Dansk Byggeri: Pihl-konkurs kan vælte underleverandører omkuld

27. august 2013 kl. 09:151
Konkursen hos den entreprenør-kæmpen Pihl & Søn kan starte en domino-effekt inden for byggebranchen, hvor små underleverandører rammes hårdt.
Artiklen er ældre end 30 dage

Mandagens konkurs hos det store entreprenørfirma Pihl & Søn risikerer at vælte en lang række leverandører og underleverandører som dominobrikker. Sådan lyder vurderingen fra Lars-Storr-Hansen, der er administrerende direktør i Dansk Byggeri.

»For en lang række underleverandører og nogle bygherrer vil der være nogle rystelser, fordi man skal finde ud af tilgodehavender, og hvem der fortsætter med arbejdet,« siger han til Børsen.

Dermed kan konkursen komme til at betyde ikke bare afskedigelse af godt 1.000 danske medarbejdere i Pihl & Søn alene, men også flere andre steder i branchen.

Rønnede Stålindustri har i mange år arbejdet for Pihl & Søn, og her frygter Leif Mortensen, administrerende direktør og ejer, at Dansk Byggeri får ret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Der er virkelig mange, der kommer til at lukke på grund af det her. Det er jeg ikke i tvivl om. Det kommer på et tidspunkt, hvor vi har haft det dårligt alle sammen. Det er lige ved at vende, men der er ingen, der har råd til at miste penge lige nu,« siger han til Børsen.

Hos Pihl & Søn selv erkender bestyrelsesformand Birgit Nørgaard, at firmaet i de senere år har arbejdet med unødigt store risici.

»Man har gennem en årrække ekspanderet kraftigt, både i udlandet og i Danmark. Der har man påtaget sig risici, som man slet ikke har haft styr på eller overblik over,« siger hun ligeledes til Børsen.

Mandagens konkursbegæring betyder et øjeblikkeligt stop for 16 store byggerier i Danmark og i udlandet. Eksempelvis stopper dele af byggeriet af Nørreport Station i København og tøjgiganten Bestsellers nye hovedkvarter i Aarhus.

Lige nu er to kuratorer i gang med at gøre konkursboet op, men kunder hos Pihl & Søn kan komme til at gå i måneder uden en afklaring på, hvad der kommer til at ske med netop deres byggeri.

1 kommentar.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
1
28. august 2013 kl. 09:18
pihl og renovering af gadekæret i ishøj

vi har her i den bebyggelse hvor jeg været igennem en renovering som pihl har stået ,det har været noget af det mest rodede u planlagte forløb jeg nogensinde har hørt ,en skrækkelig oplevelse for os der måtte ligge hus til ,jeg kan godt forstå at pihl er gået konkurs hvis det har været standarten for deres byggerier ,samtidig har de brugt 100mil. for meget af noget der skulle koste 300mil.