Dansk ekspert: Finske lærere er gode ledere
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk ekspert: Finske lærere er gode ledere

Finske elever er de bedste i den vestlige verden til matematik og langt bedre end de danske, viser Pisa-test. Hvad er det de kan i Finland, som Danmarks folkeskoler ikke kan? En hel del ting, lyder det fra Frans Ørsted Andersen, der er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og har studeret de finske skoler.

»Kulturen og hvad der sker på hjemmefronten er ikke så forskellig fra Danmark til Finland. Det, der sker i klasselokalet, er afgørende og meget af det kan vi lære af og lade os inspirere af. Og efter mange år med Pisa er det svært at komme uden om, at de har fat i den lange ende.«

En vigtig årsag til Finlands succes er en rigtig god evalueringskultur.

Frans Ørsted Andersen har studeret de finske skoler, hvor lærerne er meget ambitiøse på elevernes vegne og der er mange lektier. (Foto: DPU)

»De ser evalueringer som en måde at gøre eleverne bedre på. Lærerne bruger dem til at få alle med ved at lave tæt opfølgning af den enkelte elevs præstationer, skriftlige evalueringer til forældrene, lektiehjælp osv.«

I Finland gives ikke test, som ikke bruges til noget. Og opgaverne gennemgås ikke blot for hele klassen.

»I Danmark er evalueringer i dag ikke rettet mod den enkelte elev. I Finland gør evalueringerne, at meget få elever kommer ud med dårlige resultater. Samtidig bruger de dem til at dyrke den meget store elite-del. Danmark har ikke en særlig stærk top og en kæmpe stor bund af almindelige danske børn, der ikke har lært matematik. Det er meget kritisk.«

Interaktive tavler en selvfølge

I Finland er undervisningsmaterialer af en meget høj kvalitet, og der er tradition for nye bøger hvert år, så man er på højde med den nyeste viden.

»De er også gode til at inddrage it, for det er inkluderet i undervisningsmaterialerne, og det øger mulighederne for at differentiere eleverne og gør, at lærerne er obs på det. I Danmark skal lærerne ofte kopiere ekstra materialer, og bøgerne er nedslidte. Man kunne tænke, at det var dyrt med forlagsbøger, men kopiudgifterne er så store i Danmark, at vi ikke sparer noget.«

Man er i det hele taget med på det nyeste i Finland:

»De har rigtig gode it-faciliteter på skolerne og interaktive tavler er standard mange steder. Det gør det på en meget enkel måde muligt for lærerne at vise opgaver osv. direkte fra computeren og internettet og skrive på dem. Det giver dynamik, at de kan arbejde med det, og gør det nemmere at fastholde elevernes interesse og koncentration. Variation er meget vigtigt, og lærerne får flere metoder til at opnå det. De interaktive tavler osv. er en selvfølge i hightech-samfundet, så skolerne afsætter ressourcer til det,« siger han og nævner, at mobiltelefoner også i stigende grad findes som klassesæt og bruges til at løse opgaver, finde poster, lave opmålinger osv.

På trods af de højteknologiske hjælpemidler er den finske folkeskole faktisk omkring 20 pct. billigere end den danske.

»Det skyldes en lang række faktorer. Den finske folkeskole er ikke nær så administrativt tung som den danske, og de finske lærere har væsentligt flere undervisningstimer. Der er langt færre aflyste timer i Finland, fordi kurser f.eks. foregår uden for undervisningstiden, hvilket betyder, at der trækkes mindre på vikarer.«

Han påpeger, at Danmark også bruger mere end en fjerdedel af budgettet på specialundervisning, som der kommer meget lidt ud af. De bruger mindre i Finland og de er meget bedre til at udnytte det, da der undervises af højt uddannede specialister i modsætning til i Danmark.

Høj prestige i at være lærer

En af de vigtigste faktorer bag Finlands succes er, at læreruddannelsen er af meget høj kvalitet. I Danmark er det en professionsbachelor - i Finland er det en femårig kandidat, som er meget svær at komme ind på. Der er både krav til karakter, en praktisk prøve samt en screening, der afgør, om man kan holde til det psykisk.

»I Finland er læreruddannelsen meget populær og lærer er i top tre over de unges karrieredrømme, selvom lærerlønnen er den samme som i Danmark. Populariteten skyldes i stedet, at de høje krav giver prestige - i modsætning til i Danmark, hvor alle kan vade ind fra gaden og blive lærer. Finland er også en ung nation og der er en høj grad af bevidsthed om, at det er via uddannelse, de skal klare sig. Undervisning af børnene er vigtigt for samfundet, så der er store forventninger til lærerne.«

Lærernes grundige uddannelse gør også, at der ikke er spildtid i folkeskolen. Eleverne er på plads og er klar med det samme, når en time starter. De kommer ikke for sent og skal ikke først dæmpes eller finde deres ting.

»Lærerne bliver trænet til at være ledere og bliver set som ledere - ikke som en god ven eller konsulent, der skaber hygge og trivsel, som vi har en opfattelse af i Danmark. I Finland er lærerne enige om, hvad der skal til - der skal være ro, det er vigtigt at kunne koncentrere sig osv. Det er de danske lærere ikke. I Finland er det basale dannelsesaspekter, som alle lærere arbejder benhårdt med fra første dag, og de har på uddannelsen arbejdet grundigt med, hvordan det opnås.«

Hvilken rolle spiller forældrene?

»De bliver holdt en armslængde væk af lærerne og blander sig ikke i deres arbejde. Det giver stor respekt.«

Det lyder lidt som den sorte skole?

»Det er det slet ikke, for det har ikke noget at gøre med frygt og tyranni. Jeg har ikke mødt én bange elev. Her er lærerne bare i stand til at sætte sig igennem med deres autoritet - det vi kalder god ledelse.«

Er den finske succes i Pisa-test opnået på bekostning af noget andet?

»Nej, men styringen kan gå ud over selvstændigheden. På den anden side er der mere ro og koncentration og det gavner i høj grad drengene. Og der er flere unge finner end danskere, der starter virksomheder, så det tager ikke kreativiteten eller idérigdommen fra dem.«

Hvad skal der gøres i Danmark, hvis vi skal tage ved lære af Finland?

»Læreren skal klædes bedre på under uddannelsen. Der skal fokus på læreren som leder og arbejdes med den daglige skolekultur. Evaluering bliver i Danmark til en snak om test og karakterer, men det skal føre til, at eleverne bliver bedre. En karakter skal følges op af vejledning.«

... det virker godt nok som om der er langt igen, for at nå finnernes niveau.

Udtrykket: "I dag kan enhver vade ind fra gaden og blive lærer" svarer meget godt til mine fordomme, og hvad jeg har hørt fra seminarstuderende. Og det er naturligvis med til at sænke niveauet og fagligheden, hvilket ingeniøruddannelserne i Danmark også i nogen grad har lidt af i de seneste par årtier.

Det lyder som om finnerne er kommet tæt på den ideelle skole, og stort tillykke med det. Den fortsatte tendens i Danmark (som vel kommer fra England og USA) med at devaluere alle, som ikke er læger eller DJØF'ere kan kun trække nedad. Universitetsprofessorer har vel dårligt nok prestige længere (Tak for det, Anders Fogh). Nej, vil man være sej, skal man tjene hurtige penge og udstråle økonomisk succes.

Jeg kan kun håbe at den nuværende finanskrise, som har pillet pynten af aktier og samtalekøkkener kan vende den tendens en smule, men jeg er ikke optimist.

  • 0
  • 0

Spørgsmålet om fremtiden skole i DK er alt for alvorligt til at dyrke fordomme og fjendebilleder.
Jeg er enig så langt at DK har meget at lære ved at kigge ud i verden i stedet for indad. Dette gælder også en meget stor inspiration, som vi kan hente fra ikke mindst England og USA - de har fremragende skoler. I USA er de endda offentlige folkeskoler med til tider enorme sociale udfordringer.
Kodeordene er professionalisme i læring, mangfoldighed og rummelighed med respekt for det enkelte barn og de kollektive pligter, og et stort fælles engagement fra elever, lærere, forældre og det omgivende samfund i skolen som samfundsbærende institution.
Vi har i DK enorme udfordringer at løse:
- verdens dyreste folkeskole
- dårlig evne til at bryde social arv
- måske ikke optimale resultater på læring - dette er dog ikke ligetil at afgøre på alle aspekter, men netop opgaveløsning i matematik burde være meget sigende for, om en vanskelig læringsproces var succesfuld.
Den skole, vi skal sikre for DK i fremtiden, er den, som kan give eleverne gode faglige kundskaber som afsæt for kreativ og moden, kritisk tankegang og initiativlyst. Kreativitet når ikke langt uden viden, og viden uden kreativitet kan vi ikke klare os på i DK. Vi skal være bedst til at finde på det nye.

  • 0
  • 0

Alt er stort set rigtigt. Selv det med en god leder, er også rigtigt.

Havde i folkeskolen, på lige fod med mange andre flere forskellige lære. Dog er der kun en bestemt lære som var kanon god til sit kram. Vi skulle tiltale ham med "Hr." Stab altså på efternavn. Det var på Haderslev Realskole, han kunne fange alle på en sådanne måde,i siden matematik timer, at det passer sammen med det som tekst forfatteren fortæller os, om hvad de finske lære kan.

Hvis skolen stadig har nogle eksames resultater liggende fra hans tid, da burde man kunne se det, ved at sammen ligne det med de andre elever som ikke havde Hr. Stab til undervisning, på Haderslev Realskole.

Det med udstyr som er af ældre dato, er noget som er en fakto, der er med til at give eleverne en underlig forståelse på det som de skal lære. Er det nyt er det sjovt, at være med. Er det der imod gentagelse på gentagelse, da tabes lysten af ledt for mange. Det er noget der kaldes i lære fagsprog som dagdrømmer.

Dagdrømmer blot en elev, da har læren tabt hele klassen. Begrundelse Eleverne er som perler på en snor. Vil en halskæde se godt ud med én perle der ikke passer sammen med de andre.

  • 0
  • 0