Dansk brændselscelle driver verdens første brintfly
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk brændselscelle driver verdens første brintfly

Når Antaresen H2 til oktober triller ud på en startbane et sted i Tyskland, sætter piloten sin lid til dansk teknologi for at komme på vingerne.

Den Støvring-baserede energivirksomhed Serenergy har udviklet brændselscellerne til forsøgsflyet, som tilhører det tyske forskningsinstitut for luftfart, DLR (Deutches Zentrum für Luft- und Raumfart).

Det er første gang, brændselsceller bruges som drivkraft i et fly. Hvis piloten får flyet sikkert op og ned igen, er der tale om et gennembrud - både for den danske virksomhed og flyin­dustrien.

»Brændselsceller har stort potentiale,« siger Dr. ing. Josef Kallo, der leder forsøgene på DLR.

»Flyvningen til oktober, hvor vi afprøver de danske celler, er uhyre vigtig for vores forsøg i fremtiden. Hvis det forløber som planlagt, er det et stort fremskridt for forskningen,« siger han.

Også Serenergys direktør, Anders Risum Korsgaard, er spændt på forsøget, som han selv skal overvære på en af DLR's tre testbaner i Tyskland.

»Vi regner med, at det her er startskuddet til et længere samarbejde om leverance af højtemperatur-brændselsceller,« siger Anders Risom Korsgaard.

»Der dukker hele tiden nye markeder til brændselsceller op, men flyindustrien må siges at være et af de største,« siger han.

Næste stop: Airbus

På den første tur bliver flyet sendt op i tre kilometers højde. Piloten skal lette, foretage en række fastlagte manøv­rer og lande igen samme sted. Senere i år kommer flyet op i først fem og siden otte kilometers højde.

Flyet er en motorglider - et motoriseret svævefly - af typen Antares 20E med plads til en enkelt pilot.

Flyet er modificeret på en række punkter i forbindelse med skiftet fra traditionel brændstof til brændselsceller. Blandt andet er vingerne forstærket, så de kan bære de to beholdere med brændselssystem og brinttanke, der tilsammen vejer knap 100 kilo. Næste år vil DLR placere yderligere to tanke for at forbedre fremdrift og manøvredygtighed.

For nylig lykkedes det også DLR at installere en anden type brændselsceller som energikilde til de hydrauliske pumper i forskningsinstituttets andet forsøgsfly, en Airbus 320. Samme system skal snart afprøves som primær strømkilde til al elektronik om bord på passagerflyet.

I den næste forsøgsrække, der ligger tre-fire år ude i fremtiden, skal brændselsceller af samme type som de danske testes som drivkraft til 320'eren. DLR forventer dog ikke, at de miljøvenlige brændselsceller vil blive taget i brug som brændstof i luftfartsindustrien inden for de næste ti år.

Udspringer af ph.d.-projekt

Serenergy har specialiseret sig i at producere højtemperaturbrændselsceller. Det ti mand store firma udspringer af Anders Risom Korsgaards ph.d.-projekt, hvor han ville undersøge, om det var muligt at nedbringe brændselscellers egetforbrug, der ifølge Anders Risom Korsgaard ofte udgør 10-40 procent af cellens output.

Løsningen, der er udviklet sammen med partneren Mads Bang, blev en højtemperatur-PEM-brændselsceller, der kun har et egetforbrug på mellem 0,5 og 2,5 procent.

Brændselscellerne kan bruges i alt fra kraftvarmeanlæg i huse til nødstrømsanlæg i computerservere eller mobilsendemaster.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Meningsløs test. Ren propoganda.. for at fremme teknologien. Det man finder ud ved disse flyvetest ville man stort set kunne vide i forvejen...:-)
Men.. måske sjov for team building... og måske fange en og anden investor som mangler egen fantasi til at fundere hvad teknologien kan benyttes til, når den en gang bliver effektive og moden nok. Hvilket den nok helt sikker skal blive.

Men en svæveflyver flyver jo nærmest sig selv.... :-)
Det er derfor underlige man ønsker forbindes med seriøs forskning og produkter, med sådan low end teknologi demostration. Sætter du på en knallert motor til få tusind kroner på en svævefly, med en hjemmespikket propell fra en kvist i haven.. har du jo opnået samme resultat. :-) Hvorfor ambitionerne er på en niveau jeg ville være flau over at præsentere som banebrydende og værdens sensation.

  • 0
  • 0

Nej.. du skal nok have en elastik til at trække den op ;-)
Men jeg mener jeg beskrev hvad der skulle til for at trække en sådan glider op.. 20 - 30hk er rigelige motor for at bringe en sådan en i luften..
Så det er jo ikke så meget som skal til. Og blot nogle få minutter driftstid til at få højde...

På den anden side. med sine "wing drop tanke" og ekstra vægt er nok flyveren "ødelagt" set i en svævepilots øjne... og så bliver det jo kun endda mere tosset... da flyveren mister sine mest vitale egenskaber som svæveflyver.
Så det er vel kun tale om proof of concept... og ikke noget praktisk anvendelige.

  • 0
  • 0

Nej.. du skal nok have en elastik til at trække den op ;-)
Men jeg mener jeg beskrev hvad der skulle til for at trække en sådan glider op.. 20 - 30hk er rigelige motor for at bringe en sådan en i luften..
Så det er jo ikke så meget som skal til. Og blot nogle få minutter driftstid til at få højde...

På den anden side. med sine "wing drop tanke" og ekstra vægt er nok flyveren "ødelagt" set i en svævepilots øjne... og så bliver det jo kun endda mere tosset... da flyveren mister sine mest vitale egenskaber som svæveflyver.
Så det er vel kun tale om proof of concept... og ikke noget praktisk anvendelige.

30hk er nok til et svævefly 50 hk er bedre og til det viste eksemplar rækker 50hk nok.

Tankene ville i et fly som det viste ,være integreret i vingerne, hvor der er rigeligt med plads, til en så stor mængde brændstof (brint), at piloten hurtigere bliver øm bagi, end brinten bliver brugt op.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten