Dansk eksport af energiteknologi i uforklarligt fald
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk eksport af energiteknologi i uforklarligt fald

Sidste år løb Danmarks eksport af energiteknolog og -udstyr op i 52,2 milliarder kroner, og det var et fald på 10,8 procent i forhold til 2009. Det viser nye tal, som Energistyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen og DI Energibranchen netop har offentliggjort.

Den øvrige vareeksport steg samtidig med 12 pct. i 2010, og EU15-landede øgede deres eksport af energiteknologi med tilsvarende 12 pct., mens importen steg med 13,2 pct.

»Den store tilbagegang i eksporten af energiteknologi er naturligvis skuffende, men der er en voldsom efterspørgsel efter grønne løsninger, så fremtiden tegner generelt lys for branchen,« siger Lykke Friis (K), der er klima- og energiminister, i en pressemeddelelse fra Energistyrelsen.

Styrelsen mener ikke, at der er nogen entydig forklaring på, hvorfor eksporten er faldet. Dels kan de danske virksomheder have mistet markedsandele, og dels kan de have flyttet en del af deres produktion til udlandet.

Nogle lande stiller krav om lokal produktion af energiteknologi, og det kan, ifølge Energistyrelsen, have en negativ effekt på eksporten, da de danske virksomheders produktion i udlandet ikke bliver opgjort som værende dansk eksport.

»Vi står med en udfordring og et gigantisk potentiale. Vi formår ikke at fastholde eksport til udviklede lande, hvor rige storbyer vil stille massive krav til energiforsyning, infrastruktur, vandforsyning og spildevandshåndtering,« siger Anders Stougaard, der er branchedirektør hos DI Energibranchen, i pressemeddelelsen.

Tyskland, USA og Storbritannien er fortsat Danmarks største eksportmarkeder for energiteknologi.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jamen Vestas har svaret, DK er det dyreste land at producere i. Det gælder ikke kun for Vestas men for det ganske erhvervsliv. Så enkelt er det.

Der findes således grønne mirakler, men muligvis grønne konkurrenceorienterede virksomheder, herunder Vestas, men det vælger at steder at producere, desværre.

Men lad det være en øjenåbner for ministeren.

  • 0
  • 0

træpiller er nu heller ikke hverken energi teknologi eller udstyr, men kun et brændsel. Desuden fastholder de en dårlig vane med brændeovne i private hjem eller med CO2-gældsstiftende fyring på kraftværkerne. Hvad er så meningen?

  • 0
  • 0

Kan en mulig forklaring være at der 2007-2009 blev lagt en hel del ordre. Først i euforien over at man (vestverden) ejede verden, siden for "at sætte skub i hjulene" i finanskrisens efterdønninger?

Mvh Martin

  • 0
  • 0

Dansk klimapolitik har foreløbig mistet al troværdighed på grund af den inkompetente ledels af COP15, der var opreklameret til skyerne i forvejen. Dermed tabte DK sin bærekraft for det store omstillingsprojekt, der jo kræver en mere konsistent politisk opbakning og regulering, end hvad denne regering har haft i sin værktøjskasse.
Kampagner for at få os enkeltvis til at generere 1 tons CO2 mindre kan ikke hjælpe på det. Især når de opreklamerer træfyring med værdien nul for CO2-emission og på denne måde indeholder blinde pletter ved at give forskud på skovvækstens glæder i mange årtier og især i Langbortistan. Det er jo dette, som importerede træpiller signalerer og indebærer.

Se bare på rederiet Nordens shipping boom, når de nu skal transportere træpiller, som tyske gigant-RWE producerer i skovene i us-staten Georgia. RWE tjener så CO2-kreditter i Holland, hvor fragten skal brændes i elværker. Har DK ikke bedre bud, ja så synker vi ned til en randstat i klimapoltikken.

  • 0
  • 0

Kunne det måske være fordi den sektor i Danmark lever af reguleringer, skatter og tilskud. Jeg tror ikke de har et klart billede af energipriserne og hvad deres produkter skal konkurrere mod.
Til gengæld har de sikkert et dybt og indgående kendskab til de Danske love og regler på området, så det de bedst kunne eksportere var reguleringerne.
Desværre er økonomien i energiteknologi herhjemme mere bestemt af skatter, tilskud og afgifter end af de reelle investeringer og driftsudgifter.
Vi var engang kendte for at kunne brænde kul af med stor effektivitet og rent, men det er jo blevet politisk ukorrekt, så ekspertisen er vel ved at forsvinde.

  • 1
  • 0

Dansk klimapolitik har foreløbig mistet al troværdighed på grund af den inkompetente ledels af COP15, der var opreklameret til skyerne i forvejen. Dermed tabte DK sin bærekraft for det store omstillingsprojekt, der jo kræver en mere konsistent politisk opbakning og regulering, end hvad denne regering har haft i sin værktøjskasse.

Jamen hvis det ikke kan være andres skyld, så må det jo være regeringens :)

Selvom netop den regering jo spildte en masse kroner fra statsselskabet Sund & Bælt på en forgøglet 21MW park ved Storebæltsbroen der ikke var andet end en dyr reklamesøjle der med nød og næppe blev færdig til COP15.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten