Dansk Energi: Regeringen har urealistiske forventninger til CO2-fangst

Endnu engang en artikel om at Danmarks energipolitik er baseret på ønsketænkning og skøn trukket direkte ud af, ja ministeren bagdel.

En teknik, som bedst kan sammenlignes med at tørre op på køkkengulvet, istedet for at slukke for vandhanen når vasken, flyder over, er hverken rentabel eller effektiv? Hvem ville dog have gættet det.

Det eneste vi konsekvent nægter at gøre, er at bygge atomkraftværker, med NUL CO2 udslip. Der er 54 anlæg under opførsel og Kina, Indien og Rusland har yderligere godt 75 anlæg planlagt.

Danmarks energi, klima og miljø politike er det MODSATTE af hvad vi praler med og det fungerer tydeligvis ikke.

Der er meget snak om CO2 fangst. Men jeg er i tvivl om det bare er et halmstrå som nogle desparate politikere griber ud efter, for at få det vanskelige klimaregnskab til - på papiret - at virke realistisk? Politikere er ikke kendt for at interessere sig for fakta og slet ikke når teknologien er så vanskelig at forstå, som nu CO2 fangst. Hvis CO2 fangst bare er en øvelse som er både dyr og dårlig, men primært et røgslør, burde den måske slettes fra "To do listen". Er der nogen som kan koge CO2 - fangst ned til et kort resume. Og gerne med en kritisk tilgang.

Godt at der er nogen som tør sige det - stop med at spilde skatteborgernes penge og brug dem på noget der gavner og reducerer udledningen!

Er der nogen som kan koge CO2 - fangst ned til et kort resume. Og gerne med en kritisk tilgang.

Flemming, CCS er en rigtig "ingeniør løsning":

1) Du skal have en stor CO2 kilde typisk et kraftværk - man kan ikke indvinde CO2 fra luften undtagen med biomasse

2) CO2 udskilles fra røggassen - typisk i en amin baseret absorptionsprocess hvor røggassen vaskes med et kemikalie (f.eks. en amin blandet med andre kemikalier). Dette er velkendt teknologi men ret energiintensiv. ca 10-15% af den indfyrede effekt vil gå tabt i denne process. Der er dog tale om store anlæg som ikke umiddelbart kan bruges i små kilder som f.eks. biler

3) CO2 komprimeres og sendes i rørledninger til det sted hvor man vil injecere den i undergrunden. Yderligere 5-10% af den indfyrede effet går tabt her. PT er de danske olie&gas operatører meget tændte på at det skal være offshore fordi de så håber de kan slippe af med deres gamle platforme til staten så de slipper for selv at skulle dekommesionere dem. Men det kan sagtens være onshore. Grundet materialeproblemer med CO2 er det ikke givet at man kan genanvende gamle gasrør og eksisterende brønde

4) CO2 injeceres i undergrunden i en formation hvor den vil blive "til evig tid"

1) Du skal have en stor CO2 kilde typisk et kraftværk - man kan ikke indvinde CO2 fra luften undtagen med biomasse

Der er nu et par virksomheder (f.eks. Carbon Engineering, Climeworks eller Soletair Power) som påstår de har velfungerende DAC (Direct Air Capture) anlæg kørende. Det fungerer ved at store luftmængder blæses hen over en adsorbant, hvor CO2 adsoberer. Når en søjle er fuld, kan CO2 koges af og komprimeres eller lagres som kalksten.

De kørende anlæg har efter eget udsagn negativ CO2-udledning, men der skal jo nok formuleret af dygtige sælgere, så der skal pilles 40-50% af sådan et udsagn før man nærmer sig sandheden.

5) Og hokus pokus, nu er olie og kul grønne energikilder.

Tre kommentarer:

1. Når CO2 slippes ud i atmosfæren, så er det præcis lige gavnligt at opfange det fra fossile og fra biogen afbrænding. (der stod noget andet i artiklen).

2. Men generelt er CCS en meget dårlig ide, fordi den medfører, at vi udnytter mere kulsofholdigt brændsel (kul, olie, gas). - Jo, for så gør det jo ikke noget, at der dannes CO2 !!!

3. Og så kan vi vende tilbage til "kultiden" igen, - i stedet for at benytte kernekraft, der ville løse problemet - helt uden kunstige kneb som CCS. Og energi-øer. Og klimaloven. Og den evindelige snak om CO2-kvoter. Og 70/30-målet, der næppe kan opfyldes!

PS. Den nyeste CO2-opgørelse fra Energistyrelsen viser, at når vi medregner den CO2, der udsendes fra de lande, vi henter en voksende mængde varer fra, så har vi kun reduceret CO2-udslippet med 25 % siden 1990 og ikke 37 %, som politikerne tror!.

Det er virkeligt en mærkelig måde at analysere problematikken? De helt grundlæggende tal i analysen er, at det koster omkring 1000 kroner pr tons CO2 at udskille fra skorstensrøg, og omkring 500 kroner at transportere og lagre det i undergrunden. Så kan der være nogle tilfælde, hvor varmeproduktionen fra udskilningen kan bruges til proces eller fjernvarme, så prisen bliver lidt lavere, og hvis skorstenen er for lille, eller placeret for dumt, kan transporten og lagringen blive dyrere end de 500 kroner pr tons.

Hvordan kan de nå frem til de tal uden at tænke, at der må ligge et potentiale i, at udvikle processer, hvor forbrændingen sker vha ren ilt, så man ikke behøver bruge alle de penge på udvaskningen?

Også deres tidsperspektiv undrer mig. De fokuserer på 2030-perspektivet, men lader det illuminere med 2050-perspektivet. Hvordan kan man se på et 2050 perspektiv uden at tænke, at til den tid er der ledige gasledninger samt energiøer og PtX i Nordsøen?

For mig står rapporten som et monument over, at nytænkning bliver svært, hvis man nægter at tænke ud af boksen. 1000 kroner sparet pr tons CO2 ved at udnytte O2 fra elektrolyse er da også en sjat penge, hvis der skal lagres 6 mio tons CO2 om året (det er sådan set 6 milliarder om året vi taler om).

Den sidste ting der virker absurd er, at man ser det som en "kulstofkamp" mellem CCU/PtX og CCS. Må jeg minde om, at når man har lavet CCS bliver brændslerne jo nok brændt af igen, og så har man igen CO2 der kan lagres i undergrunden. I princippet kan CO2 genbruges 10 gange i PtX-kredsløb og derefter lagres i undergrunden, så længe man har styr på opsamlingen af CO2 fra forbrændingen. Men her er det jo, at de ikke har fantasien til at forestille sig, at vi med vilje placerer hensigtsmæssig afbrænding af kulstofholdige PtX-brændsler, så vi kan få fat i ren CO2 til ny PtX eller CCS?

Hvor dumt er det ikke at indtænke, at kulstoffet kan bruges flere gange i en PtX-økonomi? Jeg vil jo sige, at så har man ikke forstået perspektivet. Men det er så nok bare mig.

Må jeg minde om, at når man har lavet CCS bliver brændslerne jo nok brændt af igen

Skulle naturligvis have været: "Må jeg minde om, at når man har lavet PtX bliver brændslerne jo nok brændt af igen"

I årene 2006 – 2007 udførtes der omfattende forsøg med CCS host Vestkraft i Esbjerg.

Det lykkedes ikke at få energiforbruget under 3,6 MJ/kg CO2. Fra det Canadiske elværk Boundary Dam i Saskatchevan foreligger der oplysninger om at 30% af energiforbruget til absorbtionen er elektricitet.

Avedøreværkets hjemmeside oplyste for en del år siden, at ved indfyring af 1778 MW kul kunne der ydes 861 MW elektricitet og 810 MW fjernvarme. Tilsammen 1661 MW.

Kuls brændværdi er iflg. Energistyrelsen 25,15 MJ/kg, og kuldioxidudledningen 2,39 kg/kg kul.

Kombineres disse tal, kan det beregnes, at varmeydelsen fra det daværende Avedøreværk ville falde med 426 MW og elydelsen med 182 MW. Henholdsvis 50% og 22% ved drift af et CCS anlæg.

Indregnes kompression og transport af kuldioxiden stiger tabet af elektricitet til ca. 30%.

Ovenstående tal er naturligvis ikke den endelige sandhed, men i hvert fald må de ovennævnte 10% tab være voldsomt underdrevne.

Energistyrelsen må formodes at have bedre informerede ingeniører end undertegnede til at regne på processen. Må vi bede om at se, hvilke resultater de er kommet frem til?

I øvrigt er naturen selv ret god til at indfange kuldioxid. I årene 2010-2019 udviklede fossile brændstoffer 411 milliarder tons kuldioxid, medens atmosfærens indhold kun steg med 182 milliarder tons.

Så erstattede vi kul og olie med naturgas, ville kuldioxidudviklingen i 2019 kun have været 31 milliarder tons, mod de konstaterede 43 milliarder tons, samtidig med at der forsvandt 28 milliarder tons. Hæfter man sig ved differencen mellem de 31 og 28 milliarder tons kuldioxid, kunne man jo eliminere denne ved at bygge atomkraftværker.

Så lad det være mig tilladt at foreslå, at vi bruger en brøkdel af de penge, der er tænkt anvendt til ”grøn omstilling” på at skifte til naturgas. Et gennemførligt projekt i modsætning til alt det nonsens der rumsterer i politikeres og smarte projektmageres hoveder i øjeblikket.

I øvrigt er naturen selv ret god til at indfange kuldioxid. I årene 2010-2019 udviklede fossile brændstoffer 411 milliarder tons kuldioxid, medens atmosfærens indhold kun steg med 182 milliarder tons.

... af de resterende 259 mia tons CO2 blev en meget stor del opløst i verdenshavene, medvirkende til disses forsuring.

I årene 2006 – 2007 udførtes der omfattende forsøg med CCS host Vestkraft i Esbjerg.

Hvis man ikke tænker ud af boksen, synes man naturligvis, at det er vigtigt. Men har man en masse elektrolyse (det har vi om nogle år), har man også en masse ren O2 til forbrændingsprocesser. Og vupti er det hverken dyrt eller energikrævende at få ren CO2 fra forbrændingsprocesser.

CO2-fangst og elektrolyse hører uløseligt sammen. Medmindre man absolut vil gøre det svært.

har man også en masse ren O2 til forbrændingsprocesser.

Forstår ikke #12. Ikke eet eneste ord af dit indlæg. Det giver slet ikke mening.

Har du regnet på hvor meget ilt, der vil komme ud af at anvende f.eks. 6 GW til fremstillig af ilt og brint. Og på hvor mange GW det kan blive til i et kraftværk. Iøvrigt har det været forsøgt hos Elværket Schwarze Pumpe i Lausitz mellem Berlin og Dresden i årene ca. 2006-2009, hvor man havde bygget et 12 MWe og 30 MWt brunkulsfyret kraftværk. Forsøget blev lukket af mindst en årsag, måske flere, men i hvert fald kunne man ikke finde et sted til anbringelse af kuldioxid, der kunne accepteres af en hysterisk tysk offentlighed. Danskerne er muligvis mindre hysteriske. Hvem ved. I Amerika bruger man skam også CCS, og kuldioxiden pumpes ned i olieforekomster for at presse mere olie ud af disse. Men ret skal være ret, jeg fandt også på nettet et enkelt mindre anlæg, hvor kuldioxiden bare blev deponeret i undergrunden.

Er der nogen som kan koge CO2 - fangst ned til et kort resume.

Spørger Flemming Qvist i # 2. Jeg kan ikke få øje på det efterlyste korte resume af processen. Så jeg anser derfor hele CO2 fangst ideen som: "En fis i en hornlygte". Har læst alle indlæggene. Meget af det forstår jeg ikke. Men forstår at der er tale om ret komplicerede processer og at nyttevirkningen er meget lille, når processen skal bruges i den virkelige verden, udenfor et laboratorie. Kan derfor konkludere at CO2 fangst IKKE er et effektivt værktøj og derfor heller ikke et brugbart værktøj. Glem derfor alt om CO2 fangst, for det dur ikke i virkeligheden, og minder mere om et politisk svindelnummer. Hele formålet med snakken om CO2 fangst er "At lægge et røgslør ud" for at skjule at klimamålene IKKE kan nås med de metoder som vi i dag har til rådighed. En politiker som taler til fordel for CO2 fangst er derfor en svindler.

har man også en masse ren O2 til forbrændingsprocesser.

Forstår ikke #12. Ikke eet eneste ord af dit indlæg. Det giver slet ikke mening.

Hmmm, lad mig prøve at uddybe. PtX handler basalt set om, at bruge elektrisk energi til at lave noget andet, eksempelvis et brændstof. I fysiktimerne i Folkeskolen lavede man et meget simpelt eksempel, knaldgas, ved at spalte vand ved hjælp af elektrisk energi. Ved den ene elektrode boblede brint op, ved den anden elektrode boblede ren ilt op.

Det er karakteristisk for PtX processer, at de giver et brændsel og ilt. Sædvanligvis fokuserer vi på brændslet, men det er lige så vigtigt at fokusere på ilten, fordi den er på ren form.

Det kan vi bruge, når vi skal opsamle CO2 fra forbrændingsprocesser. Forbrændingsprocesser kræver ikke kun et brændsel, men også ilt. Sædvanligvis kommer ilten fra atmosfærisk luft: Vi har en eller anden form for lufttilførsel til forbrændingen.

Men kun omkring 1/5 af molekylerne i "luft" er ilt. Resten er kvælstof (jeg oversimplificerer nu). Lad os sige, at det er træ vi afbrænder. Det brændbare i træet er især kulstof og brint. Så ud af skorstenen kommer CO2, vand og kvælstof. CO2, fordi det er produktet, når man afbrænder kulstof, vand fordi det er produktet når man afbrænder brint og N2 fordi det følger med luften til forbrændingen.

Det der er dyrt og energikrævende, når man skal opsamle CO2 fra skorstensrøg er, at få adskilt CO2 fra kvælstoffet, mens vandet kan fanges ved en simpel nedkøling (kondensering) af røgen. Så hvis man nu kunne slippe for kvælstof i røgen, ville det være langt lettere at opsamle CO2 til eksempelvis CCS.

Men det kan man, hvis man lagrer ilten fra PtX-produktionen, og så bruger den rene ilt i stedet for luft til forbrændingsprocesserne. Så består skorstensrøgen "kun" af CO2 og vand, og det er let at fange CO2'en.

Man skal naturligvis ændre på brændere osv, fordi brændsler brænder meget lettere i ren ilt end i luft. Men det er en mindre udfordring.

Man kan se det som en slags "kulstofkredsløb": PtX skiller CO2 ad i kulstof og ilt, og afbrændingen af brændslet sætter det sammen til CO2 igen. Så ved at fange både ilt og brændsel fra PtX processerne kan vi i virkeligheden gentage processen igen og igen. I fysiktimerne kunne man blande iten i det ene reagensglas med brinten i det andet, sætte ild til og man fik knaldgasforbrændingen. Resultaet af forbrændingen er vand, som igen kan spaltes til brint og ilt, der igen kan afbrændes og igen bliver til vand osv. Det nummer kan man ikke kun lave med knaldgas, men i princippet med al PtX: Man kan genbruge materialerne igen og igen, hvis man sørger for, at de ikke slipper væk, ligesom man naturligvis skal have den nødvendige elektriske energi.

Har du regnet på hvor meget ilt, der vil komme ud af at anvende f.eks. 6 GW til fremstillig af ilt og brint.

Halvt så mange mol som brinten

I Amerika bruger man skam også CCS, og kuldioxiden pumpes ned i olieforekomster for at presse mere olie ud af disse.

Det gør man også i Norge. CO2 i vand bliver til kulsyre, som er med til at opløse de kalkformationer olien ligger i, så på den måde kan man få mere olie op.

Det væsentlige er, at maksimere de bevillinger der dirigeres i den enkeltes retning, samt at generere størst mulig tilfredshed, alternativt, mindske bekymringerne mest muligt, alternativt, formidle indtrykket af at gøre en forskel.

Taltrylleri og sniksnak bringer os en del nærmere mod målet, og vi har heldigvis knap 9 år til at hitte en billig løsning.

Hmmm, lad mig prøve at uddybe. PtX handler basalt set om, at bruge elektrisk energi til at lave noget andet, eksempelvis et brændstof.

En stor tak til Stig Libori for den uddybende forklaring. NU forstår jeg den proces, som anvendes til at omdanne CO2 til et brændstof. Tak fordi du brugte tid til at forklare processen i detaljer og samtidig på en forståelig måde. Har ofte hørt om PtX. Nu ved jeg også hvad det er. I et ideelt laboratorie miljø er processen CO2 besparende. I den virkelige verden er der mange forhold som gør at CO2 regnskabet bliver mere end tvivlsomt.

Taltrylleri og sniksnak bringer os en del nærmere mod målet

Kommentar til # 18. Mon det nu også er det som du mener. Jeg er bange for at du er ironisk. Men ironi i debatter passer skidt sammen.

Du har helt ret: Succes'en afhænger af, om vi gør det ordentligt eller ej. Man har nu ret god "laboratoriekontrol" i kemiske virksomheder.

Der er naturligvis en masse problematikker, når det skal rykkes op i den enorme skala vi taler om....

Tak Stig for din fremragende forklaring (kl. 21.34) på anvendelse af den dannede ilt! - Jeg havde forstået det, før din uddybende forkaring!!!

Helt kort: når man brænder et brændsel i ren ilt, dannes der røg med en meget stor koncentration af CO2. Og derfor er det simplere/billigere af udføre CCS på denne røg end på alm. røg. Men hvis PtX skal udføres på land, skal både brint og ilt føres i land. Og så skal PtX-anlægget ligge tæt ved f.eks. til et kraftvarmeværk, der kører på træ, flis og ren ilt!

Men i alt bliver det mere indviklet end at benytte ganske almindelig atomkraft!

på den måde kan man få mere olie op

Jah, men det er faktisk et gasfelt, Sleipner, hvor man siden 1996 har fanget en del af dette felts meget CO2-rige gas og pumpet det tilbage i strukturen for at stimulere gasproduktionen. Mere her:

https://www.norskpetroleum.no/en/environme...

I september 2020 annonceredes et nyt stort projekt med en ordentlig portion offentlig støtte til et fuld-skala CCS-projekt, 'Longship', hvor tre olieselskaber (Equinor, Shell og Total) samarbejder om komponenten 'Northern Lights'. Der skal CO2 trækkes ud fra en cementfabrik og et affaldsforbrændingsanlæg i det sydlige Norge, hvorefter gassen fordråbes og transporteres med skib til en midlertidig opbevaringsstation, hvorfra det skal pumpes i en rørledning ud til slutlagring i en struktur ude i Nordsøen. Mere her:

https://electrek.co/2020/09/21/norway-worl...

Hvis vi skal holde vores temp stigning under 1,5 ˚C i 2100, så skal vi 6410 GT af vores CO2 udledning.

Paris aftalen tager hånd om ca 64 GT, frem til 2030.

Vi skal være MEGET dygtige hvis vi skal løse dette lille problem, og CCS er nok ikke en løsning der batter noget.

Vi kan også vælge at bygge noget der fungerer uden CO2 udslip, og som vi ved fungerer. Der skal bare bygges 2 atomreaktorer på ca 1000 MW, hver dag, de næste 30-40 år, eller 1000 vindmøller, eller 1.000.000 solpaneler hver dag.

PS. Den nyeste CO2-opgørelse fra Energistyrelsen viser, at når vi medregner den CO2, der udsendes fra de lande, vi henter en voksende mængde varer fra, så har vi kun reduceret CO2-udslippet med 25 % siden 1990 og ikke 37 %, som politikerne tror!.

Som du selv antyder - det hele er bogholderi. Hvad nytter det at stoppe med at producere beton i Danmark - hvis vi stadig bruger den samme mængde beton? Klimaet er ligeglad med hvor CO2 bliver udledt. I den sidste ende kan det føre til større udledninger f.eks. fordi det bliver produceret mindre effektivt og skal tarnsporteres længere. For beton skulle man istedet gennem produktudvikling og afgifter sikre at forbruget i DK faldt. Måske den danske producent så ikke havde en forretning men det e noget andet!

Michael: Ikke for at diskutere klimaændringerne helt forfra, men jeg vil stilfærdigt skrive, at selv om vi stoppede vores CO2-udslip staks (aldeles utopisk), så ville vi passere de berømte 1,5 graders temp.forhøjelse om nogle år. - Der er nemlig et stort "efterslæb" (tidsforsinkelse) i temp.stigningen. Så det, vi kæmper for, er at holde denne stigning under 2,0 grader. Det er MÅSKE realistisk?? Og selv dette kræver en langt mere målrettet indsats, end den, vi hidtil har set. - Du nævnte selv, hvor mange kernekraftværker, det kræver!

Men i alt bliver det mere indviklet end at benytte ganske almindelig atomkraft!

Tak for rosen. Hvor meget af Danmarks klimagasudledning tror du skyldes elproduktion, siden du fokuserer så meget på KK?

Vi kan også vælge at bygge noget der fungerer uden CO2 udslip, og som vi ved fungerer.

Kommentar til Michael Fos # 24. Du har fået 5 tommelfingre ned. Men det betyder ikke nødvendigvis at dit indlæg indeholder forkerte informationer. Men alligevel under jeg mig over det store behov som du mener der er for CO2 fri løsninger. Er det virkelig rigtigt at vi er så langt fra at kunne indfri klimamålene.

Jeg har regnet på Stig Liboris ide om at anvende den ved elektrolyse fremkomne ilt til forbrænding, så man kunne få ren kuldioxid ud af forbrændingsovnene.

Og fundet at 12 GW havvindmøller a 200 milliarder kroner med en gennemsnitsydelse på ca. 6 GW, vil række til fremstilling af 9,3 millioner ton ilt, der ved reaktion med kulstof kan blive til 13 millioner tons kuldioxid. Hvilket jo dog er en slat.

Med havvindmøllernes voldsomme variation bliver der dog ikke et uvæsentligt lagringsbehov for ilten, hvis ilten skal kunne leveres regelmæssigt. Faktisk et lagerbehov på ca. 600.000 tons ilt. Dette vil ikke være nogen enkel sag.

Ilten vil også skulle distribueres til forbrugerne, der er spredt over hele landet. Og den vil i hvert fald ikke kunne distribueres vha. naturgasnettet, så distribu-tionssystemet vil også løbe op.

Selv om CCS nok ville blive enklere med ren ilt i forbrændingsanlæggene, vil både investering og drift blive en betydelig omkostning.

Må jeg kort sagt anbefale, at folk med interesse for energiproduktion indhenter ordentlige oplysninger om omkostningerne ved atomkraft og holder op med at opføre sig som psykotiske børn sluppet løs i en legetøjsbutik.

For 200 milliarder kroner kunne man sagtens få 6 GW atomkraft, og så slap man for alle vindkraftens absurde følgeudgifter.

TEknologien har været kendt og anvendt i 90 år. Men jeg har aldrig hørt om, at nogen har baseret et pilotanlæg endsige et anlæg i teknisk målestok på noget så ustabilt som vindkraft. De anlæg, der har fungeret, fungerede med brint og kulmonoxid fremstillet ud fra kul, og iøvrigt med en energivirkningsgrad på ca. 25%. Skal man i stedet anvende kuldioxid fremstillet ved CCS, og brint fremstillet ved uforudsigelig og stærkt variabel vindstrøm kan man i det mindste hævde, at det strider mod al erfaring at et anlæg vil kunne stå færdigt om 10 år. Det strider iøvrigt også mod al erfaring, at en sådan proces skulle kunne fungere. Man kan ikke basere en industriproduktion på en ustabil strømforsyning. Og jeg vil gerne hilse og sige, at selv om man skulle forbinde alle Europas solceller og vindmøller til et fælles net, så ville man stadig ikke få en stabil strømforsyning.

Med havvindmøllernes voldsomme variation bliver der dog ikke et uvæsentligt lagringsbehov for ilten, hvis ilten skal kunne leveres regelmæssigt. Faktisk et lagerbehov på ca. 600.000 tons ilt. Dette vil ikke være nogen enkel sag.

Men det er jo en urealistisk beregning. Man ville i praksis vælge en strategi, hvor ilten føres direkte over i de procesanlæg, hvor den skal bruges. Det kan eksempelvis være anlæg til sintring, cementproduktion osv: Store anlæg, hvor det faktisk er realistisk, at sende den producerede CO2 i jorden.

I en kulstofklog økonomi, ville man også så vidt muligt undgå afbrænding af kulstof på tidspunkter, hvor der ikke foregår elektrolyse. Så eksempelvis elektrisk backupproduktion ville foregå med kulstoffrie brændsler (ammoniak eller brint), fordi man så bare kan bruge atmosfærisk luft.

KK løser ikke CO2-problemet, fordi langt størstedelen af Danmarks klimagasudledninger slet ikke har noget med elproduktion at gøre. Vi er nået så langt i den grønne omstilling nu, at vi skal se langt mere grundlæggende på, hvor det er klimagasserne kommer fra, og hvad der kan gøres ved det.

Danmarks elproduktion står pt for omkring 8% af Danmarks klimagasudledninger, og udledningerne fra elproduktionen falder hurtigt.

Store anlæg, hvor det faktisk er realistisk, at sende den producerede CO2 i jorden.

Her skal vi så lige huske på at det koncept ikke er pokkers populært hos geologer, slet ikke efter det nu er dokumenteret at "fracking" skaber jordskælv.

Her skal vi så lige huske på at det koncept ikke er pokkers populært hos geologer, slet ikke efter det nu er dokumenteret at "fracking" skaber jordskælv.

Det må du dokumentere. Jeg har ikke set nogen geologer, som har bekymringer i relation til at lagre CO2 i saltkaverner, og jeg kan ikke se relationen til fracking?

https://www.geus.dk/om-geus/nyheder/nyheds...

Og fundet at 12 GW havvindmøller a 200 milliarder kroner med en gennemsnitsydelse på ca. 6 GW, vil række til fremstilling af 9,3 millioner ton ilt,

...og derefter skal de skrottes?

Tidsangivelse i enheder er vigtigt.

Men det er jo en urealistisk beregning.

SHK excellerer i korrekte beregninger på urealistiske forudsætninger. Hvilket gør det totalt irrelevant, om beregningerne teknisk set er korrekte.

Vi har i flere år haft en diskussion kørende om hans beregninger på ellager, hvor han forudsætter, at hver eneste producert kWh pinedød skal lagres, uanset om det giver økonomisk mening. Alternativet - at opsætte lidt mere produktionskapacitet og rigtig meget mindre lager - kan/vil han ikke forholde sig til.

Så vidt jeg lige kan se, har han baseret sin beregning af brintlager på samme urealistiske forudsætning.

Imponerende så meget know-how der er i denne debattråd. Min subjektive konklusion: CO2 fangst er fint nok på papiret. Men i den virkelige verden dur det ikke. Eneste undtagelse er måske PtX som flybrændstof, samt ammoniak som brændstof til skibe. Ud over det er CO2 fangst spild af tid og især spild af penge. Politikere bruger CO2 fangst som et Figenblad, som de gemmer sig bag - i stedet for at være ærlige og oprigtige. Jeg har indset at Danmark vil mislykkes med at nå klimamålene på 70 % reduktion i 2030. Tror at vi lander på en 40 % reduktion - hvilket i sig selv er en betydelig og ret imponerende bedrift. Alle andre lande vil også mislykkes. Tror at den gennemsnitlige reduktion Worldwide vil lande på 15 til 20 % reduktion. Jeg kan hverken dokumentere eller underbygge disse tal --> Men jeg kan risikere at ramme meget tættere på de virkelige tal i 2030 end både politikere og de såkaldte "eksperter."

Vi nåede sådan set allerede 40% reduktion i 2020. Reduktionsmålene er i forhold til udgangsåret 1990.

Vi har i flere år haft en diskussion kørende om hans beregninger på ellager, hvor han forudsætter, at hver eneste producert kWh pinedød skal lagres, uanset om det giver økonomisk mening.

et eller andet sted har jeg regnet på mulighederne i at have 20 GWh pumped storage lager i Danmark. Jeg fandt, at det optimale var omkring 1900 MW turbinekapacitet, hvor lageret ville kunne reducere backupbehovet med omkring 1200 MW.

Vi nåede sådan set allerede 40% reduktion i 2020.

Hvor kan jeg finde den kilde som informerer om at CO2 udledningen ER reduceret med 40 % i 2020. Hvordan ser det så ud for de kommende 10 år ? Når jeg regner på tallene så har Danmark reduceret med ca. 1 % pr år fra 1990 til 2020 = 40 %. For de næste 10 år skal der reduceres med yderligere 30 %. Det giver 3 % pr år. Altså skal reduktionen 3-dobles i de kommende 10 år. Det bliver svært/umuligt, især når jeg ved at man altid starter med at plukke de mest lavthængende frugter først.

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fak...

Tallene for 2020 er ikke officielle endnu, men de vil vise, at vi nåede de -40% i 2020. Det kan jeg sige med ret stor sikkerhed pga covid19

Jeg beklager meget, at jeg havde forsømt at skriver "per år", da jeg beskrev hvor meget ilt man vile kunne få ud af en strømforsyning på 6 GW.

Jeg forestiller mig virklig ikke, at min anvendte forudsætning, at vind+solkraft +lager skal levere en konstant effekt, vil komme til at svare til virkeligheden. Og det har jeg vist heller alrig skevet. Jeg kunne også beregne, hvilke kapaciteter man ville få brug for, hvis ydelsen skulle have klaret forbruget i en eller anden tidsperiode, men naturligivs ikke i fremtiden. Det korte af det lange er, at der vil blive brug for meget store lagerkapaciteter af den ene eller den anden art, hvis elforsyningen skal klares af vind+sol, for slet ikke at tale om kravene hvis hele energiforsyningen skulle dækkes af vind + sol + bæredygtig biomasse. At problemerne, som foreslået af Allan Olsen, kan løses ved bare at bygge flere vindmøller, er naturligvis det rene sludder, hvilket Allan Olsen let ville kunne erkundige sig om ved f.eks. at google http://reo.dk/wp-content/uploads/H%C3%A5nd... og iagttge kurverne på side 4. Hidtil har vi kunnet trække på norske og svenske vandmagasiner. Men efterhånden som svenskerne fortsætter deres vanvittige lukning af velfungerende atomkraftværker og hele Europa kaster sig over vind og sol, vil der blive rift om at låne strøm fra vandkraftanlæg.

At problemerne, som foreslået af Allan Olsen, kan løses ved bare at bygge flere vindmøller, er naturligvis det rene sludder, hvilket Allan Olsen let ville kunne erkundige sig om ved f.eks. at google http://reo.dk/wp-content/uploads/H%C3%A5nd... og iagttge kurverne på side 4.

At du mener, at disse kurver modbeviser min påstand, viser egentlig blot, at du aldrig kommer til at forstå emnet godt nok til at kunne opstille nogle kvalificerede forudsætninger for dine beregninger.

Jeg har selv lavet beregninger, og disse er skam også baseret på fluktuerende elproduktion med perioder uden elproduktion. Men jeg har i modsætning til dig også forstået, at optimeringsrummet for lager og produktion har lidt flere frihedsgrader end du indbygger i dine beregninger.

Dermed bliver dine beregninger korrekte og ligegyldige, fordi du ikke har regnet på det rigtige scenarie.

Stig! - Du spurgte mig, om jeg tror, det er effektivt at erstatte vore kraftværker med KK? Ja, hvis du (som jeg) regner med, at varmepumper og elbiler får større og større anvendelse, så kan kernekraftværker både levere el, boligopvarmning og en stor del at transporten. Om PtX kommer til at køre, ved ingen, men det kører langt bedre med strøm fra kk end fra vind.

Jeg plejer at skrive, at to mellemstore kk på hver side af Storebælt kan levere 80-100 % af elektriciteten og halvdelen af boligopvarmningen. - Og hvis det ikke er nok, så bygger man to til. - Så er alle klimakrav opfyldt næsten til 2050.

Og til dem, der mener (korrekt), at de mange vindmøller står i vejen for 4-6 kk, så tænk lige på, at levetiden for vindmøller er 20-30 år, og det passer fint med at der går mindst 10-20 år, før de første kk leverer strøm til os danskere. Desuden kan vi godt leve med, at der kører et par tusind møller hist og her.

I 1. kvartal 2020 ydede vindmøllerne i østdanmark svarende til 50,4% af deres nominelle kapacitet. I 2021 tilsvarende 40,3% af deres nominelle kapacitet. Tallene for vestdanmark er tilsvarende 62% og 49,6% af den nominelle kapacitet. Kunne vi ikke få lidt mere konkret at vide om, hvordan Allan Olsen forestiller sig, at vi ved hjælp af vindmøller skulle kunne få en elforsyning der kan anvendes til at drive f.eks. en PtX fabrik?