Dansk Energi: Højere elpriser på vej

Siden starten af året er verdensmarkedsprisen på 1 ton kul fordoblet fra 295 kroner til 496 kroner pr. ton 1. oktober 2016.

Samme høje pris betalte man tilbage i februar 2013, men siden styrtdykkede prisen og nåede altså sit laveste niveau tidligt i 2016.

Læs også: Analyse: Kongen af billig energi er stadig kul

Det skriver elsektorens brancheforeningen Dansk Energi i sit nyhedsbrev og peger på, at eftersom vi stadig bruger kul til elproduktion i Danmark - blandt andet når det er vindstille - så vil det også få elprisen til at stige.

Læs også: Ombygget Studstrupværk kan nu køre 100 pct. på træpiller

»Når kulprisen stiger, hives elprisen med op. Det er trist for kunden, fordi det betyder lidt højere elpriser. Men for den grønne omstilling er det en god nyhed«, siger adm. direktør Lars Aagaard.

Støtten til grøn el falder

Aagaard mener, at når kulprisen stiger, vil det gøre investeringer i vedvarende energi mere attraktivt, samtidig med at den offentlige støtte til den vedvarende energi vil falde som følge af den måde, vi har indrettet vores nuværende PSO-system på. Altså at en høj el-markedspris på el medfører en lav PSO-tarif og omvendt.

Læs også: Energieksperter: Hold fast i PSO-støtten

Årsagen til prisstigningen skal ifølge konsulent Karsten Capion fra Dansk Energi findes i KIna, som står for halvdelen af verdens forbrug af kul og samtidig er storproducent.

Læs også: Kina lukker kraftværker - og kulindustri vokser

»Kina har skruet 10 pct. ned for deres kulproduktion, og selvom de samtidig har reduceret deres kulforbrug med 5 pct., så har de øget importen og dermed verdensmarkedsprisen på kul,« siger han.

Ifølge Karsten Capion forventer markedet dog, at priserne vil falde en anelse igen:

Miner i mølpose åbnes igen

»Markedet forventer, at prisen vil dykke til 430 kroner næste år og 390 kroner pr ton i 2018, fordi kulproducerende lande vil åbne miner, som de tidligere har lagt i mølpose på grund af en lav kulpris,« siger han.

Læs også: Kina dropper nye kulminer de næste tre år

Adm direktør Lars Aagaard mener også, at en højere elpris er med til at sikre forsyningssikkerheden:

»Elprisen er i dag så lav, at det er svært at tjene penge på at drive kraftværker. Hvis det fortsætter, vil det føre til, at flere kraftværker lukker – og så står vi potentielt og mangler kapacitet, når det er mørkt og koldt og vindstille,« siger han og mener derfor, at det er fint, hvis prisen på kul og dermed el finder et sundt niveau.

Læs også: EU-Kommissionen anerkender behov for standby-kraftværker

Spotmarkedsprisen på el på det nordeuropæiske elmarked ligger 14.oktober kl 14 på 23 øre pr kWh.

Til sammenligning lå spotmarkedsprisen den 14. februar kl. 14 på 13 øre pr kWh.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad kan vi dog bruge spotmarkedsprisen til - uden at lægge afgifter osv. på ? Er PSOen ikke progessiv / degressiv ?

  • 0
  • 4

@Flemming Ulbjerg Artiklen handler om stigende el-priser med udgangspunkt i stigende kulpriser. Derfor mener jeg det er relevant at få belyst hvordan det så igennem på leveringsprisen - og med udgangspunkt i det svar - altså for henholdsvis industri og private (er der andre grupperinger med afvigende afgiftsstruktur.?).

Spørgsmålet er ikke retorisk - jeg har bare en modvilje mod oplysninger, som ikke umiddelbart kan omsættes til den hverdag vi lever i. Og det kan spotprisen ikke.

P.S.: og når vi nu taler om "hverdag", så mangler der OGSÅ oplysning om kulprisen er bedste pris på kajen i Danmark, eller en fiktiv pris ved mineskakten i e.g. Australien. Den lave oliepris kunne jo via fragtraterne reducere prisstigningen - jeg ved ikke om transportomkostningen er $1, 10 eller 100 per tons kul.

  • 2
  • 2

Spørgsmålet er ikke retorisk - jeg har bare en modvilje mod oplysninger, som ikke umiddelbart kan omsættes til den hverdag vi lever i. Og det kan spotprisen ikke.

Og hvilken slutbrugerpris skulle de så refererer til? Man kan naturligvis vælge en gennemsnitsfamilie med et forbrug på 4.000 kWh/år, så varierer prisen kun fra 206 øre/kWh til 294 øre/kWh alt efter hvilket selskab jeg vælger at købe min energi ved (Se: http://elpris.dk ) og om man ser på kampagnetilbud der kun gælder i 3 måneder, eller om man regner med længerevarende fastlåsning af prisen... Men da prisen også varierer alt efter hvilken landsdel man bor i, så kan man slet ikke bruge den valgte pris til noget som helst... Og der ud over så betyder en ændring af kulprisen intet, da prisen i Danmark primært fastsættes af niveauet i Norge, Sverige og Tyskland...

Endnu sjovere bliver det når man regner med at PSO modvirker ændringen, så forbrugerne ikke oplever nogen ændring i sidste ende, i stedet bliver det til en politisk diskussion da støtten til vind bliver mindre... Men det kommer vi ikke til at mærke til i fremtiden, hvis Venstre får held med at få PSO'en over på finansloven...

Jeg vil våge den påstand at Cobra-kablet til Holland og Viking-kablet til England får større betydning for spotprisen i Danmark, end en fordobling af kulprisen får..

  • 9
  • 0

Og hvor stor en andel af brændslet er så kul i Danmark - fandt følgende graf:

Når kulkraftværkernes omkostninger stiger, så vil matchningen af køber og sælger i Nord Pool Spot oftere vælge en anden leverandør fra f.eks. Sverige eller Norge, hvor der kun er en ganske lille kulkrafts-andel.

Så prisstigningen i Danmark bliver i nogen grad kun en sekundær effekt, efter at prislejet omtrent i hele Nord Pool Spot har justeret sig til de nye omkostninger.

Så man kan vel kun glæde sig over at kulkraften bliver mindre konkurrencedygtig.

  • 3
  • 0

Så prisstigningen i Danmark bliver i nogen grad kun en sekundær effekt, efter at prislejet omtrent i hele Nord Pool Spot har justeret sig til de nye omkostninger.

Så man kan vel kun glæde sig over at kulkraften bliver mindre konkurrencedygtig.

Helt sikkert. Der vil i Danmark ske et mindre ryk væk fra kul, over mod gas. Om der også sker et ryk mod mere el fra Norge og Sverige er jeg ikke så sikker på. Det afhænger jo af nedbøren og om der er uudnyttet konventionel kapacitet til rådighed. Selvom prisen på kul stiger, så er el fra kulfyret Kraftvarme stadigt billigt.

  • 1
  • 0

Jeg vil ikke gætte eller spå, men blot se på hvordan forbruget er i hhv Norge, Sverige og Danmark. Her er en god oversigt over elproduktionen hos vores nærmeste naboer. http://www.svk.se/drift-av-stamnatet/kontr... Norge skiller sig ud, da deres elproduktion er næsten ren hydro. Sverige har en meget konstant basisproduktion af atomkraft, og Danmark har en meget varierende produktion af termisk og vindkraft. Man kan sige at vi ligger lige i smørhullet, og derfor kan prale af vores vindkraft, selvom det ikke gik uden nabohjælp.

  • 5
  • 6

Og hvor stor en andel af brændslet er så kul i Danmark - fandt følgende graf:

http://www.energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE...

Se https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...

Der havde ikke være brug for at brænde kul i de danske kraftværker hvis man havde udnyttet brændslerne ordentlig.

Der forbruges i 1014, 110 Pj el og møllerne producerede 47 Pj.

I de danske kraft- og varmeværker brændes over 100 Pj brændsler som ikke består af kul. Denne brændselsmængde kunne uden problem producerer den strøm landet har brug for uden at brænde kul.

  • 0
  • 8

Det er de samme 3-4 tal, som du bliver ved med at køre rundt i eller med.

Jeg er kommet til at tænke på, hvorvidt noget af din forvirring eller måske ligefrem dit standpunkt hænger sammen med, at du ikke er klar over, at der er forskel på hvorledes Energistyrelsen opgør bruttoenergiforbruget, når der er tale om hhv. vindkraft (og vandkraft for den sags skyld), hhv. forbrug af brændsler, der brændes i en kedel med en eller anden virkningsgrad?

Jeg citerer, fra Energistyrelsens pressemeddelelse, hvormed man den 15. aug. 2016 oplyste, at 'energiforbruget steg i første halvår af 2016:

"Det faktiske energiforbrug steg 1,2 pct. i første halvår 2016 sammenlignet med første halvår 2015. Stigningen i forbruget i første halvår af 2016 dækker over, at forbruget af olie og kul steg henholdsvis 0,3 pct. og 10,0 pct. sammenlignet med samme periode året før. Samtidig er forbruget af naturgas og vedvarende energi i første halvår 2016 reduceret med henholdsvis 0,7 pct. og 4,8 pct. "

og her kommer den vigtige: "Faldet i vindkraftproduktionen bidrager til stigningen i samlede energiforbrug, da vindkraft alene indregnes med den producerede el, mens el produceret på termiske kraftværker (med kul, gas og biomasse) også afstedkommer et konverteringstab, der medregnes i opgørelsen af energiforbruget."

Ja, jeg spørger bare...

  • 7
  • 0

og her kommer den vigtige: "Faldet i vindkraftproduktionen bidrager til stigningen i samlede energiforbrug, da vindkraft alene indregnes med den producerede el, mens el produceret på termiske kraftværker (med kul, gas og biomasse) også afstedkommer et konverteringstab, der medregnes i opgørelsen af energiforbruget."

Det er da sådan at netop vindkraften opgøres som et brændsel i statistikken på linje med det brændsel som tilføres kraftværkerne hvor der netop er et konverteringstab. Der er jo ingen konverteringstab ved det 'brændsel' som vindmøllerne afsætter. Eller det er jo ikke særlig meget strøm som skal produceres ud over det møllerne og udlandet afsætter, og så forekommer det netop forkert at opgøre møllestrømmen som et brændsel når det er relativt lidt rigtig brændsel som ville medgå til at producere resten af landets behov for strøm.

  • 0
  • 7

Du glemmer altid at der også er tab i transformatorer m.m. i elnettet http://www.energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE...

Nettabet spiller ikke ind på forholdet: når brændselsforbruget opgøres som input til kraftværkerens el-produktion så vil det selvsagt give et tab når brændslerne omsættes i kraftværket til strøm.

Derimod når når møllernes produktion opgøres som et brændsel så giver det ikke noget tab når møllerne afsætter strømmen i nettet.

  • 0
  • 7

Du glemmer altid at der også er tab i transformatorer m.m. i elnettet http://www.energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE...

Mht. nettabet så er det jo netop i Danmark relativ stort fordi de danske kraftværker i mange driftstimer producerer strøm som ikke er brugbar i Danmark og derfor skal det eksporteres til udlandet for så senere at skulle importeres og dermed er der et betydelig konverteres tab via de forskellige niveauer i højspændingskablerne og HVDC-forbindelser til/fra udlandet.

For det første var der meget vundet ved at kraftværkerne ikke overproducerede og kun producerede den strøm der er brug for i Danmark, som ville nedsætte tabet i el-nettet betydelig, og herunder at der var mulighed for at aftage meget af den billige udenlandske strøm som de danske kraftværker ikke kan producerer til de lave priser som udlandet tilbyder til.

  • 0
  • 6

Mht. nettabet så er det jo netop i Danmark relativ stort fordi de danske kraftværker i mange driftstimer producerer strøm som ikke er brugbar i Danmark og derfor skal det eksporteres til udlandet for så senere at skulle importeres og dermed er der et betydelig konverteres tab via de forskellige niveauer i højspændingskablerne og HVDC-forbindelser til/fra udlandet.

@Niels Du er ikke enig med Energinet.dk. (Det plejer du jo heller ikke at være) De udtaler " Stor udveksling med udlandet og stor transit giver store nettab, bl.a. i HVDC-forbindelserne" Hvilket du kunne se af det tidligere fremsendte link. http://www.energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE...

  • 3
  • 0

Du er ikke enig med Energinet.dk. (Det plejer du jo heller ikke at være) De udtaler " Stor udveksling med udlandet og stor transit giver store nettab, bl.a. i HVDC-forbindelserne" Hvilket du kunne se af det tidligere fremsendte link. http://www.energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE...

JA stor udveksling med udlandet giver stort tab i el-nettet. Stor overproduktion af strøm fra Danske kraftværker som der ikke er brug for i el-nettet giver selvsagt større udveksling med udlandet. ELler først produceres strømmen så sendes den til udlandet og senere når så det ikke er belejliget at producere strøm fra danske kraftværker så importeres den.

Men vel nok vigtigst at den strøm som er på transit gennem landet er så billig at vi med fordel kunne bruge den selv i stedet for at bruge miljøbelastende brændsler på at producere strøm til spotpris.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten