Dansk dyne får bugt med hedeture

6. september 2010 kl. 11:464
Dansk dyne får bugt med hedeture
Illustration: NASA.
Ved hjælp af Nasa-teknologi er danske Quilts of Denmark ved at udvikle en dyne, der kan hjælpe folk med for eksempel hedeture eller kredsløbsforstyrrelser.
Artiklen er ældre end 30 dage

Dyneproducenten Quilts of Denmark i Vamdrup satser på højteknologi i produkterne og er ved at teste et nyt produkt, der bygger på teknologi fra det amerikanske rumfartsorganisation Nasa.

Det ny produkt er på vej ind i fasen af kliniske test, og udviklingsdirektør og medejer Hans Erik Schmidt er optimistisk.

»Det ser meget lovende ud. Vi kommer til at kunne lave den personlige dyne, og i standardudgaven kan den for eksempel allerede transportere varme fra brystet ned til fødderne, hvis de er kolde,« siger han til Dagbladet Børsen.

Rumdragten gemmer på teknologi, som dansk dyneproducent udnytter til specialiseret, højteknologisk soveudstyr. Foto: NASA Illustration: NASA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dynen er en del af produktgruppen Temprakon, der består af et materiale, som er en videreudvikling af det, Nasa anvender i deres astronautdragter.

Under rumvandringer udsættes astronauterne for ekstreme temperatursvingninger, og det skal dragterne kunne tage højde for og regulere. På samme måde kan Temprakon-dynerne regulere temperatursvingninger under søvnen.

Outlast - som Nasas materiale hedder - består af millionvis af små mikrokapsler fyldt med en særlig voks, der kan optage og frigive varme. Sammen med fint dunfyld, tilpasser det sig dyneejerens kropstemperatur.

Quilts of Denmark begyndte allerede i 2003 at lancere produkter med Nasa-teknologien, men nu er der så en ny patenteret udgave af dyneserien på vej, som kan hjælpe folk med specialbehov som hedeture eller kredsløbsforstyrrelser.

Den ny specialiserede dyne bliver lanceret i januar til en pris af cirka 2.500 kroner.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
6. september 2010 kl. 19:07

Nå, det er måske derfor deres nuværende dyne er på tilbud i denne uge, normalprisen på den ser ud til at være det samme :-)

3
6. september 2010 kl. 16:53

Så slipper gæssene for at blive plukket levende 3 gange.

2
6. september 2010 kl. 16:51

Så slipper gæssene rundt omkring for at blive plukket levende op til tre gange.

1
6. september 2010 kl. 12:59

Den har næsten samme funktion, og ulddynen kan optage en masse sved uden at blive klam, og efterfølgende tranportere det væk.

Det er ganske enkelt en genial ting, sådan en ulddyne.