Dansk elbil slog verdensrekord: 201 meter på 7,01 sekunder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk elbil slog verdensrekord: 201 meter på 7,01 sekunder

Det startede ikke så lovende for elbil-byggerne og Ingeniøren-bloggerne True Cousins, da de i aftes skulle forsøge at slå verdensrekord for elbiler med 300 volt på distancen 201 meter - det svarer til en ottendedel mil.

Den tidligere rekord lød på 7,63 sekunder. Og ganske vist kørte Glenn E. Nielsen TC9-raceren gennem banen på Malmö Raceway på henholdsvis 7,40 og 7,58 sekunder ved de to første forsøg, altså under den gamle rekord. Men det var ikke, hvad holdet havde sat næsen op efter.

»Skal vi slå verdensrekorden, skal det ske, så den nye rekord står et stykke tid,« som Hans-Henrik Thomsen fra True Cousins udtrykker det.

Derfor blev der lukket lidt luft ud af bagdækkene for at få bedre greb og skruet op for antallet af ampere inden de to sidste forsøg. Og ved 21-tiden var der kommet mere fart under hjulene.

Tredje løb gav en tid på 7,07, og i fjerde kom raceren helt ned på 7,01 sekunder. Det blev den officielle verdensrekord, som kræver to løb, der ikke afviger mere end én procent fra hinanden, og hvor den hurtigste tid så tæller.

Læs også: Fætre sætter rekord på elektrisk motorcykel

Dermed skar True Cousins over et halvt sekund af den gamle rekord. Meget mere kunne ikke lade sig gøre på Malmö Raceway i aftes.

Tider på under syv sekunder kræver nemlig et ekstra stålbur bygget op omkring føreren. Sådan et har TC9 ikke, og teamet risikerede derfor at blive bortvist fra Malmö Raceway ved hurtigere tider.

Udgangshastigheden nåede op på 144 kilometer i timen. Det er ikke så hurtigt som i biler med forbrændingsmotorer.

»Mange andre biler vil have højere udgangshastigheder. Men syv sekunder er en meget hurtig tid, og det skyldes, at vi kommer meget bedre i gang,« fortæller Hans-Henrik Thomsen.

True Cousins har én anden drag racing-rekord for elbiler - og fire for motorcykler - men tiden fra i går er den hidtil største præstation i biler.

Læs også: Ny verdensrekord til True Cousins

Næste mål for True Cousins er at dyste i klassen for 350 volt, hvor det gælder at nå en tid på omkring seks sekunder.

På længere sigt håber holdet at få råd til endnu en batteripakke magen til den nuværende. Dermed vil der være omkring 600 HK til rådighed. Men det kræver en helt ny rammekonstruktion til bilen at leve op til de øgede sikkerhedskrav, der er ved hurtige tider.

»Så får vi også en bil, som er verdens allerhurtigste. Men om det kan lade sig gøre, om vi kan komme igennem med det, og hvad andre bygger i mellemtiden, er for tidligt at sige,« lyder det fra Hans-Henrik Thomsen.

True Cousins' egen optagelse af det første af de løb, der gav verdensrekorden:

Emner : Elbiler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Dansk elbil slog verdensrekord: 201 meter på 7,01 sekunder"

Man må da håbe strømmen kommer fra en vindmølle en dag hvor der var overskudsstrøm, for kommer den fra et kulkraftværk, så lyder det ikke særligt miljøvenligt.

  • 3
  • 32

Og hvis det havde været fra et atomkraftværk, så var det jo endnu værre. 20 - , 30.000 års intens og ultra giftig forurening, efterladt til vore efterkommere, eventuelt i huler eller huller - for ganske få års energiforbrug.

  • 3
  • 28

at dele entusiasmen for dette projekt i stedet for de mildt sagt latterlige betragtninger om, hvor strømmen kommer fra.

Godt gået drenge !

mvh Flemming

  • 43
  • 3

har vi løseligt udregnet at vi forbruger energi svarende til 0,1 liter benzin på et run inkl. burnout

en tilsvarende hurtig benzin dragracer bruger en del mere end det, Glenns Chevy bruger 0,7 liter med samme performance

  • 22
  • 1

vi dyrker el-drevet dragracing pga. miljøet, vi gør det fordi det er yderst velegnet og desuden eliminerer en del af de led i kæden der kan knække i en top-tunet benzin/methanol/top fuel dragster.

Jeg kan drage en parallel til Elon Musk fra TESLA som sagde at TESLA ville bygge den bedste bil (ikke nødvendigvis el-bil) i verden og fpr at kunne nå det mål blev den nødt til at være på el - det er der vi skal hen hvis el-biler skal have en chance for fremtiden

  • 22
  • 1

Det er interasant at se hvordan års medie propaganda , har manipuleret folk til , ummidelbart når de ser/høre om elbiler , at tænke MILJØ.
Men så er det jo godt at vi er her , så vi kan få folk omprogrameret dem til at tænke performance..
:-)

  • 12
  • 1

...Gad vide hvor meget co2 det koster at bygge en vindmølle.? Bare en tanke.

Efter et år har en vindmølle produceret energi der svarer til energiforbruget i produktionen af møllen. Det forholder sig nogenlunde lineært i forhold til mølle størrelsen.

  • 9
  • 1

At få bygget et bur vil nok ikke kunne gøre det alene - hvis vi ellers får de ekstra batterier vi sigter efter. For med 600 HK eller mere bliver bilen så hurtig at vi skal have bygget en helt ny ramme til bilen også. Det hele bygges i chrom molybdæn stål i 1" rør efter særlige regler og principper - Her vil vores sponsor All-in-racecars kunne tegne og bygge, mens mindst en anden sponsor har lovet os hjælp økonomisk, 01 Advanced Innovations (Søren Ekelund).

  • 4
  • 0

Efter et år har en vindmølle produceret energi der svarer til energiforbruget i produktionen af møllen. Det forholder sig nogenlunde lineært i forhold til mølle størrelsen.

Ok. Så er det derfor vi betaler kassen for den strøm vindmøllerne producerer.

Hvis det forholder sig sådan, skal vi jo bare overplastre hele landet med vindmøller, der betaler sig selv hjem efter ét år, og så har vi allesammen gratis strøm i al evighed, og alle ser bare lyserøde skyer, bred ymer og knæhøj karse. .... "Farver mand :-))))"

  • 2
  • 13

at smide miljø snakken over i en kategori hvor den hører hjemme? Kvaliteten af jeres argumenter og udregninger (eller mangel på samme) fortæller alligevel at I ikke aner hvad I snakker om :-)

Denne tråd handler om at slå en verdensrekord i hurtigst at køre 201m i en el-bil - IKKE miljø ræs!

Det er skide godt gået gutter! Tillykke med rekorden og glæder mig til at se mere fra jer :-)

  • 10
  • 0

Monar:

Efter et år har en vindmølle produceret energi der svarer til energiforbruget i produktionen af møllen. Det forholder sig nogenlunde lineært i forhold til mølle størrelsen.

Ok. Så er det derfor vi betaler kassen for den strøm vindmøllerne producerer.

Hvis det forholder sig sådan, skal vi jo bare overplastre hele landet med vindmøller, der betaler sig selv hjem efter ét år, og så har vi allesammen gratis strøm i al evighed, og alle ser bare lyserøde skyer, bred ymer og knæhøj karse. .... "Farver mand :-))))"

Tænk før du skriver Monar ;o))

Der står, at møllen har leveret samme energi mængde, som der er gået til at producere den - ikke at den har leveret energi for lige så mange penge, som det koster at producere og opstille den.

Hint: Der går også materialer og mandetimer til at lave en mølle. ;o))

Thumbs-down...
... i det her forum, svarer til 'thumbs-up' i den virkelige verden

Måske er det nærmere sådan, at folk der giver "thumbs down" i dette forum er tættere på den virkelige verden end dig ? - bare en strøtanke ;o))

God morgen fra Flemming

  • 8
  • 2

En dragster klasse med hjemmebygget raket a la Copenhagen Suborbital.
Spektakulær
Hurtig.
Billig
Dækslid lig nul
Ingen fims af miljøfrelsthed?
Tværtimod

  • 0
  • 2

Fin rekord, der har potentiale til 8 klip i kørekortet. Her er sidespejle unødvendige.

  • 1
  • 0