Dansk elsystem kørte uden store kraftværker i sammenlagt 41 døgn
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk elsystem kørte uden store kraftværker i sammenlagt 41 døgn

Illustration: Energinet

Det vestdanske elsystem klarede sig sidste år i 985 timer uden at have behov for centrale kraftværker til at hjælpe med at opretholde frekvens og spænding i elnettet.

Det har det statslige Energinet opgjort på basis af deres driftstal for 2017.

Længste sammenhængende periode var på én uge, og det skal sammenlignes med situationen i 2015, hvor folkene i Energinets kontrolcenter kneb sig i selv i armen, da man for første gang kørte uden store kraftværker i bare et døgn.

Læs også: 2017 var rekordår for dansk vindenergi

»Tallene illustrerer, at elsystemet er inde i en enorm udvikling,« siger chef i Energinets kontrolcenter, Bent Myllerup:

»Det er ikke så mange år siden, vi troede, at bare ti procent vindkraft ville være nærmest umuligt at arbejde med. Nu kan vi klare at køre kun med sol, vind og decentrale værker i lange perioder uden behov for de store kraftværkers systembærende egenskaber,« siger han.

Sommerugen, hvor sol, vind, decentrale kraftvarmeværker og import sørgede for elforsyning og systemydelser i Vestdanmark. Kilde: Energinet. Illustration: Energinet

Kraftværker skal stadig levere

Det var i sommerugen 23.06 til 30.06 2017, at de store kraftværker i Jylland og på Fyn stod helt stille en uge, og også resten af de 985 timer lå i sommerperioden, hvor kraftværkerne traditionelt lægger deres revisioner og vedligehold, fordi der ikke er behov for så meget fjernvarme.

På Sjælland var der gennemsnitligt aktiveret ca. 280 MW central kraftværkskapacitet.

Læs også: Sol og vind kan nu køre elsystemet alene – i hvert fald om sommeren

»Det her betyder ikke, at vi nu kan undvære de store kraftværker og den regulerbare kapacitet, de repræsenterer. Men hvor vi tidligere ofte beordrede værkerne i drift af hensyn til elsystemet, så er det sjældent nødvendigt mere,« siger Bent Myllerup.

Learning by doing at drive et elnet

Man skal her skelne mellem leverance af kilowatt-timer og leverance af de såkaldte systembærende ydelser, som skal være med til at opretholde frekvens, spænding og kortslutnings-effekt i elnettet.

Leverancerne af el bestemmes via udbud og efterspørgsel på elmarkedet - altså hvem der billigst. Også systemydelserne udbydes på et marked, men Energinet kan vælge at bede de store værker om at levere systemydelser, hvis markedet ikke kan levere.

Et situation, der blive sjældnere i takt med, at andre aktører og teknologier – som for eksempel store synkronkompensatorer - kan levere en lang række af disse systemydelser.

Så det er typisk i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder på elnettet, at Energinet beder de store kraftværker om at køre for at sikre el-nettet.

Læs også: Siemens-generatorer skal redde elnettet fra ustabile vindmøller

»At drive elnettet med store mængder vedvarende energi er virkelig ’learning by doing’, for det kan man ikke læse sig til i nogen lærebøger. Heldigvis bliver vi klogere og klogere – samtidig med at system-egenskaberne i for eksempel vindmøller udvikler sig,« påpeger Bent Myllerup.

Vindmøller stopper ikke for netfejl

Kontrolchefen tilføjer, at moderne vindmøller ikke stopper, blot fordi de mærker en fejl i nettet; de kan selv køre videre, takket være den såkaldte ’Fault ride through’-teknologi.

Læs også: Bedre styring af jævnstrømskabler skal give billigere strøm

Brancheorganisationen Dansk Energi har tidligere været kritisk overfor Energinets udmeldinger om, at man ikke mere har brug for de store kraftværkers systembærende egenskaber. De peger på, at de store kraftværker alligevel blev beordret i drift 27 gange frem til sensommeren i 2017 mod 11 gange i hele 2016.

Læs også: Dansk Energi: Vind og sol gør ikke kraftværker overflødige

»Vores behov for systemydelser bliver i dag udbudt på markedet, så jeg er temmelig sikker på, at vi reducerer antallet af beordringer til de store kraftværker i fremtiden. Det bliver mere og mere elmarkedet, der bestemmer hvem, der leverer – og det jo faktisk hele ideen med vores arbejde, siger Bent Myllerup.

Når de decentrale værker ikke tæller med som ’store kraftværker’, er det fordi de ikke besidder de samme systembærende egenskaber.

Fascinerende hvor anderledes situationen er på en blæsende vintermorgen - en varm en af slagsen - hvor Danmark dels importerer "grøn" strøm fra Sverige, dels eksporterer noget mere grumset el til Norge og Tyskland. I det hele taget et spændende europæisk real-time overblik man får på elmarkedet her (den ene udvikler har dansk baggrund)
https://www.electricitymap.org/?wind=true&...

  • 21
  • 0

Flot at vi kan drive det så vidt med Vind og Sol, og ikke mindst intilligente operatører i kontrolrumet!

  • 25
  • 1

De intelligente operatører i kontrolrummene er nok noget af forklaringen.

En del af æren bør vel også tilfalde de personer/organisationer der har udarbejdet "spillereglerne" for driften af elnettet - de såkaldte "grid codes". Med de spilleregler forpligter alle elproducenter sig til at stabilisere nettet.

Kender til andre lande hvor der ikke er sådanne Grid Codes - og hvor elsystemet derfor er betydelig mere ustabilt. Eksempelvis Georgien har et elsystem på 1/3 af det danske - og et udfald af 50 MW produktion skulle være nok til at give ustabilitet. Det danske system skal kunne håndtere indkobling/udkobling af op mod 600 MW (en stor vindmøllepark) uden at systemet vælter.

Så uden Grid Codes ... ingen system-stabilitet.

  • 17
  • 1

I grafen benyttes enheden MWh/h til y-aksen. Er der nogen speciel grund til det, i forhold til det indlysende simplere MW?

  • 5
  • 0

Det skyldes nok samplinghastigheden, en måling hver time.
Med sætningen "uden store kraftværker" forstås danske kraftværker. Vi har jo store kraftværker i Norge og Sverige, som vi er forbundet til.
P.S. Det kunne være skægt at se frekvensforskellen mellem Jylland og Sjælland.

  • 5
  • 5

Nu er det så som så med den "grønne" strøm fra Sverige.
De har 3 atomkraftværker der står for det meste der.
Oscarshamn, Ringhals og Forsmark.
Dit ellers rigrig gode likn, tak for det, fortæller ganske korrekt, om Co2 udledning.
Men uden Kernekraft ville Sverige ligge højere end Danmark angående Co2.
Så vores "grumsede" strøm er faktisk en hel del renere end det svenske, hvis vi ser på den samlede miljø forurening.
http://nyheder.tv2.dk/udland/2016-04-26-ov...

  • 2
  • 12

Der er ikke en reel frekvensforskel over Store Bælt.
Begge net reguleres for at opnå en meget snæver øjeblikkelig afvigelse fra 50,00 Hz. Yderligere reguleres så den akkumulerede frekvens (perioder over lang tid, e.g. døgn) stemmer (e.g. 24 x 60 x 60 x 50,00) - hvilket betyder, at et gammeldags frekvensstyret ur bliver ved med at vise rigtigt, men kan have minimale afvigelser i døgnet (regn selv på en time med frekvensen 50,05.

Der er en faseforskel, til tider, som er en følge af frekvensvariationen indenfor det fastsatte interval.

  • 7
  • 0

Så vores "grumsede" strøm er faktisk en hel del renere end det svenske, hvis vi ser på den samlede miljø forurening.

I den samlede miljø forurening er atomkraft den absolut reneste energikilde, på reelt alle parametre, lige fra samlede CO2 og udledning af andre stoffer til arealforbrug eller for den sags skyld antallet af dræbte per produceret energi. Selv ressource forbruget er mindst 10 gange lavere per produceret energi for atomlraft i forhold til vores vindmøller, og dermed ligeledes med mængden af affald, hvor atomkraft producerer omkring 50-100gange mindre affald der ikke kan genbruges til tilsvarende nyt per produceret energi og det på baggrund af vores nye 8MW havmøller.

  • 9
  • 12

Flere har antydet det, men her - skåret ud i pap:
Den grønne overskrift dækker over, at det kun kan lade sig gøre, fordi vi sælger overskudsstrøm, når det blæser og køber strøm, når det ikke blæser.
Det ses også med lidt god vilje på kurverne, hvor det er lidt svært at se forskel på grøn og blå!
Hvis vi satser yderligere på eksport og import, kan vi klare os helt uden kraftværker - hele tiden!
Ja, og også uden vindmøller !!! (;-)
Denne type indlæg (altså artiklen) gør det lidt sjovt at deltage i debatten!

  • 12
  • 4

@John Jensen som skrev:

Dit ellers rigrig gode likn, tak for det, fortæller ganske korrekt, om Co2 udledning.

Ja, der er jo klimaet det handler om så CO2 er et godt valg.

Men uden Kernekraft ville Sverige ligge højere end Danmark angående Co2.

Og hvad så? Det det handler om er jo at nedsætte CO2 udslippet meget hurtigt hvis vi skal have en lille chance for at klimaet ikke løber løbsk.
Her må vi desværre indse at Danmark ikke hører til de bedste i verden - langt fra! Samtidig er det sørgerligt at vi stadigvæk ikke har konkrete planer om at gøre vores el- og energisystem CO2-frit altimens politikerne taler om uklare klimamål for 2050.

Så vores "grumsede" strøm er faktisk en hel del renere end det svenske, hvis vi ser på den samlede miljø forurening.

Hvad i alverden mener du med det? Jeg kunne godt tænke mig at høre hvilken målestok du bruger for miljøbelastning og forurening.?

Den svenske akraft forurener jo slet ikke altimens vi brænder affald af tæt på Københavns centrum og sviner landet til med røg fra biomasse som dræber flere hundrede mennesker hvert år.

FNs klimapanel anbefaler at alle CO2-fri energikilder kommer på banen. Vi kan ikke redde klimaet hurtigt nok hvis vi ikke vil tage alle løsninger i brug. (Akraft, vind og sol - selvom sol ikke rigtig giver noget om vinteren hvor vi har mest brug for det)

Mvh
Steen

  • 10
  • 5

Da målet i Danmark jo er helt at udfase de fossile kraftværker, burde overskriften nok have været som ovenstående.

Og selv om der kapacitetsmæssigt ikke var brug for de store kraftværker, kan det måske antages at forbindelserne til udlandets store net fortsat var intakt og i brug - og således gjorde sit til at stabilisere nettet ?

Artiklen fortæller jo ikke noget om at hhv. Østdanmark eller Vestdanmark eller hele Danmark kørte i Ø-drift alene på VE-energi ?

Hvis det var tilfældet er der virkelig sket et gennembrud, og så lader vi champagneproppen springe og ser frem til det samme de resterende 324 døgn.

  • 16
  • 9

Men uden Kernekraft ville Sverige ligge højere end Danmark


Næppe. For det første så producere Sverige i gennemsnit 1,.5 til 2 gange så meget strøm fra vindmøller som vi gør her i Danmark. For det andet har Sverige meget store mængder af flis der bruges til fjernvarme. I takt med at behovet for papir er faldet skal de finde noget andet at bruge deres 'udtyndingstræ' til. Når der dyrkes nåleskov skal der 3 gange i skovens levetid tyndes ud mellem træerne. Resterne herfra skal bruges til noget fornuftigt, ellers genererer det metan der er en voldsom drivhusgas. . En meget stor del af deres fjernvarmeværker er omlagt til "biobrændsel".

  • 7
  • 0

forbindelserne til udlandets store net fortsat var intakt og i brug

Korttids stabiliteten i nettet opnås ikke med vores store jævnstrøm-forbindelser til udlandet. Øst-Danmark "hænger på" Syd-Sverige da forbindelsen ved Helsingør er en vekselstrømsforbindelse. Vest-Danmark "hænger på forbindelsen" via Slesvig-Holsten. Men i dette tilfælde er det ikke derfor. Det der er med til at stabilisere er blandt andet de synkron-kompensatorer der er installeret, som omtalt i artiklen og ved at styringen af vindmøllerne også er blevet bedre til at foretage den slags funktioner.
Hvis man vil se hvordan frekvensen varierer vises det bl.a. på:
https://www.svk.se/drift-av-stamnatet/kont...

  • 5
  • 1

Artiklen fortæller jo ikke noget om at hhv. Østdanmark eller Vestdanmark eller hele Danmark kørte i Ø-drift alene på VE-energi ?

Ud fra erfaringen er det ret sikker at Vestdanmark har produceret nok energi til eget forbrug og at Østdanmark har trukket på andre kilder. Det at køre i Ø-drift er ikke noget der skal fejres, tvært imod. Det drejer sig om at udnytte fælles ressourcer bedst muligt. Herved undgår man overinvestering i ressourcer. Vi har ikke Joachim von And's pengetank at trække på. Lad os være glade for det gode samarbejde med vores nordiske naboer, til fælles glæde.

  • 10
  • 2

Dit forslag til overskrift er mere præcis, end det, jeg antydede i min lille kommentar!
Og fint at vide, at der var 324 døgn, hvor det var vores, de svenske og de norske kraftværker, der sikrede vores elforsyning.
Det er derfor UTROLIGT, at Lars Aagaard (Dansk Energi) i det ene indlæg efter det andet, forklarer den intetanende befolkning, at Danmark er på vej til at være 100 % grøn, og at vi bare skal fortsætte med at bygge vindmøller og solceller. Set bl.a. i Jyllands-Posten 5.1 og i Frederiksborg Amts Avis 23.1.
Med "intetanende" mener jeg, at meget få (vi er 3 eller 4 i Danmark), der flere gange har bedt ham indrømme, at det er vore nabolande, der allerede nu sikrer den stabile elforsyning ca. halvdelen at årets timer.
Lars Aagaard opfordres hermed til at kommentere her!

  • 6
  • 5

Tak Michael for et præcist svar på dette! - Vi har set så mange journalister, der ikke helt fatter forskellen på kW og kWh... - "Det er vist noget med effekt pr time... eller er det energien .. eller er det omvendt?" !!! (;-)
Men her hejses flaget fra halv til hel!

  • 2
  • 0

Korttids stabiliteten i nettet opnås ikke med vores store jævnstrøm-forbindelser til udlandet.


Nu ved jeg ikke helt efter hvilke principper de drives, for de to ender af forbindelsen skal være enige om hvad der sker.
Bortset fra det så burde de netop kunne regulere helt anderledes end en vekselstrømsforbindelse.
En jævnstrømsforbindelse kan sende effekt begge veje uafhængigt af frekvens- og fase-forskellene i de to net, det kan en vekselstrømsforbindelse ikke.
En vekselstrømsforbindelse er pinedød nød til at være i fase.
Hvis den svenske frekvens falder eller stiger bliver vi nød til at følge med, selvom vi kan være i balance på Sjælland. Og det er slet ikke sikkert vi kan ændre det med mere eller mindre effekt fra vores kraftværker.
Frekvensen bliver ofte omtalt som et styringssignal til produktionen, men det gælder kun totalt. Lokalt giver det ikke megen mening.
Synkronkompensatorererne er vel i virkeligheden blot meget store synkronmotorer med varierende magnetisering. De kan skifte cosØ, og de kan udjævne meget korte variationer i effekten. De kan med kort interval skifte mellem at agere en spole eller en kondensator.

  • 4
  • 2

Bortset fra det så burde de netop kunne regulere helt anderledes end en vekselstrømsforbindelse.
En jævnstrømsforbindelse kan sende effekt begge veje uafhængigt af frekvens- og fase-forskellene i de to net, det kan en vekselstrømsforbindelse ikke.
En vekselstrømsforbindelse er pinedød nød til at være i fase.


Ja, der er forskel... Især når man taler om korttids stabilitet. Der har AC den helt store fordel i forhold til DC.

En AC forbindelse kan også sende effekt begge veje og hvorfor skulle det være et problem at de to net skal være i fase? Det er kun når to net skal kobles sammen at der kan være problemer med fasevinkler og synkronisering. Tænk på din stikledning der hjemme, forstil dig at du har solceller på taget af dit hus. Har stikledningen (=AC forbindelsen mellem de to net) problemer med at overføre energi i begge retninger eller at holde frekvensen i dit hus selv om solcellerne producerer mere end dit egetforbrug?

Hvis den svenske frekvens falder eller stiger bliver vi nød til at følge med, selvom vi kan være i balance på Sjælland. Og det er slet ikke sikkert vi kan ændre det med mere eller mindre effekt fra vores kraftværker.


Man kan også vælge at åbne forbindelsen så de to områder køres videre som to uafhængige områder. Til gengæld kan en AC forbindelse bruges til at koldstarte et dødt net. Det er ikke alle DC forbindelser der kan det.

Frekvensen bliver ofte omtalt som et styringssignal til produktionen, men det gælder kun totalt. Lokalt giver det ikke megen mening.


Eller som styringssignal til fleksibelt forbrug... Hvad mener du med at det ikke giver mening lokalt? Det har ikke den store betydning om den regulerende enhed er tæt på eller langt væk fra den enhed der er årsag til frekvensændringen (f.eks. et værk der falder ud).

Synkronkompensatorererne er vel i virkeligheden blot meget store synkronmotorer med varierende magnetisering. De kan skifte cosØ, og de kan udjævne meget korte variationer i effekten. De kan med kort interval skifte mellem at agere en spole eller en kondensator.


At skifte mellem at "agere en spole eller en kondensator" er en anden måde at sige at de kan regulerer deres reaktive effekt, for jeg formoder at det er det du mener. Men de kan også fastholde frekvensen pga. deres enerti. Hvis frekvensen stiger i nettet, optager synkronkompensatoren energi (virker som en forbruger) og hvis frekvensen falder i nettet, afgiver synkronkompensatoren energi (virker som en generator). Reguleringen af den reaktive effekt kan styres uafhængigt af frekvensen.

  • 5
  • 1

Nu er det så som så med den "grønne" strøm fra Sverige.


Selvfølgelig - den grønne strøm fra Sverige kommer fra mange kilder. Vandkraft alene leverer omkring halvdelen af elproduktionen: http://www.energiforsk.se/forskning/vatten...

Electricity Map giver jo øjebliksbilleder, men det har ikke mindst pædagogisk værdi, og pile vender særligt med vinden og solen i regioner med stort indslag af disse i produktionen (der er også et sun potential layer).

  • 2
  • 0

Eller som styringssignal til fleksibelt forbrug... Hvad mener du med at det ikke giver mening lokalt?


Det var måske lidt skarpt formuleret. Det jeg mener er, at vi skal følge den svenske frekvens også når vi på Sjælland intet kan gøre for at ændre den. Kablet kan være mættet, svenskerne vil ikke ændre på effekten gennem kablet. Hvis vi ikke kan påvirke frekvensen, kan den ikke bruges til regulering. Det er måske grænsetilfælde det beskrevne, men det illustrerer begrænsningerne i ren "lokal" frekvensstyring af produktion og forbrug.
Energinet har heldigvis også andre måder at styre på, som de forklarede, da jeg spurgte om netop dette problem.

  • 3
  • 0

Når to vekselstrømsnet er forbundet, svarer det til to store, tunge svinghjul, der er forbundet med en fælles aksel. Den er tynd, hvis det er en svag el-forbindelse og kraftig, hvis kraftig el-forbindelse.
Bremser du det ene svinghjul - for at tappe energi, bremser du i princippet dem begge ganske lidt, og tapper du for stor effekt, knækker akslen - eller kabelforbindelsen. At det sjældent sker i elnettet, skyldes, at vi har dygtige operatører, der sørger for at kabelforbindelsen ikke overbelastes.
Og sker det, kører vi (f.eks. Sjælland) i nogle minutter eller timer, hvor vi selv styrer efter bedste evne - indtil vi på et tidspunkt "rammer" præcis samme spænding, frekvens og fase som Sverige, - og så kobler vi os på igen.
Alt dette er de fleste (også vore politikere) komplet ligeglade med, - det skal bare virke!

  • 9
  • 0

Et ganske detaljeret sandtidsbillede over elproduktion, import og eksport i Tyskland findes her:

https://www.energy-charts.de/power.htm?sou...

  • for de enkelte kraftværker inkl. f.eks. havvindmølleparker kan man se hvert enkelt anlægs produktion.

Jeg finder det skandaløst at man i Tyskland i så høj grad baserer sig på brunkul - og mærkeligt nok er det stenkulsværkerne man skruer ned for når der er godt gang i den ikke-regulerbare vindkraft.

  • 5
  • 1

Nu er det så som så med den "grønne" strøm fra Sverige.
De har 3 atomkraftværker der står for det meste der.
Oscarshamn, Ringhals og Forsmark.
Dit ellers rigrig gode likn, tak for det, fortæller ganske korrekt, om Co2 udledning.
Men uden Kernekraft ville Sverige ligge højere end Danmark angående Co2.

Undskyld, men netop Sveriges tidlige investering i atom- og vandkraft har da netop givet dem årtiers elproduktion som for ca. 90% vedkommende er uden CO2 forurening.

Da driften af atomkraftværkerne og henlæggelserne til håndtering af affaldet virker rimeligt fornuftige, så bliver det da ikke meget grønnere. Bevares, nogle same-samfund har man tvangsflyttet for vandkraftens skyld, men det er jo indgreb i relativt få menneskers liv.

At tiden så er løbet fra nye investeringer i atomkraft og at Sverige nu istedet investerer i store mængder vindkraft ændrer ikke noget ved det.

  • 7
  • 0

Eller [frekvens] som styringssignal til fleksibelt forbrug...

([] indsat af mig)

Den ser jeg tit. Jeg mener, det er forkert.

Du kan ikke se på frekvensen, om den er holdt oppe af en produktionsenhed, vi egentlig helst ikke ville have til at køre.

Lad os f.eks. sige, at elproduktionen fra vedvarende energi på et tidspunkt er lav, og frekvensen falder. De fleksible elforbrugere kobler ud, fordi frekvensen falder, men det er desværre ikke nok. Man er derfor nødt til at øge produktionen fra et kulkraftværk, og frekvensen kommer op på den ønskede værdi. Nu kobler de fleksible elforbrugere ind igen, fordi frekvensen igen er steget - og det holder så kulkraftværket i gang, fordi det skal blive ved med at levere strøm til de fleksible elforbrugere.

Det er da ikke en situation, vi ønsker.

Man kan naturligvis have frekvensintervaller, så kulkraftværker f.eks. kun giver frekvensstøtte, når frekvensen kommer under f.eks. 49.8 Hz, mens elproduktion fra vedvarende energi giver frekvensstøtte hele tiden. Hvis fleksible elforbrugere så først kobler ind igen, når frekvensen når op på 50 Hz, undgår vi situationen ovenfor. Men jeg har - omend med min begrænsede viden om frekvensstøtte - aldrig hørt om, at frekvensstøtte administreres på den måde.

  • 1
  • 1