Et dansk diplom er ikke altid nok til ingeniørjob i udlandet
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Et dansk diplom er ikke altid nok til ingeniørjob i udlandet

Dit eksamensbevis fra DTU eller AAU åbner døre til de fleste danske virksomheder, men har du planer om at arbejde som ingeniør i udlandet, risikerer du, at drømmejobbet løber dig af hænde, fordi du ikke sørgede for at få en lokal blåstempling af din danske ingeniøruddannelse.

Der er med andre ord vigtigt at skaffe bevis for sine ingeniørfaglige kvalifikationer, hvis man er på vej et sted hen, hvor de ikke formodes at have tjek på danske ingeniøruddannelser, lyder rådet fra Stine Lund, der er konsulent i IDA, og rådgiver medlemmer om at arbejde i udlandet:

»Nogle gange kan det være nok at have et officielt brev med fra IDA, hvor vi bekræfter, at vedkommende er medlem, og at et medlemskab kræver en uddannelse på et vist niveau,« siger hun.

Det er usædvanligt, at IDA-medlemmer oplever problemer med at få godkendt deres uddannelse - højest et par stykker om året, forklarer hun.

»Vi oplever yderst sjældent problemer, når danske ingeniører får job i andre lande. Det skyldes nok, at en del af forarbejdet ved at søge job i udlandet er at tjekke, om man skal gøre noget ekstra for at dokumentere sin fagligenhed.«

Intet globalt overblik

I Europa er det relativt nemt, mens det til gengæld kan være en tidskrævende opgave at danne sig et overblik over reglerne i lande uden for Europa.

I USA er der således vidt forskellige krav afhængigt af, hvilken stat man befinder sig i. Hertil kommer, at den licens, man får i en stat, ikke nødvendigvis gælder i andre stater, forklarer Stine Lund.

»Der findes ikke en hurtig genvej til at få uddannelse godkendt i udlandet. Man bliver nødt til at sætte sig ind i reglerne i det specifikke lande, hvor man ønsker at arbejde og at undersøge gældende krav, for reglerne varierer fra land til land, og i USA fra stat til stat.«

Ifølge Stine Lund er det ganske enkelt umuligt at få et overblik over al verdens certificeringsregler, men gennem den europæiske ingeniørsammenslutning, FEANI, kan IDA hjælpe, hvis det går galt:

»FEANI kender reglerne i de europæiske lande og samarbejder med ingeniørorganisationer fra hele verden. I de enkeltstående situationer, hvor vi har oplevet, at IDA-medlemmer er kommet i klemme, har vi via FEANI-samarbejdet kunne hjælpe folk videre. Det er dog altid medlemmernes ansvar at sætte sig ind i de lokale forhold,« siger hun.

Bliv klogere af de andres erfaring

I første omgang råder hun til, at man lærer af andre IDA-medlemmers erfaring ved at tilmelde sig en af foreningens LinkedIn-landegrupper via IDAs hjemmeside. De er målrettet medlemmer, der arbejder i eller har særlig interesse for det pågældende land. Her kan man få aktuelle svar og høre erfaringer fra fagfæller, der kender landet og reglerne indefra.

Ingen problemer i Norden

Herhjemme kan alle og enhver kalde sig ingeniør, men titler, der refererer til en færdiggjort uddannelse, f.eks. cand.polyt./civilingeniør og diplomingeniør, må man ifølge uddannelsesbekendtgørelsen kun bruge, hvis man rent faktisk har bestået de pågældende uddannelse.

Det samme gælder betegnelsen Ingeniør M.IDA, som man kun må smykke sig med, hvis man opfylder visse kriterier om uddannelse eller flere års erfaring med ingeniørlignende arbejde.
Når det gælder blåstempling af ingeniøruddannelsen er det nemmeste valg at søge job i Norge eller Sverige. Her har IDA aldrig oplevet, at der stilles spørgsmål ved uddannelserne:

»Det skyldes nok, at vi ligner hinanden, har et tæt samarbejde og kender hinandens uddannelsesniveauer.«

Overskrift: "Et dansk diplom er ikke nok til ingeniørjob i udlandet"

Lidt nede i artiklen: "Det er usædvanligt, at IDA-medlemmer oplever problemer med at få godkendt deres uddannelse - højest et par stykker om året, forklarer hun"

Havde I ikke andet at lave på Ingeniøren i dag?

  • 1
  • 3

Lidt nede i artiklen: "Det er usædvanligt, at IDA-medlemmer oplever problemer med at få godkendt deres uddannelse - højest et par stykker om året, forklarer hun"

Havde I ikke andet at lave på Ingeniøren i dag?

Synes ellers det står ret tydeligt:

ikke sørgede for at få en lokal blåstempling af din danske ingeniøruddannelse.

Dvs. man skal huske at få en blåstempling af uddannelsen. Det kan være en udtalelse fra IDA eller en organisation i landet man søger. Hvis du fortsætter læsningen få du også Stine Lund's egen forklaring:

»Vi oplever yderst sjældent problemer, når danske ingeniører får job i andre lande. Det skyldes nok, at en del af forarbejdet ved at søge job i udlandet er at tjekke, om man skal gøre noget ekstra for at dokumentere sin fagligenhed.«

  • 0
  • 1

Hvorfor? Fordi IDA gerne vil skaffe flere medlemmer?

Jeg har arbejdet flere steder i udlandet som fastansat i lokale virksomheder og aldrig haft problemer.

Så "et par stykker om året" leder til den overskrift? Stille dag på kontoret .....

  • 0
  • 1