Dansk Energi: Nettab vil give alt for høje fjernvarmeregninger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk Energi: Nettab vil give alt for høje fjernvarmeregninger

Lavere elpriser giver dyrere fjernvarme fra de termiske kraftværker og fra affaldsforbrænding. Det skaber behov for en ny vurdering af, hvor fjernvarme i fremtiden er den billigste opvarmningsform, og hvor individuelle løsninger er billigere.

Det mener interesseorganisationen Dansk Energi, som organiserer de store energiselskaber. Den appellerer til, at klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) i forbindelse med de igangværende analyser af fjernvarmens rolle i energisystemet får skabt et overblik over, hvor det er billigst med fjernvarme, og hvor det er billigst for borgerne at anvende individuelle opvarmningsformer.

Læs også: Analyse: Endnu en havmøllepark truer kraftvarmens fremtid

»Vilkårene bliver markant ændret for fjernvarmen, og vi skal kun strikke kollektive fjernvarme-løsninger sammen, hvor det er bedre end individuelle løsninger. Ellers vil folk svigte de kollektive systemer og finde andre løsninger, og det er dårligt for de tilbageværende forbrugere i fælleskabet og for samfundsøkonomien. Derfor har både selskaber og myndigheder brug for nogle retningslinjer,« siger afdelingschef i Dansk Energi, Charlotte Søndergreen.

Hun tilføjer, at fjernvarme fortsat og langt hen ad vejen vil være fordelagtigt for forbrugerne. Men hvis fjernvarmen udbygges i områder, hvor forbrugerne er bedre stillet med individuelle løsninger, eller hvis fjernvarmen ikke har frihed til at producere varme til konkurrencedygtige priser, så kan det nemt få en selvforstærkende effekt, så forbrugernes opbakning til fjernvarmen svigter.

»Og det må ikke ske,« siger hun.

Varmetab koster

Det er især varmetabet i nettene, der isoleret set gør fjernvarmen til en mindre økonomisk løsning. Tab, som varierer meget fra net til net. Ifølge en opgørelse fra Dansk Fjernvarme, som Dansk Energi har bearbejdet, har 33 pct. af fjernvarmenettene et tab på mere end 20 pct., mens 3 pct. har et tab på over 30 pct.

»Der er meget stor forskel på tabene fra fjernvarmenet til fjernvarmenet, og derfor er der også stor forskel på, hvor konkurrencedygtig fjernvarmen er set i forhold til de individuelle løsninger,« siger hun.

Biomassefjernvarme vinder

Dansk Energi har sammenlignet selve energibalancen af fjernvarme på træflis med et individuelt træpillefyr. Desuden er fjernvarme via en stor varmepumper sammenlignet med en individuel varmepumpe. Organisationen regner kun på eksisterende fjernvarmenet, hvor hovedparten af kapitalomkostningerne allerede er afholdt.

Her fandt Dansk Energi frem til, at fliskedlens effektivitet kompenserede for fjernvarmens nettab (regnet som et gennemsnit på 25 pct.), og at fjernvarme på flis derfor kommer ud som vinder, når det gælder laveste energiforbrug. Ser man på omkostninger til investeringer, ligger de to løsninger imidlertid lige.

Varmepumperne spiller uafgjort

For varmepumperne viser analysen, at elforbruget til den store varmepumpe på fjernvarmeværket er højere end elforbruget på den individuelle, fordi den store varmepumpe skal producere tilstrækkeligt varme til at kompensere for nettabet.

Regnestykket med elforbruget medtager imidlertid ikke fordelen ved, at den store varmepumpe kan køre langt mere fleksibelt og således udnytte vindmøllestrømmen, når den er billigst. En betaling for dette vil komme den centrale løsning til gode.

Investeringsmæssigt er de individuelle varmepumper tre gange så dyre som varmepumpen på fjernvarmeværket.

»Man bør selvfølgelig supplere sådanne analyser med, hvordan de enkelte løsninger passer ind i det samlede energisystem, før man kan danne sig et overblik over, hvor det er smart at udbygge med fjernvarme, og hvor man skal stoppe,« siger Chalotte Søndergreen.

Hun tilføjer, at man jo også skal indregne, at fremtidens bygninger ikke har behov for særlig meget varme, hvilket også presser fjernvarmeløsningerne.

Hvor er naturgassen henne i jeres regnestykker?
»Selvom naturgasfyret fjernvarme vil være dyrere end de individuelle naturgasfyr på grund af nettabet, så er det ikke et realistisk alternativ for forbrugerne, fordi der ikke findes gasinfrastruktur til individuel forsyning i fjernvarmeområderne. Og vi regner ikke med, at det er forenligt med det langsigtede energipolitiske mål om at udfase de fossile brændsler at etablere ny gasinfrastruktur,« siger hun.

Dansk Energi fortsætter med at udarbejde analyser af den fremtidige varmeforsyning med udgangspunkt i et debatoplæg om en energistrategi gældende fra 2020 til 2035, som organisationen fremlagde før sommerferien.

Emner : Fjernvarme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et moderne hus isoleres med 300 - 400 mm isolering og varmes op til ca. 22 grader. Et fjernvarmerør isoleres med 50 - 100 mm isolering og varmes op til 90 - 120 grader! Kunne mere isolering være en løsning?

  • 2
  • 1

Spændende læsning!

De store ændringer i vores energisystemer i form af ændret energimix, bedre interconnections og mere intelligens i nettene mm. vil uundgåeligt have betydning for fremtidens valg af varmesystemer - det skal naturligvis med i myndighedernes analyser.

Vi har (vel siden oliekriserne i 70'erne) haft stort fokus på minimering af energiforbrug, men pludseligt aner man et paradigmeskifte: Vi skal til at bruge energien på det rigtige tidspunkt (også!). Endvidere vil det rigtige tidspunkt være afhængigt af de enkelte energibærere og deres indbyrdes påvirkninger. Hvornår er fjernvarme produceret med kombination af kraftværksvarme og vindmøllestrøm et bedre valg end en individuel varmepumpe, et par solceller på taget og en intelligent, automatisk styring af forbruget? Og hvilke betydninger har det for økonomien i parcelhuse, kontorbygninger eller lejlighedsejendomme?

Det bliver spændende at følge de næste 10 års udvikling i vores måde at bruge energi på.

  • 3
  • 0

Fjernvarme har så, hvis jordtemperaturen er +5 grader en temperatur differens på 85 grader. Et hus i -20 ( ekstrem tilfælle) en differens på 42 grader. Et hurtigt kik hos DMI over gennemsnits temperaturen for de koldestes måneder 2001-2010 giver +1 og altså en temperatur differens på blot 21 grader. Hvad varmelednings evnen for luft og jord så betyder har jeg ingen forstand på.

  • 0
  • 0

Fjernvarme har peaket. De nye huse er så velisolerede at de stort set ikke behøver ekstra opvarmning ud over varmt vand og de 2-8 dage om året hvor det er rigtigt koldt. Det er lige ved at man kan klare det med ren elvarme!

  • 2
  • 1

Det er vigtigt at samfundet fortsætter med at understøtte både fjernvarmesystemer og omlægning til vedvarende energi. Det gøres bedst ved en kombination af elpatroner/varmepumper i fjernvarmeværkerne og en moderat forhøjelse af tilskuddet til landvindmøllestrøm, så vi undgår, at udbygningen af disse går i stå. I løbet af 5-10 år vil vi have en stærk og bæredygtig elforsyning, og en fortsat velfungerende fjernvarmeforsyning, overvejende baseret på strøm.

  • 0
  • 1

Og hvordan skal vi så komme af med vores affald hvis vi ikke forbrænder det og udnytter energien? Lave flere lossepladser?

De to fjernvarmesystemer jeg har haft kontakt med har været baseret på affaldsforbrænding i et eller andet omfang.

Efter liberaliseringen af den private husholdnings-affald ryger den til udlandet, og vi må importere fra udlandet for at have nok til vores affaldsforbrændinger.

Det er ikke i affaldsforbrændingen vi skal søge begrundelsen for bevarelsen af vort fjernvarmesystem ....

  • 2
  • 0

Når man regner varmetab gennem isolering på rør, så bruger man ln(Do/Di) - altså er det diameterforholdet der betyder noget, og ikke den absolutte tykkelse på isoleringen.

Desuden løber der en meget stor varmemængde gennem et fjernvarmerør ifht. overfladearealet. Pga. den logaritmiske sammenhæng mellem isoleringstykkelse og varmetab, får man ikke meget ud af nogle ekstra cm isolering, som til gengæld ville forøge volumenet af isolering drastisk.

Desuden findes der for cirkulære rør en optimal isoleringstykkelse, hvor varmetabet er mindst. Det er fordi, at hvis man forøger tykkelsen over en vis grænse, så trumfer effekten af større overflade effekten af mere isolering (som er saboteret af den logaritmiske sammenhæng). For et dårligt isoleringsmateriale som kobber (!) er denne optimale tykkelse meget lille. For gode isoleringsmaterialer er den meget høj.

I mange tilfælde ville det give bedre isolering at gøre det vandførende rør mindre og med mindre godstykkelse! Men her er man også underlagt nogle skrappe fysiske forhold, som gør, at selv små reduktioner i indre diameter får tryktabet til at stige enormt. For en given flowmængde er tryktabet omvendt proportionalt med indre diameter i 5. potens!

PS. Indlægget jeg svarer på er et klassisk eksempel på ingeniører, som udtaler sig som om de tror, at andre ingeniører - inden for et fagområde de ikke har forstand på - er nogle idioter. Det er sjældent tilfældet i praksis.

  • 10
  • 0

Et moderne hus isoleres med 300 - 400 mm isolering og varmes op til ca. 22 grader. Et fjernvarmerør isoleres med 50 - 100 mm isolering og varmes op til 90 - 120 grader! Kunne mere isolering være en løsning?

Langt størstedelen af året er fremløbstemperaturen 60-70 grader.
Merinvesteringen i ekstra isolering beregnes løbende og p.t. er den anvendte isoleringstykkelse på fjernvarmerør den økonomisk mest rentable.
Det bør også bemærkes at isolering i huse normalt har en lambda 0.37-0,39, hvor den ved PUR skum i fjernvarmerør har en lambda 0,21-0,24

  • 2
  • 0

Fjernvarme har peaket. De nye huse er så velisolerede at de stort set ikke behøver ekstra opvarmning ud over varmt vand og de 2-8 dage om året hvor det er rigtigt koldt. Det er lige ved at man kan klare det med ren elvarme!

Det er så noget du tror !
For det faktiske varmebehov for almindelige lavenergihuse er godt 50 % højere end energirammen.
Og opvarmning af brugsvand udgjorde tidligere typisk 30 % af det samlede varmeforbrug, hvor det ved nyere lavenergihuse nærmer sig 50 %
Vi er altså i den eksisterende boligmasse endnu meget langt fra at kunne undvære en opvarmningskilde.

  • 1
  • 0

Jeg er netop flyttet ind i et 2020-hus, hvor vi har valgt at opvarme med fjernvarme.
Her efter det første halve år kan jeg bekræftige, at over halvdelen af vores fjernvarmeforbrug går til varmt vand. Varmeberegningerne ser ud til at holde - men vi vælger også at have 20 grader C om vinteren og ikke 22 grader C indenfor.
Vi overvejede en ren el-løsning. Altså varmepumpe suppleret med el-gulvvarme. Dette ville være til stort set samme pris - den billige fremvarme i Århus taget i betragtning - hvis og kun hvis man vælger at have en komforttemperatur på 20 grader C. El taber ved et ønske om 22 grader C. De ekstra grader på de koldeste dage om vinteren gør en enorm forskel, så her batter det om de sidste kWh koster 50 øre eller 2 kr.
Havde vi ikke fået rabat (halv pris) på de faste omkostninger på fejrnvarmeabonnementet, så havde vi ikke valgt fjernvarme. Rabatten er rimelig nok, da 2015 (og bedre) huse ikke kræver så mange Watt på de koldeste dage som ældre huse. Kraftværket skal altså ikke dimensioneres helt så stort til nye huse.

  • 3
  • 0

Jo, men jo større en procentdel af varmeforbruget, der går til at opvarme brugsvand, des ringere en forretning er fjernvarme vel?

Hvorfor trække rør ud til Lars Tyndskids Mark og bruge energi på at pumpe vand igennem den, hvis aftagerne dybest set kun har brug for energien to gange i døgnet: morgen og aften?

Så må det da være langt bedre ræson i et forsyne husene individuelt med strøm, eventuelt med en akkumulatortank skudt ind i kredsløbet, så man kan varme vand, når strømmen er billigst?

  • 2
  • 0

Det kunne man godt tro, men der er en mere jævn fordeling over et sommerdøgn end du skriver.
Det der er helt afgørende også er at variationen over året er meget lille.
Fjernvarmerørene kan dimensioneret meget små til lavenergibebyggelser.
Som det tidligere er nævnt er forbrugerne generelt en hel del over det beregnede.
Dog godt at høre ar der også er eksempler på det modsatte i Århus.

  • 0
  • 0

Det kunne man godt tro, men der er en mere jævn fordeling over et sommerdøgn end du skriver.
Det der er helt afgørende også er at variationen over året er meget lille.
Fjernvarmerørene kan dimensioneret meget små til lavenergibebyggelser.
Som det tidligere er nævnt er forbrugerne generelt en hel del over det beregnede.
Dog godt at høre ar der også er eksempler på det modsatte i Århus.

  • 0
  • 0

Tja - hvis 40 til 50 cm til overkant af fjernvarmerøret er frostfri dybde, så graves fjernvarmerør ned i frostfri dybde. For det er det, der pt. sker mellem Grevinge og Herrestrup, hvor de gamle fjernvarmerør skiftes til nye med 2 rør i samme isolering.

  • 0
  • 3

Det er mere reglen end undtagelsen at fjernvarmerør ligger i 40 - 50 cm dybde, det er også frostfri dybde, ledningstabet holder det frostfrit.

  • 0
  • 2

Dansk Energi har beregnet at en fliskedel er mere ENERGI EFFEKTIV, end en varmepumpe.
COP for. flis 1,25 ??
Det kan de fleste moderne varmepumper da vist godt slå.

I følge Vattenfall kan de få det samme ud af træ som kul i Nordjyllandsværket eller omkring 45 % el.

Hvis varmepumper i boligmassen som tredobler strøm til varme i halvdelen af tiden bruger vindstrøm og resten af tiden strøm fra Nordjyallndsværket, så har 1 Mwh flis afsat 2,7 Mwh i boligmassen som varme, hvor møllerne har afsat 0,45 Mwh i varmepumpen.

Hvis en stor varmepumpe virker ved cop 3 og en fliskedel virker på varmeværket ved en by som har 25 % tab i nettet og flisen yder 10 % ekstra fordi den udkondenseres. Hvis kedel og varmepumpe producerer halvdelen hver.Varmepumpen forbruger 0,45 mwh møllestrøm. Samlet afsætter denne løsning 1,89 Mwh varme i boligerne.

Men det er jo langt fra det virkelige billede, da der jo af gode grunde er et varmebehov i Ålborg når den individuelle varmepumpe skal yde varme.

Hvis 1 Mwh træ i Nordjyllandsværket yder 40 % el, når værket skal yde fjernvarme til Ålborg, og tabet i et stort fjervarmenet som Ålborg er 20 %. Og det antages at den individuelle varmepumpe forbruger 0,50 MWh el fra møller, så den stadig forbruger 0,9 Mwh el.

NU afsætter varmepumpen stadig 2,7 Mwh i boligen og NOrdjyllandsværket afsætter nu 0,4 MWh i boligerne i Ålborg efter der tabes 100 Kwh i fjernvarmenettet. Altså samlet 3,1 Mwh brugbar varme mod kedelløsningen og en central varmepumpe som kun kunne yde 1,89 Mwh.

Og flere og flere individuelle varmepumper vil netop efterspørge den strøm som nordjyllandsværket kan yde af brændsler når Ålborg har behov for fjernvarme.

  • 0
  • 2

Vi er altså i den eksisterende boligmasse endnu meget langt fra at kunne undvære en opvarmningskilde.


Präcis - Peaket!

Her i Lund bygger man så mange nye, velsisolerede, huse at behovet for fjernvarme forventes at väre faldende i fremtiden. Det giver ingen ökonomisk eller teknisk mening at tilslutte et nyt hus til fjernvarme når det årlige forbrug er omkring 10000 kWh. Svenskerne bygger efter et forbrug på cirka 45 kWh/m2/år for El+Opvarmning.

På nogle af "de gamle huse", blandt andet mit, ligger forbruget typisk mellem 75-106 kWh/m2/år. mange af de huse körer stadigväk med rent elvarme. Her kan man hurtigt halvere forbruget ved at installere en varmpumpe.

De "gamle" huse ligger på 160-300 kWh/m2/år, her er der ikke meget at göre andet end at betale hvad det nu engang koster at have sådan et hus - eller rive dem ned. Mange af de dyre huse er ikke särligt charmerende serie-byggeri fra 1950'erne så det kommer til at ske med tiden, tror jeg.

Både elselskaberne og fjernvarmen skal forvente at indtjeningen falder i fremtiden. Det er jo ikke så hyggeligt hvis man er 5 år inde i et 30 års lån til udbygning af kapaciteten. Det er måske derfor de render til politikerne for at finde nye aftagere til deres produktion ;-)

  • 0
  • 2

Som supplement til Frithiof´s bemærkninger kan jeg supplere med at gennemsnittet for danske boliger nok ligger omkring 125 kWh/m2, hvis man ser ud fra SBI´s tal og opgørelser fra "6-byerne"
Men man ser også gangske tydeligt at varmesalget over de sidste 5 år ikke er faldet !
Varmeleverancen til nettet er faldet jævnt, men varmesalg pr. m2 eller pr. måler er stort set konstant.
Altså som jeg tidligere skrev, så er vi meget langt fra at kunne undvære en opvarmningskilde.
Og når nye lavenergihuse, så tilmed bruger 50 % mere end energirammen foreskrivet, så skal vi nok til at fokusere mere på adfærd end på byggeteknik.

  • 4
  • 0

Og når nye lavenergihuse, så tilmed bruger 50 % mere end energirammen foreskrivet, så skal vi nok til at fokusere mere på adfærd end på byggeteknik.

Naturligvis er det bedst at bygge plus huse når man bygger nyt. Men der er også grænser for hvor langt man optimere den eksisterende boligmasse.
Men adfærd har virkeligt meget at sige i begge tilfælde. Som tommelfingerregel koster hver grad ~5% ekstra i forhold til basis på 20 grader.
Så der er meget stor forskel om du har de normale 20 grader, eller du skruer op på 22 eller 24 grader.
Eller som flere i min omgangskreds holder ~16-18 grader i de rum man ikke sidder stille i og 18-20 grader i opholdsrum. Adfærd betyder virkeligt meget for hvor meget energi der bruges.

  • 1
  • 0

Lige tilbage til ovennævnte: Forskellen på overfladen af bygningen og overfladen af rørenes isoleringen i jorden er, at husets vægge og tag grænser til den friske luft og vind, der sørger for hele tiden at lede varmen væk og erstatte den opvarmede luft med frisk kold. Rørene i jorden er omgivet af sand, der er en glimrende isolator. Tørt sand har en lambdaværdi på under 0,3 vådt sand op til det 10-dobbelte. Hvis ikke rørene ligger under grundvandsspejlet er værdien for tørt sand relevant for sandet nærmest røret. Da jeg var barn behøvede genboen aldrig rydde sne. I dag kan jeg se, at sneen smelter marginalt hurtigere over varmerørene. Det relative tab er naturligvis afhængigt af forbrug pr. løbende meter rør. Dvs. det er større i parcelhusområder end i city, større i landområder end i by. Overdimensionerede rør er dyre i tab - derfor betyder behov for høj effekt noget. F. eks. er varmevekslere (frem for varmtvandsbeholdere) og natsænkning med til at øge effektbehov.

  • 2
  • 0

@Niels Hansen

Læs lige hvad Peter Madsen skriver !
"det relative tab er naturligvis afhængig af forbrug pr løbende meter rør"
Hvilket er en helt korrekt formulering !
Det relative tab angives normalt i %
Og er i ekstreme tilfælde helt op til 50 % ved dårligt dimensionerede net med lav varmetæthed, og helt ned til 3-4 % ved transmissionsledninger med høj belastning.

  • 2
  • 0

@ Flemming Ulbjerg. Der tænkes ikke på noget konkret projekt, blot på at man "forhøjer" flisens
energiindhold ved at kondensere røggassen. Lidt det samme, som da man solgte gaskedler med COP
1,15 , altså øvre brandværdi.
Dengang fjernvarme var spildvarme, var ledningstabet uden betydning. De større byer med kraftværker
fik fjv., medens landdistrikterne aftog el delen. Enten som direkte varme eller via varmepumpe, hvilket
gav gode driftsbetingelser på kraft- varmeværket.
I slut 70-erne blev det politisk bestemt at den forsile gas i nordsøen skulle udnyttes. Først var det meningen at den skulle til kraftværkerne, men de ville ikke have den, for de var netop omstillet til kul og
gassen var for dyr. Følgelig blev landet kulegravet og gasrør udlagt. Gassalget var meget lavt, trods
tilbud om gratis omstilling incl. kedel og installation og meget gas blev afbrændt på nordsøen.
Gasselskaber gik konkurs, eller skulle tilføres gigantiske beløb for at overleve.
Da den forsile gas blev omdøbt til naturgas og der samtidig blev indført en olieafgift, "vendte" folkestemningen og så fik vi barmarks værker, som miniature kopi af de store værker. Blot med den forskel at varmedelen var den økonomisk bærende part og at elsalg skulle dække anlægsomkostning
og stærkt undervurderede ledningstab.
Blot et eks. på hvad der sker når man blander politik og energi sammen og så er solceller og vindmøller ikke nævnt.

  • 2
  • 0

Ok.
Mange varmeværker arbejdet helt eller delvist at udfase naturgas.
Lovgivningen lægger foreløbigt grænser for anvendelsen af biomasse i stedet.
Derfor er det ting som store solvarmeanlæg, optimering af kedler og motoranlæg ved implementering af absorptionsvarmepumper og evt senere eldrevne varmepumper, der arbejdes med nu.
Denne kombinationen giver resultater både i form af lavere varmeregning til forbrugerne og en kraftig reduktion af naturgasforbruget.
Sådanne projekter er under forberedelse flere steder.
Jeg er faktisk af den opfattelse at vi med stor fordel kan beholde naturgas til kraftvarme, som backup for vindkraft.
På lang sigt kan naturgas erstattes af grøn gas. ( opgraderet biogas for eksempel ).

  • 1
  • 0

Der er mange fortalere for centrale varmepumper på varmeværkerne, og umiddelbart lyder det besnærende.
Jeg savner bare en vurdering af hvor disse centrale varmepumper skal pumpe varmen fra. Et parcelhus kræver nogle hundrede m2 have, så hvor meget areal kræver en sådan central varmepumpe?

  • 0
  • 0

Der er jo lige spørgsmålet.
Det bliver næppe som jordvarme, som det kendes fra parcelhusene.
Mulige kilder er:
- røggaskondensering fra kedler og motorer.
- nedkøling af solfangere.
- grundvand
- havvand
- fjernkøling
- geotermisk varme
Og sikkert mange flere

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten