Dansk elbil er verdens hurtigste
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk elbil er verdens hurtigste

Bare 5,7465 brugte elbilen TC-X på at tilbagelægge 201 meter, eller hvad der svarer til 1/8 mile ved et arrangement i weekenden - det er verdensrekord. Den hidtidige rekord var på 5,9566 sekunder og blev sat i USA i 2013.

Holdet bag bilen TC-X er de to fætre Hans-Henrik Thomsen og Glenn E. Nielsen - også kaldet True Cousins - og udviklingen af bilen er kulminationen på otte år intenst arbejde med batteridrevne motorcykler og elbiler, hvor der undervejs er blevet sat seks verdensrekorder.

Tiden TC-X satte i weekenden er 0,45 sekund hurtigere end bilen nogensiden har kørt og nu er føreren Glenn E. Nielsen kommet med i klubben af fører af eldrevne køretøjer, der har kørt en tid under seks sekunder - dem er der kun godt en håndfuld af i verden.

Sådan så den ud, da teamet True Cousins satte verdensrekord for elbiler på 1/8 mile. Illustration: True Cousins

Læs også: Se Silver Bullitt speed wobble med 200 km/h

Rekorden blev sat på Malmö Raceway, der er den eneste permanente drag racing bane i nærheden af Danmark. Her blev der i weekenden afholdt drag racing arrangementet Malmö Open.

Efter en dramatisk afkørsel i juni under DHB (Danmarks Hurtigste Bil) på Vandel Flyveplads, havde fætrene valgt at sætte effekten på bilen til 630 hk. Samtidig var vejgrebet på banen i Malmö det højst mulige og det var med til at sikre rekorden.

Hans-Henrik Hæfter sig også ved, at hvis tiden sat i weekenden for 1/8-mile omregnes til 1/4 mile, så ville TC-X kunne slå de nuværende rekorder for 1/4 mile.

Læs også: True Cousins: Derfor kørte TC-X af banen

Og der er endda masser af mulighed for at øge effekten og sætte nye rekorder. For med de nuværende controllere er det muligt at leverer helt op til 1.200 hk til de to elmotorer. De første 0-100 km/t tog cirka 1,5 sekund, men fætrene vurderer, at TC-X vil kunne komme helt ned på ét sekund. Og det stopper ikke her, for batterierne er faktisk i stand til at levere helt op 2.000 hk, men det vil kræve nye controllere og en lang række forstærkninger og forbedringer af bilen.

»Vi tager det skridt for skridt, som vi altid har gjort. Men målet er selvfølgelig nu at slå vores egen rekord,« siger Glenn E. Nielsen.

Se True Cousins egen video fra weekendens rekord:

Emner : Elbiler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det generer mig lidt (nej, faktisk meget!), at Ingeniøren lige som f.eks. teknisk helt ukyndige medier som TV kalder køretøjet en "elbil". Der er tale om en eldrevet dragster, hvilket bl.a,. illustreres af, at den køres på Malmö Raceway, der jo som det korrekt anføres, er en permanent dragracing-bane. Køretøjet er næppe egnet til at køre på indkøb i - som en reel elbil skal kunne.

  • 6
  • 12

Men det er nu ikke helt skævt heller, for der er, i vores TC-X tilfælde, stadig tale om en "bil" eller såkaldt "Doorslammer", der i modsætning til rail-dragsters (som Don Garlits) eller funny-cars, stadig er en bil i den forstand at der er et lukket karosseri og oplukkelige døre OG ikke mindst en begrænsning i akselafstand. Og det er her rail dragsters og funnycars har deres store fordel - og derfor ikke at regne som "biler" i dragmæssig forstand. Og her enda en bil der har de samme mål som den bil den er en kopi af - Eagle SS baseret på en folkevognsramme.

  • 14
  • 0

Det er så noget vrøvl:
1) 2 sek på 1/8-mile kan kun gøres med en raket - ikke noget på hjul (jo en raket på hjul måske). Verdensrekorden over-all balndt alle køretøjer er på 3.7 eller deromkring, kræver minimum 3.000 HK sådan cirka.
En tid på 7,56 på 1/4-mile svarer til 4,85 på 1/8-mile - en tid som vi i øvrigt mener er realistisk at slå med TC-X på et tidspunkt.
2) Don Carlits kører en rail-dragster som IKKE er i samme klasse og IKKE er at betragte som en "bil" - se mit svar ovenfor.

  • 10
  • 0

Kære True Cousins,
Forstå mig ret, jeg er dybt imponeret af jeres arbejde, rent teknisk set!
Men jeres køretøj er vel ikke en "elbil" i den forstand, som de fleste opfatter begrebet. En elbil er i min ordbog et køretøj, der drives af elektricitet, og som kan bruges til en række praktiske, daglige kørsels- og transportopgaver. Lige som en normal fossildrevet bil.
Jeres Eagle SS er jo et køretøj - et imponerende et! - der er konstrueret til konkurrenceformål, og som kun kan bruges hertil. Her er der næppe nogen, der interesserer sig for rækkevidden og ladetiden, vel?

  • 2
  • 12

Det er korrekt at det ikke lyder af meget, da køretøjet bevæger sig væk fra tilskuerne, og derfor har jeg foreslået banen at de burde have mikrofoner hele vejen ned langs banen. Men i takt med at hastigheden stiger, bliver lyden fra vindmodstanden højere og højere samtidig med at transmissionsstøjen intensiveres. Prøv at og høre dette klip: https://youtu.be/tlC19poFS-0 hvor vores også elektriske Silver Bullitt passerer målstregen med ca. 185 km/h. Det lyder mere af jagerfly end køretøj, jeg synes personligt at det lyder super sejt.
Ladetiden afhænger af hvor mange runs vi kører og hvor meget power vi har indstillet til. Lige nu kan vi køre 3-4 gange før det begynder at gå ud over performance. Ladetiden afhænger af hvilken lader vi bruger og vi har også vores dump packs - kufferter med batterier. Men ca. 1 time efter 4 runs med vores skod lader, som snart skiftes til en langt kraftigere og dermed hurtigere.

  • 4
  • 0

Hej Lars
Og under 60 fods tiden er det 1,8 g cirka.

Jeg ville i øvrigt høre dig om du (eller andre) kunne lave et regneværktøj, der på baggrund af 60 fods tiden (18,29 m), kan udregne 0-100 km/h tiden (27,78 m/s). Vi har selv lavet et regne ark, men vi er ikke sikre på om det er rigtigt. Problemet ligger i at man kun har to målepunkter nemlig (0 m, 0 s) og (18,29 m og f.eks. 1,50 sek.) - kom gerne med dit bud - også off-line hvis du ikke magter alle mulige andres kommentarer

  • 3
  • 0

Jeg har bare løst for a i formlen s = 1/2 a t^2, med antagelsen om at v = 0 ved t = 0, samt altså a værende konstant, med anvendelse af SI-enheder (og g = 9.81 m/s^2).

Den resulterende middelacceleration giver mening på den måde at det er den mindste acceleration, der skal til for at nå den givne slut-hastighed, dvs. hvis accelerationen ikke er konstant, så vil den på et tidspunkt skulle være (endnu) større end den beregnede middelacceleration.

Efterhånden som tiderne for at nå en given hastighed (eller køre en givet kort strækning) bliver meget små, så synes jeg at middelaccelerationen er et meget godt mål for den faktiske acceleration.

  • 0
  • 0

Jeg mente at den resterende 1/8 mile, man skulle køre for at komme fra 1/8 mile til 1/4 mile, skulle køres på ca. 2 sek. for at nå en tid på ca 7.5 dvs ca 201m på 2. sek.
Det giver en slut hastighed på ca. 100 m/s ~360 km/t. Hvis man bruger EDRAs tabel så ville i have nået en 1/4 mile på ~8.97 såfremt banen havde været længere.

/Rune

  • 0
  • 0

[latex]\frac{201 m}{2 s} \approx 100 \frac{m}{s}[/latex]

[latex]100 \frac{m}{s} * 3,6 \frac{kph}{\frac{m}{s}}= 360 kph[/latex]

sluthastigheden er formentligt lidt lavere da accelerationen ikke er lineær pga. den øgede luftmodstand, mit bedste bud er

[latex] 360kph - \sqrt{360 kph} \approx 340 kph [/latex]

  • 0
  • 0

Fra mit ovenstående indlæg fås for 60 fod (18.29 m) på 1.5 s en middelacceleration:
a = 2s/t^2,
med s = 18.29 m og t = 1.5s fås
a = 2 * 18.29 /1.5**2 = 16.26 m/s^2 = 1.66 g,
hvor g = 9.81 m/s^2.

Med denne middelacceleration er tiden for at nå fra 0 til 100 km/h (27.78 m/s):
t = v/a = 27.78 m/s / (16.26 m/s^2) = 1.71 s.

PS. Når man bidrager til Wikipedia på engelsk, må man ryste på hovedet over at USA holder fast i deres frygtelige enhedssystem fra det tidligere engelske herreskab. Se f.eks.:
https://en.wikipedia.org/wiki/Muzzle_energy
Så jeg er ikke meget begejstret for at angive en afstand i fod.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten