Dansk dynefabrik automatiserede sig ud af krisespiral
Dyne- og pudeproducenten Dykon fra Lunderskov uden for Kolding var for syv år siden tæt på at lukke og slukke på grund af dårlig økonomi og hård konkurrence fra kinesiske fabrikanter.
I dag har den over 60 år gamle fabrik vendt underskud til overskud – blandt andet ved at effektivisere arbejdsgange og investere millioner af kroner i automation.
»Med vores case kan vi tillade os at sige, at det sagtens kan betale sig at producere i Danmark – men man skal være stædig,« lyder det fra administrerende direktør Peter Bøgh Petersen, som sammen med fabrikschef Flemming Sørensen har været en af dynamoerne bag den succesfulde tranformation.
14 mand er blevet til én
Da Peter Bøgh Petersen på bankens foranledning blev indsat som direktør i 2007, overtog han en virksomhed, der var tvunget helt i knæ med en gæld på over 50 millioner kroner.
Et langtfra effektivt og meget mandskabstungt produktionsapparat bevirkede eksempelvis, at Dykon i gennemsnit var 15 minutter om at lave en dyne. Det holdt ikke på et globaliseret tekstilmarked, hvor konkurrencen fra især kineserne er benhård.
Som noget af det første gennemgik man derfor samtlige varer på lageret – i sig selv en tidskrævende affære – og skar antallet af varenumre ned fra over 1.300 til knap 350. Varebeholdningen blev koblet på en ny it-platform, og fem lagre blev til ét, placeret lige ved siden af produktionen.
Dernæst var det tid til at automatisere. I 2007 havde virksomheden ansat 14 mand til at betjene vaskemaskiner og tørretumblere, i dag er der kun én mand. Indmad og alle styringer i maskinerne er blevet udskiftet, så operatøren kan styre hele vaskeprocessen fra en touchskærm. Samtidig er de to kæmpe elmotorer i hver vaskemaskine blevet erstattet af én servomotor med frekvensomformer.
Det er imidlertid længere henne i kæden – i automatiseringen af vejnings- og fyldningsprocessen – at den store teknologiske landvinding er blevet taget. Og her, man finder den primære årsag til, at virksomheden i dag højst er fem minutter om at fylde, pakke og forsende én enhed.
Få styr på produktionen Ønsker man at følge i Dykons fodspor og automatisere sig til plus på bundlinjen, fordrer det en vis portion omtanke, formaner Jens Fynbo, sektionsleder for Robotteknologi, Teknologisk Institut. Han opfordrer produktionsvirksomhederne til at få styr på butikken først. »Det, der af og til går galt, er, at man – fordi man ikke har fuldstændig styr på sine processer – automatiserer en proces, der måske viser sig ikke at være en flaskehals alligevel.« Det gælder med andre ord om at leane – eller produktionsoptimere, som Jens Fynbo foretrækker at kalde det – sin produktion, inden man fylder den op med robotteknologi. Derfor tilbyder Teknologisk Institut et todages kursus i produktionsoptimering, hvor produktionsingeniøren eller fabrikschefen bliver opdateret vedrørende relevante værktøjer fra værktøjskassen, arbejder med cases fra sin egen dagligdag og kan sparre med de øvrige deltagere. Pointen er, understreger Jens Fynbo, at deltagerne skal blive i stand til selv at varetage de konsulentopgaver, som Teknologisk Institut eller andre eksterne aktører ellers typisk ville tage sig af. »Det er fint at investere i nogle robotter. Men det er jo ikke hovedformålet, at der skal proppes en robot ind i enhver produktion – den skal give nogle sorte tal på bundlinjen. Og der er nogle simple frugter at plukke ved at leane sin produktion først. Så frigives der måske også midler til netop investeringer i automationsløsninger. Kort sagt: Det gælder om at automatisere på en intelligent måde.«
For her har Dykon selv udviklet en lang række milliondyre fyldningsmaskiner, som via siloer modtager de sorterede dun, vejer dem af i kassetter og fylder dem i dynerne. Tidligere foregik denne delproces med delvis manuel arbejdskraft og langt færre vægte – forestil dig en medarbejder, som står med en støvsugerlignende anordning og fylder dun i poserne. Den opgave løses i dag hovedsageligt maskinelt.
Kun står der for enden af hver fyldningsmaskine en produktionsmedarbejder og sætter fylderøret i våråbningerne.
»Der er vi kommet sindssygt langt. Og det er en af årsagerne til, at vi har kunnet gå fra godt og vel et kvarters fyldning til fem minutter,« forklarer Peter Bøgh Petersen i larmen fra maskinerne.
Næste automationsskridt bliver at udvikle næste generation af fyldemaskiner med endnu bedre tolerancer. Dykon har allieret sig med nogle forskellige underleverandører og har så småt udviklet en prototype, men teknologien er stadig nogle år ude i fremtiden.
Til gengæld tror direktøren ikke på idéen om at automatisere områder som lager og pakning. Med mange små ordrer vil omstillingerne tage for lang tid med en robotløsning, og et automatiseret højlager er ganske enkelt alt for dyrt, mener han.
It-forskrækkelse hæmmer
I dag kan Dykons 85 medarbejdere producere op imod én million dyner om året. I modsætning til måske 300.000 stk. for syv år siden anslår direktøren. Hvilket ifølge de to herrer gør produktionen konkurrencedygtig med Kina, også på grund af stigende lønninger derovre og stagnerende lønstigninger herhjemme. Faktisk har kombinationen af øget automation og galopperende råvarepriser gjort, at lønandelen i dag er nede på to-tre procent af den samlede enhedspris.
Så gælden er nu betalt af, og virksomheden gav et overskud på 4,2 millioner kroner i 2013. Det har kastet masser af hæder af sig, blandt andet prisen som årets virksomhed i Kolding og DI’s Initiativpris.
Til gengæld har automationsløsningerne og en tiltrængt renovering af fabrikken så også stået i hen ved 15 millioner kroner. At banken overhovedet har villet bevillige ekstra kassekredit til de investeringer, skyldes ifølge direktøren, at Dykon hvert år har levet op til de forretningsplaner, virksomheden har forelagt banken.
Vi forlader Lunderskov og en af Danmarks få tilbageværende tekstilproducenter med en appel fra Peter Bøgh Petersen om bedre samarbejde på tværs af de små og mellemstore virksomheder.
»Der burde være bedre sammenhængskraft i branchen for eksempel i form af mere videndeling os SMV’er imellem. En del SMV’er har it-forskrækkelse, og det hæmmer dem i at foretage de nødvendige ændringer. Vi burde bruge hinandens viden i dansk erhvervsliv, så virksomheder, der tænker i disse baner, kan koble sig op på et netværk og få gode råd og vejledning fra dem, der har været igennem processen. Det vil speede innovationen op i Danmark. Vi kunne blive langt bedre til at hjælpe hinanden på vej. Det efterlyser jeg godt nok stadigvæk.«
