Hvert generatorsæt havde fra starten en ydeevne på 1100 kW, men efter renovering af generatorer og turbiner, kan de uden problemer køre med en varig last på 1300 kW uden at blive for varme.

Driftdata 16.11.2010:
Generator 1 Generator 2 Generator 3
Netspænding, kilovolt 10,5 10,5 10,5
Fasestrøm, ampere 30 56 55
Effekt, kilowatt 500 1000 1000
Magnetiseringsspænding, volt 48 58 53
Magnetiseringsstrøm, ampere 77 92 87

Vandmængde

Vandmængde ialt, m³/s 38,5
Forvands-kote i meter 13,57
Bagvands-kote i meter 5,39

Ovenstaaende information er taget fra www.gudenaacentralen.dk

Formlen for en vandturbine med generator giver nu:

PGen = eta * massefyldeW * g * H Q = 0.83 1’000 kg/m3 * 9.81 m/s2 * (13.57m- 5.39m) * 38.5 m3/s = 2564 kW.

Ligeledes kann man under andet materiale på hjemmesiden finde:

Dobbelte Francismaskiner (fire løbehjul) 1800 hk (1324 kW) – Fabrikeret af Verstaden Kristinehamm, Sverige og leveret af aktieselskabet Frichs i Århus. Produktions minimum med maskine Nr.1 – 400kW (Q= 6 m3/s) og ved en produktion på 1000 kW er vandmængde Q= 14.7 m3/s .

Turbinerne har en faldhøjde på H = 6.4 – 9.5 – 10.5 m (min. avr. max)

Ved vandets opstemning foran spærredæmningen oversvømmes Gudenaadalen og Tangeaadalen, der støder umiddel-bart til oven for spærredæmningen, saa der dannes en Sø, hvis Overflade er ca. 595 ha. { B (brede dæmning) x L (Længde – Sø) = 800 m x 7‘400 m = 592 ha}

Bassinet rummer en vandmasse på ca. 20 Millioner m3 [ ½ * h (gennemsnits vandhoejde ved dæmning ) x Overflade – Sø) = ½ x 7 m x 595 ha = 20.82 Mm3] - Sø volumet er en trekant set fra siden. Vandmængde, der er til rådighed for regulering, er ca. 5,5 Mm3.

Den årlige produktion er i gennemsnit 11 GWh, med store udsving fra 9,3 - 16 GWh på et år.
Gudenåensvandføring ( omkring år 1900) ved Silkeborg 6,4 m3/s og ved kanalindløbet fra 11,3 - 12,5 m3/s.

Med alle tre turbiner i drift er den belasting, der kan køre i længere tid 3900 kW,equivqlent med en vandmængde Q= 83 m3/s skriver gudenaancentalen på deres hjemmeside.

PGen = eta * massefyldeW * g * H Q = 0.737 1’000 kg/m3 * 9.81 m/s2 * 6.5 m * 83 m3/s = 3900 kW.

Heraf ses det at virkningsgraden falder kraftigt på grund af den store strømningshastighed og at vandmængde må være målt ved en lav faldhøjde.

Nu kan følgende beregnes:

Produktion:
PGen = eta * massefyldeW * g * H Q = 0.83 1’000 kg/m3 * 9.81 m/s2 * 10 m * 12.4 m3/s = 1010 kW.

Lagret Energi i hele søen:
E = Mw * g * hL = 20.82 Mton * 9.81 m/s2 * 9.5 m = 1’940’320 735’750 MJ = 538.980 MWh

Energi til rådighed for regulering:
E = 5.5 Mton * 9.81 m/s2 * 9.5 m = 512’570 MJ = 142.380 MWh

Tænker man nu at de tre maskiner tilsammen producer 3000 kW og at vi udnytter reguleringsenergien som et batteri, kan man produce i

t = 142.380 MWh/ 3MW = 47 timer 27 min.

Erstatter vi nu, som et tankeeksperiment, de tre maskiner med en på 30 MW (svarende til vores underjordiske vandreservoire) og antager at vi kan komme af med en tilsvarende vandmængde på:

Q = PGen /(eta * massefyldeW * g * H) = 30’000 kW /( 0.877* 1’000 kg/m3 * 9.81 m/s2 * 10 m) = 348 m3/s

hvad med sikkerhed ikke ville kunne realiseres for Tangeværket, Gudenåen ville sandsynligvis gå over sine breeder.

Maskinen med 30MW ville, med udnyttelse af reguleringsenergien, kunne producre i

t = 142.380 MWh/ 30 MW = 4 timer 45 min.

Tilføjelse til bemærkninger fra 29. jun 2011 kl 13:50 - Effektiviteten af energi lagring og omlagrings tab; giver en indsigt i virkningsgrader af forskellige lageringsmuligheder.
Kilde: “Physics and Economy of Energy Storage”, Ulf Bossel, IRES 2006
ww.eurosolar.org/new/en/IRES_I_2006_documents.html

  • 0
  • 0

Principielt mange fornuftige forslag

Både vindkraft og især vandkraft behøver store energimagasin for at opfylde prduktions- og forbrugsønsker.

For dansk vindkraft handler det meget overslagsmæssigt om f.eks.

Areal ........ 300 000 ............. km^2
Fald ................. 20 ............. m
Magasinshøjde ... 2 ............. m

alene for den årlige gennemsnitsvariation af vindenergi.

Det er beskrevet i projekt projekt ..........ØSTERS .....

som har været igennem debatten et par gange.

Membran og jord har ingen effekt på magasinets energiindehold, hilser Tyge

Tyge Vind: ØSTERS er en rigtig sjov idé. Men der er nogle praktiske problemer med det som ikke kan ignoreres. Det vil give meget store problemer for havne og skibstrafik i Østersøen, hvis vandstanden skal flukturere mellem 0 og -20 m. Det vil skabe store problemer i de mere lavvandede dele af Østersøen for skibstrafikken. Jeg har lidt svært ved at forestille mig, at alle lande i Østersøen vil godkende ØSTERS. Dermed er det ikke videre sandsynligt at dine ØSTERS planer bliver meget mere end et tankekastel.

  • 0
  • 0

I tilslutning til Holgers to indläg fölgende:

  1. Hvis en (eller maaske bedre to) energiöer anlägges, som Holger nävner det, paa sträkningen mellem Djursland og NVSjälland vil de som rektanguläre öer med deres langsider kunne dele dämning med en trafikforbindelse over kattegat.

  2. Dämningerne behöver/kan vel näppe aftage alt det opgravede materiale.

Men Danmark har et aarligt forbrug paa omkring 25 mill. m3 raamaterialer til byggematerialer. Da der er voksende problemer med at fremskaffe dette fra grusgravning, skaffes allerede en väsentlig del ved oppumpning fra havbund, og en anden del ved import fra udland med dertil hörende höjere transportomkostninger. Herved betaler man allerede for oppumpning/udgravning, men det derved fremkommende rumfang bruges ikke til noget.
Man regner med et voksende forbrug og stigende priser paa disse raamaterialer.

  1. Og de vindmöller, som skal staa paa dämningerne, behöver vel ikke at väre helt saa bekostelige som de nuvärende (land)vindmöller.

Man burde kunne droppe alt det elektriske til elproduktion (herunder magneterne, som er ved at blive rigtig dyre), og kun lade dem pumpe vand. D.v.s. kun en stor krumtap oppe og en träkstang eller wire nedefter saadan som vi kender det fra de traditionelle oliepumper fra de äldre oliefelter.

(For at kunne udnytte en saadan "pumpemölles" totale kapaitet ved forskellige vindstyrker vind kunne man nede i dämningen under möllen lade den träkke tre el. fire cylindre, som staar ovenpaa hinanden, men hvor kun en enkelt cylinder bruges ved svag vind men hvor yderligere cylindre bruges ved stärkere vind).

  • 0
  • 0

Jesper Nielsen skrev:

Hvis der ikke er noget mellem jordlaget og madrassen ude i siderne, vil jorden dratte ned i hullet mellem madrassen og hullets sider. Dermed mindskes madrassens virkningsgrad temmelig meget.

Enten må man ikke fylde jord over hele madrassens flade, så det ikke dratter af, eller skal hullet, madrassen ligger i være væsentligt større end madrassen selv.

Det er vel alene på grund af prisen, man ikke "blot" støber en kæmpestor betonplade, som gummibolden så kan løfte? Og som man så enten kan fylde jord, metalskrot eller noget andet tungt ovenpå, så meget som "vandsengen" nu kan tåle. Så dratter der ikke nødvendigvis noget ned langs siderne, når pladen hæver sig.

  • 0
  • 0

Der vil vel så kun være membranens elasticitet som energilager..

Men hvis man pumpede luft ned i en undervandsballon...
- eller "trak" en luftballon ned på dybere og dybere vand (elmotor/generator)
= BILLIG konstruktion og ingen pladskrav på land : )

Men kunne man lagre MW i sådan en "bundskraber" ?

  • 0
  • 0

Der vil vel så kun være membranens elasticitet som energilager..

Men hvis man pumpede luft ned i en undervandsballon...
- eller "trak" en luftballon ned på dybere og dybere vand (elmotor/generator)
= BILLIG konstruktion og ingen pladskrav på land : )

Men kunne man lagre MW i sådan en "bundskraber" ?

Nu skal energilageret vel også være i nærheden af hvor energien enten skabes elelr forbruges... Ellers forsvinder det hele meget hurtigt i at varme kabler op...

  • 0
  • 0

Men hvis man pumpede luft ned i en undervandsballon...
- eller "trak" en luftballon ned på dybere og dybere vand (elmotor/generator)
= BILLIG konstruktion og ingen pladskrav på land : )

Problemet med begge ideer er at du arbejder med luft (gas). Det udvikler som bekendt varme når du komprimere og bliver koldt når du udvider. Varmen tabes til havet og er altså energitab.

Her er en alternativ ide: Vakuum beholdere på dybt vand.

Sænk en rigid vandfyldt beholder ned på 1000 meter dybt vand. Pump derefter vandet ud så der opstår vakuum inde i beholderen. Det nødvendige arbejde svarer til at pumpe vand 1000 meter op. Luk vand ind igen når energien skal bruges.

Vi mangler blot at finde en billig måde at producere en stærk og meget stor trykbeholder. Dybder og størrelser kan der arbejdes med.

  • 0
  • 0

Eller helt droppe tryk som lager, og alene arbejde med tyngdekraft:

Når møllen producerer energi der ikke er aftagere til, hejser den i stedet en meget tung ring op ad masten - dog ikke helt op i toppen : )
Og når kunderne så vågner, lader man ringen rutshe ned igen.

  • ved bare ikke hvordan, sådan rent mekanisk...?
  • 0
  • 0

Jeg håber stadig, at en kvik, rådgivende ingeniør med forstand på dæmninger vil lave et prisoverslag for den omtalte ringdæmning med tilhørende gravearbejde. Pris, tidsforbrug, arbejdskraft? - Vi har 39 år til det, hvis vi skal være fossilfri i år 2050.
Tanken om at lade vindmøllerne trække vandpumper - uden elektricitet som mellemled - har jeg faktisk overvejet. - Men: 1: dels har samfundet jo brug for strømmen, når vindstyrken er svag eller middel. Det er kun i kraftig vind, at der er kæmpeoverskud af strøm, og hvor der skal pumpes vand ud i havet. - 2: dels er det kompliceret at lave det mekanisk. Man kan som bekendt ikke "suge" vand mere end 9-10 meter op, så "pumperne" skal placeres helt nede ved den indre vandoverflade. Og så skal der vel være en pumpe for hver vindmølle !!! - Kan muuuligvis laves med lange roterende driv-aksler skråt ned til bunden af søen? UHA! - Jeg stemmer imod!
Turbinerne og generatorerne, der skal producere strøm i stille vejr, kan derimod placeres centralt (et eller nogle få steder) ved dæmningens bund - næsten som ved velkendte vandkraftværker. - dog med den forskel, at de ligger under vandniveauet, når der er meget vand indenfor dæmningen.
Ingen problemer, hvis projektet får samme medvind som vindmøllebyggeriet indtil nu har oplevet.

  • 0
  • 0

Hvis energilagre af denne type skal dække én procent af landets elforbrug i blot én uge, skal der bruges knap 9½ km² lager med tilhørende pumpeanlæg. Dette svarer til 37 stk. af ovennævnte slags.

Det er nok ikke umuligt at finde arealer af den størrelse i nedlagte råstofgrave rundt omkring i Danmark.
Det er nok mere tvivlsomt om der kan findes økonomi til det.

  • 0
  • 0

måske kunne man kombinere opfyldningen med vand fra høje tårne fyldt med affugtere og solceller og store vandtanke der kan sende vandtryk ned gennem turbiner og ind i den store lager-sæk . gratis akkumuleret energi smidt ind i sækken . og ved udligning når sækkens modtryk blir for stort tager vindmøllerne over og smider resten af vandet ind . !?

tårne med affugtere ville os kunne dimentioneres langt nemmere end vindmøllerne .

  • 0
  • 0

En god virkningsgrad afhænger af:

1) Slidstærke materialer der kun meget sjældent går i stykker.
2) En gratis andel givet af naturen, fx en stor og lang og dyb revne imellem stærke bjerge.
3) Stor skala.
4) Et opsparingsmiddel for energi, der ikke taber ret megen energi.
5) Minimal påvirkning af naturen og civilisation.

Hvis man ikke har disse fem muligheder på én gang, da er det relevant at kigge på, om man til gengæld sparer transportomkostninger: levering til og fra af energi med andre områder.

Et relevant koncept er at tænke: Hvad nu hvis vi alligevel bygger noget? Og: Hvad nu, hvis vi på forhånd har et helt andet behov, der i sin løsning minder derom?

Det betyder, at hvis man fx bygger en bro, eller en bygning, da skal man huske at kombinere, fordi et tillægsmodul altid vil være meget billigt at få, hvis et helt andet projekt alligevel betaler for projekets mange og store basisudgifter.

Et eksempel: I moderne bygninger, der er høje og som har adskillige hurtige elevatorer, er en lokal vandopsparing i selve bygningen en økonomisk nødvendighed, fordi kun elektrolytter kan levere energi nok i de første få sekunder, og dernæst kan kun et vandfald (ned igennem turbine) erstatte med energi i alle de efterfølgende sekunder, mens en tung elevator skal accellerere, et arbejde der er mange gange større end sædvanlige små og gammeldags meget langsomme elevatorer. Man kan naturligvis i stedet anlægge kraftige kabler til at levere elektricitet fra et fjernt el-værk, men det koster, og det koster også dyrt af få sig en særlig god forsyningssikkerhed fra et el-værk. Elevatorer skal altid virke, værd at lægge mærke til, at en meget lokal løsning, er et gode.

Sådanne høje huse behøver desuden et dybt fundament, sådan er det normalt, og det er i den forbindelse, når man alligevel er i gang med at bygge pyloner nedad, at man kan få helt gratis tomrum af armeret beton som skal bruges til vanddepoter og deres vandfald og turbiner, samt rum der er fyldt med elektrolytter.

Vi kender desuden til, at der er sådanne tomrum også i høje broers pyloner, oplagt at montere vindmøller på broerne og lade dem vandopspare i broernes pyloner, en forvandling af en bro til at blive en grundlast for energi. Pylonerne skal da være stærkere end ellers, men, det bør konceptets ekstra indtægter let kunne dække.

Meget store skibe: Når vinden blæser heftigt, kan vindmøller pumpe vand frem og tilbage imellem celler af tomrum i skibet, en aktiv balancering, og når vandet frivilligt ønsker at lade sig presse tilbage af tyngdekraft, kan turbiner indvinde elektricitet, som kan aflaste skibets medbragte energikilde. Når vinden ikke blæser heftigt, vil skibets bevægelser være tilsvarende mindre, på grund af mindre bølger, og da kan mindre vindmøller lave en aktiv balancering i det små. Et skibs økonomi afhænger desuden af skibets belastninger, jo færre vridninger og rystelser, jo færre udgifter, som et aktivt dæmpningssystem kan hjælpe med.

Hvis vi kigger på Danmark, kan vi finde mange steder hvor der er pænt stejlt op ad bakke, oplagte chancer, at skjule nogle vanddepoter. Samtidig kan man forære til sig selv nogle skibakker eller vandrestier, måske nogle veje.

  • 0
  • 0

pumperne kunne vel være hydraulisk drevne, så ville der ikke være problemer med transmission eller løftehøjde, hvor stor et energitab der bliver på nogle sådan kan jeg ikke lige regne ud

  • 0
  • 0

Kurt: Vist en god ide! - Så kan flere vindmøller antagelig deles om at trække samme pumpe. Er der nogen, der ved om hydraulik kan klare 3-10 MW eller mere, og om tabene er mindre end elgenerator plus eldrevne pumper?
Og prisen?

  • 0
  • 0

Hvorfor kan man ikke bruge Norge i stedet - der er flere steder hvor der er ganske kort mellem havniveau i en fjord, og så 4-5-600 meter højde. Lav en Kunstig sø deroppe frem for "småtterier" til flere millioner kroner.

Mvh Peter

  • 0
  • 0

Tak for gode idéer, som også kan bruges på "ØSTERS

Carstens forslag en smule tilpasset:

1) Slidstærke materialer der kun meget sjældent går i stykker.
- Danske møller på dæmninger er billige at vedligeholde og går naturligvis ikke i stykker. Vindstille perioder er mere end tilstrækkelige for service.

2) En gratis andel givet af naturen, fx en stor og lang og dyb revne imellem stærke bjerge.
- Dæmningen over Kattegat behøver ikke være stærkere eller mere vandtæt end f. eks. Langeland for de ca 20 m faldhøjde.

3) Stor skala.
- ØSTERS giver et magasin på 300 000 km^2 med fald 20 m og højde 2 m; tilstrækkelig for al udbygget dansk vindenergi.

4) Et opsparingsmiddel for energi, der ikke taber ret megen energi.
- Netop i vort klima er nedbør og fordampning nogenlunde lige store ca 200 km^3/år over Østersøen. Brakvand er gratis!

5) Minimal påvirkning af naturen og civilisation.
- Med 100 000 km^2 nyt land kan natur og civilisation aflastes for både vindkraft og landbrug.
- Oversvømmelser i Østersøens tilløbsområde på 1 665 000 km^2 kan afhjælpes effektivt.

Trafikken kan fordeles over land og dæmninger som så aflaster de danske øer og Skåne.

Hvis Norge mod formodning anlægger vandmagasin på stor højde vil disse udnyttes for udbygget vandkraft, som har endnu større problem med overløb og forsyningssikkerhed end dansk vindkraft.

Vandmagasin på land har problemer med natur og civilisation f. eks har man sænket Vänerens magasinshøjde fra 2,0 til 1,8 m.
Risiko for både oversvømmelser og jordskred.

Hydraulikløsninger uden el men med vand (ikke olje) direkte må kunne udvikles og bruges parallellt med konventionelle danske møller.

Tænk på Holland som pumpede med vind i 300 år; den længste sammenhængende energiform nogensinde.
Man skiftede tænder enkeltvis på tandhjulene, når det ikke blæste; enkelt, pålideligt og med 100% tilgængelig energi.

Med samarbejde lignende det omkring Amsterdam, Rotterdam og Antverpen ser det ikke ud til, at næringslivet vil tage skade af et udnyttet "Deltadanmark" hilser Tyge

  • 0
  • 0