Dansk Energi: CO2-neutralt Europa kræver markant mere plads til sol og vind
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk Energi: CO2-neutralt Europa kræver markant mere plads til sol og vind

Illustration: Grafik MI

Hvis vi skal nå den langsigtede ambition om et CO2-neutralt Danmark og Europa i 2050, så skal det nuværende tempo i udbygningen med vedvarende energi skrues gevaldigt op.

Det betyder, at der skal opstilles fire gange så mange havvindmøller; dobbelt så mange vindmøller på land og seks gange så mange solceller, som der etableres i dag.

Læs også: Vindkraft og elektrificering præger udspil til ny klimastrategi for EU

Det skriver brancheorganisationen Dansk Energi i sin rapport VE Outlook 2019, der tager den nyeste viden på energiområdet og giver et bud på udbygningen med grøn el i Europa over det næste årti.

Rapporten indeholder tre scenarier: et sort, et blåt og et grønt.

Udbygning med VE-kapacitet i Nordvesteuropa i de tre scenarier i rapporten. Illustration: Dansk Energi

Støttekroner begrænser ikke mere

Ifølge Dansk Energi er det kun det grønne scenarie med kraftig udbygning med vedvarende energi samt elektrificering af energiforbruget, der er foreneligt med Paris-aftalens målsætninger, der kræver, at udledningerne går mod nul i 2050.

Rapporten dokumenterer også, at vedvarende energi står stærkt i Europa lige nu i konkurrencen med fossile alternativer som kul og gas, og at kommercielle aktører i modsætning til tidligere satser massivt på grøn vækst.

Læs også: Grønt er det nye sort: Europæiske energiselskaber har forstået budskabet

Samtidig er støttekroner ikke længere den begrænsende faktor.

Politikerne må tage mere ansvar

Branchechef for vedvarende energi i Dansk Energi, Kristine van het Erve Grunnet, gør opmærksom på, at selvom vi nu kan få næsten støttefri el fra solceller og vindmøller, så skaber det nye forhindringer som borgermodstand og langsommelige myndigheder:

»Vi ser, at det brede flertal i befolkningen er for grøn omstilling og mere grøn el, men alligevel stoppes projekter på grund af lokal modstand. Det skal vi have en langt bedre dialog om,« siger hun i forbindelse med udgivelse af rapporten.

Læs også: Tysk vindudbygning halveret i 2018: Industrien frygter manglende folkelig opbakning

Men branchechefen spiller også bolden videre til politikerne:

»En accelereret udbygning kræver faktisk mere engagement af vores politikere og myndigheder end tidligere. Hvis vi skal i mål, bliver vi nødt til acceptere, at en vindmølle og solcellepark kan ses,« siger hun.

Planproces bør forkortes

Kristine van het Erve Grunnet understreger, at udbygning af vedvarende energi fortsat skal ske i samarbejde med lokale myndigheder og borgere, men brancheforeningen lancerer samtidig en række forslag til at løsne processen omkring sagsbehandlingen.

Læs også: Ørsted får nej til biogas-anlæg i Esbjerg

Det handler om at droppe særregulering og satse på fleksibilitet og forhandling i forbindelse med etablering af VE-anlæg.

Så vil brancheforeningen gerne have forkortet den kommunale planproces, der i dag i gennemsnit tager 5-7 år, før vindmøller leverer strøm, og det strækker hen over et kommunalvalg.

Læs også: Valgdag: Kampen om vindmøller rykker ind i stemmeboksen

Og endelig slår den på tromme for en fair udligningsordning, der belønner kommuner, som udbygger med vind- og solenergi.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi kan jo til en begyndelse genstarte de nedlukkede atomkraftværker i Europa.

Der er de første 15-20 GW stabil energi med en kapacitetsfaktor på 0,8-0,9.
Dvs mere end 4000- 5000 havvindmøller eller 10.000 landvindmøller, og det uden at trække nye ledninger, bygge nye kæmpe konstruktioner og på pladser der allerede er godkendt og velegnet til opgaven.

I lande der allerede har regler og love, og infrastruktur til at håndterer atomkraft.

Vi kan jo så også benytte lejligheden til at opgradere med ny teknik, nyt brændsel og forbedret køling, så vi er forberedt på vildere vejrudsving.

De fleste atomkraft anlæg har vist sig at kunne opgraderes med 10-15 % i eksisterende reaktorer.
Så her er yderligere energi svarende til et par tusind vindmøller.

Hvis det alligevel tager 5-7 år at få tilladelse til nye vindmøller, så falder argumentet om at vi ikke har tid til atomkraft, på jorden med et blødt fedtet plop, af forvrøvlethed.

Ovenikøbet CO2 frit, og uden at generer nye naboer med støj, blinken og "grimme" møller i nabolaget.
Hvad om vi opfordrede til det i EU?

  • 18
  • 22

Kan du ikke læse Flemming Ulbjerg?

Genstart eksisternde atomkraftværker, er ikke NY akraft, i Europa.

En ikke uanselig del af prisen på atomkraft, er lokationen, godkendelser miljø undersøgelser og lignende.
Eksisterende atomkraftværker har allerede forbindelserne til omverden.

  • 13
  • 16

Har du virkeligt ikke noget bedre at diske op med, end et irriteret forsøg på at lukke en seriøs debat ned?

Der er masser af folkelig protester mod vindmøller, og i Tyskland har de kun kunne bygge halvdelen af de møller, der blevet givet tilladelse til.

Så der protesteres mod alle former for energi og kabler og luftledninger i forvejen.
Til gengæld er der sjældent protester fra netop naboer til atomkraftværker, fordi de giver arbejdspladser og boligsøgninger i lokal området.
Et atomkraftværk har typisk 200-300 ansatte og det er typisk vellønnede jobs til folk med fammilie, netop den type jobs der giver værdi til lokalområdet.

Det er de "grønne" org der protesterer, ikke naboerne.

  • 11
  • 16

Hvorfor er NY akraft priser så relevant her?

Naturligvis er prisen lavere for sol og vind, for det fungere jo ikke største delen af tiden.
Sol i Tyskland har en kf på 0,2 og landvind har en kf på 0,35.

Atomkraft har en kf på 0,8 til 0,9 ( i USA er den 0,92 i gennemsnit)

Det vil da være dumt at betale fuld pris, når du skal bruge masser af penge for at holde liv i back-up fra de gamle kulfyrede værker.

  • 11
  • 12

VE er ustabil energi! Derfor kan det aldrig dække hele behovet. Efter 40 år dækker VE ca 1% af det samlede globale energibehov. For tiden stiger det samlede globale enegibehov ca. 1,5%. Derfor er der mere behov for en både og løsning. Dagens A- kraftanlæg (letvandsreaktorer) er den sikreste energikilde der er i praktisk brug. Der burde indføres et globalt forbud mod at tage eksisterende reaktorer ud af drift før disse er teknisk udslidte. På meget langt sigt kan sådanne anlæg dog ikke levere hovedparten af energibehovet. Det udnytter de ikke brændslet godt nok til. De bedste kommende 4G reaktorer, Th-MSRB kan derimod levere energi nok i uendelig lang tid og formentlig til lavere omkostninger. Da det store problem er drivhusgasser og forurening må alt hvad der kan fortrænge kul, olie og gas taget i betragtning. Ellers?!??

  • 12
  • 13

@FU Hydro til at dække hele Europas energiforbrug? Det bliver svært, biomasse, ja der er vel til at par år eller måske 5 men så må vi så vente på at træerne vokser op igen. VE er fint, men kraftværker kan vi ikke undvære, og der er akraft nok det eneste alternativ.

  • 10
  • 11
  • 12
  • 7

Skøn udtalelse fra Dansk energi

"Det handler om at droppe særregulering og satse på fleksibilitet og forhandling i forbindelse med etablering af VE-anlæg"

Det lyder godt at Dansk energi går ind for at afskaffe alle de reguleringer og tekniske handelsforhindringer der begrændser VE.

Men det gør de vist ikke når det går op for dem hvad det egentligt er de siger.

Lad os gøre hvad vi kan for at holde dem på ordet!

  • 5
  • 4

Atomkraft er den eneste CO2 fri teknologi, der kan stå alene.

Atomkraft, kan agerer back-up for atomkraft, uden at være afhængig af vejret og tidspunktet på døgnet.

Solceller har brug for back-up fra anden teknologi, med mindre vi kan få solen til at skinne hele tiden.
Vindmøller, se solceller.

Kom dog med nogle ordentlige argumenter istedet for irrellevante påstande der er både forældede og løgnagtige.

  • 8
  • 17

Michael - jeg tror, der er mange andre end jeg, der ikke kan finde citatet i ing.dk artiklen


Karsten, kig igen !
Nedenstående er fra den sidste del af artiklen !

Planproces bør forkortes
Kristine van het Erve Grunnet understreger, at udbygning af vedvarende energi fortsat skal ske i samarbejde med lokale myndigheder og borgere, men brancheforeningen lancerer samtidig en række forslag til at løsne processen omkring sagsbehandlingen.

Læs også: Ørsted får nej til biogas-anlæg i Esbjerg

Det handler om at droppe særregulering og satse på fleksibilitet og forhandling i forbindelse med etablering af VE-anlæg.

Så vil brancheforeningen gerne have forkortet den kommunale planproces, der i dag i gennemsnit tager 5-7 år, før vindmøller leverer strøm, og det strækker hen over et kommunalvalg.

Læs også: Valgdag: Kampen om vindmøller rykker ind i stemmeboksen

Og endelig slår den på tromme for en fair udligningsordning, der belønner kommuner, som udbygger med vind- og solenergi.

  • 3
  • 3

Er der nogen som kan forklare grafen for mig? Det er meget fint at der er tre scenarier stillet op i rapporten, men det er vidst rimelig unyttigt ikke at formidle den til læseren. Jeg kan godt se at sort-grøn-blå graferne er sort, grøn, og blå, henholdsvis - Det behøver man vidst ikke en legende til at illustrere (Medmindre ing.dk bare vil være søde ved farveblinde).

  • 1
  • 0

Er I bevidst på tværds?

Et atomkraftværk med flere reaktorer, leverer de andre reaktorer naturligvis backup for den reaktor der tages ud af drift pga, eftersyn, refueling eller fejl.

Naturligvis går kf på værket ned, det siger da sig selv.

Vil nogen forklare hvorfor det er ok at bruge vindmøller med en kf lavere end 0,5, og kabler trukket langt ud i havet, som ikke bliver belastet mere end halvdelen af tiden, men det er et minus når et atomkraftværk gå lidt ned i kf.

Et atomkraftværk der står på land, og forsyner hovednettet via kort ledninger, som laver noget 80-90 % af tiden.

Hvad giver størst CO2 reduktion, et 1200 MWe atomkraftværk med en levetid på 80+ år
Eller
300 havvindmøller der stå 20-30 km ude og holder i 20-25 år?

  • 7
  • 11

Når et land har et svingende energiforbrug, så er energiforsyningen naturligvis nødt til at være større end det største forbrug plus en reserve.

Den sidste KWh vil derfor altid være dyrer at producerer end de første 50%, som der altid er afsætning for.

Det løser vindmølle og solcelle proponenterne så ved at argumentere for at vi skal bare bygge rigtig, rigtig mange anlæg, og batterilager og varmelager.

Men når talen er om atomkraft, så er de samme løsninger pludselig et minus.

Hvorfor er Danskere så bange for atomkraft?

Atomkraft er dyrt, at bygge, fordi vi har pakket det ind i absurde sikkerhedsforanstaltninger, ford vi er bange for atomkraft.

Hvorfor er vi det?

Der er sket et uheld med dødelig udgang (Tjernobyl), med en reaktor type vi ikke bruger mere, så hvorfor er det relevant?

Hvordan kan I se på de ulykker der er sket, og sammenligne det med al anden teknologi vi omgiver os med, og sige " Åhhh det er farligt"!

Luftfart har fx kostet ca 45.000 dødsfald siden Tjernobyl ulykken.
Trafik dræber 1.000.000+ hvert år.

Sammenlign det så med fx Fransk Atomkraft, hvor 58 reaktorer leverer 70-75 % af landet el-forsyning, uden uheld og uden CO2 gennem snart 40 år.

  • 9
  • 6

Vil nogen forklare hvorfor det er ok at bruge vindmøller med en kf lavere end 0,5, og kabler trukket langt ud i havet, som ikke bliver belastet mere end halvdelen af tiden, men det er et minus når et atomkraftværk gå lidt ned i kf.


Jeg kan nok ikke gøre det bedre end alllllllllleeeeee de andre der har prøvet - but here goes.
Havvind er billiger end atomkraft selvom der skal betales for "kabler trukket langt ud i havet, som ikke bliver belastet mere end halvdelen af tiden" - Atomkraft der skal køre lastfølge og backup for atomkraft bliver dobbelt så dyrt som atomkraft der køre grundlast

  • 10
  • 5

Når et land har et svingende energiforbrug, så er energiforsyningen naturligvis nødt til at være større end det største forbrug plus en reserve.


Korrekt.

Michael.
Hvis vi ser på Danmark som eet eksempel, så er følgende gældende for den nuværende elsektor:

  1. Årligt forbrug ca. 32.000 GWh el.
  2. Max. effektbehov ca. 6 GW.

Som du skriver Michael, så skal der være en vis overkapacitet, før vi kan tale om at være dækket ind med backup.
Lad os etablere 7 GW akraft i Danmark. Så er vi dækket ved max. behov og har 1 GW reserve til backup.
Da Akraft koster stort set det samme om det leverer el, eller ej, så kan vi se på nye Europæisk akraft, at det sælges til over 800,- kr/ MWh el. (Hinkley Point C).

Med 7 GW kapacitet, betaling 800,- kr/MWh, der kunne være produceret, så får vi en årlig omkostning til el på 7.000 MW * 8.760 timer * 0,9 * 800 = 44 Mia. kr/år.
Eller den nette sum af 1.400,- kr/MWh el.
I omegnen af 3 gange så dyrt som sol/vind, hydro og bio i en optimalt kobination.

Michael.
Alene økonomien gør enhver tanke om akraft med stor dækningsgrad håbløs.

  • 10
  • 2

It is funny how time changes people. It was only a couple years ago when wind and solar where being nailed for because inefficient and costly, and the anti-nuclear boys promised that scale of production and research would solve the problem. And it did(cost, the efficiency is still bad). Now these anti-boys suddenly don't believe that price of nuclear can brought down with research and scale of production. They are so willing to late to the costumers pay for the R&D for wind and solar, but not nuclear. Oh dear

  • 5
  • 9

What faktum is this? Is it for al nuclear power plants? Where does the cost come from, and can it be fixed by r&d
It is also a factum that any nuclear project has been fearmongered to the extreme by fearmongersand as a result nuclear never got
development. And plants that did got build drovened in red tape and extra cost.

It is also almost a factum that the ship has sailed, if you want to stop global warming by reducing Co2 emissions without carbon capture technology. And when you are looking at the stupendous amount of energy needed to power the world and carbon capture technology, and you look at what renewables have added, you realise, that it is the anti-nuclear boys that have bad faith. Not me.

  • 2
  • 7

It is also a factum that any nuclear project has been fearmongered to the extreme by fearmongersand as a result nuclear never got
development. And plants that did got build drovened in red tape and extra cost.

Leif.

Skal vi ikke blot nøjes med at konstatere at løbet er kørt for ny akraft. ?
R&D har indtil nu jo ikke bragt positivt nyt i forhold til lavere priser.
Vi har ikke tid at vente på et eller andet måske i fremtiden.
Trods alt er vi enige om at det er dyrt.

Du kan selv søge på nettet efter prisudvikling på akraft.
Skulle du finde en kilde som dokumenterer faldende priser, kan du jo linke til den.

  • 4
  • 3

"Lats drop nuclear now that we have almost killed it"anti nuclear boys hehe good one, but no.
I never said that it is over for nuclear. Far from it. As long as Chins in choking from bad air and as long as the communist party has more pratical sence that the west(hate giving commies a win) nuclear has a brigth future. As is now China is building 15+(1) new reactors and more are planed it is only a matter of time before standerds and best practice are developed. They also hope to export nuclear power technology so that gives hope for factory made modular design(scale of production). So nuclear is not dead by any means.
it is possible that nuclear never bets solar price, but that is ok, since nuclear is the ideal power sources.
It is stable
You can regulate it, unlike the wind and sun
It can be build anywhere unlike solar and wind. on like 2 are maps of ideal wind and
solar)
If is thorium power the waste is an non prolem

(1) http://www.world-nuclear.org/information-l...
(2) https://twitter.com/peterzeihan/status/107...

  • 4
  • 8

Her så lige igen igen en stærkt vind- og sol-forkærlig Ing.dk–artikel om VE og klima, og denne gang helt uden at nævne bioenergi, der godt nok er ressourcebegrænset, men som alligevel burde være særlig spændende, bl.a. fordi især tør/tørret biomasse billigt og næsten tabsfrit kan langtidslagres og fordi energiudnyttelsen ofte vil være (eller let kunne gøres) - ikke blot næsten CO2 neutral - men CO2-negativ.

Denne gang er den negative tilgang desværre med betydeligt belæg fra ”VE Outlook 2019”, hvori (ord indeholdende) ”bio” første gang optræder på side 27. Her viser figuren så til gengæld, at bioenergi var langt den største VE-kilde i 2016 (godt 65 %!) i (modellerede) Nordvesteuropa. Dette endda selvom vandkraft indgår med ca. 10 %-point.

Bio-bidraget er mere beskedent, når der fokuseres på el-produktion, hvilket formentlig langt overvejende skyldes, at biomasse kun anvendes til simpel varmeproduktion, eller til el-/kraftvarmeproduktion med ringe el-virkningsgrad. Her i tidligere så bioenergifremmelige Danmark lukkes der endda damp udenom turbinerne, og/eller der fyres med fugtigt brændsel, fordi rammebetingelserne for biomassebaseret elproduktion er så ringe, at kraftvarmeværkerne i høj grad har været henvist til (midlertidig?) overlevelse på salg af ”grøn” fjernvarme.

Skulle nogen have en ærlig interesse i klima- og miljøvenlig samt forsyningssikkerhedsskabende elproduktion og samfundets omkostninger til dette, burde det også påkalde sig opmærksomhed, at en lang række indenlandske organiske restprodukter, som halm, biogasrestfibre, organisk husholdningsaffald, spildevandsslam og div. restprodukter fra fødevare- og medicinalindustrien pt. energiudnyttes meget dårligt, for i stedet at føre til emission af lugtstoffer, stærke klimagasser, næringsstofoverbelastning af følsomt vandmiljø og spredning af miljømæssigt problematiske forureningskomponenter (der burde og let kunne nedbrydes/separeres termisk) på landmændenes marker.

Kunne det tænkes, at det - samlet set - var billigst at give kraftvarmeværkerne de rammebetingelser, de behøver, for også langsigtet bl.a. at kunne varetage deres oplagte ”VE-rolle” som effektivt el-back-up-ydende? - F.eks. inkl. en kompensation for at vige for (et samfundsøkonomisk fornuftigt omfang af) fluktuerende elproduktion, en (nok mere effektivt investeringsdrivende) garanteret mindste- kWh pris i f.eks. årets 4-5000 dyreste timer og/eller en belønning for at være klar til at yde 100+ % last i kondensdrift, når det virkelig kniber. Dette ikke blot på træbrændsler, men også på –typisk langt billigere - lokalt forekommende og pt. miljøbelastende organiske restprodukter.

Hvordan kan kWh -priser for on-demand –regulerbar og således back-up –ydende produktion med fornuft sammenlignes direkte med prisen for fluktuerende og således back-up – krævende el-produktion? Kommer der mon en mand med en pengefyldt papkasse og betaler for dyr og tabsbehæftet el-til-el-lagring (inkl. ekstra elproduktion til dækning af lagringstab)?

Og er der mon i givet fald penge nok i papkassen til også at betale for alternativ disponering af miljøbelastende restprodukter (f.eks. med indhold af bl.a. hormonlignende stoffer, mikroplast og cadmium), et unødigt omfang af økonomisk ufordelagtig el-udveksling med vore nabolande, unødig import af den sidste fosfor, de har, i Marokko og særskilt produktion af biokoks, for - ekstremt stabilt og potentielt samtidig jordforbedrende (og således selvforstærkende) - at deponere en del af klimaproblemet i landmændenes dyrkningslag?

Baggrunden for, at jeg så vedholdende skriver, som jeg gør, er naturligvis, at jeg er ked af, at min opfindelse, -dvs. den brændselsfleksibilitetsgivende og aske+biokoksrecirkulerende forkoblede lavtemperaturforgasser - stadig ikke er kommet ud af sin ”mølpose” (se evt.: http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esr... ). Dette selvom den vil kunne gøre især træpillefyrede centrale kraftvarmeværker væsentlig mere økonomiske og selvom behovet for sådan kombineret VE-, klima-, og miljøteknologi bliver stadig mere tydeligt.

Kunne det ikke være en spændende journalistisk opgave at finde ud af, hvor meget af elproduktionspotentialet og samfundsværdien af de øvrige ovennævnte fordele, scenarieanalytikerne (forenklende?) har set stort på i deres modelberegninger?

Dette også gerne set ud fra en mere national vinkel, idet der jo skal opfyldes dyre nationale mål for VE-andel, CO2-reduktion og vandmiljøets tilstand.

  • 6
  • 0

Hvordan kan kWh -priser for on-demand –regulerbar og således back-up –ydende produktion med fornuft sammenlignes direkte med prisen for fluktuerende og således back-up – krævende el-produktion? Kommer der mon en mand med en pengefyldt papkasse og betaler for dyr og tabsbehæftet el-til-el-lagring (inkl. ekstra elproduktion til dækning af lagringstab)?

Peder.

Det er vel heller ikke sådan vi skal betragte det. ?
Jeg er af den opfattelse at når der er vind og sol til rådighed, så yder disse dele.
Når de ikke er tilstede i tilstrækkelig mængde, så startes bioanlæggene.
Derfor kan vi godt sammenligne priserne, selvom noget er fluktuerende og andet er regulerbart.
Bio kan nok heller ikke stå alene, da vi totalt set ikke har biomasse nok, eller ihvertfald vil have en række negative konsekvenser for miljøet.
Om vi skal lagre el i større omfang. ?
Ihvertfald ikke foreløbigt, da vi istedet kan anvende overskydende el til varme og transport.
På langt sigt bliver det jo kun aktuelt, hvis ikke biomasse ressourcerne slår til.

  • 3
  • 1

De forenede Arabiske Emirater er godt i gang med at bygge et atomkraftværk til 25 milliarder US $ med 4 reaktorer med en samlet kapacitet på 5,4 GW (Danmarks elforbrug er i gennemsnit knap 4 GW).

Den første reaktor er færdig og ventes idriftsat i 2019 eller begyndelsen af 2020. – Det tager tid, at gennemgå sikkerhedsprocedurerne.

Regnes med en udnyttelsesgrad på 90%, en rentefod på 3% p.a. og en levetid på meget lavt sat 30 år, (60 – 80 år ville være mere korrekt) og en dollarkurs på 6,58 $/DKK bliver kapitaludgiften 20 øre per kWh. Regnskaberne for Ringhals 2018 angiver driftsudgifter, inklusive udgifter til nedrivning og slutdeponering, på 13 øre/kWh. I alt ca. 35 øre/kWh.

Dermed bliver prisen langt lavere end prisen for vindkraft. Dertil må så føjes, at værket bygges af koreanere. Moderne europæere magter ikke den slags. De kan ikke en gang bygge en lufthavn i Berlin.

Og så vil værket ikke producere som vinden blæser, så man behøver ikke at bygge en lige så stor reservekapacitet ved siden af, eller trække dyre kabler til udlandet.

Til sammenligning præsterede vore 509 havvindmøller med en kapacitet på ialt 1294 MW i 2018 i gennemsnit 528 MW - en virkningsgrad på sølle 41 % - varierende ukontrollabelt mellem 0 og 1239 MW.

Da min datter var ca. 4 år skulle vi ud og gå en vinterdag, og pludselig ville hun ikke have sin pæne nye vinterfrakke på. Jeg spørger "Hvorfor?" "Fordi!" "Fordi hvad?" "Bare fordi!"

Det forekommer mig, at atomkraftmodstanderne passende kan sammenlignes med et 4 årigt barn i trodsalderen.

  • 6
  • 8

De forenede Arabiske Emirater er godt i gang med at bygge et atomkraftværk til 25 milliarder US $

Søren.
Betingelsen er så at vi bygger det under de forhold som UAE forlanger af deres entreprenører.
Usle lønninger, usle arbejdsforhold, hvor forhold til sikkerhed på byggepladsen kan ligge på et lille sted etc. etc.
og hvor krav til værkets sikkerhed, ret sikkert er langt under europæisk standard.
Det eneste nye europæiske værk er som bekendt Hinkley Point C, hvor der er aftalt priser på 0,8 kr/kWh, pristalsreguleret i over 30 år og garanti for afsætning af hele elproduktionen.
Det er den europæiske virkelighed vi - uanset alder - må forholde os til.

  • 5
  • 2

”””Det er vel heller ikke sådan vi skal betragte det. ?
Jeg er af den opfattelse at når der er vind og sol til rådighed, så yder disse dele.
Når de ikke er tilstede i tilstrækkelig mængde, så startes bioanlæggene.
Derfor kan vi godt sammenligne priserne, selvom noget er fluktuerende og andet er regulerbart.”””

Hej Flemming

Du har selvfølgelig ret i, at man godt kan sammenligne (f.eks. LCoE). Det er blot ikke smart blot at vælge/anbefale billig fluktuerende VE (+ fornøden lagring), uden at beskæftige sig med, hvorvidt en kombination af et reduceret omfang af det billige fluktuerende og noget – typisk dyrere - regulerbart (+ et reduceret omfang af lagring) samlet set er billigere.

Når man - som scenarieanalytikerne – leder efter den mest samfundsøkonomiske kombination, er der som udgangspunkt styr på dette, men jo så alligevel ikke, hvis man overser potentielt konkurrencedygtige teknologier eller undlader at godskrive teknologierne for samfundsøkonomisk værdi af f.eks. undgået emission af stærke klimagasser, termisk oprensning og (vandmiljøskånsom) regional omfordeling af næringsstoffer og produktion af - samtidig jordforbedrende og kulstofdeponerende biokoks.

Selv uden at ”godskrive” for det ovennævnte beregnede EA-Energianalyse i 2017, at LCoE for tilføjelsen af en halmfyret og således træpille-fortrængende samfyringsforgasser til et større centralt kraftvarmeværk var negativ, og endnu mere negativ forudsat forgasning af bortskaffelseskrævende restprodukter, der er billigere end halm. (Se de små netto-cirkler m/u støtte/afgift i de to søjler th. i fig. 16, i https://www.forgasning.dk/sites/default/fi... ).

Men desværre findes der ikke et sådant samfyret bio-kraftvarmeværk i Energistyrelsen teknologikatalog, hvorfor løsningen - mig bekendt – stadig ikke kommer i betragtning ved Balmorel-modellering.

Jeg er enig i, at det brændselsforbrugende bør vige for det billigere fluktuerende, men tror, at det er smartest at lade det være op til markedskræfterne, hvilket med fornuft kan gøres mere effektivt ved at kompensere kraftvarmeværkerne for også at lukke ned i tidsrum, hvor der kunne opnås et beskedent dækningsbidrag og for således også at motivere til minimering af produktionen af varmebundet el ved investering i (ikke-afløsende men fleksibilitetsgivende) ”halvstore” centrale varmepumper.

”””Bio kan nok heller ikke stå alene, da vi totalt set ikke har biomasse nok, eller ihvertfald vil have en række negative konsekvenser for miljøet.”””

Jeg vurdere bestemt ikke, at ”bio” kan stå alene. Det er rigtig godt, hvis især et øget omfang af solceller + importeret vandkraft + varmepumper betyder, at det brændselskrævende normalt kan holde lange sommerferier, ligesom det formentlig er endnu vigtigere, at et øget omfang af vind vil kunne dække en større del af det højere el-forbrug i vintermånederne. At gøre - i forvejen meget udfordrende - (100 %) VE og klima til en banal/brødnindsbetonet/avissælgende ”krig”, lader jeg gerne andre om.

Vi skal selvfølgelig holde os til det bæredygtige omfang af bio, men som heldigvis er betydeligt, hvis man husker at tælle det hele med og da ikke mindst det, der er miljømæssigt problematisk at lade ligge. - Også ældre uplejede og/eller sygdomsramte skove bliver med tiden (netto) klimabelastende, og hvis der opstår ”wild fires” medfører det voldsomme emissioner og potentielt livstruende situationer, ligesom organiske restprodukter, der har været anset for at være for lavværdige eller fyringsteknisk problematiske (f.eks. høj-alkali halm, biogasrestfibre og tilsvarende udrådnet spildevandsslam) kan anvendes med næsten lige så høj elvirkningsgrad som kul/træbrændsler, når indfyret via en askeseparerende forkoblet lavtemperaturforgasser.

Kan det for resten ikke undre, at høj elvirkningsgrad på biomassefyrede anlæg ikke er mere interessant for dem, der mener, at det er problematisk at importere store mængder biomasse, og/eller at biomassebaseret varmeproduktion spænder ben for den ”klogere” fluktuerende VE?

Jeg er enig i, at opfyldelse af behovet for yderligere effekttilpasning/lagring bør starte i den fornuftige ”ende”. - F.eks. kan der, ved anvendelse af 1 J ellers overskydende el til energiøkonomisk damptørring af f.eks. mekanisk afvandede biogasrestfibre, produceres et lagerfast brændsel, der - f.eks. et halvt år senere - kan anvendes til fremstilling af i omegnen af 2 J el og 2 J restvarme. Det tror jeg heller ikke, at scenarieanalytikerne har med i deres modelberegninger, idet der snarere ses bort fra biogasrestfibrene, og dette måske endda selvom der kastes biologisk tungt omsætteligt tør halm i biogasanlæggene, selvom halmen ville kunne medføre i omegnen af den dobbelte el-produktion, en højere udnyttelig restvarmeproduktion og endnu større klimaeffekt, hvis anvendt på - væsentligt mindre støttekrævende - termiske kraftvarmeværker.

Disse værker refererer Ingeniøren for tiden gerne folk for at kalde fortidens teknologi o.l., selvom forklaringen på den manglende lokale opbakning nok snarere er, at værkernes fjernvarmekunder afkræves ekstrabetaling for - også det øvrige Danmarks - elforsyningssikkerhed, ligesom mange lokale nok vil kunne se fidusen i nogle af de ting, jeg her reklamerer for, så som at forbedre vandmiljøet og gøre Vestjyllands grovsandede marker bedre til at holde på vand og næringsstoffer, medens krafvarmebyerne ikke oversvømmes, fordi Indlandsisen bliver liggende:-)

  • 2
  • 0

Når der bygges vindmøller, eller hvis der skal bygges et atomkraftværk, så er der protester fra nær og fjern. Vindmøller får protester på langt større afstand end øjet rækker. Men, bygger en virksomhed en ny rygende skorsten, så er der ingen protester. Der er langt flere skorstene end vindmøller.

Så længe vi ikke kan tåle at se vindmøller og a-kraftværker - men godt kan tåle, at se skorstene, så har vi et stort problem.

  • 3
  • 3

"Det eneste nye europæiske værk er som bekendt Hinkley point C"

Hvad med EPR reaktoren i Finland?
Hvad med EPR reaktoren i Frankrig?
Hvad med 4 stk. VVER 1200 reaktorer i Tyrkiet?
Hvad med de andre projekter Europa, som du kan google frem til på 5 minnuter?

Hvad med at have styr på detaljerne Flemming Ulbjerg?

Hvornår stopper denne tåbelig snak om økonomi, og hvornår begynder vi på at tale om klima og miljø?

Alle store projekter i EU, bliver altid meget dyrere, end planlagt.
Det er en logisk følge af licitationssystemet, hvor vi altid vælger den billigste og dårligste løsning.
Saboterer den politisk og regulatorisk.
Tager et par dyre indåndinger og betaler derefter hvad det koster.

Naturligvis er sol og vind billigere.
Hvem vil dog betale fuld pris for noget der er ustabilt, upålidelig og uforudsigeligt?

  • 2
  • 2

Hvad med EPR reaktoren i Finland?

Michael.

Sjovt du nævner det værk. ( OL3 )
Det blev påbegyndt i 2005, planlagt ibrugtagning 2009.
Lige nu er ibrugtagning estimeret til at ske i 2020.
Altså en byggetid, der er ca. 4 GANGE så lang, som først estimeret.
Lidt det samme med prisen. Her blev den samlede omkostning i 2012 estimeret til 8,5 Mia. €, mod et budget på 3 Mia. €. Næsten 3 GANGE så dyrt.

Efterfølgeren OL4 er helt opgivet.

se: https://en.wikipedia.org/wiki/Olkiluoto_Nu...

Vil du have flere detajler. ?
Eller skal vi ikke blot sige at med eksempler, som ovenstående vil alle beslutningstagere tænke som om mange gange, inden lignende sættes i søen.
Investorer ligeså.
Jo, økonomi er afgørende.
Hvor får vi mest miljø for pengene. ?
Lige nu ser det ud til vi får dobbelt så meget miljø for pengene, ved at vælge akraft fra, til fordel for sol, vind, hydro og biomasse.

  • 4
  • 2

Enig i at vi må sætte klima og miljø højere end (kortsigtet) økonomi, men A-kraft tager for lang tid og er så meget dyrere end de fleste VE-tiltag.

Hvad med EPR reaktoren i Finland?

https://ing.dk/artikel/finland-har-ventet-...

Hvad med EPR reaktoren i Frankrig?

Not only has the project taken almost three times as long to build, but it has also seen costs balloon. In 2012 the project was already expected to cost about €8.5 billion ($9.8 billion at today’s exchange rate), nearly three times the reactor’s original €3 billion ($3.5 billion) price tag.
https://www.greentechmedia.com/articles/re...
https://www.powermag.com/edf-announces-mor...

Hvad med 4 stk. VVER 1200 reaktorer i Tyrkiet?

In a major blow to one of Russia’s most ambitious international nuclear deals, three investors backed out of the Akkuyu Nuclear Power Plant, leaving Russian state nuclear corporation Rosatom adrift on how to finish the $20 billion station.
https://bellona.org/news/nuclear-issues/20...

  • 4
  • 3

De forenede Arabiske Emirater er godt i gang med at bygge et atomkraftværk til 25 milliarder US $ med 4 reaktorer med en samlet kapacitet på 5,4 GW (Danmarks elforbrug er i gennemsnit knap 4 GW).

Jeg kan ikke nøjes med at der " i gennemsnit " er strøm når jeg tænder for lyset så med maks elforbrug og backup ( atomkraft kræver jo ikke lange kabler til andre lande som VE ? ) skal vi vel gange med 2

I alt ca. 35 øre/kWh.

De 35 øre/kWh er på betingelse af at de kan dumpe deres affalds strøm til fuld pris så her skal vi nok også gange med 2

  • 5
  • 1

Beskriv venligst og gerne med priser på, et nord europæisk energisystem, i 2050, hvor al energien kommer fra VE.
Med fuld back-up og uden CO2 udslip.
Helst et system der også tager opvarmning, transport, industri, landbrug, militær osv med.
Dvs et system der ikke kun dækker de 20% som elsystemet udgør idag, men et system der dækker det hele.

Især Flemming Ulbjerg har jo styr på priser og detaljer, så det må da være nemt.

  • 2
  • 3

"""
Danmark, som eksempel:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfre...
"""

Godt svar, Flemming

Og hvor Bio-scenariet ville kunne forbedres, hvis inkl. forkoblet lavtemperaturforgasning på især nogle af de (godt 2 GW) centrale KV-værker og hvor vind og sol vist også er blevet billigere siden.

En genberegning af især ”vind-” og ”bio-”scenarierne og gerne en god ”mellemting" med det bedste fra begge ville være interessant. - Gerne inden de centrale KV-værker er blevet kørt yderligere i hegnet og deres pladser disponeret til mindre vigtige aktiviteter.

En passende stor regulerbar biomasse- og affaldsbaseret KV-kapacitet, der (som i Bio-scenariet) producerer el i omtrent halvdelen af årets timer, og som kan køre overlast i kondensdrift, når det kniber, og hvor (blot supplerende) ”halvstore” centrale varmepumper gør det muligt at spare på brændslet og undgå unødig varmebundet el-produktion, er et langt bedre match til billig vind og sol end a-kraft. – Da i hvert fald her i lille DK, og hvor især vind- og bio, (snarere end a-kraft)-teknologi er noget, der vil kunne tjenes penge på at eksportere.

Lad os få opbygget et vel sammenspillende VE-system, hvor der er ”tænkt på” noget nær ”det hele” – inkl. på tværs af det kvotebelagte og ”BBB”, uden unødig populistisk ”ristning” af landbrugserhvervet og uden, at det kræver mere ”hardware” end højest nødvendigt.

Og husk i hvert fald gerne, at hverken vind, sol eller a-kraft kan indrettes på at tage hånd om bl.a. nærområdets mere eller mindre næringsstofholdige og/eller miljøbelastende organiske restprodukter, og at der er brug for noget pyrolyse/forgasning for at kunne realisere mulighederne (inkl. BioCCS) baseret på "biokoks".

  • 1
  • 0

En genberegning af især ”vind-” og ”bio-”scenarierne og gerne en god ”mellemting" med det bedste fra begge ville være interessant. - Gerne inden de centrale KV-værker er blevet kørt yderligere i hegnet og deres pladser disponeret til mindre vigtige aktiviteter.

Peder.

Jeg er helt med på at vi mangler en effektiv teknologi, som kan være on/off efter behov og samtidigt præstere en rimelig elvirkningsgrad på biomasse.
jeg kender ikke meget til forgasning, men kan sagtens følge at det er der vi har en mulig løsning.
Biogas kan byde ind, men er foreløbigt meget dyrt, men har gode egenskaber til at dække det fluktuerende behov med krav til høje virkningsgrader.

  • 2
  • 0