Dansk Byggeri: Nye energimærker er fint - men ikke nok
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk Byggeri: Nye energimærker er fint - men ikke nok

Det går ikke så godt med at få danskerne til at energirenovere, og de tre nye energimærker, som regeringen foreslår, vil ikke have den store effekt, hvis ikke de følges op af økonomiske incitamentordninger, mener Dansk Byggeri. Illustration: Jonas B. Whitehorn / Boligselskabet Sjælland

Næsten 90 pct. af alle husejere, der har købt og renoveret deres bolig inden for de seneste ti år, renoverede det maksimalt tre år efter, at de købte huset. Derfor er det afgørende, at husets energimærke er korrekt, og at forslagene til forbedringer er relevante, korrekte og forståelige. Derfor er entreprenørernes brancheorganisation, Dansk Byggeri, meget positiv over for regeringens planer om at forbedre den nuværende energimærkningsordning for bygninger, der har været plaget af mange fejl.

Læs også: Energimærke-fejl skal fanges af it-system

»Vi er rigtigt glade for, at regeringen har igangsat det store arbejde med at forbedre energimærkningsordningen og inddraget hele branchen i processen. Vi er enige i, at energimærker er et af de vigtigste værktøjer til at få bygningsejere til at gennemføre energibesparelser,« siger energipolitisk chef Camilla Damsø Pedersen fra Dansk Byggeri.

Formålet med energimærket er at gøre bygningsejerne bevidste om deres bygningers energiforbrug og forbedringspotentiale, så flere investerer i efterisolering, nye vinduer eller en fornyelse af de tekniske installationer.

Brug for dobbelt så mange energirenoveringer

Men det går ikke så godt med at få danskerne til at energirenovere – i hvert fald ikke, hvis man sammenligner med, hvor høj en renoveringstakt der er samfundsøkonomisk optimal, hvis energiproduktionen til opvarmning udelukkende skal være baseret på vedvarende energikilder i 2050.

Analyser fra henholdsvis Aalborg Universitet/Ingeniørforeningen IDA og EA Energianalyse har nemlig vist, at det vil være samfundsøkonomisk optimalt at reducere energiforbruget til opvarmning i bygninger med mellem 31 og 40 procent.

Læs også: Analyse: Energirenovering skal op i dobbelt tempo, men regeringen fortsætter i slæbesporet

Ifølge EA Energianalyse, skal det samlede energiforbrug til opvarmning reduceres med 0,7 procent pr. år, hvis dette mål skal nås. Men over de seneste år er varmeforbruget i bygninger opført før år 2000 - som EA Energianalyse har regnet på – kun faldet med 0,25 procent, og Energistyrelsens seneste basisfremskrivning forventer kun at nettoenergibehovet til boligopvarmning vil falde med 0,3 procent pr. år frem mod 2030.

Siden basisfremskrivningen udkom, er Folketinget blevet enige i at investere lidt mere i energibesparelser frem mod 2024, så energirenoveringstakten kommer måske til at være lidt højere end 0,3 procent pr. år, men der er stadig behov for at få energirenoveringstakten op i dobbelt tempo.

Politikere ignoreret bygninger

Og den opgave kan et nyt energimærke – eller tre nye, som regeringen foreslår – ikke løse alene, siger Camilla Damsø Pedersen.

Læs også: Energispareindsatsen mister en milliard kroner

»En forbedret energimærkningsordning kan ikke stå alene. Hvis vi skal realisere de store og omkostningseffektive potentialer for energibesparelser i vores bygninger, er der brug for noget mere. I Energiaftalen fra i sommer afsatte man kun lidt penge, og i regeringens klima- og luftudspil glimrede energibesparelser i bygninger med deres fravær. Så vi håber, at folketingspolitikerne vil få energibesparelser i bygninger ind, når klima- og luftudspillet skal omsættes til politiske aftaler. Der er efter vores mening også brug for økonomiske incitamentordninger, hvis der skal rykkes på dette område,« understreger hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dette er en afgift på skatteborgerne, der er uden værdi. Et systematsik system til udplyndirng af borgerne. Et formynderisk vi alene vide hvad der tjener borgerne..
med 40% fejl i mærkerne, med mange helt urealistisk påstande i rapporterne. uden adgang til atklage systemets manglende duelighed. Fagfolk bliver bare sparket tilbage uden saglige forklaringer. Alt for mange snyltere der lover hulmusisolering i huse der er født med det. etc. Skandalerne er så mange, at der burde være rejst en rigretssag. Administrationen af energitilskud er endnu mere korrupt og uforståelige. Borgerne er franarret mere end 1,5 milliard fordi kreative konsulenter bare rager til sig i et reguleret system, hvor borgeren er frataget sin liberale ret til at vælge fra.
Simpelhed burde vinde frem.
1. Hvorfor lægger man hindringer i vejen for fornuftige energiforbedringer, hvor naboen klager over at taget løftes sølle 20 cm for at få plads til isoleringen
2. Hvor naboer eller byggesagkyndige pludselig forbyder brugen af materialer, der har været fremherskende i flere hundrede år eks glas og blanke tegl etc.
3. Simple løsninger Amerikanerne har i mange år givet skatterabat for køb og indbygning af materialer, der er energibesparende sådan noget med klasse A+ eller lignende, simpelt ingen dyre griske konsulenter.
4. Reglerne for ansøgning og godkendelse er rigide og unødvendige etc
5. der er nok at tage fat på - men sker det nej

  • 6
  • 0

-6. Hvorfor indbygge bias og matrikeltænkning i systemet, så mærket er afhængig af hvilken energiform der benyttes, i stedet for at gå på reelle meritter.
-7. Hvorfor overhovedet have endnu en rapport, i stedet for at lade tilstandsrapporten objektivt beskrive ejendommens isoleringsstand mv.

Så helt enig, ordningen er udelukkende beskæftigelsesterapi for at at favorisere nogle af vennerne, på hussælgers bekostning - nedlæg den, des før des bedre.

Og hvis man endelig bekymrer sig om at spare energi, så ville det måske være mere rationelt at se fjernvarmebranchen efter i sømmene, så vi bla. kan få gjort op med tankesættet om vi-kan-da-sagtens-varme-indkørslen-op, bare for at opnå bedre komfort.

  • 4
  • 0

der er nok at tage fat på - men sker det nej

- der er nok for mange ('mafiøse'?) særinteresser involveret!: Dagen før COP24 var der åbenbart fire større danske 'spillere' (Grundfos, Danfoss, Velux, Vestas(?)), der i Berlingeren slog på (stor)tromme vedr. (manglende) energioptimering inden for byggesektoren. Et par dage senere holdt Deadline mikrofon for direktøren for Grundfos (Mads Nipper), som repeterede de rituelle, klimarelaterede dommedagsprofetier og bedyrede, at de skam slet ikke talte for deres egen lille Hassan (+ de skævbe ben), idet firmaerne har 95% af deres afsætning på eksportmarkederne! :)

  • 2
  • 1