Dansk Byggeri: Uforståeligt at PCB-handlingsplan syltes

Dansk Byggeri undrer sig over, at arbejdet med en national PCB-handlingsplan tilsyneladende ikke er kommet i gang.

Det er ellers to måneder siden, at økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og miljøminister Karen Ellemann meldte ud, at de ville sætte sig i spidsen for at formulere en national PCB-handlingsplan.

»Vi har været inviteret til et par orienteringsmøder, men derudover har vi ikke hørt noget som helst,« siger arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen hos Dansk Byggeri ifølge en pressemeddelelse.

Hospitaler må være sidste strå

Hun havde ellers store forventninger til arbejdet med en handlingsplan, fortæller hun.

»Tilbage i februar var erhvervsministeren ude og sige, at man ville foretage en kortlægning af udbredelsen af PCB, så man kan sikre, at PCB'en fjernes effektivt og arbejdsmiljømæssigt korrekt, men siden har der været stille,« siger Mette Møller Nielsen.

Dansk Byggeris udmelding kommer efter, at det er kommet frem, at der også er fundet PCB på Hvidovre Hospital og Ing.dk tidligere har kunnet afsløre, at der er høje koncentrationer af PCB i jorden ved Rigshospitalet.

Organisationen forventer, at det seneste eksempel med PCB-fund på flere hospitaler vil være med til at genstarte processen.

»Vi ved, at der er PCB i en lang række af landets bygninger - private som offentlige. Derfor er det uforståeligt, at der to måneder efter ministerens løfter stadig ikke er sket noget,« siger Mette Møller Nielsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En generel analyse af status:

Der sker intet, fordi den nuværende regering har som politik at støtte kun private sektorer. De offentlige sektorer lader man sejle, fordi håbet er, at sektorerne bliver så elendige, at man på sigt kan samle flertal til at afvikle dem, død ved langsom kvælning. Jo dårligere offentlige sektorer, jo ringere bliver sektorernes konkurrenceevne, jo lettere er det at indbilde politiske vælgere, at private løsninger er billigere. Det er et politisk ståsted, en livsfilosofi. Andre har den modsatte holdning, stejlt, og det er også en filosofi.

Det bliver udtrykt også i praksis, at hvis nogen klager over indeklimaet i folkeskoler, blot et eksempel, så vil den nuværende regeringens minister på området svare, at i så fald behøver børn og lærere blot at åbne for et vindue. Uden at nævne, at der er årsager til at det er umuligt at åbne for et vindue, på grund af støj udefra og uopmærksomheds-forstyrrelser. Pointen er, at man ved at undlade at gøre rent, og undlade at vedligeholde ventilationssystemer, og undlade at reagere på råd og svamp m.m., da kan man langsomt og temmelig usynligt køre en offentlig institution i sænk, som fremmer fx private skoler, som er en politisk målsætning.

Dette gælder således ikke kun om skoler, men også sygehusene, og alle almennyttige boligselskaber i offentligt regi, blot eksempler. Et flertal af vælgere står bag, ønsker sig et Danmark der består af privatejede villaer, en filosofi, en påstand om, at ejere der befinder sig meget nær problemstederne, er bedst til hver især at opfinde den dybe tallerken. Argumentet er, at ganske vist ved man godt, at alle disse mange små decentrale steder, ikke kan betyde effektivitet og økonomisk løsning, men til gengæld bliver hver eneste lille lokale beslutning, bedst muligt truffet, fordi en ejer ved bedst selv om sin situation.

Der er flere argumenter endnu: Bygninger holder ikke for evigt, og deres design vedbliver ikke med at være optimalt, fordi verden ændrer sig, det er dumt at lade staten styre og vedligeholde bygninger i mange år, bedre at lade forfalde, for til sidst at lade nedrive. Desuden var vi slet ikke råd til noget, der er krise for tiden.

En konsekvens af denne politik, er landets enorme udbredte tæpper af huse i haver, som alle sammen har meget langt til arbejdspladser. Deraf behovet for mange veje, på kryds og tværs i alle retninger. En politik der går godt (udbredte tæpper af villaer, veje, biler) så længe at energipriserne er meget billige. Det er energipriserne heldigvis stadig, eller var det indtil for forholdvis nylig, og måske bliver de det igen.

Og nu til PCB: Hvis en dansk styrelse begynder at blande sig, så vil det medføre videnskabelighed, som vil medføre en vejledning om, at enhver bygning skal testes for PCB, hvis den opfylder nogle særtegn, det dejer sig om især byggeår og byggematerialer. Hvis det sker, da vil vi opdage, at der er PCB i mange af landets villaer, og hvis det sker, da vil disse villaer blive umulige at sælge til de nuværende normalpriser, og hvis det sker, da vil det true en i forvejen skrøbelig situation i landets banker og realkreditselskaber, en forværret finans-klemme. Dér er pinen, for den nuværende regering, at de udbredte tæpper af huse i haver er blevet overbelånt, i gamle dage intet særligt problem, fordi der i gamle dage ikke var nær så mange huse i haver. Nu, derimod, kan det true nationalregnskabet.

PCB, i offentligt ejede bygninger, er regeringen derimod ikke spor bekymret om, fordi indbyggede giftstoffer vil fremme det politiske mål, at afmontere flest mulige offentlige sektorer.

Politikere, der ønsker at støtte offentlige sektorer, er samtidig temmelig tavse i mælet, for de ved, at hvis vi begynder at teste for giftstoffer, da venter der os en bombe af uforudsete omkostninger af ukendt omfang, som vil kunne ruinere nationalregnskabet, som vil kunne få en regering til at ligne at være uduelig. En risiko af ukendt omfang.

Kardinalpunktet er: Er vi måske så heldige, at giften spiller så lille en rolle i praksis, at andre faktorer er betydeligt vigtigere for vort helbred? Dér har vi en hovedpine også, fordi det peger tanker i retning af druk og røg og udstødningsgas fra motorer, samt gyllestank, en risiko for at miste politiske vælgere hvis man fokuserer sit valgsprog i den retning.

Problemet er også, at hvis vi begynder at måle efter, da indtræder der videnskabelighed, som betyder fravær af politiske frihedsgrader, aldrig ønskeligt for politikere, fordi embedsmandsværket i Danmark da træder ind på magtens holdeplads, i større omfang end i dag, som nogle af politikerne har en målsætning om, at ville bekæmpe, koste hvad det vil.

Nøleri er resultatet.

I stedet bør vi være meget mere praktiske: Man kan for eksempel oplyse borgere om, at fordi der er tvivl for tiden, da bør vi huske at udlufte, måske meget mere hyppigt end hidtil. Vi bør støvsuge hyppigere end hidtil, måske. Måske bør vi fokusere meget mere på at installere ventilationssystemer end hidtil. Og huske at reparere på disse systemer,mere end hidtil.

Desværre: Den nuværende regerings politik er at få flest mulige offentlige sektorer til at dø en langsom død ved kvælning, og som betyder, at man ikke ønsker at tillade brug penge på at reparere et ventilationssystem i en offentligt ejet skole, blot et eksempel.

Enhver privatejet bygning i Danmark, har den nuværende regering et ønske om, at disse bygninger er så sunde og gode som muligt, men, hvis der er en risiko for en økonomisk bombe, fund af PCB der vil ødelægge salgsværdier og belåningsgrader, da ønsker den nuværende regering at forhindre at PCB bliver opdaget.

Alle vi andre har ingen konkret indsigt i den faktiske status i statskassen, og ved derfor ikke, om disse ledere er tåber, eller i færd med at skøjte os alle hen over en sø med meget tynd is. (?)

Der er ingen saglige grunde til at forsinke en undersøgelse af noget, når man har en begrundet mistanke om at der er et problem. Bortset fra, her har vi det igen, at hvis robåden Danmark ligger så lavt i søen for tiden, at den ikke kan tåle selv ganske små udsving, da gælder det om at holde sin kæft og håbe på at vi ikke kæntrer. Hvad er status, det er på tide at vi får os et valg.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten