Folketingets partier bør lægge stemmer til det fulde potentiale i regeringens Ptx-udspil om at få elektrolyseanlæg i størrelsesordenen 4-6 GW i gang til 2030.
Sådan lyder det fra brancheorganisationen Dansk Energi, hvor direktør Lars Aagaard dog understreger, at en sådan satsning, som vil gøre Danmark til det næstmest PtX-ambitiøse land i Europa, kun overgået af Frankrig, også indebærer forpligtelser.
For skal vi op på de 6 GW elektrolysekapacitet, som Dansk Energi håber, skylder politikerne også at forholde sig til, hvor strømmen skal komme fra.
For nylig var netop Dansk Energi blandt leverandørerne af regnestykker til Ingeniøren, som viste at Danmark allerede står til at komme i signifikant underskud af grøn strøm i 2030, selv med en meget mindre ambitiøs PtX-strategi.
»Det er en yderligere voldsom accelerering af udbygningen af vedvarende energi, der er brug for. Det følger jo af 70 procentsmålet. Skal vi levere den energi, som samfundet har brug for til mobilitet, industri og så videre, skal vi skifte fra sort til grøn hver gang vi smider noget olie eller gas på porten,« lyder det fra direktør Lars Aagaard.
»Beslutter politikerne sig for den her elektrolysekapacitet, skylder de også den tilsvarende VE-udbygning. Og de skylder jo mere. For de er også nødt til at sikre at det danske arbejdsmarked og de godkendelsesprocesser der er, kan servicere den udbygningstakt og at rammerne for udbygning af infrastruktur kan følge med. Så siger man A, skylder man ikke kun B, men C, D, E, F og G,« siger Lars Aagaard.
Også partner i den centrale konsulentvirksomhed EA Energianalyse, Hans Henrik Lindboe, var ude med riven i Ingeniørens nylige dækning af den store VE-manko i 2030.
Dengang stod han bag den højeste beregning af mankoen på hele 15,2 TWh, hvori var medregnet 3 GW elektrolysekapacitet, ikke op til 6 GW som i regeringsoplægget.
»Nu er der siden kommet ny havmølleaftale (på 2 GW, red.) og andre ting. Men hvis PtX-strategien skal blive til virkelighed, så lægges der yderligere pres på hurtig VE-udbygning,« skriver han til Ingeniøren.
Som Ingeniøren viste for nylig, vil det teknisk set ikke forhindre Danmark i at nå 2030-målet, hvis vi ikke får udbygget VE-kapaciteten tilsvarende, og er nødt til at importere strøm.
Ikke engang selv om noget af den importerede strøm er sort - den udledning påvirker nemlig ikke det danske CO2-budget, selv om det er den samme globale opvarmning, den bidrager til.
Men med PtX-produktion bliver det dobbelt sort, hvis det sker på importeret strøm. For der er et stort energitab i elektrolysen, som skal omdanne strøm og vand til den grønne brint, som kan bruges alene eller kombineres med CO2 til eksempelvis fremstilling af flybrændstof.
»Den vigtigste del er, at man sikrer en VE-udbygning, som faktisk kan trække det her. For gør man ikke det, risikerer man at få noget produktion, som bruger noget strøm, som kunne være brugt til at fortrænge fossil elproduktion,« siger senioranalytiker ved den grønne tænketank, Concito, Karsten Capion, som tidligere har arbejdet i Klimarådet.
»Worst case ender man i det, som i praksis er X-to-Power-to-X. Altså starter med at tage noget brændsel, smider halvdelen af energien væk for at lave strøm, og så smider halvdelen af det væk for at lave det om til brændsel igen,« siger Karsten Capion.
Over for ing.dk har Energistyrelsen tidligere afvist at regne på en VE-manko i 2030, fordi den ikke har fået politiske instrukser om hvor stor en andel af Danmarks totale strømforbrug, der til den tid skal være hjemmeproduceret grøn strøm.
Tilsvarende kendte styrelsen ikke det danske strømforbrug til den tid, ikke mindst på grund af at PtX-udbygningens hastighed har stået hen i det uvisse.
Derfor mener styrelsen også at efterspørgsel og udbud kan mødes senere end i 2030, hvilket har medført en vis fortørnelse fra branchen, ligesom også Klimarådet peger på at det er på kant med dets fortolkning af klimaloven.
Hos Dansk Energi sammenligner direktør Lars Aagaard dog de kommende års VE-forsyning kontra PtX-efterspørgsel med en slags markedsbaseret udgave af et slag bordtennis.
»PtX er nogle meget store produktionsenheder. Vi taler jo om en håndfuld eller lidt flere anlæg, som driver et meget stort elforbrug. De kommer i klodser. Og tilsvarende bevæger vi os - ud over organisk vækst af sol og landvind - på udbudssiden af grøn strøm ind i nogle ret store anlægsinvesteringer. Man bygger havvindmølleparker, og en ø med et antal parker,« siger Lars Aagaard.
»I den fremtid, som jeg ser for mig, er vi derfor i en evig ubalance. I nogle år vil vi have et overudbud af grøn strøm, og så sker der noget på efterspørgselssiden som bringer os i et underskud. Det bliver bare et vilkår, at det er sådan en slags bordtenniskamp,« siger Dansk Energis direktør.
Opdateret 16/12 15:40 med yderligere oplysninger og mere fra DE's direktør Lars Aagaard
