Dansk containerhus skal åbne døren til Kina

Til august sender et konsortium af danske byggevirksomheder tre containere fyldt med store eksportforhåbninger af sted til Kina. Containerne og deres indhold er hovedbestanddelen i en ny type dansk lavenergibolig, der skal opføres i Wuxi i Kina, en kommune med 6,4 millioner indbyggere 128 km øst for Shanghai. Håbet er, at huset kan vække så meget interesse, at man kan starte en egentlig husproduktion op i Kina.

»Vi har fået stillet to udstillingsgrunde til rådighed i fem år, og der er stor interesse for at lave en 'dansk bydel' på 45 km2,« fortæller direktør Jan Sørensen, der er direktør for Worldflexhome - firmaet bag projektet - og for Nordisk Staal, der er medstifter af firmaet.

Aftalen med bystyret i millionbyen er kommet i stand med hjælp fra den danske ambassade i Kina, Danish-Chinese Business Forum, Dansk Eksportforening og Teknologisk Instituts netværk for byggeri i Kina. Repræsentanter for bystyret og en kinesisk developer var i Danmark i efteråret for at se de danske virksomheders produkter og ideer.

Læs også: Sådan bliver tre containere til et hus

Boligen er tegnet og projekteret i et samarbejde mellem arkitekter fra Arcgency og ingeniører fra Esbensen Rådgivende Ingeniører. Arcgency har tidligere designet den danske COP15-pavillon af containere og generelt arbejdet med genbrugelighed og med at minimere spild i byggeprocessen.

Indbyggede solceller

Huset skal leve op til de danske 2020-krav og skal kunne dække sit eget varme- og elforbrug med indbyggede solceller. Desuden skal smarte ventilationssystemer og sunde byggematerialer sørge for, at indeklimaet er i topklasse. Byggesystemet skal kunne bruges til parcelhuse, byhuse, rækkehuse og ikke mindst etageboligbyggeri, fortæller arkitekt og partner Mads Møller fra Arcgency.

»Det modulære har vi løst ved at vælge at bruge en container som grundelement. Den er meget nemmere at bygge med end eksempelvis et træbyggeri, for vi kan bruge containerne som selvbærende monocoque-elementer, som vi kan spænde dæk ud imellem. På den måde kan vi både udnytte containerne og rummet imellem dem. Det giver en stor rumlig fleksibilitet.«

I disse dage bliver den første af to prototyper opført hos Nordisk Staal i Frederiksværk. Forud er gået en usædvanlig planlægningsproces, forklarer Jan Sørensen, da han viser Ingeniøren rundt i containerne.

»Oftest får vi bare en ordre og nogle tegninger stukket ud, og så bygger vi det. Men her bød en række materialeleverandører ind med en række produkter, og så byggede vi huset ud fra det. Den anden forskel er, at vi hele tiden tænker på, hvordan det skal produceres. Her tegner man ikke noget først for så bagefter at finde ud af, om det kan bygges eller ej.«

Kinesisk pilotprojekt

Den nye bydel i Wuxi bygges op omkring en ny station på højhastighedsbanen mellem Shanghai og Nanjing. Forventningen er, at mellem 800.000 og 1 million kinesere de kommende år vil flytte ind, og bydelen skal være pilotprojekt for bæredygtigt byggeri, der kan inspirere andre kinesiske byer.

Målgruppen for boligerne er den øvre middelklasse - en gruppe, der vokser eksplosivt i Kina i disse år. Væksten i velstand og tilflytningen til byerne betyder, at kineserne forventer at bygge 12 millioner boliger i år og omkring 35 millioner i 2015.

»Cirka 30 procent af markedet er villaer, klynge-/rækkehuse og townhouses med få etager, så det er et marked med et enormt potentiale. Lige nu er vi ved at få lavet undersøgelser i Kina af, hvad vi tør regne med,« siger Jan Sørensen.

Mens der er usikkerhed om interessen i Kina, så har de første danske developere til gengæld allerede meldt deres interesse.

»Vi har fået henvendelser på et projekt med 80 huse og et med 15 huse, og der er sat flere møder op. Vi kommer ikke til at tjene mange penge på de første huse i Danmark, fordi de skal produceres her på vores fabrik, men det giver så en mulighed for at lære mere i processen, som vi kan bruge til at optimere produktionen. Markedet i Danmark bliver først rigtig godt, når vi kan producere husene i Kina og sende dem tilbage hertil.«

Specialfremstillede containere

Hvis husene bliver en succes i Kina, har Worldflexhome en foreløbig aftale med en kinesisk containerproducent om at specialfremstille containere til boliger med de nødvendige åbninger og forstærkninger.

Jan Sørensen forventer, at prisen på containerhusene kan komme godt under de 9.000-10.000 kr./m2 , som et typisk parcelhus koster i Danmark i dag.

»Hvis vi producerer i Kina, så kan vi komme betydeligt lavere end det. Desuden er driftsomkostningerne ved et hus som vores markant lavere end et standardhus, fordi det lever op til de energikrav, som kommer til at gælde i 2020.«

En anden mulighed er i Afrika:

Efter en artikel i Børsen har virksomheder fra 4-5 afrikanske lande også vist interesse for konceptet. Afrika er nemlig verdens containerkirkegård, fordi kontinentet importerer mere end det eksporterer, siger Jan Sørensen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, hvis det skal have interresse i Afrika, skal prisen mere end "komme godt under" 9-10.000 Kr./m2 ? Det er næppe menigmand i Afrika, der kan fx. betale 5.000 Kr./m2 ? En link til Worldflexhome, der er glemt i denne artikel, er denne; http://www.worldflexhome.com/

  • 0
  • 0

Det er utroligt hvad man kan betegne som 'bæredygtigt'.

Udviklingen i Asien hvor alle skal forbruge som i Vesten kommer til at lægge beslag på landbrugsjord, mineraler og fossile brændstoffer i en grad der slet ikke er bæredygtig. Jeg forstår godt kineserne vil bo godt, men at kalde det bæredygtigt er forkert.

  • 0
  • 0

@Peter Hansen

Du har ret. Det er ikke en pind bæredygtigt - tværtimod. Bæredygtighed ville deimod være at reducere befolkningstilvæksten over tid, men så længe mennesket til stadighed kan tjene penge på ekspansion og beslaglæggelse af mineraler og landbrugsjord er "bæredygtighed" blot et tomt udsagn som alibi fot at tjene endnu flere penge. Og se hvorledes de danske politikere leflede for den kinesiske præsident. Pengepungen kommer forud for menneskerettighedere.

  • 0
  • 0

Da jeg læste overskriften, troede jeg det handlede om huse der er designede sådan at væg elementerne med mere, kan shippes i containere. Men hvis jeg forstår det rigtigt - så udgør selve containeren altså en del af huset? Er der nogen, der ved hvad sådan en 40 fods transport container normalt koster?? Det er da ret innovativt og nytænkende, men systemet virker lidt mærkeligt på mig.

  • 0
  • 0

Nydelig arkitektur set udfra, men man kan ikke sælge huse i Kina uden at tage hensyn til Feng Shui, og det har arkitekten tilsyneladende glemt. F.eks. vil det være ubehageligt at sidde ved de "nederste" pladser ved spisebordet, fordi man får en stor glasvæg i ryggen, og det er generelt set ubehageligt med et hus, som man kan kigge lige igennem. Det vil være langt bedre at lukke de nederste ca. 145 cm i den ene ende og så lade glasset i den ende gå helt til kip (skråt for oven).

80% af Feng Shui er gammel kinesisk overtro med lykkemønter, symboler, numerologi etc.; men de sidste 20% er "guld", og forsynder man sig mod dem, får man ikke et hus, der er rart at opholde sig i. Her kunne danske arkitekter virkelig lære noget - ikke mindst i deres bestræbelser på at få det hele omdannet til "udstillingsvinduer".

Iøvrigt ville jeg anbringe 1. sal containeren oven på vådrumscontaineren, så det var let at etablere et ekstra bad/toilet på 1. sal, og så man ikke spildte retningen mod solen på teknik og vådrum.

PS. Man skal have to huse - ét til den nordlige halvkugle og en spejlvendt version til den sydlige.

  • 0
  • 0

Du har ret. Det er ikke en pind bæredygtigt - tværtimod. Bæredygtighed ville deimod være at reducere befolkningstilvæksten over tid,

Undskyld, men må jeg ikke lige her have lov til at pege på den 1 barns politik som Kina igennem de sidste mange år har ført (tilmed, med en del kritik fra vesten).

  • 0
  • 0

Sakset fra artikel: Markedet i Danmark bliver først rigtig godt, når vi kan producere husene i Kina og sende dem tilbage hertil.«

Ja netop - det lyder totalt åndssvagt, ik'?? Vi overvejede også at bruge Kina i større omfang på et tidspunkt - men det kræver et ret stort volumen før det er interessant. pga. transport prisen. Plus at kinesere snyder hvor de kan, så man kan ikke være sikker på at få den kvalitet man gerne vil have.

  • 0
  • 0

[quote] Er der nogen, der ved hvad sådan en 40 fods transport container normalt koster??

Ca. 30-32.000,- kr + moms aflæsset. Helt ny, bortset fra turen fra Kina og hertil[/quote]

Ok - lad os så se: Sådan en container måler 12,19 x 2,44 = 29,74 m2. Det giver en kvadratmeter pris på 1008,74 DKK/m2 + moms og + fragt + arbejde + materialer, færdiggørelse m.m. Om slutresultatet ender på godt under 10.000/m2 er ikke godt at sige. Dertil kommer jord, tilslutningsadgifter, grundarbejder, fundament, installationer osv., der ganske enkelt koster hvad det koster uanset hvad husets pris ellers er. Og her er vi meget hurtigt oppe på i nærheden af 1 mio. Hvis huset er 150 m2 så er det allerede alene en m2 pris på 6.600 DKK. Transportprisen Kina - Danmark er meget høj - det er dyrt nok at transportere bygge elementer og moduler fra Lithauen til Norge og Sverige, men stadig konkurrence dygtigt totalt set - men fra Kina?

Hvorfor hedder det egentligt en 40 fods container, når den ikke er 13,3 m lang.....?

  • 0
  • 0

[quote]Hvorfor hedder det egentligt en 40 fods container, når den ikke er 13,3 m lang.....?

Mit bud er noget med ISO - eller fordi så passer det bedre på skibene ;o) http://da.wikipedia.org/wiki/ISO-container [/quote] Ja - det må snarere være en betegnelse end et egentligt mål. For 20 fod angiver de som 6,1 m. Men måske er en fod ikke 1/3 m?? Nej, det er den ikke, Se: http://da.wikipedia.org/wiki/Fod_(l%C3%A6n... Det forklarer det.

  • 0
  • 0

[quote]Hvor har du set alle de detaljer om huset henne?

På de tre billeder fra infografikken øverst til venstre i denne blog.

[/quote]

Ja ok. Jeg ved ikke om jeg selv ville synes om indretningen. Det er nogle smalle værelser. Men i det mindste er der tænkt på teknikrum og installationsskat. Det er sjældent at arkitekter tænker på det. Er der tænkt på hvordan installationer føres rundt i huset (ventilation), det er der næsten aldrig nogen der tænker på, før det næsten er for sent. Hvor skal brændeovn og skorsten være? Hvis det skal bygges i Norge skal der være skorsten og brændeovn (krav om sekundær opvarmning).

  • 0
  • 0

Hvis det skal bygges i Norge skal der være skorsten og brændeovn (krav om sekundær opvarmning).

Ja, og så kan man ikke bruge balancerede ventilationssystemer. En ventilationsvarmepumpe, der producerer gulvvarme - ikke varmt brugsvand, ville være det ideelle.

  • 0
  • 0

[quote]Hvis det skal bygges i Norge skal der være skorsten og brændeovn (krav om sekundær opvarmning).

Ja, og så kan man ikke bruge balancerede ventilationssystemer. En ventilationsvarmepumpe, der producerer gulvvarme - ikke varmt brugsvand, ville være det ideelle. [/quote]

Hvad mener du med at der ikke kan anvendes balanceret ventilation? Selvfølgelig kan der det? Brændeovn og skorsten er et selvstændigt system. Det bedste er at anvende brændeovn kombineret med skorsten med indbygget friskluftindtag. Alternativt kan man anvende gasbrændeovn med afgasrør, der har indbygget friskluftindtag. Altså lukkede systemer. Af ventilationsanlæg ville det bedste være at anvende f.eks. Nilan Compact P eller tilsvarende passivhus certificerede anlæg, med indbygget varmtvandsbeholder.

  • 0
  • 0

Hvad mener du med at der ikke kan anvendes balanceret ventilation? Selvfølgelig kan der det? Brændeovn og skorsten er et selvstændigt system. Det bedste er at anvende brændeovn kombineret med skorsten med indbygget friskluftindtag.

I Norge kræver et friskluftindtag på 300 cm2 pr. ildsted, og det er ikke foreneligt med et balanceret ventilationssystem. Desuden bliver det lidt svært at fyre i en brændeovn i et lukket system. Et balanceret ventilationssystem skal altid indstilles, så der er undertryk i huset, for at undgå at fugt presses ud i konstruktionen. Da tryktabet over filtrene typisk er i størrelsesordenen 100 Pa, og der skal være en rimelig sikkerhedsmargin, skal undertrykket mindst være i størrelsesordenen 10-20 Pa. Det er imidlertid mere end skorstenstrækket, så når lågen åbnes, går røgen den gale vej.

  • 0
  • 0

[quote]Hvad mener du med at der ikke kan anvendes balanceret ventilation? Selvfølgelig kan der det? Brændeovn og skorsten er et selvstændigt system. Det bedste er at anvende brændeovn kombineret med skorsten med indbygget friskluftindtag.

I Norge kræver et friskluftindtag på 300 cm2 pr. ildsted, og det er ikke foreneligt med et balanceret ventilationssystem. Desuden bliver det lidt svært at fyre i en brændeovn i et lukket system. Et balanceret ventilationssystem skal altid indstilles, så der er undertryk i huset, for at undgå at fugt presses ud i konstruktionen. Da tryktabet over filtrene typisk er i størrelsesordenen 100 Pa, og der skal være en rimelig sikkerhedsmargin, skal undertrykket mindst være i størrelsesordenen 10-20 Pa. Det er imidlertid mere end skorstenstrækket, så når lågen åbnes, går røgen den gale vej. [/quote]

Ja - når du begynder at snakke om undertryk så forstår jeg hvor du vil hen - når man åbner lågen til brændeovnen. Balanceret ventilation, betyder det at luftmængder ind og ud af huset er lige store? Så længe lågen til brændeovnen er lukket fungerer der lukkede brændeovnssystem udmærket. Men det kan være at man skal til at foreskrive at der skal være en vifte i toppen af skorstenen, der kan trække røgen ud, selvom der er undertryk i huset. For en gas brændeovn er det uden betydning, da man ikke åbner den.

  • 0
  • 0

Balanceret ventilation, betyder det at luftmængder ind og ud af huset er lige store?

Ja. Det er grunden til de fuldstændig hysteriske tæthedskrav i det nye bygningsreglement, for pga. undertrykket vil selv den mindste sprække trække luft ind udefra, og så forringes varmegenvindingen.

En ventilationsvarmepumpe virker derimod selv om et vindue skulle stå åbent, og man får altid frisk luft, da der ikke er nogen mere eller mindre støvede indblæsningskanaler. Samtidig er den ideel til at styre indetemperaturen, selv om gulvets temperatur holdes konstant (gulvvarme).

  • 0
  • 0

Nej. Langt de fleste ventilationssystemer er balancerede ventilationsanlæg baseret på en modstrøms eller delvis modstrøms varmeveksler.

En ventilationsvarmepumpe virker på den måde, at man ved at køle udsugningsluften ned til så lav en temperatur som muligt genvinder en del energi. Hvis du f.eks. trækker 8 grader (gennemsnitstemperaturen i DK) kold luft ind udefra, vil den blive varmet op til de ca. 21 grader af f.eks. gulvvarme. Det koster energi; men når man suger luften ud igen, køler man den ned til nær frysepunktet - enkelte gange endnu lavere. Derved vil man vinde differensen mellem indsugningsluftens gennemsnitlige 8 grader og udblæsningstemperaturen på f.eks. 0 grader. Den gevinst skal så betale for driftomkostningerne til kompressoren. Dermed får man ventileret sit hus "gratis", hvor et åbent vindue ville koste en masse varmetab, og desuden kan man udnytte den kolde udblæsningsluft i et køleskab og til at reducere varmetabet i dybfryseren.

Varmen, der genvindes, kan med fordel bruges i gulvvarmen; men de fleste systemer på markedet producerer desværre i stedet varmt brugsvand, hvilket er tåbeligt bortset fra om sommeren, idet der typisk kan produceres langt mere brugsvand, end der er behov for, og kompressoren får en alt for lav virkningsgrad, når varmen skal afleveres ved ca. 55 grader i stedet for ca 30-35 grader. Man kan sågar finde en dansk producerede varmepumpe (jeg skal ikke nævne navne), som producerer brugsvand, men kun køler udblæsningsluften til 8-12 grader, så der gennemsnitligt ikke vindes noget som helst!

Umiddelbart er virkningsgraden af et balanceret ventilationssystem højere end for en varmepumpe, da der ikke skal bruges energi til en kompressor; men i praksis er forskellen ikke så stor, for om vinteren kan man alligevel ikke varmeveksle udblæsningsluften til lavere end 0 grader, da det vil give is i varmeveksleren, og i hele sommerperioden kan ventilationsvarmepumpen sørge for hele opvarmningen og evt. varmt brugsvand. Desuden er det en kæmpe fordel, at man kan åbne lige så mange vinduer, man vil, kan benytte brændeovn og emhætte, altid har fuldstændig ren luft (ingen indblæsningskanaler), let kan styre indetemperaturen, selv om gulvets temperatur er konstant, og ikke er afhængig af en hysterisk tæthed.

  • 0
  • 0

I see (tror jeg). Men der er jo varmegenvinding i alle nyere ventilationsanlæg men det er altså ikke baseret på varmepumpe.

Og så siger du: "altid har fuldstændig ren luft (ingen indblæsningskanaler)" mener du at der ikke blæses frisk luft ind i soveværelser og stue??

Hvis jeg nu nævner en række anlæg mere eller mindre i flæng, som jeg har været omkring i min undersøgelse af markedet for ventilationsanlæg i Danmark, Norge og Sverige, hvilke anlæg er så hvad?:

  • Nilan VP18.
  • Nilan Compact P.
  • Boss IVT490 (må ikke bruges i Danmark, husker p.t. ikke hvorfor).
  • Flexit Uni2. (flexit.no)
  • Flexit K2R.
  • Beam Östberg Heru 62T (beam.no).
  • Swegon Casa R85.
  • 0
  • 0

Og så siger du: "altid har fuldstændig ren luft (ingen indblæsningskanaler)" mener du at der ikke blæses frisk luft ind i soveværelser og stue??

Nej. Udeluften trækkes direkte ind i værelset vha. en udeluftventil, som med stor fordel kan placeres bag en radiator, hvis der er en sådan opvarmning. Ellers placeres den normalt over et vindue.

Hvis jeg nu nævner en række anlæg mere eller mindre i flæng, som jeg har været omkring i min undersøgelse af markedet for ventilationsanlæg i Danmark, Norge og Sverige, hvilke anlæg er så hvad?:

Jeg kender ikke de pågældende produkter i detaljer; men det er jo nemt at se, om de indeholder varmeveksler eller kompressor eller begge dele, så du kan lige så godt surfe på nettet, som jeg kan.

Med hensyn til ventilationsvarmepumper, som Nilan VP18, er det en særdeles god idé at chekke udblæsningstemperaturen, og om den mængde luft, der trækkes gennem anlægget ved det i huset ønskede luftskifte, nu også indeholder så meget energi, som lovet! Ydelsen opgives ofte ved et urealistisk højt luftskifte på 300-400 m2/time, og køler pumpen så oven i købet kun ned til f.eks. 8-12 grader og ikke til 0 eller lavere, er der måske langt fra så meget at hente, som fabrikanten oplyser!!! Om vinteren må luftskiftet begrænses for ikke at få en alt for lav luftfugtighed, og man kan i sagens natur ikke hente mere energi ud af luften, end den indeholder. Bemærk også, at der er virkelig meget energi i kondensering af vanddamp, og den energi får man ikke fat i, hvis man kun køler til 8-12 grader!

  • 0
  • 0

PS. Bemærk envidere, at Nilan VP18 m.f. [b]ikke[/b] producerer gulvvarme, men varmt brugsvand, hvilket giver en dårlig udnyttelse af kompressoren, og overvej hvor meget varmt brugsvand, du/I rent faktisk har brug for! Kan du/I ikke aftage hele produktionen, betyder det, at ventilationen må stoppes, og du får endnu mindre ud af anlægget.

Desværre findes der ikke mange gennemtænkte anlæg på markedet, så jeg har overvejet at bygge selv.

  • 0
  • 0

Ok - jeg spørger ind til disse ting fordi jeg vil gerne have en basis viden om ventilationsanlæg. Nu siger du selv at Nilan VP18 er en ventilationsvarmepumpe - men den har da studse til både tilluft og fraluft - dvs. man suger ikke friskluft ind gennem en udeluftventil over vinduet.

Men hvis det virkeligt er rigtigt at man kan nøjes med udeluftventiler, så er det jo enklere end at føre rør rundt. Men hvad så med tæthedskravet, passivhuse osv.??

  • 0
  • 0

Nilan VP18 er et kombineret anlæg, der så vidt jeg kan se af den meget sparsomme bruchure først og fremmest producerer varmt brugsvand og sekundært opvarmer indblæsningsluften. Det er ét af de anlæg, hvor du nok skal holde ydelsen op mod naturlovene og checke udblæsningstemperaturen, som de har "glemt" at oplyse i brochuren.

Med en ren ventilationsvarmepumpe sparer man ganske rigtig indblæsningskanalerne.

Desværre er det nye bygningsreglement efter min - og mange ventilationsfolks mening, er helt ude i skoven. Det foreskrevne luftskifte er alt, alt for stort om vinteren, og tæthedskravet, som kun er relevant for balancerede ventilationssystemer, gælder, uanset om du bruger en ventilationsvarmepumpe. Faktisk er reglementet så tåbeligt, at man efter at have gjort huset så tæt som en ubåd, kræver store plørehuller til ventilation (der er intet krav om varmegenvinding)!

Jeg kender ikke kravene til passivhuse; men jeg kunne godt forestille mig, at de kun var realiserbare med et balanceret ventilationssystem. Så kan man så lide under hermetisk tillukkede vinduer om sommeren og glemme alt om emhætter og brændeovne. Emhætter ja, for tryktabet over et filter er proportionalt med lufthastigheden i 2. potens. Hvis du f.eks. har et luftskifte på 100 m2/time og et tryktab over filtrene på 100 Pa, bliver tryktabet med ekstra 400 m2/time til emhætten 2500 Pa. Så meget kan ventilatorerne ikke levere, så det hele hiver efter luft - i sandhed "genialt"; men sådan er normerne altså skruet sammen.

  • 0
  • 0

Nilan VP18 er et kombineret anlæg, der så vidt jeg kan se .... Med en ren ventilationsvarmepumpe sparer man ganske rigtig indblæsningskanalerne.

.... og tæthedskravet, som kun er relevant for balancerede ventilationssystemer, gælder, uanset om du bruger en ventilationsvarmepumpe. Faktisk er reglementet så tåbeligt, at man efter at have gjort huset så tæt som en ubåd, kræver store plørehuller til ventilation (der er intet krav om varmegenvinding)!

Jeg kender ikke kravene til passivhuse; men jeg kunne godt forestille mig, at de kun var realiserbare med et balanceret ventilationssystem. Så kan man så lide under hermetisk tillukkede vinduer om sommeren og glemme alt om emhætter og brændeovne. .....

Ja, Nilans anlæg er med indbygget varmtvandsbeholder hvilket jeg synes er genialt, så man kun har ét anlæg man skal sætte op i stedet for to. Jeg synes også det er genialt at varmtvandsbeholderen er integreret med ventilationsanlægget, sådan at varmegenvindingen, hjælper med at opvarme vandet, dels til brugsvand og måske også til gulvvarme (hvis ikke fjernvarmen giver det væsentligste bidrag til gulvvarmen), Resten går så til komfortopvarmning af indblæsningsluften. Det er jo ikke meningen at ventilationsanlæg skal lave andet end "lidt ekstra komfortvarme", sådan at man kan spare lidt på den primære opvarmning.

Tæthed: Selvfølgelig skal huset laves så tæt som muligt. Hullerne til ventilationsanlægget (2 huller) er "kontrollerede" huller som man selvfølgelig tætner omkring - og som i princippet går ind i et lukket system. Jeg tror du tager fejl med hensyn til krav om varmegenvinding. Både på side 118 og på side 161 i BR10 er nævnt krav til ventilation med varmegenvinding.

Passivhuse: Det er en myte, at man ikke kan åbne vinduer osv. i passivhuse. Det kan man selvfølgelig godt.

  • 0
  • 0

Passivhuse: Det er en myte, at man ikke kan åbne vinduer osv. i passivhuse. Det kan man selvfølgelig godt.

Ja, det kan man godt; men så virker varmegenvindingen bare ikke, hvis den er baseret på et balanceret ventilationssystem.

  • 0
  • 0

[quote]Passivhuse: Det er en myte, at man ikke kan åbne vinduer osv. i passivhuse. Det kan man selvfølgelig godt.

Ja, det kan man godt; men så virker varmegenvindingen bare ikke, hvis den er baseret på et balanceret ventilationssystem.[/quote]

Det forstår jeg ikke - eller jeg forstår det godt i forhold til balanceret ventilation. Men så er der bare ikke balanceret ventilation i den periode vinduerne er åbne. Og hvad så? Og hvad har det med varmegenvindingen at gøre?

  • 0
  • 0

Det forstår jeg ikke - eller jeg forstår det godt i forhold til balanceret ventilation. Men så er der bare ikke balanceret ventilation i den periode vinduerne er åbne. Og hvad så? Og hvad har det med varmegenvindingen at gøre?

Som jeg skrev tidligere, skal et balanceret ventilationssystem altid indstilles, så der er undertryk i huset for at undgå, at fugt presses ud i konstruktionen. Når man åbner et vindue, suger man derfor kold udeluft ind uden om varmeveksleren, hvorved varmegenvindingen næsten ophører. Derved mister man energi, hvis vinduerne åbnes på et tidspunkt, hvor udetemperaturen er mindre end indetemperaturen.

Med en ventilationsvarmepumpe genvinder man derimod energi, så længe udetemperaturen er højere end udblæsningstemperaturen. Bemærk at kompressorvarmen ikke går fuldstændig tabt, men genvindes med en vis virkningsgrad på samme måde som luftens varme (kompressoren varmer luften yderligere op, inden den nedkøles).

  • 0
  • 0

Hej Carsten.

Har du et par gode forslag til firmaer der laver ventilationsvarmepumper? Det behøver ikke at være i Danmark, nødvendigvis - hvis du kender nogen firmaer i Norge eller Sverige eller Tyskland. Jeg er interesseret i at studere det lidt nærmere som supplement til det forskellige ventilationsanlæg jeg ellers har kigget på.

  • 0
  • 0

Desværre ikke.

Jeg har været i kontakt med rigtig mange firmaer, men ingen laver ventilationsvarmepumper, som producerer gulvvarme, og ingen er interesseret i det - selv om det kunne blive en guldgrube, hvis man kunne få bygningsreglementet ændret, så det hysteriske tæthedskrav kun galt for balancerede ventilationssystemer.

Alle de anlæg, som jeg har set, producerer varmt brugsvand, hvilket jeg hverken synes er særlig hensigtsmæssigt eller har behov for, da jeg allerede har et naturgasfyr med varmtvandsproduktion.

Det er derfor, at jeg har overvejet at bygge selv, da jeg kender en kølemontør, som gerne vil hjælpe.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten