Dansk Energi: Vind og sol gør ikke kraftværker overflødige
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk Energi: Vind og sol gør ikke kraftværker overflødige

Illustration: Wikimedia Commons/Bjoertvedt

Sidste uges artikel om, at centrale kraftværker ikke længere er nødvendige for at klare fejl i det danske elnet er af nogle blevet læst, som om sol og vind nu kan klare elforsyningen året rundt i alle situationer uden kraftværkerne.

Læs også: Sol og vind kan nu køre elsystemet alene – i hvert fald om sommeren

For at modvirke misforståelser slår vi lige fast: Energinet skal stadig have kraftværkenes hjælp til at levere reserver og nødstart, hjælpe med at håndtere lokal effektmangel og endelig levere de såkaldt systembærende egenskaber ved revisioner i nettet – sådan som Energinet også påpegede i artiklen.

Især kraftværkernes brancheorganisationen, Dansk Energi, kunne ikke få budskabet fra Energinet til at matche med de mange anmodninger om såkaldt tvangskørsel, som de store kraftværker oplever, at de stadig får fra Energinet:

»Vores medlemmer oplever i hvert fald ikke, at der bliver mindre brug for deres tjenester, tværtimod,« siger chefkonsulent Christian Dahl Winther.

Tvangskørsel af flere årsager

Tvangskørsel beordres og betales af Energinet og kan ske både af hensyn til de nævnte systembærende egenskaber, der modvirker fejl i elsystemet – og ved effektmangel lokalt, for eksempel på grund af reparationer på nettet eller lignende. Tilsammen kaldes disse ting for systemydelser.

Læs også: Professor: Tysk gigantbatteri et stort fejlskud

Og mens Energinet skelner mellem, hvilke systemydelser, man har brug for, og hvilke man kan undvære, så mener Dansk Energi ikke, at denne skelnen giver mening.

Brancheforeningen har fra sine medlemmer fået oplyst, at de i 2017 – hvor Energinet som omtalt har droppet køb af systembærende egenskaber ved normal drift fra juni – blev beordret til at køre 27 gange med en samlet varighed på 11.144 timer.

I 2016 var tallet 11 gange med en varighed på godt 14.000 timer.

Læs også: Elbiler kan blive en gevinst for nettet

»De tal, som Energinet præsenterer, giver et fejlagtigt indtryk af, at der er mindre og mindre brug for kraftværkerne. Vi oplever i stigende omfang at blive tvangskørt,« siger Christian Dahl Winther fra Dansk Energi.

Årsagen til tvangskørslen fremgår dog ikke af beordringen til kraftværket.

Kabelarbejde giver behov

Anders Pallesen Jensen fra Forsyningssikkerhed hos Energinet fastholder, at man i normaldrift nu kan klare en netfejl uden kraftværker til at håndtere de systembærende egenskaber.

Han forklarer, at flere tvangskørsler i 2017 skyldes, at Amagerværket er blevet bedt om at holde sig i drift på minimumniveau frem til primo 2019, indtil et kabelarbejde i Københavnsområdet forventes færdigt. Dette blev meldt ud 28. august:

»Vores tal viser, at der allerede i 2016 var lavere omkostninger til systembærende egenskaber end tidligere, 48 mio. kroner mod 177 mio. kroner året før. Og at ydelserne i 2016 var varslet,« siger han.

Læs også: Ny model skaber borgfred om elsystemets udvikling

Han tilføjer, at Energinet arbejder på at blive endnu bedre til at varsle behov for ydelser fra kraftværkerne.

Anders Pallesen Jensen forklarer også, at man netop er i gang med – i samarbejde med Dansk Energi og Energistyrelsen – at udforme fælles oversigt over de givne beordringer for at sikre et fælles overblik over systemydelserne.

Besparelse ikke reelt så stor

Det er også faldet Dansk Energi for brystet, at der i Energinets angivelse af dalende omkostninger til kraftværkernes systembærende egenskaber ikke er medtaget investeringsomkostninger.

De tre synkronkompensatorer, som Energinet har indkøbt inden for de seneste tre år har kostet cirka 500 mio. kroner. Ligesom der er driftsomkostninger på de i alt fem indkøbte kompensatorer.

Læs også: Nyt dansk-norsk el-kabel sætter verdensrekord

Anders Pallesen Jensen fra Energinet erkender, at omkostninger til synkron-kompensatorerne bør medtages i en helhedsvurdering:

»Samlet set er der dog stadig tale om en besparelse for forbrugerne i sammenligning med at lade kraftværkerne fortsætte med at løse opgaven. Det har vores business-case på investeringerne vist, og den er godkendt af Energistyrelsen,« forsikrer Anders Pallesen Jensen.

Energinet opgør hvert år sine udgifter til systemydelser, som er summen af indkøb af blandt andet reserver, nødstart og af systembærende egenskaber.

Opgørelsen for 2017 kommer i foråret/sommeren 2018.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Samlet set er der dog stadig tale om en besparelse for forbrugerne i sammenligning med at lade kraftværkerne fortsætte med at løse opgaven. Det har vores business-case på investeringerne vist, og den er godkendt af Energistyrelsen,« forsikrer Anders Pallesen Jensen.

Hvordan kan det være en besparelse at investerer i dobbelt infrastruktur?
En synkron-kompensator er ikke meget værd, hvis der er vindstille og vi ikke kan få nok strøm fra Norge eller Sverige, ligesom for nogle dage siden. Den bliver jo drevet af el-nettet, modsat feks. de centrale værker, der driver el-nettet.

Omkostningerne bliver jo ikke mindre for feks. de centrale værker, ved at de producerer mindre.

Jeg kan godt se man kan få det til at se ud som en besparelse, hvis man ikke medtager omkostningerne for en del af infrastrukturen, men det virker mere som om man manipulerer lidt med sine tal for at retfærdiggøre sine investeringer og for det til at se ud som en besparelse...

  • 10
  • 9

For at modvirke misforståelser slår vi lige fast: Energinet skal stadig have kraftværkenes hjælp til at levere reserver og nødstart, hjælpe med at håndtere lokal effektmangel og endelig levere de såkaldt systembærende egenskaber ved revisioner i nettet – sådan som Energinet også påpegede i artiklen.

Den slags misforståelser er jo resultatet af de sædvanlige sensationsprægede overskrifter, her på ing.dk, så som:

Sol og vind kan nu køre elsystemet alene – i hvert fald om sommeren

Hvorfor skal nyhederne gang på gang blæses op til noget andet i overskriften, end de kan bære i substansen ???

Den nyhed Energinet.dk meddelte, var vel god og vigtig nok i sig selv, siden de besluttede at meddele den, og de valgte vel Ingeniøren som medie, netop i håb om at den tekniske side ikke blev misinformeret - så hvorfor holder Ingeniøren sig ikke bare præcis til hvad de skriver - i overskriften, så vel som i substansen?

  • 14
  • 1

Hmmm?
De bruger vel mindre brændsel.
Dét burde medføre mindre krav til lagerbeholdning, mindre vedligehold og mindre slitage.
- Oder?

Så simpel er verden ikke. Så mindre omsætning til at dække udgifter, samtidigt med mere slidtage og vedligehold, grundet flere perioder med nedlukning, stilstand og opstart, og mindre effektivitet ved længere perioder i standby klar til at producerer...

Maskiner skal holdes ved lige også selvom de ikke bliver brugt, hvis man altså ønsker de skal være klar til brug.

  • 7
  • 6

Så simpel er verden ikke. Så mindre omsætning til at dække udgifter, samtidigt med mere slidtage og vedligehold, grundet flere perioder med nedlukning, stilstand og opstart, og mindre effektivitet ved længere perioder i standby klar til at producerer...

Så vidt jeg er informeret, Rolf, så kan kraftværkerne byde ind på, at levere stand-by-kapacitet.
De må jo sætte prisen i forhold til forventet efterspørgsel!
- Brændslet kan de i hvert fald spare på!

  • 7
  • 7

Så vidt jeg er informeret, Rolf, så kan kraftværkerne byde ind på, at levere stand-by-kapacitet.
De må jo sætte prisen i forhold til forventet efterspørgsel!
- Brændslet kan de i hvert fald spare på!

Hvordan de bliver betalt er temmelig ligegyldigt for omkostningerne ved at holde infrastrukturen kørende og den reelle pris for at have mere infrastruktur der leverer mindre og som der i sidste ende kun er borgerne til at betale...

John, forstår du hvordan basal økonomi fungerer?

Når man producerer meget lav kapacitetsfaktor, så er brændselsudgifterne nok af mindre betydning, andet end det brændsel du bruger for bare at stå på standby, eller rettere holde værket kørende uden at producerer noget, så det er klar til at producerer når det er nødvendigt.

  • 9
  • 9

John, forstår du hvordan basal økonomi fungerer?


John forstår vel ligeså godt som dig, at de ikke-marginale driftsomkostninger, bliver markant højere pr kWh, når anlægget producerer færre kWh, men de bliver jo samlet set ikke højere end de er, fordi anlægget kører mindre.

For et afskrevet centralt kraftværk, udgør brændslet omkring 90% af omkostningerne ved normal drift, så de ikke marginale omkostninger udgør vel højest 3 øre/kWh ved normal drift.

Så hvis vi sætter 3 GW centrale kraftværker (svarende til den hidtil højeste effekt fra disse, hidtil i år), til at stå stand-by, hele året rundt, så bliver prisen for denne service højest 789 mio kr/år, svarende til 2,4 øre/kWh af det nuværende forbrug, og en hel del mindre, når en større del af energiforbruget elektrificeres.

At det så svarer til 789 mio kr/kWh, hvis de tilsammen kun når at producerer 1 kWh, er jo bedøvende ligegyldigt ift de samlede omkostninger, når deres primære funktion er back-up og ikke elproduktion.

Basal økonomi!

  • 11
  • 4

Hvad skal ind? Sol og Vind....og bevarelse af gode gamle Danske Kraftværker.
Ingen Atom kraft tak
Medmindre selvfølgelig man vil have et Plutonium/salt anlæg som nabo, så man kan hyle op om hvordan vindmøller “ødelægger udsigten” fra ens hus ved Strandvejen.
Bare vinden blæser fra vest.....osv

  • 2
  • 2

John forstår vel ligeså godt som dig, at de ikke-marginale driftsomkostninger, bliver markant højere pr kWh, når anlægget producerer færre kWh, men de bliver jo samlet set ikke højere end de er, fordi anlægget kører mindre.
For et afskrevet centralt kraftværk, udgør brændslet omkring 90% af omkostningerne ved normal drift, så de ikke marginale omkostninger udgør vel højest 3 øre/kWh ved normal drift.
Så hvis vi sætter 3 GW centrale kraftværker (svarende til den hidtil højeste effekt fra disse, hidtil i år), til at stå stand-by, hele året rundt, så bliver prisen for denne service højest 789 mio kr/år, svarende til 2,4 øre/kWh af det nuværende forbrug, og en hel del mindre, når en større del af energiforbruget elektrificeres.
At det så svarer til 789 mio kr/kWh, hvis de tilsammen kun når at producerer 1 kWh, er jo bedøvende ligegyldigt ift de samlede omkostninger, når deres primære funktion er back-up og ikke elproduktion.
Basal økonomi!

Nej basal manipulation er hvad du præsterer...

Du "glemmer" lige at prisen skal lægges oven i den anden infrastruktur som de 5 synkron- kompensatorer(Og nej Søren vindmøller producerer heller ikke gratis strøm ligesom der ikke rigtigt er noget infrastruktur der er gratis), så nej omkostningerne for de centrale anlæg bliver måske ikke større, men det er der sådan set heller ingen der påstår...

De samlede energi omkostninger borgerne betaler bliver større... Eller du vil måske påstå at det bliver billigere jo flere anlæg du skal betale for, for at producerer den samme energi?

  • 4
  • 6

De samlede energi omkostninger borgerne betaler bliver større... Eller du vil måske påstå at det bliver billigere jo flere anlæg du skal betale for, for at producerer den samme energi?

Faktisk bliver det markant billigere, hvis man netop nedlægger de centrale værker.

Reaktiv balancekraft via Synkron-generatorer evt. de gamle kraftværksgeneratorer som kan ombygges når centrale værker nedlægges, koster jo ingenting.

Gennemsnitselprisen i 2016 for vest var 19 øre/kwh.

Med udgangspunkt i Markedsdata fra Energinet for 2016:

Der tilføres det samlede el-net 34 Twh.

De danske kraftværker leverer samlet 15,3 Twh hvorefter udlandet og møllerne leverede 18,6 Twh (hertil en mindre del fra solceller).

Da produktionsprisen fra centrale kraftværker selv om de er afskreven er langt over de 19 øre/Kwh som var gennemsnitprisen for 2016, hvis man derfor antog udlandet kunne have leveret alt strøm de timer hvor el-prisen var under 22 øre/Kwh og Danske kraftværker ville have tilbageholdt el-produktionen, herefter ville danske kraftværker have leveret 6,7 Twh el og udlandet og møllerne ville have tilført det danske el-net hele 27,2 Twh.

Alt taler for at lukke de centrale værker.

Hvis man nedlægger 2 Gw centrale værker, så koster 2 Gw gasmotorer 6 mia som herefter hurtigt er tjent ind.

  • 2
  • 3

Alt taler for at lukke de centrale værker.

Hvis man nedlægger 2 Gw centrale værker, så koster 2 Gw gasmotorer 6 mia som herefter hurtigt er tjent ind.

Det eneste realistiske,betalbare brændsel til el, når vi ikke kan kerne,er gas fra ude og hjemme.
Det er samtidig den eneste måde at holde den modbydelige tysk/polsk kulstrøm ude.
Gassen kan med fordel brændes af i de lave hytter så man får fjernvarmefordelen uden rør oveni.
Om anlægget skal være stempel eller -celle baseret vil tiden vise.Man kan prøve begge.

  • 3
  • 8

Om anlægget skal være stempel eller -celle baseret vil tiden vise.Man kan prøve begge.

Sådan noget grej her http://nhsoft.dk/work/Fg21/Aug/MAN%20Diese... kan installeres til 2 mio/mw og være på nettet efter 5 min fra GO. Og yder op til 53 % el af gassen.

Beklager.
Forældet og dybt associalt.
Tanken om at kollektivt ,det være sig traffikalt eller energi-,underholdnings eller boligtmæssigt ,duer til noget, tjener kun til at holde en uhyggelige masse snyltere forsørget.
Traffik? Elcyckler og små dytter og ikke noget trafikministerium
Energi ? gas på flaske eventuelt og ikke nogen energistyrelse og fjernvarmerødder.
Nødvendig størrelse af folketing?ca det halve.

Motoren her til hver enkelt husstand (50ccm 3kW?)
http://chevy57.free.fr/FORUM/junkers_two-s...

bliver billigere og mindre forurenende.

  • 1
  • 9

Skal der så monteres små CHP'er i landets bygningsmasse, som kan yde hele landets el-behov på 6 Gw, og alle møller mm. skal nedlægges ??

Cirka 1.2 kW el-effekt per menneske er for lidt når der også skal varmes.
Hvorfor nedlægge møller?Det blæser jo en tredjedel af tiden.
Affald skal der også brændes af løbende og det kan jo så holde nogen varme,men ellers tror jeg et ekstra tændrør og katalysator per husstand vi være smartere end det elsystem med omkring-luskende sjakaler ,vi har nu.
Lidt ligesom små biler er smartere end tunge futtog.

  • 0
  • 5

Faktisk bliver det markant billigere, hvis man netop nedlægger de centrale værker.

Reaktiv balancekraft via Synkron-generatorer evt. de gamle kraftværksgeneratorer som kan ombygges når centrale værker nedlægges, koster jo ingenting.

Ja, men ser du, nu flytter du jo udgangspunktet for debatten(akkurat ligesom hvad Søren Lund viser ekspertise i), fordi artiklen og de sidste ugers omstændigheder, fortæller jo netop at vi ikke kan undvære de centrale værker.

Foruden leverer synkron-kompensatorer kun frekvens stabilisering og ikke effektudligning som de centrale værker, ergo leverer de ikke den balancekraft som du påstår. Synkron-kompensatorer kan leverer en kortvarig men hurtigt frekvensrespons. Men hvis spændingen falder i el-nettet grundet manglende effekt feks. faldene vindproduktion, hjælper synkron-kompensatoren lige så meget som at tisse i bukserne for at holde varmen. Så ikke noget der lige kan erstatte reelt energiproducerende enhed som de centrale værker, under de omstændigheder vi har i dag.

Det er altid let at tro man kan deltage i en debat, hvis man opdigter sit eget udgangs punkt, men så må man forstå at man reelt ikke deltager i debatten...

  • 2
  • 5

frekvensrespons. Men hvis spændingen falder i el-nettet grundet manglende effekt feks. faldene vindproduktion, hjælper synkron-kompensatoren lige så meget som at tisse i bukserne for at holde varmen. Så ikke noget der lige kan erstatte reelt energiproducerende enhed som de centrale værker, under de omstændigheder vi har i dag.

Såvidt jeg kan se er det noget vås.
Centrale kraftværker duer til at omdanne forbudte substancer som Uran ,Kul ,Spildolie,Træ fra fattige lande til vekselstrøm.
Hvis vindmøller,synkron kompensator og ulandsforbindelse klarer jobbet når det blæser, kan småmotorer på naturgas/brændselsceller og synkronkompensatorer også når det ikke.
Centrale kraftværker hyler bare ligesom jernbaner: Vi er uundværlige.

  • 1
  • 6

Foruden leverer synkron-kompensatorer kun frekvens stabilisering og ikke effektudligning som de centrale værker, ergo leverer de ikke den balancekraft som du påstår. Synkron-kompensatorer kan leverer en kortvarig men hurtigt frekvensrespons. Men hvis spændingen falder i el-nettet grundet manglende effekt feks. faldene vindproduktion, hjælper synkron-kompensatoren lige så meget som at tisse i bukserne for at holde varmen. Så ikke noget der lige kan erstatte reelt energiproducerende enhed som de centrale værker, under de omstændigheder vi har i dag.

Noget af et tankespind som kører rundt i mandens hoved.

Punkt1: De centrale værker har i 2016 langt overvejende leveret strøm til nettet hvor prisen har været langt under produktionsprisen, som indikere at strømmen kunne leveres via udlandsforbindelserne.

Punkt2: Reaktiv balancekraft eller roternede jern er reelt de centrale kraftværkeres eneste tilbageblivenede berettigelse, men som altså kan løses på mange andre måder.

Punkt3: Når man nedlægger de centrale kraftværker, så er man nød til at have den nødvendige produktionskapacitet hvis udlandet og indenlandske vedvarende produktion ikke yder strøm, og det kan ske via gasmotorer eller gasturbiner som altså koster omkring 2 Mio pr. Mw installeret effekt. Der er med andre ord ikke noget til hinder for at opstille disse kapaciteter og nedlægge de centrale værker, som i praksis kan ske fra 'dag til dag'..

  • 1
  • 6

I sinde velmagtsdage producerede Nordjyallandsværket 2,5 Twh/år el, ved at bruge 6,5 Twh kul. https://corporate.vattenfall.dk/globalasse...

Ved en produktionpris på 40 ør/Kwh for den strøm værket afsatte, var den samlede omkostning 1 mia kr, i 2016.

Hele fidusen er selvsagt, at når man lukker værket og lader varmepumper varetage varmeforsyningen af Ålborg, så vil møllernes strøm få bedre 'adgang' til forbrugernes stikkontakter, og sammen med udlandet vil over 90 % af Nordjyllandsværkets produktion blive erstattet af møllestrøm og altså udlandets strøm.

At der så skal installeres 300 mw gasmotorer i Ålborg til at varetage el-produktionen når det virkelig er nødvendig betyder overhovedet ingenting.

  • 0
  • 5

Punkt1: De centrale værker har i 2016 langt overvejende leveret strøm til nettet hvor prisen har været langt under produktionsprisen, som indikere at strømmen kunne leveres via udlandsforbindelserne.

Ja det er vist rent tankespind. at tro man kan sige ud fra forskellen på selve prisen på nettet og produktionsprisen, at energien ligeså godt kunne have kommet fra udlands forbindelserne. Det er noget værre vrøvl, der udviser komplet mangel på indsigt i hvordan el-nettet fungere i dag og hvordan prisen på ingen måder repræsenterer de reelle produktions omkostninger.

Lige meget udlands forbindelserne, har du stadigvæk brug for 100% backup kapacitet til vores vindmøllerne, lige meget hvor vindmøllerne er placeret i EU eller hvor back-up kapaciteten er placeret, læs:

https://www.vgb.org/studie_windenergie_deu...

Udlandsforbindelserne gør bare den kapacitet så må stå placeret i et andet land, hvor vi så må betale dyrt for det, både for forbindelsen til kapacitet, og selve kapaciteten(oven i prisen for vindmøller, synkron-kompensatorer mm.), når vinden aftager og ikke pumper prisen i el-nettet i bund. Det er jo heldigt med vandkraft og atomkraft i Sverige og Norge, for os, men vi er ikke de eneste der opstiller vindmøller og for etableret forbindelser der trækker på de kapaciteter, så det bliver mere og mere uvis hvor meget vi selv kan trække på de kapaciteter her i Danmark, og du ved erstatte atomkraft og vandkraft med gasturbiner, jamen så stiger CO2 udledningerne, hvilket er det modsatte af vores reelle mål.

De kapaciteter skulle gerne være CO2 neutrale, men det viser jo også hvorfor der er et tæt samarbejde i mellem den fossile gassektor, og diverse 100% VE/anti-atomkraft grupper mm.

  • 2
  • 8

Ja det er vist rent tankespind.

Hvorfor er det så svært at forstå at centrale kraftværkers systembærende egenskaber kan erstattes på anden måde, så har de altså ingen berettigelse for så vidt angår systembalance.

Store centrale baseload-værker som ikke egner sig til at lukke op og ned for strømproduktionen i samspil med møllerne, hvorfor de kommer til at udbyde strøm med underskud og værkerne vil derfor også stå i vejen for billig importeret strøm fra udlandet. Og vigtigst så vil de brænde en masse overflødig biomasse og kul.

Værker som Nordjyallandsværket, Fynsværket, Esbjerg, Studstrup osv. skal lukkes og erstattes af gaskraftværker som kun producerer den strøm som reelt er brugbar i nettet og derfor indbringer en god pris.

Hvorfor er det tankespind??

  • 3
  • 5

Ja det er vist rent tankespind.

I 2015 afsætter møller, udlandet og danske værker 121 Pj el eller det samlede forbrug er 121 pj. De danske kraftværker afsætter 49 Pj men bruger 215 Pj brændsler.

Og det er lige præcis de centrale kraftværkers manglende evne til at omstille sig løbende efter behovet i nettet som trækker brændselsforbruget markant op.

49 Pj el vil maks. kræve 100 Pj brændsler i effektive værker som udnytter brændslerne ordentlig.

  • 2
  • 5

@Søren Lund

For et afskrevet centralt kraftværk, udgør brændslet omkring 90% af omkostningerne ved normal drift, så de ikke marginale omkostninger udgør vel højest 3 øre/kWh ved normal drift.
Så hvis vi sætter 3 GW centrale kraftværker (svarende til den hidtil højeste effekt fra disse, hidtil i år), til at stå stand-by, hele året rundt, så bliver prisen for denne service højest 789 mio kr/år, svarende til 2,4 øre/kWh af det nuværende forbrug, og en hel del mindre, når en større del af energiforbruget elektrificeres.

Din version af ”basal økonomi”, som - bedømt på antal opadvendte tomler – må være bund solid, har givet mig en idé til noget ”seriøs” VE-business:

Den starter med at du forærer mig en allerede afskrevet vindmølle, som du ikke længere gider nu, hvor den jo er afskrevet. Min første tanke var så at ofre noget frisk smørreolie på den, men smørreolie er jo dyr, og hvis du gerne vil levere den første mølle, vil du nok også godt hurtigt levere mig én bytter?

Den første måtte du gerne tage med retur, så jeg slipper for bortskaffelsesudgiften, og så du også har lidt for ulejligheden.

Det fede ved ideen er også, at den kan fortsættes i det uendelige og således ikke er ligeså kortsigtet som back-up fra (kun) allerede afskrevne værker.

Lidt mere seriøst er min tanke med både dem og afløsende nye, at de i betydeligt omfang skal bevares og videreudvikles til meget brændselsfleksible og næringsstof+biokoks-recirkulerende anlæg, der - med økonomisk fornuftig driftstid - så vidt muligt fyres med lokale bortskaffelseskrævende restproduktstrømme. Dette supplerende de brændselsfrie men fluktuerende energikilder, så energiforbrugerne, - heller ikke langsigtet – hyppigt står i mørke, med flade elbil-batterier og med frost i tæerne og/eller med unødigt store udgifter til dyr og tabsbehæftet energilagring (inkl. tabsudlignende ekstra vind og sol, som jo også skal betales).

  • 1
  • 3

@ Søren Lund

Til gengæld er jeg meget enig i bl.a. det følgende i dit første indlæg:

Den slags misforståelser er jo resultatet af de sædvanlige sensationsprægede overskrifter, her på ing.dk, så som:
Sol og vind kan nu køre elsystemet alene – i hvert fald om sommeren
Hvorfor skal nyhederne gang på gang blæses op til noget andet i overskriften, end de kan bære i substansen ???

  • og da ikke mindst i de tilfælde, hvor artiklerne unødigt får karakter af misforstået (men sikkert underholdende) revolverjournalistik rettet imod aktiviteter, som IDA-medlemmer er engageret i.
  • 1
  • 0

El forbruget topper med stor sikkerhed hver aften ved spisetid.Det koster en masse kraftværker og ledninger der ikke bestiller ret meget ellers.
Istedet for at tro at elbiler kan redde vindmøller, kan man måske virkelig flytte noget ved at gøre det lovbefalet, at hvert hus har en X kWh batteripakke til spisetid ,som lades med sol,vind eller norsk nattestrøm.
Mit bidrag vil være at notere mit elforbrug mellem 4 og 7 aften i en uge og se om jeg bliver klogere.
Frit for alle og måske til fælles bedste.

  • 0
  • 5