Dansk chip skal træne nyt hjernevæv til at kurere epilepsi
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk chip skal træne nyt hjernevæv til at kurere epilepsi

Illustration: Bigstock/Thufir

En ny chip fra Aarhus Universitet er bare i omegnen af en kvadratmillimeter stor, og den skal hjælpe hjernen med at overkomme epilepsi. Chippen skal sidde i hjernen, til den har udført sit job, nemlig at træne transplanteret hjernevæv for at forhindre anfald som følge af epilepsi.

»For nylig er forskerne begyndt at kunne dyrke nyt hjernevæv, men det er en meget stor udfordring at få det til at arbejde godt sammen med resten af hjernen. Det regner vi med at løse med kunstig intelligens,« fortæller Farshad Moradi, lektor på Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet, der er en af partnerne i EU-projektet Hermes (Hybrid Enhanced Regenerative Medicine Systems).

»Chippen arbejder nærmest på samme måde som hjernen. Den tillærer sig, hvordan hjernen virker og tilpasser sig,« siger han.

Når folk med epilepsi får anfald, skyldes det en skade på hjernen, hvis konsekvenser i et vist omfang kan holdes i skak med medicin eller dyb hjernestimulation.

Men for nogen, er der intet, der virker – eller det risikerer at forværre skaden - og det er her, Hermes-projektet virkelig kommer til sin ret, fortæller Farshad Moradi og forklarer, at det primært er gruppen med temporallapsepilepsi, der er målgruppen. Disse patienter har en medført eller tilegnet skade på hippocampus, der kan give anfald, men hvor mange medikamenter har begrænset effekt.

Læs også: Neuromorphic computing: Fremtidens computer skal arbejde som en menneskehjerne

Illustration: Hermes

Skal træne laboratoriedyrket væv

Konceptet er, at patienterne får indopereret et stykke rask, laboratoriedyrket væv i hjernen som afløsning for det skadede. Her skal den lille medfølgende hjerneinspirerede chip træne vævet op til at samarbejde med resten af hjernen.

Når chippen er blevet placeret i det indopererede væv, vil kunstig intelligens sørge for at optage signaler fra hjernen for at aflure, hvordan den nye og gamle del bedst svinger sammen. Herefter påbegyndes træningen af det nye væv, så det kommer til at fungere helt rigtigt sammen med resten af hjernen. Og så kan chippen i princippet opereres ud igen.

Det er forskerne ved Aarhus Universitet, der sammen med andre partnere, arbejder på at skabe denne implanterbare chip, mens andre kolleger i Europa f.eks. står for at skulle dyrke det endnu utrænede hjernevæv.

»Så vævet eksisterer slet ikke endnu, men jeg har ladet mig fortælle, at det får fint,« fortæller Farshad Moradi.

Læs også: Aarhusianske mikro-robotter skal bekæmpe Parkinsons

Pladsproblemer

Projektet er endnu i sin spæde begyndelse, men Farshad Moradi og kollegerne har længe arbejde med lignende teknologier. Og som med alt i dette størrelsesforhold, er det tilførslen af energi, der er den største udfordring - sammen med den begrænsede plads at placere den på i hjernen.

»Den er meget lille, så det begrænser, hvad vi kan lægge i chippen. Men gennem et andet EU-projekt er vi allerede lykkedes med at fremstille en chip til at placere i hjernen,« siger han.

Som vi skrev på ing.dk tidligere på ugen, er Farshad Moradi og hans hold nemlig involveret i flere projekter, der skal udforske hjernens måde håndtere data på med det formål at kopiere dem.

Læs også: Neuromorphic computing: Fremtidens computer skal arbejde som en menneskehjerne

I første omgang skal mus eller rotter prøve teknologien af, og senere skal det også vise sig, om chippen kan blive til glæde for andre typer patienter med neurologiske lidelser.

Forskerne har fået ca. 60 mio. kroner til projektet, som løber over fem år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten