Dansk elmonopol kan koste menneskeliv

Næsten alt det eludstyr, der i dag sælges på det danske marked, er forsynet med stikpropper, der overholder den tyske Schuko-standard. Men når et tysk Schuko-stik sættes i en dansk stikkontakt, der er konstrueret efter de særegne danske regler, bliver der ikke skabt jordkontakt. Det betyder, at børn og ældre er i livsfare, hvis eludstyret er defekt, vurderer en mangeårig kritiker af det danske elmarked.

»Den danske lovgivning forbyder dig at montere stikdå-ser i væggen, som giver dig den rigtige jordforbindelse til 90 procent af de apparater, som lovligt er solgt i Danmark med det tyske Schuko-stik. Selvom danske elinstallationer er sikret mod kortslutning med et HFI-relæ, beskytter det kun raske mennesker. Er du ældre eller barn, er det ikke sikkert du overlever. Det er det rene galimatias,« konstaterer stærkstrømsingeniør Martin R. Angelo, som i en årrække har kritiseret de danske myndigheder for at holde fast i forældede standarder.

Mens Norge, Sverige og Finland forlængst har valgt at anvende den tyske Schuko-standard, som generelt dækker et marked med 300 mio. forbrugere, har Sikkerhedsstyrelsen, valgt at fastholde den danske standard for stikdåser. Samtidigt har de danske myndigheder siden 1993, af frygt for at blive beskyldt for tekniske handelshindringer, tilladt salg af elartikler med stik efter tysk standard, som altså ikke kan etablere jordforbindelse til danske stikkontakter.

Næsten alt det eludstyr, der i dag sælges på det danske marked, er forsynet med stikpropper, der overholder den tyske Schuko-standard. Men når et tysk Schuko-stik sættes i en dansk stikkontakt, der er konstrueret efter de særegne danske regler, bliver der ikke skabt jordkontakt. Det betyder, at børn og ældre er i livsfare, hvis eludstyret er defekt, vurderer en mangeårig kritiker af det danske elmarked.

I Sikkerhedsstyrelsen mener kontorchef og civilinge-niør Jan Roed, at HFI-relæer skaber en rimelig sikkerhed.
»Jeg synes, at de giver bedste beskyttelse for forbrugerne i forhold til udgiften,«siger Jan Roed. Han afviser at godkende Schuko-stikkontakter, fordi danske stik kan kile sig fast i dem, og henviser generelt til, at Schuko-stik kan have mekaniske svagheder.

Hos det norske direktorat for samfundssikkerhed og beredskab (DSB), som fører tilsyn med det norske marked, er der ingen betænkeligheder ved at anvende Schuko-standarden generelt.

»Vi har ikke noget særligt problem med Schuko-systemet som sådan. Det var et problem for nogle år siden. Nemlig at lederen løsnede sig fra svejseforbindelsen i stikket. Det problem er løst,« siger Jan Erik Pettersen chefingeniør hos DSB.

Jan Roed vurderer, at en ændring af den danske standard først giver mening, når en ny international elstandard er på plads. Forberedelserne har hidtil taget mere end tyve år. Men Jan Roed mener, at en ny standard kan komme i løbet af fem til ti år.

»Jeg tror, at man vil kunnne få et system igennem på den tid, det er det, vi bruger tid og kræfter på,« siger han.

Hans Erik Rundqvist, administrerende direktør hos Svenska Elektriska Kommissionen (SEK) mener modsat, at der er udsigt til en fremtid domineret af den tyske Schuko-standard.

»Personligt tror jeg aldrig, at det vil lykkes at komme frem til en fælles international standard,« konstaterer han.

Martin R. Angelo mener, at det tyske system er fremragende og afviser, at der rent teknisk skulle være årsager til at foretrække den danske standard:

»Tyskerne mener, at det er rablende usikkert, at danske stikdåser kan åbnes ved at løsne blot to skruer.

Schuko-stik er billige og gode og leveres til konkurrencedygtige priser fra 20 forskellige fabrikker. Hvis stikdåserne blev tilbudt parallelt herhjemme, så vil det danske system forsvinde af sig selv,« siger han.