Dansk Energi: Solcelleanlæg til private bliver en god forretning i 2025
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk Energi: Solcelleanlæg til private bliver en god forretning i 2025

Illustration: Poul-Henning Kamp

I lighed med solcellebranchen og DTU melder den magtfulde brancheorganisation Dansk Energi sig nu blandt de aktører, der vurderer, at prisfald på solceller vil gøre små husstandsanlæg økonomisk attraktive uden tilskud i 2025 - i hvert fald hvis de har et batterianlæg.

Læs også: Priserne dykker, og effektiviteten stiger: Solcellerne kommer i 2025

Ifølge Dansk Energis beregninger vil husstandsanlæg med batterier i 2025 blive næsten lige så attraktive, som husstandsanlæggene var tilbage i 2011-12, da de første prisreduktioner på solceller fik antallet af små solcelleanlæg til at eksplodere og gå fra 5.000 til 75.000 anlæg på bare ét år.

Læs også: Solceller i vækst på 600 procent

Dengang eksisterede der både gunstige afskrivnings- og støtteordninger for solcelleanlæg under 6 kW.

Høj elafgift giver dårlig samfundsøkonomi

»Når vi forudsætter et prisfald på 20 pct. på solceller og batterier, og at solcelleejere fortsat slipper for elafgift, så vil det være en god forretning for private at investere i solcelleanlæg med batterier i 2025. Her opnår de en intern rente på deres investering på syv pct. stigende til ni pct., hvis prisreduktionen ligger på 40 pct.,« forklarer seniorøkonom Torsten Hasforth i Dansk Energi, der har stået bag beregningerne.

Fremskrivning af prisfald for solcelleanlæg på henholdsvis 20 og 40 pct. frem mod 2025. Illustration: Dansk Energi

Læs også: Solcelletaget er på vej ud til masserne

Hasforth har også regnet på den samfundsøkonomiske forrentning af privates solcelleanlæg. Den ligger under fire procent, hvilket får brancheforeningen til at konkludere, at private solcelle-batterianlæg kun kan betale sig, fordi solcelleejerne undgår at betale elafgift.

Læs også: Små batterianlæg vil tilplastre danske tage med solceller

Regnestykket bruger Dansk Energi til at advokere for én af sine store mærkesager, nemlig en yderligere nedsættelse af elafgiften. Det vil gøre private solcelleanlæg til en dårligere forretning, da den indirekte støtte til solceller vil falde.

Branche dropper gerne afgift

Solcelleejere betaler i dag ikke elafgift af den beskedne mængde strøm, som de selv forbruger i øjeblikket. Ifølge Energistyrelsens teknologikatalog ligger egetforbruget på 20 pct. for en husholdning med solcelleanlæg uden batterier og på 50 pct. med et batterianlæg.

»Hvis der kommer 80.000 nye, private anlæg á 6 kW med batterier i 2025, har vi beregnet, at det vil betyde et årligt provenutab på 150 mio. kr. For dem ville vi kunne få mere end tre gange så meget grøn energi fra via sol og vind - udbudt i stor skala«, siger Torsten Hasforth fra Dansk Energi.

Læs også: Forskningsdirektør: Solceller vender op og ned på globale elsystemer

Formand for brancheforeningen, Dansk Solcelleforening, Flemming Kristensen, er faktisk enig med Dansk Energi om, at elafgiften skal sænkes eller helt væk – selvom det umiddelbart forringer business-casen for solcelleanlæg til private:

Læs også: Fagfolk til politikerne: Sådan skal I fremtidssikre solcellestøtten

»Vores hovedfokus er at sikre stabilitet omkring rammevilkårene på solcellemarkedet, og jo færre afgifter, desto mindre kan pludselig ændres af lovgiverne. Med stabile rammevilkår tror vi på, at effektiviseringer og prisreduktion alene vil kunne bringe solcelleprisen ned og gøre dem rentable for private husholdninger indenfor relativt få år,« siger Flemming Kristensen, der er seniorforretningsudvikler i energiselskabet Eniig.

Frygter nye indgreb

Heller ikke Alex Pedersen, indehaver af solcellefirmaet Klimaenergi – som har været i branchen siden 2007 – mener, at fjernelse af elafgiften vil gøre den helt store forskel:

»Det, der driver markedet, er den langsomme og kontinuerlige teknologiudvikling og ikke afgifterne. Og allerede nu betaler det sig jo for virksomheder at etablere solceller, selvom virksomheder ikke betaler elafgifter,« siger han.

Læs også: Forskere: Vi skal have ti gange så mange solceller som i dag

Ifølge Alex Pedersen er der nu ved at komme mere gang i markedet for private, fordi det nu er lang tid siden, der sidst har været et indgreb:

»Jeg kan godt frygte, at der kommer nye indgreb. Stærke kræfter i sektoren er nemlig modstandere af, at folk forsyner sig selv med energi, fordi det udhuler deres forretningsmodel,« siger han.

Læs også: Minister afviser solcellebranchens kritik: Vindmøllefabrikanternes behov var vigtigere

Ifølge den seneste solcellestatistik er der etableret 686 nye, fortrinsvis små solcelleanlæg på to måneder i Danmark: fra 1. juni og til 1. august.

Det bragte antallet af solcelleanlæg i Danmark op over 100.000, nemlig 100.251 anlæg.

Forudsætning:

solcelleejere fortsat slipper for elafgift

Hvem mon vil investere i tiltro til at den forudsætning holder ?
Specielt når en 20 årig overgangsordning på års netto afregning efter 6år bliver ændret til time afregning

Der registreres allerede net tilsluttede batterier så en batteriafgift ligger jo også lige for .

Hvis der kommer 80.000 nye, private anlæg á 6 kW med batterier i 2025, har vi beregnet, at det vil betyde et årligt provenutab på 150 mio.

Hvis et solcelleanlæg i 2025 kun koster 25000kr og batteriet det samme så vil det "kun" give en moms betaling på 800 mio det første år. Dertil en ikke ubetydelig indtægt på skatten af monteringsarbejdet og fortjenesten hos de firmaer der sætter det op. Alene på momsen på anlægget går der 5+ år inden det bliver til en udgift.

Men det giver selvfølgelig flere penge i kasses hvis private istedet bruger deres (ekstra) penge på varer med store punktafgifter som f.eks biler end på at investere i afgiftsundragelse.

Den samfundsmæssigt forrentning konkludere de er under 4% - men hvilken privatøkonomisk forrentning er de nået frem til. En "god forretning" afhænger temmeligt meget af om man sælger løsningen eller er køber til den ;-)

  • 9
  • 2

Hvis det bliver en god forretning, så er det kun for privatøkonomien! - For samfundsmæssigt kan det aldrig blive rentabelt, når solcellerne kun leverer el i betydelig mængde i 12-15 % af tiden.
Ingenting om morgenen, om aftenen, om natten, og næsten ingenting (10-20 %) i gråvejr.
Og når Solen skinner, leverer de masser af strøm både lørdag-søndag og på helligdage, hvor strømforbruget er mindst.
Hvis et hvilken som helst andet kraftværk leverede effekt på denne måde, ville man aldrig investere i det !
Men når betegnelserne: grøn, miljørigtig, klimavenlig, bæredygtig og alternativ hægtes på solcellerne, så går de som varmt brød! - Dog lidt mindre varmt, end da nettomålerordningen var gældende! - Den har jeg stadig, så JEG klager ikke over privatøkonomien! (;-)

  • 2
  • 2

Hvis det bliver en god forretning, så er det kun for privatøkonomien!


Hvilket vel også er det som artiklen handler om...


Du så godt at det primært er solceller med batterianlæg der forventes at være rentabelt ikke? Men godt at forventningen ikke er at de skal stå alene... :)

Hvis et hvilken som helst andet kraftværk leverede effekt på denne måde, ville man aldrig investere i det !


Der bliver investeret i kraftværker der kun producerer få timer om året og som helst ikke skal producerer overhovedet... Målet er ikke at producerer mest muligt, men at der altid er den nødvendige produktionskapacitet til rådighed. Er der et problem med det? Det koster få øre pr kWh, men til gengæld er forsyningssikkerheden i top... Uha, men de producerer jo ikke, det er spild af resurser... Eller noget...

  • 1
  • 1

Michael: Jeg indrømmer, at artiklen drejer sig om private solceller, og at det er solceller + batterier, der tales om. - Jeg var lidt for hurtig! - Og jeg har jo ikke batterier til minne solceller!
Men min påstand: at man aldrig ville investere i et "gammeldags" kraftværk, hvis det leverede el så sjældent og så tilfældigt. - Det fastholder jeg 100 %.
Og jeg har aldrig hørt om kraftværker, der kun leverer strøm nogle timer om året.
Det tætteste, jeg kan komme i tanke(r) om, er Kyndbyværket, der dels har en dieselgenerator (vist 8 MW?), der kun startes for at teste den og for at levere op-starts-strøm, når nettet er gået ned. Plus vistnok to olie-turbineanlæg, som tiden er løbet fra?? - Så ingen af dem er bygget for at levere strøm nogle få timer om året.
Og prisen "få øre pr kWh" er nærmere: adskillige kroner/kWh. Men det er komplet ligegyldigt her.

  • 0
  • 0

Det tætteste, jeg kan komme i tanke(r) om, er Kyndbyværket, der dels har en dieselgenerator (vist 8 MW?), der kun startes for at teste den og for at levere op-starts-strøm, når nettet er gået ned. Plus vistnok to olie-turbineanlæg, som tiden er løbet fra?? - Så ingen af dem er bygget for at levere strøm nogle få timer om året.


Med kraftværk tænkte jeg på generatoranlæg. Der står flere generatoranlæg rundt omkring, tilsluttet det offentlige elnet og derfor ikke som nødanlæg for specifikke industrier/kunder/sygehuse, som aldrig producerer og som aldrig har gjort det (ud over test). Anlægsstørrelse fra 0,5-1 MW til samlet anlæg bestående at flere generatorer på omkring 25 MW... Typisk olie/dieselgeneratorer eller biodiesel hvis de skal være grønne... De forventes kun at blive taget i drift i ekstreme situationer. De tjener deres penge på at være klar til at producerer og ikke på at producerer.

Der findes også nødgeneratoranlæg der er indkøbt som reserve for en specifik virksomhed, hvis nettet forsvinder, men som er tilsluttet det offentlige net og som kan producerer strøm til nettet hvis prisen/behovet er tilstrækkeligt høj... Det koster lidt mere i styrring og sikkerhed, men til gengæld kan virksomheden få en indtjening ved at handle på reservekraftmarked.

Kyndbyværket startede som et mellem- og spidslast, men fungerer i dag udelukkende som reservekraft (laver de stadig varme?)...

Og prisen "få øre pr kWh" er nærmere: adskillige kroner/kWh. Men det er komplet ligegyldigt her.


Danmark har et elforbrug på omkring 33 TWh, 1 øre/kWh giver 330.000.000 kr om året til at opfører, drive og vedligeholde de pågældende reservekraftværker. Det koster de ikke... Men ja, prisen pr kWh som de producerer, den bliver høj. Men det var ikke den pris som jeg tænkte på...

  • 1
  • 0

Indlysende: Der er mange nødstrømanlæg, men de er ikke med i den danske energi- og klimapolitik, som jeg fokucerer på. - Det er solcellerne (desværre!). - Jeg har dem, fordi jeg er el-ingeniør", og det er sjovt at have dem. Og økonomien er/var god! - Af samme grunde har jeg elbil og to varmepumper + en masse el-automatik.
PS. - Og jeg vil ikke have noget imod det berømte "atomkraftværk i min baghave" !!! (;-)
PPS. Faktisk påstår Seaborg Technologies at deres thorium-reaktor (MSR) kan placeres hos mig, hvis jeg får byggetilladelse. (;-) + (;-)

  • 0
  • 0

Indlysende: Der er mange nødstrømanlæg, men de er ikke med i den danske energi- og klimapolitik, som jeg fokucerer på. - Det er solcellerne (desværre!). - Jeg har dem, fordi jeg er el-ingeniør", og det er sjovt at have dem. Og økonomien er/var god! - Af samme grunde har jeg elbil og to varmepumper + en masse el-automatik.


Naturligvis er der forskel på reservekraftværker og nødkraftværker. Jeg nævner kun nødkraftværkerne fordi de en gang imellem også kan fungerer som reservekraft. Reservekraft er en del af den danske energi- og klimapolitik. Men det er nødkraft ikke, selv om de formentlig også vil få forbud mod at brænde diesel af på et tidspunkt...

Mit første afsnit beskriver reservekraft, det andet nævner nødkraft der er tilsluttet som reservekraftværk. Jeg omtaler ikke rene nødkraftanlæg.

  • 1
  • 0