Dansk Energi: Elbiler og varmepumper er vejen til 2030-klimamål
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk Energi: Elbiler og varmepumper er vejen til 2030-klimamål

Illustration: Pixabay

En halv million elbiler og masser af varmepumper spiller hovedrollen i et bud fra brancheorganisationen Dansk Energi på, hvordan Danmark kan nå sit EU-klimamål i 2030 på den mest omkostningseffektive måde.

Buddet findes i brancheforeningens digre rapport, Lad Energisektoren løfte Danmarks klimaindsats, som blev offentliggjort i sidste uge.

Læs også: Skrivebordsøvelse kan klare 80 procent af Danmarks klimamål i 2030

De foreslåede initiativer kan tilsammen levere halvdelen af de reduktioner, som Danmark er blevet pålagt i perioden 2021-2030, hvor vi skal reducere drivhusgasudledninger udenfor kvotesektoren, dvs. i landbrug, opvarmning og transport, med 39 pct. i 2030 i forhold til 2005-niveau. I hele tal omkring 14 mio. ton.

Den anden halvdelen klares med ét af de to nye mekanismer, nemlig LULUCF, der omfatter kulstofoptag i skov og marker.

Opfylder flere mål

Elbiler og individuelle varmepumper klarer det dog ikke alene.

Også biogas til tung transport, store varmepumper i fjernvarmen og energibesparelser i industrien skal bidrage til planen, hvor initiativerne er udvalgt efter, hvor man får mest CO2-reduktion for pengene.

Ifølge Dansk Energi er fidusen, at elbiler og varmepumper i husene både kan fortrænge olie, naturgas og benzin/diesel i de ikke-kvoteomfattede områder, som klimamålet handler om.

Og samtidig kan de medvirke til at opfylde regeringens 50 procents VE-mål samt målet om uafhængighed af fossile brændsler i 2050.

Læs også: EU skal arbejde hårdt for at nå klimamål i 2030 og 2050

Samlet set ligger de samfundsøkonomiske omkostninger ved pakken af grønne tiltag, som Dansk Energi har analyseret sig frem til, altså på 1,5 mia. kroner i perioden 2021-2030. Det kalder organsationen en ’rimelig samfundsøkonomisk omkostning’.

I samfundsøkonomiske beregninger ser man på, hvad der kan betale sig for samfundet og medtager ikke afgifter og skatter, som påvirker økonomien for den enkelte familie eller det enkelte selskab.

I regnestykket er heller ikke medregnet omkostninger til virkemidler – til for eksempel skrotningspræmier til oliefyr.

Moderat og robust pris

Ifølge afdelingschef for Produktion og Analyse hos Dansk Energi, Stine Leth Rasmussen, er det eksakte tal dog behæftet med stor usikkerhed.

Det skyldes dels, at selve reduktionsmængden kan ændre sig og blive enten større eller mindre end de 14 mio. ton og dels, at udviklingen i brændselspriser og teknologi-omkostninger kan rykke ved prisen for grøn omstilling:

Stine Leth Rasmussen er afdelingschef i brancheforeningen Dansk Energi. Illustration: Dansk Energi

»Vi mener, at man skal hæfte sig ved niveauet for omkostningerne, som i vores optik er moderat og flugter nogenlunde med tidligere beregninger fra Klimarådet. Og så er det vigtigt at understrege, at vi alligevel skal den vej - nemlig væk fra olie og gas i transport,opvarmning og erhverv,« siger hun.

Læs også: Landbrug og transport er store klima-syndere, men det kan ikke betale sig at omstille

Regeringen kan også vælge at bruge den anden, nye mekanisme, flytning af ubrugte CO2-kvoter fra den kvotebelagte sektor. Det kan reducere behovet for handling med 8 mio. ton i perioden. Hvorfor har I ikke regnet med det?

»Klimaeffekten af, at Danmark annullerer en lille mængde kvoter er begrænset, så længe det samlede kvotesystem er oversvømmet af billige kvoter. Hvis man tror på et langsigtet behov for en grøn omstilling, så bliver man nødt til at komme i gang med reelle omlægninger af vores energianvendelse,« siger Stine Leth Rasmussen.

Vigtigt at starte nu

Af de 14 mio. ton står elbiler for den største reduktion, nemlig 4,2 mio. ton. Individuelle varmepumper for 3,8 mio. ton.

Biogas i tung transport reducerer udledningen med 2,5 mio. ton i perioden, mens besparelser i industrien samt varmepumper i de decentrale kraftvarmeværker bidrager med henholdsvis 2 og 1,5 mio. ton i samlet reduktion.

Ifølge analysen bør der på en række områder sættes tidligt ind for at reducere brugen af olie og gas, da tiltagene enten giver samfundsøkonomisk overskud allerede i dag eller har meget lave omkostninger.

Læs også: Sløvt varmepumpemarked truer elektrificering af varmeforsyningen

Det gælder for eksempel udskiftning af oliefyr med varmepumper, hurtig indfasning af elbiler med kort rækkevidde, visse energibesparelser i erhvervslivet, udskiftning af vinduer og isolering i huse med oliefyr – og naturgas til tung transport.

Omkostningsneutral er en sen indfasning af elbiler og busser med lang række rækkevidde, drevet af faldende batteriomkostninger. Samt store eldrevne varmepumper til erstatning for naturgas.

På baggrund af analysen anbefaler Dansk Energi blandt andet, at oliefyr hurtigst muligt bør skrottes og erstattes med eldrevne varmepumper.

Elafgiften skal ned

Analysen peger også på en række barrierer, der forhindrer, at de billigste virkemidler kan tages i brug.

Her nævnes – nok ikke overraskende – elafgiften som en barriere i forhold til at få skiftet fossile brændsler ud med varmepumper – både i husholdninger og på decentrale kraftvarmværker.

Læs også: Vismænd: Sænk elafgiften, og læg afgift på biomasse

Ifølge rapporten er der også behov for en ny tilgang til energieffektiviseringsindsatsen med større fokus på CO2-gevinst frem for kilowatttimebesparelser.

Indenfor transport er der generelt behov for bedre rammer for skift til grøn transport samt udbygning af infrastruktur.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten