Det vestdanske elsystem klarede sig sidste år i 985 timer uden at have behov for centrale kraftværker til at hjælpe med at opretholde frekvens og spænding i elnettet.
Det har det statslige Energinet opgjort på basis af deres driftstal for 2017.
Længste sammenhængende periode var på én uge, og det skal sammenlignes med situationen i 2015, hvor folkene i Energinets kontrolcenter kneb sig i selv i armen, da man for første gang kørte uden store kraftværker i bare et døgn.
Læs også: 2017 var rekordår for dansk vindenergi
»Tallene illustrerer, at elsystemet er inde i en enorm udvikling,« siger chef i Energinets kontrolcenter, Bent Myllerup:
»Det er ikke så mange år siden, vi troede, at bare ti procent vindkraft ville være nærmest umuligt at arbejde med. Nu kan vi klare at køre kun med sol, vind og decentrale værker i lange perioder uden behov for de store kraftværkers systembærende egenskaber,« siger han.
Det var i sommerugen 23.06 til 30.06 2017, at de store kraftværker i Jylland og på Fyn stod helt stille en uge, og også resten af de 985 timer lå i sommerperioden, hvor kraftværkerne traditionelt lægger deres revisioner og vedligehold, fordi der ikke er behov for så meget fjernvarme.
På Sjælland var der gennemsnitligt aktiveret ca. 280 MW central kraftværkskapacitet.
»Det her betyder ikke, at vi nu kan undvære de store kraftværker og den regulerbare kapacitet, de repræsenterer. Men hvor vi tidligere ofte beordrede værkerne i drift af hensyn til elsystemet, så er det sjældent nødvendigt mere,« siger Bent Myllerup.
Man skal her skelne mellem leverance af kilowatt-timer og leverance af de såkaldte systembærende ydelser, som skal være med til at opretholde frekvens, spænding og kortslutnings-effekt i elnettet.
Leverancerne af el bestemmes via udbud og efterspørgsel på elmarkedet - altså hvem der billigst. Også systemydelserne udbydes på et marked, men Energinet kan vælge at bede de store værker om at levere systemydelser, hvis markedet ikke kan levere.
Et situation, der blive sjældnere i takt med, at andre aktører og teknologier – som for eksempel store synkronkompensatorer - kan levere en lang række af disse systemydelser.
Så det er typisk i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder på elnettet, at Energinet beder de store kraftværker om at køre for at sikre el-nettet.
»At drive elnettet med store mængder vedvarende energi er virkelig ’learning by doing’, for det kan man ikke læse sig til i nogen lærebøger. Heldigvis bliver vi klogere og klogere – samtidig med at system-egenskaberne i for eksempel vindmøller udvikler sig,« påpeger Bent Myllerup.
Kontrolchefen tilføjer, at moderne vindmøller ikke stopper, blot fordi de mærker en fejl i nettet; de kan selv køre videre, takket være den såkaldte ’Fault ride through’-teknologi.
Brancheorganisationen Dansk Energi har tidligere været kritisk overfor Energinets udmeldinger om, at man ikke mere har brug for de store kraftværkers systembærende egenskaber. De peger på, at de store kraftværker alligevel blev beordret i drift 27 gange frem til sensommeren i 2017 mod 11 gange i hele 2016.
»Vores behov for systemydelser bliver i dag udbudt på markedet, så jeg er temmelig sikker på, at vi reducerer antallet af beordringer til de store kraftværker i fremtiden. Det bliver mere og mere elmarkedet, der bestemmer hvem, der leverer – og det jo faktisk hele ideen med vores arbejde, siger Bent Myllerup.
Når de decentrale værker ikke tæller med som ’store kraftværker’, er det fordi de ikke besidder de samme systembærende egenskaber.
