Dansk dynefabrik automatiserede sig ud af krisespiral

3. maj 2014 kl. 12:0017
Dansk dynefabrik automatiserede sig ud af krisespiral
Flemming Sørensen og Peter Bøgh Petersen var hovedkræfterne bag Dykons kursskifte. Virksomhedens produkter sælges i bl.a. Jysk og Bilka under navne som Flora Danica og Ringsted Dun. Illustration: Das Büro.
På syv år er dyneproducenten Dykon gået fra at være et luknings­truet fallitbo til en status som overskuds­givende prisvinder. Halvt så mange medarbejdere producerer nu tre gange så meget som før.
Artiklen er ældre end 30 dage

Dyne- og pudeproducenten Dykon fra Lunderskov uden for Kolding var for syv år siden tæt på at lukke og slukke på grund af dårlig økonomi og hård konkurrence fra kinesiske fabrikanter.

I dag har den over 60 år gamle fabrik vendt underskud til overskud – blandt andet ved at effektivisere arbejdsgange og investere millioner af kroner i automation.

»Med vores case kan vi tillade os at sige, at det sagtens kan betale sig at producere i Danmark – men man skal være stædig,« lyder det fra administrerende direktør Peter Bøgh Petersen, som sammen med fabrikschef Flemming Sørensen har været en af dynamoerne bag den succesfulde tranformation.

14 mand er blevet til én

Da Peter Bøgh Petersen på bankens foranledning blev indsat som direktør i 2007, overtog han en virksomhed, der var tvunget helt i knæ med en gæld på over 50 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et langtfra effektivt og meget mandskabstungt produktionsapparat bevirkede eksempelvis, at Dykon i gennemsnit var 15 minutter om at lave en dyne. Det holdt ikke på et globaliseret tekstilmarked, hvor konkurrencen fra især kineserne er benhård.

Som noget af det første gennemgik man derfor samtlige varer på lageret – i sig selv en tidskrævende affære – og skar antallet af varenumre ned fra over 1.300 til knap 350. Varebeholdningen blev koblet på en ny it-platform, og fem lagre blev til ét, placeret lige ved siden af produktionen.

Dernæst var det tid til at automatisere. I 2007 havde virksomheden ansat 14 mand til at betjene vaskemaskiner og tørretumblere, i dag er der kun én mand. Indmad og alle styringer i maskinerne er blevet udskiftet, så operatøren kan styre hele vaskeprocessen fra en touchskærm. Samtidig er de to kæmpe elmotorer i hver vaskemaskine blevet erstattet af én servomotor med frekvens­omformer.

Det er imidlertid længere henne i kæden – i automatiseringen af vejnings- og fyldningsprocessen – at den store teknologiske landvinding er blevet taget. Og her, man finder den primære årsag til, at virksomheden i dag højst er fem minutter om at fylde, pakke og forsende én enhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Få styr på produktionen

Ønsker man at følge i Dykons fodspor og automatisere sig til plus på bundlinjen, fordrer det en vis por­tion omtanke, formaner Jens Fynbo, sektionsleder for Robotteknologi, Teknologisk Institut. Han opfordrer produktionsvirksomhederne til at få styr på butikken først.

»Det, der af og til går galt, er, at man – fordi man ikke har fuldstændig styr på sine processer – automatiserer en proces, der måske viser sig ikke at være en flaskehals alligevel.«

Det gælder med andre ord om at leane – eller produktionsoptimere, som Jens Fynbo foretrækker at kalde det – sin produktion, inden man fylder den op med robotteknologi. Derfor tilbyder Teknologisk Institut et todages kursus i produk­tionsoptimering, hvor produktionsingeniøren eller fabrikschefen bliver opdateret vedrørende relevante værktøjer fra værktøjskassen, arbejder med cases fra sin egen dagligdag og kan sparre med de øvrige deltagere.

Pointen er, understreger Jens Fynbo, at deltagerne skal blive i stand til selv at varetage de konsulentopgaver, som Teknologisk Institut eller andre eksterne aktører ellers typisk ville tage sig af.

»Det er fint at investere i nogle robotter. Men det er jo ikke hovedformålet, at der skal proppes en robot ind i enhver produktion – den skal give nogle sorte tal på bundlinjen. Og der er nogle simple frugter at plukke ved at leane sin produktion først. Så frigives der måske også midler til netop investeringer i automationsløsninger. Kort sagt: Det gælder om at automatisere på en intelligent måde.«

For her har Dykon selv udviklet en lang række milliondyre fyldningsmaskiner, som via siloer modtager de sorterede dun, vejer dem af i kassetter og fylder dem i dynerne. Tidligere foregik denne delproces med delvis manuel arbejdskraft og langt færre vægte – forestil dig en medarbejder, som står med en støvsugerlignende anordning og fylder dun i poserne. Den opgave løses i dag hovedsageligt maskinelt.

Kun står der for enden af hver fyldningsmaskine en produktionsmedarbejder og sætter fylderøret i våråbningerne.

»Der er vi kommet sindssygt langt. Og det er en af årsagerne til, at vi har kunnet gå fra godt og vel et kvarters fyldning til fem minutter,« forklarer Peter Bøgh Petersen i larmen fra maskinerne.

Næste automationsskridt bliver at udvikle næste generation af fyldemaskiner med endnu bedre tolerancer. Dykon har allieret sig med nogle forskellige underleverandører og har så småt udviklet en proto­type, men teknologien er stadig nogle år ude i fremtiden.

Til gengæld tror direktøren ikke på idéen om at automatisere områder som lager og pakning. Med mange små ordrer vil omstillingerne tage for lang tid med en robotløsning, og et automatiseret højlager er ganske enkelt alt for dyrt, mener han.

It-forskrækkelse hæmmer

I dag kan Dykons 85 medarbejdere producere op imod én million dyner om året. I modsætning til måske 300.000 stk. for syv år siden anslår direktøren. Hvilket ifølge de to herrer gør produktionen konkurrencedygtig med Kina, også på grund af stigende lønninger derovre og stagnerende lønstigninger herhjemme. Faktisk har kombinationen af øget automation og galopperende råvarepriser gjort, at lønandelen i dag er nede på to-tre procent af den samlede enhedspris.

Så gælden er nu betalt af, og virksomheden gav et overskud på 4,2 millioner kroner i 2013. Det har kastet masser af hæder af sig, blandt andet prisen som årets virksomhed i Kolding og DI’s Initiativpris.

Til gengæld har automationsløsningerne og en tiltrængt renovering af fabrikken så også stået i hen ved 15 millioner kroner. At banken overhovedet har villet bevillige ekstra kassekredit til de investeringer, skyldes ifølge direktøren, at Dykon hvert år har levet op til de forretningsplaner, virksomheden har forelagt banken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi forlader Lunderskov og en af Danmarks få tilbageværende tekstilproducenter med en appel fra Peter Bøgh Petersen om bedre samarbejde på tværs af de små og mellem­store virksomheder.

»Der burde være bedre sammenhængskraft i branchen for eksempel i form af mere viden­deling os SMV’er imellem. En del SMV’er har it-forskrækkelse, og det hæmmer dem i at foretage de nødvendige ændringer. Vi burde bruge hinandens viden i dansk erhvervsliv, så virksomheder, der tænker i disse baner, kan koble sig op på et netværk og få gode råd og vejledning fra dem, der har været igennem processen. Det vil speede innovationen op i Danmark. Vi kunne blive langt bedre til at hjælpe hinanden på vej. Det efterlyser jeg godt nok stadigvæk.«

17 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
20
5. maj 2014 kl. 14:25

det virker som om at man ganske enkelt ikke tør fortælle danskerne sandheden, ja industrijobs de vil forsvinde, selv om produktionen og produktiviteten den vil galopere op, og det er kun FØRSTE bølge. for fremtiden er faktisk ret enkel, vi vil bestille vores vare på nettet ALLE vores forbrugsvare, robotter vil lave dem pakke dem sende dem til vores dørtrin men hov, jo denne her samtale den vil fortælle os en hel del om den udfordring vi har i vente, citat fra en samtale mellem en fagboss i usa og ceo for ford motors,

Denne debat mellem en fagboss Walter Reuther, og CEO i Ford motors,Henry Ford II , fortæller os om, vores tids største udfordring, da de gik en tur i en Fords fabrik med en række robotter der samler bilerne,

her er samtalen,

Henry Ford II: Walter, how are you going to get those robots to pay your union dues?

Walter Reuther: Henry, how are you going to get them to buy your cars?

https://quoteinvestigator.com/2011/11/16/robots-buy-cars/

19
4. maj 2014 kl. 21:22

Der kan produceres mere pr. mandetime - og der er ALTID mandetimer et eller andet sted i processen. Nogen bliver så arbejdsløse og må finde andet at lave, men det er da bedre end at virksomheden må stoppe hvorefter alle bliver arbejdsløse.

Den manuelle arbejdskraft skal altså indstille sig på omskoling og uddannelse, men i den sidste ende - og med skattevæsenets ubehagelige mellemkomst bliver der mere at dele i vort samfund.

Det er altså ikke en mindre arbejdsløshed vi skal satse vore penge på, men en større produktion pr. mandetime.

18
4. maj 2014 kl. 20:18

Hvordan graver man kul paa et skib?

Er det virkelig relevant? 99.999% af kullet kan køres sammen i bjerge af 'truck og graves med kran. Dét efterlader nogle ton som skal flyttes manuelt for hvert lastrum. Primære del af arbejdet er dog at få kullet ned fra siderne, aka. 'lempning'.

Og sådan tror jeg, at vi vil blive med med at fungere. Vi skruer ikke ned for arbejdsmængden - vi skruer op for vores behov.

Jeg er helt enig. Netop derfor vi ikke har set nogen som helst tendens med at arbejdsløsheden stiger med mere automatisering. Det omvendte ser snarere ud til at være tilfældet da det skaber mere behagelige job.

17
4. maj 2014 kl. 16:16

Det JEG tror der menes er, at hvis vi går en fremtid i møde hvor der langt fra er arbejde nok til at alle kan have 37 timer om ugen, så er vi nød til at gøre op med den tankegang om, at alle skal arbejde hele tiden, og i stedet finde på en smartere måde at fordele goderne (arbejdet?), hvis ikke det hele skal ende ved 1%'erne.

Det bygger vist på den gamle, ret udbredte forestilling om, at mængden af arbejde er konstant.

Men sådan er vi mennesker altså ikke indrettet. Menneskeheden er så tilpas grådige, at hvis den samme levestandard kan opnås med en lavere samlet arbejdsindsats fra alle i samfundet, så er vi ikke tilfredse med at arbejde mindre - nej, vi vil have mere i stedet.

Derfor arbejder vi i dag næsten lige så meget, som vi altid har gjort, selvom de goder, vi havde for 100 år siden, sandsynligvis i dag produceres med under en tiendedel af den arbejdsindsats, der dengang var nødvendig.

Og sådan tror jeg, at vi vil blive med med at fungere. Vi skruer ikke ned for arbejdsmængden - vi skruer op for vores behov.

Og ja, det er i princippet rigtigt, som nogen har skrevet i tråden: Der er ikke behov for flere dyner, bare fordi vi kan producere dem med en mindre arbejdsindsats. Men så opfinder vi jo bare nye behov. De fleste af de behov, som vi har i dag, eksisterede slet ikke for 100 år siden.

16
4. maj 2014 kl. 14:36

Alle virksomheder i alle lande bør og skal automatisere det som er muligt, men der er grænser for hvor mange dyner og biler forbrugerne har behov for. Servicejobs i det private er dårligt aflønnede hvilket ses i den store fattigdom i USA.

Næste bølge kommer når man gør revisorer, bankfolk og ejendomsmæglere bliver redundante. Det vil give rigtige store besparelser til forbrugerne, men også fjerne jobs.

14
4. maj 2014 kl. 10:53

Hvordan graver man kul paa et skib?

12
4. maj 2014 kl. 10:31

For mange - mange år siden, da samling af biler overvejende var håndarbejde, og de amerikanske fabrikker dominerede, begyndte et japansk mærke at indføre robotter på sine samlefabrikker. Mange spurgte bekymret:" Det må da føre til stor arbejdsløshed?" En klog mand svarede:" Jo, helt sikkert. MEN IKKE I JAPAN!"

I det omfang det er muligt, flytter al produktion stort set derhen, hvor de samlede produktionsomkostninger er lavest. (Ja, jeg ved godt at der er kan være andre faktorer.) Hvis det er billigere at bruge robotter end at betale (for) høje lønninger, så overtager robotterne en større del af arbejdet, men hvis de lavere omkostninger så bruges offensivt til at skaffe flere ordrer hjem, bliver der alligevel brug for mange hænder. Det nytter ikke at forstenede fagforeninger forsøger at stritte imod naturlovene, men det kan selvfølgelig udskyde sandhedens time. Så simpelt at det næsten er flovt at skrive.

11
4. maj 2014 kl. 10:19

Der er ikke mangel paa arbejdskraft, der er mangel paa billig arbejdskraft.

Hvilket er det samme indenfor den kontekst jeg skrev.

Det lyder maaske maerkeligt, endda direkte skraemmende, for akademikere, at nogen folk faktisk godt kan lide fysisk arbejde,

Hvem? For 1½ år siden gravede jeg kul på et skib med ingeniør uddannelse i ryggen, blot for at få tiden til at gå. Akademikere er heller ikke bange for fysisk arbejde.

10
4. maj 2014 kl. 07:52

Så du mener det var bedre at de ikke havde automatiseret og de sidste 85 medarbejdere også skulle finde noget andet at bruge tiden på???

Nej, bestemt ikke. Jeg skrev jo netop også at det ikke engang nødvendigvis var skidt at man har fjernet det manuelle arbejde. Jeg mener bare, at det kan blive et "problem", da ikke alle nødvendigvis har evnerne og lysten til at blive akademikere, og der ikke er superligahold nok til folk, der gerne vil bruge kroppen til noget. Måske kan de bruges i byggebranchen, så vi alle kan få større og bedre huse, men her kommer der jo også beton 3D printere etc.

Men altså nej - jeg synes skam det er fedt, at de har vist, at man godt kan klare sig i konkurrencen. Generelt er vi vist ikke så dårlige til det med at konkurrere. Hvis jeg regner lidt på tallene, så er vores overskud på betalingsbalancen pr. indbygger højere end både Kina og Tysklands. Det må jo på et eller andet plan betyde, at der er nogen der gider købe noget hos os, og mere end vi køber hos dem. Det kan vel ikke være helt skidt.

9
4. maj 2014 kl. 07:11

I oevrigt tillykke til Dykon, omend det er lidt ironisk at det netop er pakke- og lagerarbejdet der stadig er manuelt, mens selve produktionen er automatiseret.

8
4. maj 2014 kl. 07:06

Så længe vi har mangel på arbejdskraft og er nødt til at importere østeuropæiske arbejdere, er der ikke nogen grund til at frygte automatisering.

Der er ikke mangel paa arbejdskraft, der er mangel paa billig arbejdskraft. Til trods for hvad man gerne vil bilde folk ind, har danskerne ikke noget imod at arbejde, og hvis de fik samme realoekonomiske incitamenter som oesteuropaere goer - dvs. hvis de paa 5-6 aar som landbrugsmedhjaelper kunne spare op til et hus - ville folk staa i koe herfra og til Lars Tyndskids.

Det lyder maaske maerkeligt, endda direkte skraemmende, for akademikere, at nogen folk faktisk godt kan lide fysisk arbejde, men unge maend er ofte glade for en chance til at vise, hvor haarde de er. Jeg har selv arbejdet i fiskeindustrien, og det haardeste og mest beskidte job var ubetinget at losse trawlerne. Det var ogsaa det mest populaere. Ikke saa meget paa grund af den ret beskedne akkord, som chancen for (endnu engang) at bevise at man er hurtigere end slapsvansene fra nabolandsbyen. Jeg har noteret mig samme psykologi i landbrugssektoren.

At det saa af konkurrencemaessige aarsager ikke er muligt at give gammeldags arbejdere en loen der tillader dem luksusgoder som f.eks. et hus eller en familie i Danmark, er en anden sag. Arbejdskraften er der.

6
3. maj 2014 kl. 20:43

Anyways : Det JEG tror der menes er, at hvis vi går en fremtid i møde hvor der langt fra er arbejde nok til at alle kan have 37 timer om ugen, så er vi nød til at gøre op med den tankegang om, at alle skal arbejde hele tiden, og i stedet finde på en smartere måde at fordele goderne (arbejdet?), hvis ikke det hele skal ende ved 1%'erne.

Før vi begynder at skære i den normerede arbejdstid, bør vi nok vente til vi har set at det er nødvendigt. Så længe vi har mangel på arbejdskraft og er nødt til at importere østeuropæiske arbejdere, er der ikke nogen grund til at frygte automatisering.

5
3. maj 2014 kl. 20:12

Hej Johan

Nej beklager, var også ved at slette den rødefelt del, men den kom med alligevel af en eller anden grund, måske de 3-??? :).

Anyways : Det JEG tror der menes er, at hvis vi går en fremtid i møde hvor der langt fra er arbejde nok til at alle kan have 37 timer om ugen, så er vi nød til at gøre op med den tankegang om, at alle skal arbejde hele tiden, og i stedet finde på en smartere måde at fordele goderne (arbejdet?), hvis ikke det hele skal ende ved 1%'erne.

Hav en god aften :)

4
3. maj 2014 kl. 17:57

Hej Torben

Jeg er nu slet ikke i det røde felt! Beklager hvis det virker sådan. Men jeg forstår bare ikke hvad han mener med sin kommentar.

3
3. maj 2014 kl. 14:38

Hej Johan

Prøv eventuelt at læs og forstå hvad Christian skriver, inden du kommer op i det røde felt.. :)

Med venlig hilsen

1
3. maj 2014 kl. 13:11

Det viser at vi kan være konkurrencedygtige med produktion, når bare man fjerner alle fabriksarbejderne.

Det eneste problem er så, hvad disse skal få tiden til at gå med. Ikke at det er skidt som sådan - vi skal nok bare tænke det ind i vores fremtidige samfund.

2
3. maj 2014 kl. 13:52

Så du mener det var bedre at de ikke havde automatiseret og de sidste 85 medarbejdere også skulle finde noget andet at bruge tiden på???

Hvis de er konkurrencedygtige er der jo også en chance for at virksomhederne vokser og at der på den måde kommer flere arbejdspladser. Artiklen fortæller jo netop at virksomheden i dag producerer tre gange så meget som før automatiseringen.