Dansk Energi til politikere: Udskyd vindmøllepark og lav et kompromis
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk Energi til politikere: Udskyd vindmøllepark og lav et kompromis

Dansk Energi smider nu et forslag på bordet for at få de tilfrosne forhandlinger om en energiplan til at tø op, skriver Berlingske.

Sølle én milliard kroner skiller klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) og oppositionen med Venstre i spidsen i forhandlingerne. Senest har regeringen barberet en milliard kroner af planen, således at den, som den ligger nu, kommer til at koste borgerne og virksomhederne 4,6 milliarder kroner. Men det er stadig én milliard kroner for meget, mener oppositionen med Venstre i spidsen.

For at få forhandlingerne på sporet igen foreslår Dansk Energi nu, at regeringen udskyder en af vindmølleparkerne Kriegers Flak eller Blåvandshuk med et par år. På den måde vil udgifter til projekterne blive mindre, og så kan staten bruge pengene på energiplanen i stedet for.

»Slutmålet, som VK også har tilsluttet sig, er, at vi skal være helt uafhængige af fossile brændsler i 2050. Derfor skal der ske noget fra 2020 og frem. Vores forventning er, at Horns Rev er billigere at bygge, fordi man kender havbunden. Den samlede omkostning kan bringes ned, hvis man tager Horns Rev først og venter med Kriegers Flak,« siger direktør i Dansk Energi Lars Aagaard.

Regeringen har senest barberet en milliard kroner af sit energiudspil, der nu vil pålægge borgere og virksomheder udgifter for 4,6 milliarder kroner i 2020.

»Nu har regeringen smidt noget på bordet, og så håber jeg, at den sidste bro kan bygges mellem parterne. Det vil sige, at Venstre skal give sig på pengene,« siger Lars Aagaard.

Ind til videre står Venstre imidlertid imod over for presset.

»Forbrugerne rammes meget, meget hårdt med det udspil, der er kommet fra regeringen, med omkostninger op i nærheden af 2.000 kroner for almindelige husstande om året,« siger Venstres energipolitiske ordfører, Lars Christian Lilleholt.

Læs historien på b.dk

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Forbrugerne rammes meget, meget hårdt med det udspil, der er kommet fra regeringen, med omkostninger op i nærheden af 2.000 kroner for almindelige husstande om året,« siger Venstres energipolitiske ordfører, Lars Christian Lilleholt.

Hvad er det for noget bavl???
I forhold til de almindelige, markedsbestemte prisvariationer er "op mod 2.000 kroner om året" en detalje, der måske svarer til 10-20USD på olieprisen.
Er der noget, vi har lært i de seneste år, så er det at i forbindelse med energipriser er udtrykket "alt andet lige" fuldstændigt meningsløst (jfr. den af VK-regeringen anvendte "langsigtede oliepris" på 50USD - det var i 2007!)

Så slutresultatet for familien Danmark kan såmænd lige så godt blive en besparelse...

  • 0
  • 0

Obama har lige sagt at USA skal i gang med at bruge en masse gas og tyskerne vil omlægge CO2-fri akraft til gas.

Hvorfor skal Danmark ikke også bare sige at vi har vindmøller nok og gå i gang med at lave billig elektricitet fra gas? Det udleder i det mindste mindre CO2 end kul og passer godt til de eksisterende møller.

Hvis alle de store lande er sk*de ligeglade med CO2 udslip nytter det jo ikke noget at Danmark sætter sig nogle meget ambitiøse klimamål og smider penge ud på at nå disse.

Istedet burde vi spare penge op så vi har nogle midler til at klare effekterne fra klimaforandring.

Det vil da være dumt at betale to gange: Først for CO2-fri energi og derefter for konsekvenserne af klimaforandring. I worst case har vi slet ingen penge til at klare konsekvenserne af klimaforandring!

Det er selvfølgelig en sørgelig udvikling mht til klimaet, men hvis de store lande ikke vil lege med er det umuligt at begrænse CO2 udslippet. Dagens politik bør tilpasse sig denne situation.

Mvh
Steen

  • 0
  • 0

Regeringen kan nå målsætningen i 2020 planen og spare de 2 mia kr. årligt ved at satse på de bedste havmølleplaceringer og helt undgå placeringer på landjorden. Landmøllerne producerer næsten ingen EL i sammenligning med havmøllerne.

Det kan lade sig gøre at undgå alle de meget kostbare følgeinvesteringer i det samlede EL-system, hvis den gennemsnitlige kapacitetsbelægning på vindmøller bliver øget fra de nuværende sølle 23% til 46% i løbet af de kommende 8 år. Uden at ændre på det eksisterende system, kan vindmøllesystemet omstilles til at levere dobbelt så meget EL, som det gør i dag. Men det kræver, at man udelukkende udbygger vindmøllesystemet med vindmøller, der kommer meget højt op i kapacitetsbelægning, for det er de nyinstallerede møller, der skal trække den gennemsnitlige kapacitetsbelægning opad gennem de kommende 8 år, hvis man vil undgå de kostbare følgeinvesteringer i det resterende system. Det er disse følgeinvesteringer, som giver den store regning til forbrugerne.

Landmøller fremstiller i gennemsnit mindre end den halve mængde kWh pr. MW installeret. Hver gang man skal investere i en MW møller skal man også investere et større beløb i det resterende EL system. Derfor gælder det om at opnå 2020 målsætningen gennem så få installerede MW møller som muligt. Hvis vi kan opnå den dobbelte mængde EL fra vindmøller (2020 målsætningen) uden at øge den samlede mængde installerede MW i forhold til situationen i dag, kan vi helt undgå de dyre følgeinvesteringer i det resterende EL-system.

Dansk Energi har ret i, at det er bedst at starte med at udbygge vindkraften på Horns Rev III. Den incrementale produktionsforøgelse pr. installeret MW kapacitet bliver absolut højest ved Horns Rev III. Det betyder at regeringen kan nå sin målsætning i 2020 med færrest muligt installerede MW. Ved at satse på de produktive havmøller kan regeringen spare investeringen i mange af de planlagte MW vindmøller i den samlede plan og dermed nå målsætningen med en mindre investering.

Det er sådan set meget logisk og ligetil. Havvindmøllerne ved Horns Rev II nåede en kapacitetsbelægning på 50% i 2011. Landvindmøllerne nåede ikke mere end 23% kapacitetsbelægning i 2011. Selv de nyeste store vindmøller på landjorden på 3MW kom ikke meget højere op i kapacitetsbelægning i 2011. Den lave kapacitetsbelægning fører til, at man skal investere i temmelig mange møller og installere rigtigt mange MW før man får opfyldt målsætningen for 2020. Det er således landmøllerne i 2020 planen, der ødelægger regnestykket for ministeren, ikke de planlagte havmølleparker. På landjorden kommer man jo til at opstille 1800 MW mere kapacitet end man allererede har opstillet i forvejen, men der kommer så at sige ingen EL fra landmøllerne i sammenligning med havmøllerne. Men udsvingene i den produktion, der kommer fra landmøllerne er meget stor og kostbar at indbalancere i EL-systemet.

Vindmøllerne på landjorden ødelægger økonomien i 2020 planen på længere sigt, fordi deres kapacitetsbelægning er så lav. Det betyder, at man skal investere langt mere i det øvrige system for at udnytte deres EL produktion, som i sig selv bliver kostbar fordi hver mølle og dens installerede MW fremstiller meget lidt EL. Rente og afskrivning bliver meget høj pr. kWh produceret, når møllerne i gennemsnit kun fremstiller den halve mængde EL.

Når man udbygger til en målsætning på 50% fremfor 25%, som det er nu, vil man blive nødt til at slukke for mange af landvindmøllerne i 2020, når det blæser over middel. Man ender nemlig let med at få en meget stor mængde installerede MW i vindmøller, som kan producere op mod tre gange så meget EL som behovets størrelse, når det blæser. Man bliver derfor nødt til at standse op mod 2/3 af møllerne når det blæser godt. Det betyder, at vindmøllernes kapacitetsbelægning falder endnu længere ned og målsætningen bliver slet ikke nået. Det kan kræve meget store og usikre investeringer, at indsuge denne overskuds EL i systemet, hvis man vil undgå at slukke møllerne, bare for at komme op på de 50% målsætning. Dette problem har ikke været aktuelt i et system, hvor målsætningen kun var 25% EL fra vindmøller. Der kan landvindmøllerne kun producerer lidt mere end behovet, når det blæser over middel.

  • 0
  • 0

tilgodeses urimeligt meget.

Hvorfor er det kun Vestdanmark der skal nyde 'godt' af vindmøllestrømmen.

Egentlig vil det nok være lidt mindre kritisk m.h.t. forstærkningen af nettet i Jylland, hvis man starter den videre udbygning med Kriegers Flak.

Så kommer der også noget vindstrøm til Østdanmark, så el-energi-prisen kan blive rimeligere.

Desuden kan man nærme sig nogle erfaringer, også i denne del af landet som ikke just ligner Jylland m.v..

Man trænger vist til at blive meget klogere på HVDC området, med hensyn til at styre energitransporten.

  • 0
  • 0

Hvad er det for noget bavl???

I forhold til de almindelige, markedsbestemte prisvariationer er "op mod 2.000 kroner om året" en detalje, der måske svarer til 10-20USD på olieprisen.

Er der noget, vi har lært i de seneste år, så er det at i forbindelse med energipriser er udtrykket "alt andet lige" fuldstændigt meningsløst (jfr. den af VK-regeringen anvendte "langsigtede oliepris" på 50USD - det var i 2007!)

Så slutresultatet for familien Danmark kan såmænd lige så godt blive en besparelse...

Nu bruger man jo sjældent olie til at producere elektricitet.

Prisen for naturgas er i dag lavere end den var i 2006. Se:
http://online.wsj.com/article/SB1000142405...

Mvh
Steen

  • 0
  • 0

Alternativt kunne man jo også bare droppe alle diverse tilskudsordninger og se hvilken energi der virkelig er konkurrencedygtig.

Personligt vil jeg gerne abonnere på elektricitet fra Norsk og Svensk vandkraft efterfulgt af akraft fra Sverige og Finlamd.

Mvh

Steen

  • 0
  • 0

@Steen Larsen Er det godt at lægge alle æggene i samme kurv? El fra vandkraft i Skandinavien svinger meget i pris pga. svingende nedbørsmængder, og dermed lavere vandstand i magasinerne. Højere El pris på dette marked vil naturligvis give højere elpriser på det danske. For ikke at tale om nedlukninger af A kraftværker grundet revnedannelser i kølesystemer. Der findes ingen sikkerhed for lave elpriser i fremtiden.

  • 0
  • 0

Jeg mener den oplagte løsning må være at erstatte den ene havmøllepark på 600 MW med kystnære mølleparker på ialt 750 MW. Det leverer lige meget energi, men kystnære møller er langt billigere at opstille, så man i alt sparer ca. 1 milliard om året (naturligvis afhængigt af, at man finder nogle ordentlige opstillinger til de kystnære møller).

Læs om fordelene ved kystnære møller her: http://www.vmmo.dk/kystmoeller.pdf.pdf

  • 0
  • 0

Det vil da være dumt at betale to gange: Først for CO2-fri energi og derefter for konsekvenserne af klimaforandring. I worst case har vi slet ingen penge til at klare konsekvenserne af klimaforandring!

  • jf. denne melding fra Det økonomiske Råds formandsskab:

Faktisk kan opstillingen af vindmøller være decideret skadelig for klimaet på grund af den måde investeringerne skal finansieres. Investeringerne i vindmøllerne skal nemlig delvist finansieres af elforbrugerne gennem højere elpriser.Det sker normalt via den såkaldte PSO-afgift. Konsekvensen af vindmøllesatsningen er derfor,at elprisen stiger. Det gør el mindre konkurrencedygtigt over for olie og gas. Derved kan vindmøllesatsningen få direkte skadelige klimaeffekter, skriver vismændene

Kilde:

http://www.b.dk/politiko/vismaend-danske-v...

  • 0
  • 0