Dansk bølgevinge: Ekstremt effektiv bølgekraft
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk bølgevinge: Ekstremt effektiv bølgekraft

Et nyt koncept for bølgekraft viser yderst positive resultater i de indledende test, udført af Aalborg Universitet og støttet af Energinet.dk.

Testresultaterne bekræfter, at bølgevingen, som konceptet kaldes, kan udnytte mellem 40 og 50 procent af energien i bølgerne. Til sammenligning udnytter det engelske flyderkoncept Pelamis kun 20-30 procent.

Bølgevingen tilhører kategorien af flyderkoncepter, der udnytter bølgernes op- og nedadgående bevægelser. Det særlige ved bølgevingen er, at den også udnytter suget i bølgerne. I praksis ved hjælp af et kort, tætsluttende skørt omkring flydedelen, der får den forsvindende bølge til at suge flydedelen nedad med stor kraft, cirka 10 ton pr. kvadratmeter.

En stor del af de 325 test i Aalborg Universitets testbassin med irregulære bølger har netop handlet om at eftervise, at princippet virker uanset flyderens vægt, forklarer idémanden, ingeniør Henning Pilgaard:

»Det var rigtig rart at få slået fast én gang for alle, at pontonens vægt ikke betyder noget for effektiviteten, hvilket jo gør, at man kan bygge en let og dermed billig konstruktion og samtidig få et højt energiudbytte,« siger han.

Mekanisk kraftoverførsel

Testanlægget er bygget i en skala 1:30 og består af to rektangulære plader eller pontoner, der er sat sammen med et hængsel, hvor den mekaniske kraftoverførsel er placeret. Den er valgt, fordi der er mindre tab ved en mekanisk frem for en hydraulisk, og i praksis sidder en tandstang på den forreste ponton:

Ved bølgens passage og den nedadgående bevægelse får tandstangen et tandhjul på den anden ponton til at rotere. Tandhjulets aksel trækker igen generatoren.

Hos Energinet.dk, der har bevilget pengene til tankforsøgene med bølgevingen, er man også godt tilfreds med testresultaterne. Forskningskoordinator Niels Ejnar Helstrup kalder konceptet lovende, fordi effektiviteten er høj, og fordi anlægget kan bygges meget let og dermed relativt billigt:

»Effektivitet alene er ikke alt. Til syvende og sidst handler det om, hvad sådan et bølgekraftanlæg kan producere strømmen til pr. kWh - og om det kan holde til belastningerne ude til søs, som jo ofte er dér, hvor anlæggene virkelig kommer til kort, « siger han.

Test i større tank

Ifølge Niels Ejnnar Helstrup har bølgevingen med sit lette design god mulighed for at kunne holdes på plads under storme, men at den mekaniske og elektriske holdbarhed endnu er ukendt.

Blandt andet dét skal testes i næste udviklingstrin, hvor Henning Pilgaard skal finde penge til en test af en 1:10-model i bølgetanken hos DMI og Force.

Her er det muligt at simulere et halvt års drift til havs på ganske få uger. En anden del af projektet er etablering af en testbænk til optimering af selve kraftoverførslen. Først efter at disse test er færdige, skal det for alvor besluttes, om bølgevingen skal bygges i fuldskala:

»Det er vigtigt at få testet så meget som muligt på land, før man beslutter sig til at gå ud i en dyr offshore-test,« siger Henning Pilgaard.

Han så gerne, at flere bølgekraftudviklere gik sammen om at etablere testfaciliteter til netop maskindelen af anlægget.

Hvis alt forløber som planlagt, regner Henning Pilgaard med at kunne begynde byggeriet af et fuldskalaanlæg om et års tid.

I Nordsøen vil et fuldskalaanlæg komme til at bestå af to stk. hængslede pontoner på tilsammen 18 meters bredde og 80 meters længde. Anlægget vil kunne producere 1.000 MWh årligt, svarende til elforbruget i 250 husstande.

Med en forventet anlægspris på 7,2 millioner kroner pr. modul giver det en elpris på 1,5 kroner pr. kWh.

Dokumentation

Se alle danske bølgekraftprojekter

-det ser godt ud, Henning.
Var der ikke en bølgekraftforening engang?
Måske kunne medlemmerne gå sammen om noget fælles udstyr?
Gerne hjulpet af andre interesserede.
Måske har folkecenter.net også kontakter med viden/kapital?

  • 0
  • 0

Holdbarhed? De skulle nok udvikle en anordning der løfter den helt ud af vandet når kong Neptun for alvor viser tænder, en storm kan smadre hvad som helst..

  • 0
  • 0

Anlægget vil kunne producere 1.000 MWh årligt, svarende til elforbruget i 250 husstande.

Med en forventet anlægspris på 7,2 millioner kroner pr. modul giver det en elpris på 1,5 kroner pr. kWh.

Jeg formoder at bølgeenergiens effektkurve må svare til en udglattet kopi af vindenergikurven, altså ikke helt så progressivt stigende i blæsevejr, men vil stadig producere energi længe efter vinden har lagt sig. Derfor et udmærket alternativ til vindenergi.

Jeg forventer derfor en højere gennemsnitlig udnyttelse af den maksimale effekt, gætter på minimum 50% hvor havmøllers er 35%.

For at producere 1 GW om året, behøver man således blot en 250 kW generator, der til gengæld vil være mere travlt beskæftiget end hvis den sad i en vindmølle.

7,2 mio vil således kunne dække anlægsomkostninger for 30.000 kr/kW.

Ved financiering over 10 år med 4% rente:

Når anlægget koster 7,2 mio og producerer 1 GW årligt, og jeg anslår driftsomkostningerne til det 5-dobbelte af havmøllers, så vil produktionsprisen maximalt være 47 øre/kWh, ved en økonomisk levetid på 20 år.

Med kun 10 års levetid vil prisen være max 850 øre/kWh.

For at nå op på 150 øre/kWh, skal de årlige driftsomkostningerne op på 24.000 kr/kWh, ved 20 års levetid, hvilket er mere end en 100 dobling i forhold til havmøller. Det lyder trods alt ikke sandsynligt.

Hvad ligger der mon bag tallet 1,5 kroner pr. kWh?

  • 0
  • 0

For at nå op på 150 øre/kWh, skal de årlige driftsomkostningerne op på 24.000 kr/kWh, ved 20 års levetid, hvilket er mere end en 100 dobling i forhold til havmøller. Det lyder trods alt ikke sandsynligt.

Med de driftsomkostninger er det vist billigere at hyre en flok kinesere på kondicykler :-)

  • 0
  • 0

Det skal blive interessant at se, hvor meget slid der er på de mekaniske dele (og for den sags skyld også de elektriske).

  • 0
  • 0

Med kun 10 års levetid vil prisen være max 850 øre/kWh.

Nu ser jeg lige hvad det er for noget sludder jeg har skrevet!

Det er selvfølgelig max 85 øre/kWh

Beklager forvirringen!

  • 0
  • 0

re; John
Der er fortsat en bølgekraftforening, desværre mistede vi formanden og primus motor Stig Vindeløv i julen 2008(som også havde tæt kontakt til folkecentret). .
Vindkraft teknologiens udvikling var i sin tid organiseret med en bruger forening, fabrikant forening og prøvestationen for vindkraft. Der er behov for noget lignende på bølgekraft området.
Mange af os i foreningen har vore egne koncepter og interesser at beskytte herunder patenter.

re; Peter
Jeg har meget respekt for kong Neptun men bølgevingen skal du nok sikkerheds mæsssig betragte som et skib og ikke som et boreplatform.

re; Søren
Den med luften i økonomien var jeg godt klar over.

  • 0
  • 0

re; Søren
Den med luften i økonomien var jeg godt klar over.

Hej Henning,

Det er jo fornuftigt nok at regne med luft i økonomien. Det har du formentligt også gjort når du budgetterer med en anlægspris på 7,2 mio, og en energiproduktion på 1 GWh årligt.

Men du må jo selv have en formodning om driftomkostningerne også??

Uden at regne skødesløst optimistisk, kan jeg næppe forestille mig SÅ høje driftsomkostninger, at elprisen kommer op på 150 øre/kWh, så derfor undrer det mig egentligt at du oplyser så højt et tal.

En stor del af energidebatten, om hvilke energikilder vi skal foretrække, nu vi står i vadestedet, går jo meget på hvad de forskellige typer koster pr. kWh.

Risikerer du ikke at mange hurtigt vil tage sådan et tal til sig, og argumentere imod din løsning ??

Med venlig hilsen,
Søren Lund

  • 0
  • 0

Jo det kunne se sådan ud men set i forhold til sektoren er det 1,5 kr pr kwh en lav pris. Konceptet skal jo primært vinde frem i kraft af dets reelle værdi og perspektiv og ikke i kraft PR snak og smarte foretnings planer.

  • 0
  • 0

Konceptet skal jo primært vinde frem i kraft af dets reelle værdi og perspektiv og ikke i kraft PR snak og smarte foretnings planer.

Det er vi selvfølgelig helt enige om. I en anden tråd vælger fortalere for jordkraft at betragte denne som "gratis energi", hvilket jo er helt utroværdigt.

Når du siger 1,5 kr er lavt i forhold til sektoren, formoder jeg du mener bølgeenergisektoren, for i forhold til andre typer vedvarende energi lyder det da ret dyrt.

Ifølge min elregning betaler jeg 41,36 øre/kWh, hvilket gerne skulle dække avance plus produktionsomkostninger for producenterne.

Jeg tror ikke mange forbrugere ville bryde sig om at se denne post øget til 150 øre.

Derimod accepterer Langt de fleste af os at VE-producenter modtager en merværdiprisgaranti, for at fremme de vedvarende energi kilder, som eksempelvis vindenergi. ved at minimere risikoen og sikre der er en attraktiv indtjening, ved at investere i vindmøller.

Jeg ved ikke om der gælder en lignende ordning for bølgeenergi (?)

  • men hvis folk ikke får den opfattelse at de via skatten skal betale "statsstøtte" til noget der i virkeligheden er prismæssigt uholdbart, så forventer jeg da at bølgeenergi vil kunne få samme opbakning.

Det er jo ingen hemmelighed at, med en installationspris på 9-10 mio kr/MW, og årlige driftsomkostninger på gs. 165.000 kr/MW, producerer landvindmøller jo strøm for under 30 øre/kWh.

Så kunne man jo hurtigt få det indtryk at bølgekraft ikke er værd at satse på, hvis prisen er 150 øre/kWh.

  • 0
  • 0

Ifølge min elregning betaler jeg 41,36 øre/kWh, hvilket gerne skulle dække avance plus produktionsomkostninger for producenterne.

Der er skjulte, eller "glemte", miljøomkostninger på ca 30 øre pr kwh for natugas, og ca 50 øre pr kwh for kul/olie.
Så der er nogen udgifter der skal betales af vores efterkommere...

  • 0
  • 0

Det er jo ingen hemmelighed at, med en installationspris på 9-10 mio kr/MW, og årlige driftsomkostninger på gs. 165.000 kr/MW, producerer landvindmøller jo strøm for under 30 øre/kWh.

Her blandes vel sydfrugterne lige lovligt meget sammen? Hvorfor regne i både kWh og MWh? Og, når man installerer 1 MW vindkraft er vel kendsgerningen at denne effekt på årsbasis ligger på 0,2-0,25 MW leveret effekt? Det samme gør sig vel gældende for dit tal for årlige driftomkostninger? Hvis det er tilfældet, hvor meget er dine 0,3 kr./kWh så værd?

Så kunne man jo hurtigt få det indtryk at bølgekraft ikke er værd at satse på, hvis prisen er 150 øre/kWh.

Er det ikke lidt meningsløst at diskutere kWh-prisen for en teknologi, som ikke har været i stand til at levere andet end nogle få kW i mere end nogle få måneder, inden "kraftværket" er endt som et vrag?

Men apropos "billige kilowatttimer", det statsejede selskab DONG Energy A/S, synes at tro på at det vil være muligt at lokke kommende danske elbilejere til at lagre elektriciteten mere elle mindre gratis i bilejernes dyre batterier. Er der ikke nogle fornuftige mennesker med forstand på elektriske akkumulatorer, som kan fortælle DONG at det altså koster et antal menneskekroner at lagre 1 kWh?

Selv om jeg i andre sammenhænge ikke kan følge Lomborgs logik, må jeg indrømme at hans advarsel med henvisning til den hjemmelige afgiftspolitik, er ganske relevant. Hvis vi ikke kan komme med andre økonomiske argumenter end afgiftspolitikken, skal vi lade være! DONG's snak om ellagring i private elbilers batterier er bare en forlængelse af denne logik!

  • 0
  • 0

[quote] Det er jo ingen hemmelighed at, med en installationspris på 9-10 mio kr/MW, og årlige driftsomkostninger på gs. 165.000 kr/MW, producerer landvindmøller jo strøm for under 30 øre/kWh.

Her blandes vel sydfrugterne lige lovligt meget sammen? Hvorfor regne i både kWh og MWh? Og, når man installerer 1 MW vindkraft er vel kendsgerningen at denne effekt på årsbasis ligger på 0,2-0,25 MW leveret effekt? Det samme gør sig vel gældende for dit tal for årlige driftomkostninger? Hvis det er tilfældet, hvor meget er dine 0,3 kr./kWh så værd? [/quote]
Nej, John,
Den gennemsnitlige udnyttelsesgrad for landmøller er 27% og for havmøller 35%, og er selvfølgelig medregnet. Jeg undgik blot at opstille hele regnestykket, men pyt, her er det:

Kapacitet 3,00 MW
Udnyttelsesgrad 27 %
Årlig produktion 7,10 GWh

Anlægspris 27.000.000 kr
Afdragsperiode 10 år
Rente 4,0 %
Økonomisk levetid 20 år
Årlige driftomkostninger 495.000 kr
Inflation på driftsomk. 2 %
Årlige omkostninger 1.719.000 kr

Omkostninger pr. produceret kWh 0,242 kr

Årlige kapacitetsomkostninger 573 kr/kW

Årlige driftomkostninger 165 kr/kW

Anlægspris pr. kW 9.000 kr/kW

For havmøller er anlægs- og driftsomkostninger 50% højere, men udnyttelsesgraden 35%, hvilket giver 0,275 kr/kWh.

  • 0
  • 0

Vi er nok kommet lidt væk fra bølgeenergianlæggene hvis udviklingstrin er første generations anlæg. Det er da også i det perspektiv den forsigtige pris på 1,5 kr/kwh skal ses. På sigt skulle bølgeenergien gerne kunne konkurrere med vindenergien. Herudover er prisen for havvindmøller været stigende.
Beregninger over konkurrence parametre, afgifter, materiale genbrug etc. er en sammensat sag.

  • 0
  • 0

Tandstænger der får tandhjul til at rotere igennem en gearkasse gaaab har vi ikke set ulideligt mange af den slags "opfindelser",- minder mig faktisk om den jeg som 7 årig lavede.

"ekstrem effektiv"--- ja det kan enhver jo hævde, men ikke mere effektivt end så meget andet.

De allerede eksisterende,- med hydraulik cylindre i stedet for tandstænger etc., virker da nøje som denne. Hydraulikken har i denne forbindelse mange fordele- eks. justerbare skrå-skive motorer, der ud af en beskeden mængde tilført olie kan lave et acceptabelt antal omdr./min til en generator.

  • 0
  • 0

"I praksis ved hjælp af et kort, tætsluttende skørt omkring flydedelen, der får den forsvindende bølge til at suge flydedelen nedad med stor kraft, cirka 10 ton pr. kvadratmeter."

Hvis skørtet er ti meter og bølgedalen ligeså, ja så er det muliget at skabe et "sug" på 10 ton pr kvadratmeter.

med vemlig hilsen.

Jørgen

  • 0
  • 0

Søren,

Den gennemsnitlige udnyttelsesgrad for landmøller er 27% og for havmøller 35%, og er selvfølgelig medregnet. Jeg undgik blot at opstille hele regnestykket, men pyt, her er det:
Kapacitet 3,00 MW
Udnyttelsesgrad 27 %
Årlig produktion 7,10 GWh

Der er noget galt i regnestykket - den samlede udnyttelsesgrad for samtlige vindmøller i 2008 var på 25 % - inklusive havbaserede vindmøller. D.v.s. dine tal for landbaserede vindmøller passer ikke med virkeligheden - kapacitetsfaktoren er ikke 27 %, men snarere i nærheden af lidt under 25%. (sml. med atomkraftværkernes ditto i nærheden af 90%)
Det gør ingen forskel om dine tal er fra 2007.
Tallene som vindmøllebranchen opgiver for produktion er ab vindmølle - ikke ab forbruger, som de gerne fremstiller den. D.v.s. man indregner ikke tabene fra vindmøllen til forbrugeren, man indregner ikke tab ved overløb - men kender end ikke tabene, der finder sted ved den stigende transport via højspændingssystemet.
Desuden har man sikkert indregnet den beregnede produktion fra vindmøller, der er lukket ned p.g.a. overproduktion, hvor ejerne alligevel kompenseres for produktionstabet? Kedlernes kortere levetid og øgede omkostninger ved at skulle regulere produktionen efter, hvordan vinden blæser, er øgede driftomkostninger, der rettelig burde indregnes i vindmøllebranchens regnskaber. Men nej - det er ikke deres problem.
Vindbranchen er så kreativ i deres udregninger, at der er grund til at være skeptisk. Det gælder også deres beregninger på 3 måneders tilbagebetalingstid på vindenergien, hvor beregningsgrundlaget ikke vises. Måske er det korrekt - måske ikke.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Fravalg af hydraulik er såre simpel et spørgmålet om ikke at ville miste en trediedel af den møjsommeligt infangne energi. Der er heldigvis afprøvede teknikker med en højere virkningsgad, den mekaniske er et af dem.

  • 0
  • 0

De fleste har formodentligt forstået at de 10 ton/m2 er det overliggende potentiale og at der naturligvis ikke kan trækkes mere end 100% ud af bølgerne.

  • 0
  • 0

Der er noget galt i regnestykket - den samlede udnyttelsesgrad for samtlige vindmøller i 2008 var på 25 % - inklusive havbaserede vindmøller. D.v.s. dine tal for landbaserede vindmøller passer ikke med virkeligheden - kapacitetsfaktoren er ikke 27 %, men snarere i nærheden af lidt under 25%.

Hej Per,

Nye møller er mindst 10% mere effektive end gennemsnittet af alle de møller der p.t. er installeret i DK.

I udgangen af 2007 var der installeret 2.701 MW landmøller og 423 MW havmøller, ialt 3.124 MW, hvilket ville yde 27.366 GWh/år ved 100% udnyttelse.

I løbet af 2008, som er meget tæt på et gennemsnitligt vindår, målt over de sidste 25 år, blev der produceret 6.975 TWh fra vindmøller, hvilket er 25,5% af fuld udnyttelse.

Hvis alle møller var af nyeste model, ville det altså være mindst 28,0%, hvilket passer med fordelingen mellem landmøller (27%) og havmøller (35%).

Dermed skulle det hele være regnet med.

Vindmøllers effektivitet, især i middelvindsområdet, er steget i takt med udviklingen af vinger, styring, gearkasser, og nacellehøjden.

De møller der laves idag er mere end 50% mere effektive end dem man opstillede for 20 år siden.

Derfor kan man også se en stigning i elproduktionen fra de installerede møller. Selvom kapaciteten har være stort set uændret på godt 3,0 MW.

Vindproduktionen steg med ca. 10% alene fra 2003 til 2006, selvom der faktisk var lidt mindre vind i 2006 end 2003, og der var præcis lige meget installeret kapacitet.

Et af de nye tiltag er at bruger samme rotordiameter (bestrøgne areal) til en 1,8 MW mølle, som de tidligere brugte til 2,0MW før. Dermed øges effekten i let og middel vind med 10%, plus det man har vundet på et bedre vinge profil samt en smallere vinger som er blevet muligt med bedre materialer.

Kun i hård vind er der ikke vundet noget, da max. effekten jo stadig er 1,8 MW.

  • 0
  • 0

Vindbranchen er så kreativ i deres udregninger, at der er grund til at være skeptisk. Det gælder også deres beregninger på 3 måneders tilbagebetalingstid på vindenergien, hvor beregningsgrundlaget ikke vises. Måske er det korrekt - måske ikke.

Mvh
Per A. Hansen

Det er ikke korrekt, hvis det er energibalancen du tænker på.

Vestas har for nyligt fået lavet en udførlig rapport, der viser at den energi der bruges over hele møllens livscyklus, tjenes hjem på 6,8 mdr. drift, hvorfor energibalancen er 1:35.

Produceret og opstillet i DK, udleder møllerne i gs. 11,33 g CO2/kWh.

Jeg ved at dkvind.dk viser et faktablad der siger typisk 3 mdr. men det inkluderer kun fremstillingsenergien og derfor ikke fyldestgørende for energibalancen.

  • 0
  • 0

Desuden har man sikkert indregnet den beregnede produktion fra vindmøller, der er lukket ned p.g.a. overproduktion, hvor ejerne alligevel kompenseres for produktionstabet? Kedlernes kortere levetid og øgede omkostninger ved at skulle regulere produktionen efter, hvordan vinden blæser, er øgede driftomkostninger, der rettelig burde indregnes i vindmøllebranchens regnskaber. Men nej - det er ikke deres problem.
Vindbranchen er så kreativ i deres udregninger, at der er grund til at være skeptisk. Det gælder også deres beregninger på 3 måneders tilbagebetalingstid på vindenergien, hvor beregningsgrundlaget ikke vises. Måske er det korrekt - måske ikke.

Per har du yderligere info/links?

  • 0
  • 0

Hej Søren, tak for et informativt indlæg.

I løbet af 2008, som er meget tæt på et gennemsnitligt vindår, målt over de sidste 25 år, blev der produceret 6.975 TWh fra vindmøller, hvilket er 25,5% af fuld udnyttelse.

Det er fint du får samme tal som jeg selv, men pointen fik du vist ikke med?
I dine tal blander du både land- og havbaserede møller tal sammen, derfor ligger dine tal over de reelle tal for de landbaserede møller, det var bare det, jeg pegede på - og som du selv har nævnt!
Skal kapacitetsfaktoren i vejret, skal det ske ved hjælp af en større navhøjde - hvor meget må vel afhænge af en cost-benefitanalyse.
At dine tal stammer fra produktionen ab mølle før de omtalte tab er normal praksis, jeg stiller blot spørgsmålstegn ved, om det er den rigtige metode.

John,
m.h.t. "eksport" af overskudsstrøm henviser jeg til "REO"s omfattende analyse.
M.h.t. hvem der skal bære de øgede driftsomkostninger ved den prioriterede produktion - vindsektoren eller grundlastværkerne, er det min egen opfattelse, at de, der har skylden for øgede omkostninger, også skal bære dem. Hvis gode vindforhold i nogle timer får et par grundlastværker til at lukke ned og stå stand by, så bør disse omkostninger naturligvis bæres af vindsektoren. Er vi enige?

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Søren skriver:

Et af de nye tiltag er at bruger samme rotordiameter (bestrøgne areal) til en 1,8 MW mølle, som de tidligere brugte til 2,0MW før.

Kun i hård vind er der ikke vundet noget, da max. effekten jo stadig er 1,8 MW.

Jeg opfatter det som et tab af 0,2 MW eller 10%.
Det kan være, at man spare kapital, og at mølleindustrien kan sælge lidt flere møller.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Hej igen Søren, tak for kommentaren.

Det er ikke korrekt, hvis det er energibalancen du tænker på.
Vestas har for nyligt fået lavet en udførlig rapport, der viser at den energi der bruges over hele møllens livscyklus, tjenes hjem på 6,8 mdr. drift, hvorfor energibalancen er 1:35.
Produceret og opstillet i DK, udleder møllerne i gs. 11,33 g CO2/kWh.
Jeg ved at dkvind.dk viser et faktablad der siger typisk 3 mdr. men det inkluderer kun fremstillingsenergien og derfor ikke fyldestgørende for energibalancen

spørgsmålet er, om VESTAS ikke er inhabil?
Tak for forklaringen til databladet, som jeg har undret mig lidt over.
VESTAS foretog samme beregninger for Horns Rev, der skulle 9 mdr. kunne klare sagen. Det er vi vel enige om var helt ved siden af - ikke?
(Desværre har man sløret produktionen fra Horns Rev så effektivt, at kun indviede kan finde ud af det - men der er sikkert en dybere mening med denne sløring?)
Kan du henvise til en side, hvor alle beregninger og forudsætninger er medtaget, jeg så engang en fra Risø, men omtalen var for summarisk.
Jeg regnede lidt på et lokalt projekt med 4 møller, hvor 3 måneders produktion ikke kunne slå til. Alene kørsel med en stor kran kostede en bunke energi - også til egentransporten. Gravning af huller til 100 tons beton eller mere, beslaglagde energimæssigt et par måneders produktion.
Som gammel abonnent til "Naturlig energi" er jeg skeptisk overfor alt, hvad vindbranchen beregner. 100% CO2-fri energi postulerer man, mendes 6-700 biler drøner landet rundt hele året for at servicere møllerne - 120-20 stk. biler slides op årligt - CO2-frit - nej.
Den udgiftspost har du vist ikke med i de 11.33 g CO2/kWh - vel? Skal en vindmølle ikke have olie eller skla der ikke skiftes reservedele?

Den korrekte måde at regne på er, hvor meget brændstof, der spares ved grundlasten for hver produceret kWh. Styringen af brændselstilførselen på kraftværket er ikke så præcis, at den kan kompensere 100% for vindmøllernes vekslende produktion, men det problem ignoreres af vindsektoren -´og ingen er interesseret i at forske i hvor meget fossil brændsel, der spares pr. produceret kWh ab forbruger.
Søren, jeg har forlængst spurgt hos kraftværkernes folk, engang blev jeg stillet om 3 gange, inden en overingeniør kunne svare kvalificeret på spørgsmålet om følsomheden af kraftværkernes automatik. Indbyrdes vam man uenige - fra 100% følsomhed til 0 %.
Den mest præcise automatik - vacuumreguleringen - benyttes kun i få værker, resten er frekvensreguleret, der mangler faktisk forskningsresultater på feltet - men ingen er interesseret i at få hele vindsektoren på nakken.
Hvis du har nyere tal fra neutral kilde, er jeg meget interesseret i at høre om det. Men VESTAS undersøgelser tager jeg med lidt forbehold.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Kapacitet 3,00 MW
Udnyttelsesgrad 27 %
Årlig produktion 7,10 GWh

Anlægspris 27.000.000 kr
Afdragsperiode 10 år
Rente 4,0 %
Økonomisk levetid 20 år
Årlige driftomkostninger 495.000 kr
Inflation på driftsomk. 2 %
Årlige omkostninger 1.719.000 kr

Omkostninger pr. produceret kWh 0,242 kr

Årlige kapacitetsomkostninger 573 kr/kW

Årlige driftomkostninger 165 kr/kW

Anlægspris pr. kW 9.000 kr/kW

For havmøller er anlægs- og driftsomkostninger 50% højere, men udnyttelsesgraden 35%, hvilket giver 0,275 kr/kWh.

Her er mine beregninger på en havvindmølle.

Kapacitet: 3 MW
Kapacitetsfaktor: 35%
Årlig produktion: 9,198 GWh
Månedlig produktion: 766.500 KWh
Anlægspris: 40.500.000 kr
Afdragsperiode: 20 år
Afdragsterminer: 12 x 20 = 240 (månedlige afdrag)
Rente: 2,5% indekslån
Økonomisk levetid: 20 år
Ydelse pr månedlige termin: 214.054,78 kr

Årlige driftomkostninger: 742.500 kr
Månedlige driftomkostninger: 61.875 kr
Kapacitetsomkostninger: 0,279 kr/KWh
Driftomkostninger: 0,081 kr/KWh

Samlede omkostninger: 0,36 kr/KWh

  • 0
  • 0

Jeg opfatter det som et tab af 0,2 MW eller 10%.
Det kan være, at man spare kapital, og at mølleindustrien kan sælge lidt flere møller.

Mvh Tyge

Hej Tyge,

Det kan jo opfattes på mange måder.

I.f.t. den installerede kapacitet (generatorens max. last), giver det selv sagt en gevinst at sætte en større rotor på. Dermed stiger den udnyttelsesfaktor vi taler om.

Mølleproducentens eneste formål med at gøre det, er at han kan levere en mølle der kan give mere strøm i.f.t. prisen. Dermed en samlet lavere kWh-pris.

I de vindstyrker det blæser langt det meste af tiden, giver det giver en 1,8 MW mølle med 90 m mølle samme effekt som en 2,0 MW med samme rotor, p.g.s. den lettere mekanik den skal trække. Først når vinden når op omkring 12 m/s, flader kurven for den lille mølle ud ved 1,8 MW, hvor den store kan fortsætte op til 2,0 MW.

Da under 15% af energien, for landmøller, produceres ved disse vindstyrker, er forskellen under 1,5%, hvilket er mindre end forskellen på omkostningerne mellem de to typer.

Det nyeste er 1,8 MW med 100 m rotor. Her opnåes de 1,8 MW allerede ved 10,5 m/s.

  • 0
  • 0

Hi Henning;

Just a couple of points, as I just opened your graphics:

Ved bølgekammens
passage under ponton 1, trækkes tandstangen tilbage uden at medbringe flywheel og generator.

You cut off half the harvest by only picking up one way.

You will also get a higher initial gear by using 'trækstangen' vertically eg. at the end of an arm, getting a longer cord than the linear movement. That will make it a slight bit simpler for the 'electroes' to pull energy out of the contraption at smaller movements.

You will ,I presume, achieve the (almost) equivalent of pressure differentiation, by making the generator step up the output exponentially with rising waves eg. not just leave the generator on linear output.

Not being an 'electro' I will just assume they do it by rapidly increasing the excitation with wave height.

mvh knud

  • 0
  • 0

John,
m.h.t. "eksport" af overskudsstrøm henviser jeg til "REO"s omfattende analyse.

Per, er REO's formålsparagraf ikke at argumentere for kernekraft ??

Hvordan skal man forholde sig til en analyse af Dansk vindkraft, bestilt og udarbejdet på vegne af en organisation, hvis formål er at argumentere for Dansk kernekraft?

Den rapport du henviser til indleder med at påstå følgende:
" Det vises, at der i mange tilfælde er en stærk tidslig sammenhæng mellem vindkraftproduktionen og nettoeksporten. Det konkluderes derfor, at det overvejende er vindmøllestrøm, der eksporteres."

  • Altså bare fordi der eksporteres mest strøm samtidig med at vindmøllerne producerer mest, kan man altså ikke påstå at det er vindmøllestrøm der eksporteres, så længe denne kun udgør 25% af produktionen mens der eksporteres - vel ??

Kan du finde noget andet sted, end på REO's og andre pro-kernekraft-aktives hjemmesider, hvor det er opstillet sådan ??

Så længe der ikke er enighed om dette grundlæggende synspunkt, så er rapporten ikke det papir værd den er skrevet på.

Ifølge loven og EU, så har Energinet en Public Service Obligation (PSO) til at sikre vindmølleproduktion førsteret til at afsætte strømmen, og om nødvendigt nægte kulkraftværker adgang i nettet. Vindenergien har ganske enkelt højere prioritet.

Når kulkraftværkerne så alligevel producerer op til 2,4 MW på en vindfyldt dag som sidste torsdag, hvor der ikke er brug for opvarmning, vel vidende at 1 MW går til eksport, så er det ingenlunde rimeligt at påstå at det er vindmøllestrømmen der bliver eksporteret og ikke kulkraftstrømmen.
http://how.dk/~pfavr/el.html

I realitetet er der ingen forskel på kul-strøm og vind-strøm idet det bliver eksporteret. Det er alt sammen bare strøm der er i udbud til markedspris.

Vindmøllestrømmen må derfor udgøre samme andel af den eksporterede strøm, som den udgør af den samlede produktion mens der eksporteres.

Men det er altså først og fremmest op til de centrale
enheder at begrænse eksporten. Selvfølgelig skal de levere fjernvarme, men det er ikke altid derfor de producerer strøm i overflod.

Det er vel på høje tid at vi får indrettet vores varmeforsyning så vil kan udnytte vores egen strøm til opvarmning på fornuftig vis. Her tænker jeg selvfølgelig varmepumper.

  • 0
  • 0

I de vindstyrker det blæser langt det meste af tiden, giver det giver en 1,8 MW mølle med 90 m mølle samme effekt som en 2,0 MW med samme rotor, p.g.s. den lettere mekanik den skal trække. Først når vinden når op omkring 12 m/s, flader kurven for den lille mølle ud ved 1,8 MW, hvor den store kan fortsætte op til 2,0 MW.

Fejl under tekstredieringen!

Der skulle stå:
"I de vindstyrker det blæser langt det meste af tiden, giver det giver en 1,8 MW mølle med 90 m mølle samme effekt som en 2,0 MW med samme rotor. Først når vinden når op omkring 12 m/s, flader kurven for den lille mølle ud ved 1,8 MW, hvor den store kan fortsætte op til 2,0 MW."

Beklager forvirringen!

  • 0
  • 0

I understand your argument but we get the highest efficiency this way and there are also a lot of other reasons. We get a very stable plant, easy to control, but on the other hand, we are still developing on the crestwing.

  • 0
  • 0

Ifølge loven og EU, så har Energinet en Public Service Obligation (PSO) til at sikre vindmølleproduktion førsteret til at afsætte strømmen, og om nødvendigt nægte kulkraftværker adgang i nettet. Vindenergien har ganske enkelt højere prioritet.

Energinet har ingen ret til at nægte kraftværker adgang til nettet, uanset hvad der fyres med. Den måde man udregner elprisen på Nordpool gør at strømmen fra møllerne er billigere. Derfor bliver den afsat først. Når der eksporteres strøm er det fordi at der er nogen der er villige til at betale for den dyre strøm fra kulkrafværkerne.

  • 0
  • 0

Men det er altså først og fremmest op til de centrale enheder at begrænse eksporten. Selvfølgelig skal de levere fjernvarme, men det er ikke altid derfor de producerer strøm i overflod.

Nej det er jo fordi den kan sælges. Hvad er formålet med at begrænse eksporten?
Et kraftværk er jo en virksomhed der lever af at producerer og sælge strøm. Hvorfor i alverden skulle man prøve at begrænse sit salg?

  • 0
  • 0

Energinet har ingen ret til at nægte kraftværker adgang til nettet, uanset hvad der fyres med. Den måde man udregner elprisen på Nordpool gør at strømmen fra møllerne er billigere. Derfor bliver den afsat først. Når der eksporteres strøm er det fordi at der er nogen der er villige til at betale for den dyre strøm fra kulkrafværkerne.

Det er vi ikke helt enige om, men sådan foregår det i praksis, og det skulle det jo også helst.

Jeg påpeger bare at det ingen steder fremgår at det først og fremmest er vindmøllestrøm vi eksporterer når det blæser.

Som modsætning til denne påstand, ville jeg blot understrege prioriteringen ifølge Konkurrencestyrelsens 3.4.1 Lov nr. 486 af 12. juni 1996:

"Adgangen til at benytte det naturlige monopol, transmissionsnettet, betegnes normalt ved begrebet tredjepartsadgang. Loven giver dog ikke et ubetinget retskrav på tredjepartsadgang. Den systemansvarlige kan således nægte adgang til nettet, hvis dette er nødvendigt af hensyn til opfyldelse af en række offentlige forpligtelser - såkaldte Public Service Obligations (PSO-forpligtelser) så som forsyningssikkerhed, sikring af miljøvenlig produktion eller andet."
http://www.ks.dk/?id=16315

I praksis er der jo meget sjældent tale om nødvendigheden af at nægte nogen adgang til nettet, det vil sige ved kritisk overløb.

Fra Oktober har man besluttet at pålægge vindmølleejere en strafafgift for hver kWh de producerer til overløb. Det er jo i modstrid med loven, hvis andre kraftværker producerer samtidig, med mindre de gør det for at sikre varmeforsyning.

  • 0
  • 0

Søren Lund:
[i]
Hvordan skal man forholde sig til en analyse af Dansk vindkraft, bestilt og udarbejdet på vegne af en organisation, hvis formål er at argumentere for Dansk kernekraft?
[/i]
Søren, har du eller har du ikke læst Bertil Lohmann Andersens rapport: Analyse af vindkraft i Danmark ?

http://www.reo.dk/INFO/analyse-vind-dk.pdf

Hvis nej, så læs den og formulér så evt begrundelser for, hvorfor den ikke skulle være god nok.

Søren Lund:
[i]
Ifølge loven og EU, så har Energinet en Public Service Obligation (PSO) til at sikre vindmølleproduktion førsteret til at afsætte strømmen, og om nødvendigt nægte kulkraftværker adgang i nettet. Vindenergien har ganske enkelt højere prioritet.
[/i]
Må jeg lige bede om et link til den paragraf der siger det?

Fordi kulkraft er grundlast, det er vind ikke. Og du lukker ikke en grundlastproduktion ned. Det ville tage 3-4 timer at genstarte et lukket kulværk og vinden kan nå at løje af mange gange på den tid.
For Horns Rev I havvindmølleparken gælder at hvis vindhastigheden falder fra 11 til 9 m/s, så falder elproduktionen til det halve.
Hvor hurtigt kan vinden løje af med 2 m/s ? På sekunder!

Gentag efter mig Søren: [b]Vindkraft er ikke grundlast[/b]

  • 0
  • 0

Nej det er jo fordi den kan sælges. Hvad er formålet med at begrænse eksporten?
Et kraftværk er jo en virksomhed der lever af at producerer og sælge strøm. Hvorfor i alverden skulle man prøve at begrænse sit salg?

Det er der i og for sig intet formål med at begrænse.

Jeg argumenterer blot mod alle påstandene om at, ud af de 20% vindmøllestrøm vi producerer, anvender vi kun ca 12% selv, og eksporterer resten.
http://www.reo.dk/analyse-vind-dk.pdf

Nogen ynder lat påstå at vi "forærer" det væk og andre kalder det ligefrem overløb.

Jeg er derimod helt enig med dig i, at når strømmen eksporteres, mens størsteparten er produceret termisk, så er det fordi der er marked for at sælge strøm til den pris det kan laves til på et kulkraftværk.

Hvis markedsprisen var lavere end prisen for kul-strøm, ville kulkraftværkerne begrænse produktionen, så der ikke eksporteres, og al vindmøllestrømmen ville indgå i vort eget forbrug.

  • 0
  • 0

Hvis markedsprisen var lavere end prisen for kul-strøm, ville kulkraftværkerne begrænse produktionen, så der ikke eksporteres, og al vindmøllestrømmen ville indgå i vort eget forbrug.

Hvis min tante havde skæg havde det været min onkel.

Søren Lund er og forbliver en vindkraftutopist. Vindkraft er ikke grundlast.

  • 0
  • 0

Jesper Ørsted:

Søren, har du eller har du ikke læst Bertil Lohmann Andersens rapport: Analyse af vindkraft i Danmark ?

http://www.reo.dk/INFO/analyse....pdf

Hvis nej, så læs den og formulér så evt begrundelser for, hvorfor den ikke skulle være god nok.

Jeps, det er nemlig den jeg citerer, når jeg skriver:

Den rapport du henviser til indleder med at påstå følgende:
" Det vises, at der i mange tilfælde er en stærk tidslig sammenhæng mellem vindkraftproduktionen og nettoeksporten. Det konkluderes derfor, at det overvejende er vindmøllestrøm, der eksporteres."

  • Altså bare fordi der eksporteres mest strøm samtidig med at vindmøllerne producerer mest, kan man altså ikke påstå at det er vindmøllestrøm der eksporteres, så længe denne kun udgør 25% af produktionen mens der eksporteres - vel ??

Og jeg kan jo så også spørge dig:

Kan du finde noget andet sted, end på REO's og andre pro-kernekraft-aktives hjemmesider, hvor det er opstillet sådan ??

Og så gentage:

Så længe der ikke er enighed om dette grundlæggende synspunkt, så er rapporten ikke det papir værd den er skrevet på.

  • 0
  • 0

[quote]
Hvis markedsprisen var lavere end prisen for kul-strøm, ville kulkraftværkerne begrænse produktionen, så der ikke eksporteres, og al vindmøllestrømmen ville indgå i vort eget forbrug.

Hvis min tante havde skæg havde det været min onkel.

Søren Lund er og forbliver en vindkraftutopist. Vindkraft er ikke grundlast.[/quote]

Hvis der kun er tale om grundlast, hvorfor hæver man så lasten fra 1 GW til 2,4 GW, når der allerede er så meget vindkraft at man kun behøver 1,3 GW ?

  • 0
  • 0

Så mener du måske også at sålænge der ikke er enighed om at CO2 skaber drivhuseffekt er rapporterne om dette emne ikke det papir værd de er skrevet på?

Det er ikke vindmøllebranchen der har bestilt disse rapporter.

Rapportens underlødighed understreges af at den er bestilt af og udarbejdet på vegne af REO, hvis formål er at argumentere for kernekraft modsat vindkraft.

Kan du finde noget andet sted end på en pro-kernekraft-aktiv hjemmeside, hvor man på denne måde påstår at al eksporten skyldes vindmøllestrøm og at nettoeksporten derfor skal modregnes i danskernes forbrug af vindmøllestrøm?

  • 0
  • 0

[quote][quote]Ifølge loven og EU, så har Energinet en Public Service Obligation (PSO) til at sikre vindmølleproduktion førsteret til at afsætte strømmen, og om nødvendigt nægte kulkraftværker adgang i nettet. Vindenergien har ganske enkelt højere prioritet.

Må jeg lige bede om et link til den paragraf der siger det?[/quote]

http://www.ks.dk/?id=16315
[/quote]

Et lille citat:
[i]
Med lov nr. 486 har disse frie kunder ret til at benytte transmissionsnettet til transport af den el, de køber. Adgangen til at benytte det naturlige monopol, transmissionsnettet, betegnes normalt ved begrebet tredjepartsadgang. Loven giver dog ikke et ubetinget retskrav på tredjepartsadgang. Den systemansvarlige kan således nægte adgang til nettet, hvis dette er nødvendigt af hensyn til opfyldelse af en række offentlige forpligtelser - såkaldte Public Service Obligations (PSO-forpligtelser) så som forsyningssikkerhed, sikring af miljøvenlig produktion eller andet.
[/i]

Det drejer sig mao. udelukkende om tredieparts brug af elnettet til transmission. Altså rent vrøvl fra din side Søren!

  • 0
  • 0

Søren, du undgår omhyggelig at komme ind på de hovedpunkter, jeg anførte. Jeg har bemærket at vindsektoren klapper helt i, når man stiller spørgmålstegn ved deres beregninger.

Søren, kan du huske hvorledes hele vindbranchen kastede sig over DØR, da de i en rapport kom frem til et samfundsmæssigt tab på et 3-cifret milliontab ved vindenergien? Det sekteriske blad "Naturlig energi" svømmede over med kritik af rapporten i en række numre.
DØR tilbageviste punkt for punkt ethvert kritikpunkt i "Naturlig energi" - ad 2 omgange, hvorefter der blev dyb tavshed om rapporten fra DØR. Denne rapport er begravet lige så dybt som den internationale rapport, der gav dumpekarakter til store dele af dsansk miljøforskning, bestilt af Folketinget.

Per, er REO's formålsparagraf ikke at argumentere for kernekraft ??
Hvordan skal man forholde sig til en analyse af Dansk vindkraft, bestilt og udarbejdet på vegne af en organisation, hvis formål er at argumentere for Dansk kernekraft?

Ad 1. Måske, men det er ikke et argument for, at de ikke kan foretage en analyse på grundlag af statistikken. I REO er der en stab af højtuddannede personer, der har ekspertisen til det.
Ad 2. Hvis du mener det argument alvorligt, så må man stille spørgsmålstegn ved alt, hvad man i vindsektoren skriver på sin deres hjememsider.
Nej - du må gå ind i REOs konklusioner og påvise fejl - ikke stå på sidelinien og råbe op. Måske har du ret, måske ikke. Men jeg har endnu ikke hørt dine kritikpunkter på REOs konklusioner.
Forskellen på Vind- og atomkraftens tilhængere er den, at vindsektoren ser vindenergien som at alternativ til atomenergi og vil have al atomenergi udfaset - tilhængere af atomenergi ser både vind- og atomenergi som alternativer til kul og ser gerne VE udbygget så meget som muligt.
At der så regnes på økonomien er vel ikke unaturligt?

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Per A. Hansen:

Nej - du må gå ind i REOs konklusioner og påvise fejl - ikke stå på sidelinien og råbe op. Måske har du ret, måske ikke. Men jeg har endnu ikke hørt dine kritikpunkter på REOs konklusioner.

Hej Per,
Det har jeg gjort to gange tidligere i tråden, men nu prøver jeg igen.

Det er ikke en banal regnefejl jeg påviser. Det er selve konklusionen, at fordi der er korrelation mellem vindkurven og eksportkurven, så betyder det at al den elektricitet der eksporteres er udelukkende er vindenergi.

Det er korrelationen ingenlunde noget bevis for. Rapporten beviser det heller ikke. Man konstaterer bare korrelationen og indtager det synspunkt at ergo er al eksporteret strøm vindstrøm.

Det eneste korrelationen beviser, er hvad alle folk godt ved, at når det blæser, og de øvrige kraftværker producerer videre nogenlunde som de plejer, så er der mere strøm på markedet, og noget af strømmen går så til eksport. Men korrelationen beviser altså ikke at denne strøm udelukkende er vindstrøm.

At det kun er vindstrøm der eksporteres, er med andre ord kun et synspunkt. Ikke et faktum.

Jeg er ikke i tvivl om at man gerne indtager dette synspunkt hos REO. Men at bruge korrelationen som BEVIS for at det forholder sig sådan, er en tilsnigelse af værste skuffe.

Jeg er derimod helt enig i rapportens afsnit 1. "Ligeværdige kilder", hvor man vægter vindstrømmens andel af den samlede produktion. For den strøm der findes på nettet er nemlig lige præcis en blanding af alle de strømkilder der er tilsluttet, og det er denne blandede strøm vi eksporterer en del af.

  • 0
  • 0

For lige at dreje tråden tilbage på bølgekraft igen, har jeg her et spørgsmål til Henning Pilgaard omkring systemets grunlæggende ide, som beskrevet ovenfor:

Det særlige ved bølgevingen er, at den også udnytter suget i bølgerne.
I praksis ved hjælp af et kort, tætsluttende skørt omkring flydedelen, der får den forsvindende bølge til at suge flydedelen nedad med stor kraft, cirka 10 ton pr. kvadratmeter.

Det svarer jo til 1 kg. pr. kvadratcentimeter.

Jeg forstår ikke helt hvordan du er kommet frem til dette resultat. Man kan lege med princippet i lille skala ved at man tager et omvendt glas i en opvaskebalge. Glasset er så at betragte som en cylindrisk ponton-underdel, med 'skørt' hele vejen rundt. Ved 8 cm glas diameter, har man en overflade mod vandet på noget der ligner 50 cm2. (4 x 4 x pi). Men når man forsøger at løfte glasset ud af vandet bliver det ikke suget fast til vandet med en kraft på 50 kg, sådan som din teori ovenfor går ud på.

Dog skal man selvfølgelig løfte vægten af det vand der er fanget inden i glasset, hvilket jo blot svarer til at bruge simpel ballast i bølgemaskinens ponton. Er dette korrekt opfattet, eller kan du forklare hvor jeg tager fejl?

  • 0
  • 0

Per A. Hansen, vedr. LCA-rapport:

Hvis du har nyere tal fra neutral kilde, er jeg meget interesseret i at høre om det. Men VESTAS undersøgelser tager jeg med lidt forbehold.

Mvh
Per A. Hansen

Hej Per,

Beklager jeg var ved at glemme at besvare dit spørgsmål vedr. dokumentation for livscyklusvurdering.

Det er kun sundt at tage sådanne informationer med forbehold, det gør jeg også selv.

Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med en LCA-rapport udført af en uvildig part. Jeg tror ikke nogen andre end mølleproducenterne, som alligevel har pligt til at lave dem, ville beskæftige sig med det.

Producenterne altså er forpligtet til at lave disse meget uddybene LCA-rapporter, som er ganske nøje specificeret efter ISO 14040-43 standarden, for at kunne opstille møllerne på markeder som EU og USA.
http://www.vestas.com/da/om-vestas/bæredy...

Man kan selvfølgelig betvivle lødigheden af rapporten, da den er lavet af producenten selv, men man skal have konsekvensen med i betragtning.

Det er en væsentlig del af møllens "varedeklaration", og hvis det opdages at der er fusket med dataene, kunne betyde den visse død for firmaet, og konkurrenterne ville elske at kunne finde en sådan uregelmæssighed at bore i.

Jeg har selv lavet mange lignende rapporter, og jeg ved hvilken omhu Danske produktionsvirksomheder lægger i at alt er eftervist og dokumenteret iflg. gældene regulativer.

  • 0
  • 0

Har du så forstået at et "kort" skørt er et skørt der er lidt længere end max bølgedal?

Men så langt behøver det jo kun at være hvis man ønsker maksimalt sug, og det man ønsker er vel at flyderen følger den skiftende vandoverflade så tæt som muligt.

Så vi kan da muligvis nøjes med et skørt på 10 cm.
Men sådan et skørt kan kun skabe et sug på 100 kg
pr. kvm.

Hovsa der røg der lige 99 % det ekstremt effektive.

den ene procent der er tilbage er der iøvrigt ikke brug for, da man har besluttet kun at udnytte kraften i en retning.

Når der ingen modstand er på flyderen skal den nok falde ned af sig selv.

Det har ganske enkelt ikke opfinderhøjde.

  • 0
  • 0

Søren,

Jeg har selv lavet mange lignende rapporter, og jeg ved hvilken omhu Danske produktionsvirksomheder lægger i at alt er eftervist og dokumenteret iflg. gældene regulativer

tak for svarene, jeg tvivler ikke et sekund på, at både du og Vestas prøver af lave en faglig rigtig rapport.
Jeg ved at REO ved forskellige lejligheder har svaret indgående på dine betænkeligheder langt mere indgående, end det du prøver at forklare. Med en vis usikkerhed kan man sagtens beregne, at ca. 1/3 af elproduktionene fra vindmøller bliver eksporteret over året.
Tilbage står adskillige "løse ender" i forbindelse med vindsektorens kreative bogføring, som du´helt undgår at tage stilling til.

Hvis vindmøllerne forårsager at der skal lukkes kraftværker ned - eller gå i Ø-drift, så er det grundlasten, der bogføres med en dårligere økonomi, hvor det retteligt var vindmøllerne, der skulle tage deres del af de ekstra omkostninger, de påfører grundlasten.
Hvis en el-bil ramler ind i en benzindreven bil, hvem skal så betale? Efter vindsektorens regnemetode skal el-bilen ikke betale, hele udgiften lægges over på benzinbilens ejer - uanset om den er uden skyld.

Din oplysning om 11.33 g CO2/kWh (meget præcist!) er forkert, idet den ikke medtager det CO2-udslip, der anvende for at holde møllerne i gang, man medrenger tab ved overløb etc. som fuldt udnyttede kWh o.s.v. Den beregnings metode er forkert, men meget bekvem for at få vindenergi til at fremstå bedre.
Det eneste korrekte regnestykker er at beregne CO2-effekten ved at se på, hvad der spares af brændsel på kraftværkerne p.g.a. vindens produktion. Men det giver jo et samfundsmæssigt dårligere billede af vindenergien!

Jeg er enig i dit synspunkt om, at den strøm vi modtager er en blanding fra alle kilder. Med andre ord er det derfor bedrageri at sælge "grøn strøm" til en højere pris.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Hvis vindmøllerne forårsager at der skal lukkes kraftværker ned - eller gå i Ø-drift, så er det grundlasten, der bogføres med en dårligere økonomi, hvor det retteligt var vindmøllerne, der skulle tage deres del af de ekstra omkostninger, de påfører grundlasten.

Hej Per,

Mener du med ordet "retteligt" at grundlastværkerne har et retskrav til at afsætte strømmen fremfor vindmøller?

Eller er det bare dit synspunkt at de burde have det?

Det eneste korrekte regnestykker er at beregne CO2-effekten ved at se på, hvad der spares af brændsel på kraftværkerne p.g.a. vindens produktion. Men det giver jo et samfundsmæssigt dårligere billede af vindenergien!

Nej, for kraftværkerne kan producere og eksportere alt det de vil, så længe der er afsætningsmuligheder indenfor Nordpool (uanset prisen). Kraftværker er styret manuelt, så vindmøllerne har ingen indflydelse på om de skal stoppe eller fortsætte med at producere.

Det er heller ikke muligt at redegøre for hvilke energikilder der ville have været anvendt i de perioder det blæser, hvis ikke vindmøllerne producerer. Det kunne fx inkludere en større eller mindre andel af impoteret strøm. Derfor kan man ikke redegøre for hvor meget kul de erstatter.

  • 0
  • 0

Du tager ikke fejl Lars, hvis du skulle løfte så meget skulle glasset være 10 m dybt, det er derfor jeg taler om et potentiale. Bølgevingen udnytter vægten og inertien af den fraløbende bølge hvilket jo er i modsøtning til fortrængnings flydere hvor det er vægten af anlægget der udnyttes.

  • 0
  • 0

Hvis en el-bil ramler ind i en benzindreven bil, hvem skal så betale? Efter vindsektorens regnemetode skal el-bilen ikke betale, hele udgiften lægges over på benzinbilens ejer - uanset om den er uden skyld.

Per, din sammenligning er noget surrealistisk. Det håber jeg du godt selv kan se.

1: Det giver ikke meget mening at sammenligne trafiksammenstød med sammenstød på elmarkedet.

2: Så længe der ikke er kritisk overløb, er der slet ikke tale om nogen form for sammenstød.

Hvis det skal give mening at sammenligne strøm med biler, så behøver vi blot sammenligne markedsvilkårene:

Hvis en elbilproducent sælger et voksende antal elbiler på et marked, så den tidligere dominerende benzinbilproducent ikke længere kan få afsat det antal benzinbiler han behøver, for at få butikken til at løbe rundt, og han må sænke prisen til smertegrænsen for at få nogle biler solgt på lavprismarkedet.

Det er jo ikke benzinbilproducentens skyld at man valgte at fritage elbilerne for afgift, for at fortrænge forurenende biler fra markedet.

Hvem skal så betale erstatning for benzinbilproducentens tab?

man kan endda fortsætte sammenligningen med, at hvis benzinbilproducenten ender med at lukke, og det kommer til at gå ud over udbuddet af biler på markedet, er det så elbilproducentens skyld?

  • 0
  • 0

Din oplysning om 11.33 g CO2/kWh (meget præcist!) er forkert, idet den ikke medtager det CO2-udslip, der anvende for at holde møllerne i gang, man medrenger tab ved overløb etc. som fuldt udnyttede kWh o.s.v. Den beregnings metode er forkert, men meget bekvem for at få vindenergi til at fremstå bedre.

Per, jeg tror ikke ISO har en særlig interesse i at få vindenergi til at fremstå bedre, på bekostning af rigtigheden af producenternes deklarationer!

De 11,33 g CO/kWt er beregnet på basis af Vestas' LCA-rapport, som siger at møllen tjener sit livscyklus-energiforbrug hjem på 6,8 måneder.

Du kan selv tage diskussionen om rigtigheden af deres LCA-rapporter op med Vestas.

Har jeg forstået det ret, så har du iflg. ISO mulighed for, som interessepart (hvis du repræsenterer en miljø- eller anden organisation med interesse i dette spørgsmål), for at inspicere rigtigheden af rapporterne.

Det bemærker Vestas i øvrigt på deres hjemmeside.

  • 0
  • 0

Tak for svaret Henning Pilgaard

Så det specielle ved din ide er at du udnytter vand, som er fanget under ponton skørterne som ballast i stedet for at gøre pontonerne tunge, ved at putte ballast ind i dem.

Er det korrekt?

Mange hilsner

  • 0
  • 0

Det er delvis rigtigt, men du kender jo også dynamikken i bølger som jo er mere end inerti. Herudover er der ikke tale om en begrænset ballast vægt, men vægt som strækker sig nedad som funktion af PTO systemets modstand.

  • 0
  • 0

Hej igen Henning, og tak for svaret.

Jo men vil det ikke virke modsat det du er interesseret i? Hvis din forreste ponton prøver at bevæge sig 2m opad, skal dine skørter jo forsøge at flytte rundt på (næsten) stillestående vand 10m under overfladen. Det vil vel alt andet lige give større tab, end hvis hele pontonen flød ovenpå vandet med ballasten, sådan som vi i sin tid startede med.

http://www.dexawaveenergy.co.uk

Eller som Cockerell's raft fra 1978, som også bruger vand som ballast, men har det til at flyde oven på en pontonplade, og dermed giver maximal bevægelsesfrihed for den producerende ponton.

http://www.google.com/patents?id=b8g4AAAAE...

  • 0
  • 0

Det fremgår ikke af artiklen, hvorfor dette pontonanlæg skulle være mere effektivt end tilsvarende anlægstyper. Der er, som Lars også anfører, afprøvet en del anlæg af tilsvarende geometri endda i fuld skala. Nogle af disse er ikke kun kraftproducerende i halvdelen af tiden, som Bølgevingen, hvilket alt andet lige giver en højere produktion.
Jeg vil ikke anfægte at det er muligt at opnå en hydraulisk virkningsgrad på op til 50% regnet ud fra anlæggets bredde. I uregelmæssige kortkammede bølger vil virkningsgraden i sagens natur dog blive væsentlig mindre. Det mest problematiske i artiklen er imidlertid, at anlæggets virkningsgrad sammenlignes med Pelamis bølgekraftanlægget, der angiveligt skulle have en virkningsgrad på 20-30%. Det oplyses ikke, hvorfra disse tal stammer. Tilgængelige data fra Pelamis, der har været testet i fuld skala, viser en virkningsgrad på langt over 100%, hvis man som for Bølgevingen regner denne på basis af anlæggets bredde! Pelamis er kun 3,5 m bred, men til gengæld ca. dobbelt så lang som Bølgevingen. Det er klogt at holde sig fra at sammenligne æbler og pærer!

  • 0
  • 0

Du har helt sikkert nogle forståelses problemer, hvis vi kan tale ordentligt sammen skal jeg gerne hjælpe dig.

Jeg syntes nu heletiden at vi har talt ordentligt. Min uforskammede overskrift var ikke kun møntet på dig, men i særdeleshed på de efterhånden 50 indlæg indlæg, som man med usvigelig sikkerhed vidste ville komme.

Journalisterne på ing.dk er nogle kvægpander fordi de aldrig aldrig følger op på de med ca. tre mdr. mellemrum revultionerende bølgekrafts opfindelser der alle er klar til foråret.

Det er i den forbindelse modigt at Erik Friis Madsen igen viser sig på banen.

Ham gav jeg ellers her på ing.dk en ordentlig røffel allerede før han søsatte for 52 millioner kr. skrot. og ingen hørte fra ham siden.

  • 0
  • 0

Nej det er en meget dynamisk proces hvor den potentielle og kinetiske energi i bølgen i rimelig høj grad omsættes i et træk. Der kunne godt vælges en anden udnyttelses strategi for anlægget hvor det er fortrængningen eller både fortrængning og træk der udnyttes.

  • 0
  • 0

Sammenligningen med pelamis er netop ud fra de to anlægs geometri som foranlediger til at tro at vi taler om samme princip. Herudover ønsker jeg heller ikke at benytte danske koncepter i den offentlige debat. Jeg ved ikke om du har insgt i informationer eksakte tal for effektiviteten i Pelamis konceptet i det hele taget er det vanskeligt inden for sektoren at få tal på virknings grader og eksakt produktion. De 20-30% har jeg dog fundet på nettet men også efterregnet ud fra opgivne tal for antallet af boliger der kan forsynes me el samt naturligvis de tidlige effektkurver fra model testene.
Dette kan da også ses i forhold til den generelle udnyttelsesgrad (årsgennemsnit) nok ligger betydeligt lavere. Pelamis, med sin tredimenssionale bevægelser, er i virkeligheden et rimeligt effektivt anlæg.
Der vil nok gå nogen tid før der er konsensus omkring hvordan virkningsgraden opgøres hvis vi ser på wave dragon er der naturligvis forskel på beregninger ud fra fangarmenes vidde kontra ud fra opskylnings zonens vidde.

  • 0
  • 0

Erik har netop kommenteret her om han vil svare dig ved jeg ikke.
Du virker ret vred synes jeg, men min forårs nyhed har jeg efterhånden knoklet nogle år med og har fået den testet under officielle konditioner i et års tid.
Jeg har arbejde fuld tids med udvikling af VE teknolgi i omkring 30 år og mødte den samme uforklarlige aversion mod vindkraften i sin tid. Jeg har altid og vil opfordre til at andre også holder politiske anskuelser og teknologiudvikling adskilt.

  • 0
  • 0

Hej Søren, tak for en række svar - kun et par bemærkninger, da vi er kommet lidt ud over emnet - jeg koncentrerer mig kun om de forkerte beregninger, der foretages.

De 11,33 g CO/kWt er beregnet på basis af Vestas' LCA-rapport, som siger at møllen tjener sit livscyklus-energiforbrug hjem på 6,8 måneder

Jeg har peget på et "udgift" som Vestas (og alle andre) ikke medtager - nermlig den energi, der medgår ved den for driften nødvendige service - der er flere. Den tager du ikke stilling til, jeg går ud fra du ikke er uenig?

Mener du med ordet "retteligt" at grundlastværkerne har et retskrav til at afsætte strømmen fremfor vindmøller?

Nej - du fordrejer det en smule. Min pointe er den, at den prioriterede strøm fra vindmøller medfører en øget driftsomkostning for grundlasten, så det fordyrer deres produktion i forhold til, hvad den vil værfe uden vindmøller.
Det er en nøgtern konstatering. Jeg er enig i, at vindenergien skal prioriteres, ellers fungerer det ikke. Men jeg mener fortsat, at det rigtige ville være, at man kun får den "sande" pris på el fra vindenergien, hvis de bærer denne udgift. Jeg henviser igen til DØRs rapport om den samfundsmæssige tab ved vindenergi, men derfor kan det da godt være rigtigt at udvikle VE.
Du har misforstået mit eksempel på, hvem der har skyldsspørgsmålet. En dyrere elproduktion forårsaget af vindenergien, må da bæres af vindenergien - ikke? Man retter bager for smed ved at vælte udgifterne over på de stillestående kraftværker.
Nej - den enerste korrekte måde at finde vindenergiens miljøeffekter er ved at beregne, hvor stor mængde brændsel, de sparer - alt andet er en sløring af de reelle forhold. Hidtil har de mange vindmøller ikke sparet på antal grundlastværker.

Men tilbage til emnet - jeg efterlyser de faktiske beregninger over energiudnyttelses af bølgerne - mon ikke man her glemmer nogle energimæssige energiudgifter. Hvor måler man den producerede energi, før eller efter de mekaniske tab?
Hvordan beregner man den totale energi af en bølgeenergien , der består af kinetisk og potentiel energi.
Det synes for mig som om man helt har glemt begrebet "exergi".

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Hvis man kigger på dine egne vidoer fra testen i Aalborg, er det svært at se de omtalte skørter.

http://waveenergyfyn.dk/video%20crestwing.htm

Til gengæld kan man tydeligt se at du har brugt nogle runde metalskiver som ballast (se nederste venstre video).

På din egen hjemmeside står der også:

Flyderne vil, under bølgernes underløb, blive skubbet op af den tilgående bølge og efterfølgende blivet suget ned af den fragående bølge idet de ligger i en skruestik mellem atmosfærens tryk(ca. 10 mvs) og vandoverfladen.

Hvis det passede, hvorfor skulle det så være nødvendigt med de ballastklodser som ses på videoen? Og hvorfor suges et omvendt glas ikke fast i 'skruestikket' i opvaskabaljen? Der er noget der ikke passer sammen her.

Så kunne du ikke forklare hvor skørterne sidder henne på modellen (især model 2) og hvordan den såkaldte 'dynamiske proces' foregår. Det er ok hvis det bliver teknisk, der er mange kompetente personer her på tråden. :-)

  • 0
  • 0

Lars de omtalte skørter er der men korte som det også fremgår af Sannes artikel. Vægtene du ser på bølgevingen er der som led i en række test over anlægsvægtns betydning så jeg kunne også have sat en video ind uden vægte. Det var ret så vigtige test som netop er med i dokumentation af de principper vi snakker om her.

Hvis du engang skulle komme ud at sejle, op mod bølgerne, med en fiskekutter vil du kunne iagtage princippet live. Evt. ved samtidig brug af gps. Du har skruestikken hvis dit omvendte fyldte glas stod på bunden af den tomme vask og der ikke kunne komme luft ind under kanten.

  • 0
  • 0

Hej Henning og tak for svaret.

Jo vi er enige om at hvis glasset stod på bunden af den tomme vask, så kunne et vacuum inde i glasset holde det fast på grund af overtrykket omkring glasset. Det er fysik for 6. klasse.

Det er også princippet i en ganske almindelig sugekop.

Men enhver burde også vide at en sugekop kort sagt ikke kan suge sig fast på vand. Derfor er du tilbage ved min pointe, nemlig at vandet blot kommer til at fungere som en slags (ikke særligt effektiv) ballast, der får tyngdekraften, og ikke lufttrykket til at holde pontonen nede.

Og så er din konstruktion lavet, og undersøgt grundigt af andre før, bl.a. de to links der vises ovenfor. Så det er der jo ingen grund til at du spilder tid og penge på at gøre een gang til. Der er jo en grund til at andre bl.a. vi har forladt det viste princip, som du nu tilsyneladende er ved at opfinde en gang til.

  • 0
  • 0

som en slags (ikke særligt effektiv) ballast, der får tyngdekraften, og ikke lufttrykket til at holde pontonen nede.

Lars - something tells me you are pulling everyone's legs!

It's the vacuum (ok - underlufttryk!) that makes the difference. If you don't believe it, go to the kitchen sink and pull a full plastic cup out of the water with the bottom up!

The more vacuum under the skirt, the more action in the generator room!

mvh knud.

  • 0
  • 0

Hej Per,

Jeg har peget på et "udgift" som Vestas (og alle andre) ikke medtager - nermlig den energi, der medgår ved den for driften nødvendige service - der er flere. Den tager du ikke stilling til, jeg går ud fra du ikke er uenig?

Iflg. LCA V90 side 10:

" Life cycle stages
The assessment includes production, transport, erection, operation, dismantling and removal of
turbines, foundations and transmission grid to the existing electricity grid"

"Operation, including maintenance includes change of oil, lubrication and transport to and from the turbines is included in the stages of operation and maintenance. Furthermore, renovation of gearbox and generator is included. Transport onshore is carried out by truck, while at sea vessel and helicopter are used."

Nej - du fordrejer det en smule. Min pointe er den, at den prioriterede strøm fra vindmøller medfører en øget driftsomkostning for grundlasten, så det fordyrer deres produktion i forhold til, hvad den vil værfe uden vindmøller. Det er en nøgtern konstatering. Jeg er enig i, at vindenergien skal prioriteres, ellers fungerer det ikke.

Jeg er helt enig i at grundlastværkerne har det svært i selskab med den fluktuerende vindenergi, som du jo er enig i skal prioteres. Det er derfor jeg hele tiden argumenterer for at vedvarende energi (med undtagelse af vandenergi) skal suppleres af små fleksible og let-regulerebare enheder. Princippet der bygger på grundlastværker, suppleret af mellem- og spidslastværker, er udtryk for gammeldags vanetænkning.

Du har sikkert bemærket at jeg ofte har nævnt at vindenergi og kernekraft ikke harmonerer sammen, af præcis samme årsag som du nævner. Ved moderne energi skal vi simpelthen væk fra begrebet grundlast.

Men jeg mener fortsat, at det rigtige ville være, at man kun får den "sande" pris på el fra vindenergien, hvis de bærer denne udgift.

Idet du siger "at man KUN får den "sande" pris" er jeg bestemt ikke enig.

Jeg mener derimod at det er vigtigt at forholde sig til hvad hvert element koster, OG hvilken indflydelse de har på hinanden, i den energiportefølje vi har.

Det er præcis derfor jeg er så nysgerrig efter at vide hvad det vil koste at producere en kWh med Henning Pilgaard?s bølgevinger, samt hvordan de vil kunne passes ind i energiportefølgen, for at få en idé om de fremtidige muligheder med denne energikilde.

Alle kan jo forstå at et grundlastværk, som længe før vindenergiens tid blev planlagt som en stor svært-regulerebar enhed, som var i stand til at producere særligt økonomisk, såfremt det fik lov at producere nær fuld last kontinuerligt, og at levere fjernvarme, vil være mindre økonomisk som supplement til vindenergi.

Du har misforstået mit eksempel på, hvem der har skyldsspørgsmålet. En dyrere elproduktion forårsaget af vindenergien, må da bæres af vindenergien - ikke? Man retter bager for smed ved at vælte udgifterne over på de stillestående kraftværker.

Nej, nej og atter nej. Udgifterne skyldes dårlig energiplanlægning. Ikke vindmøller. Med den tankegang ville vi jo aldrig komme væk fra kulfyrede grundlastværker.

Enhver omstilling har sine omkostninger, men det værste vi har gjort, er at vi har sat omstillingen i stå, og kørt med et halvgennemført projekt i 5-7 år, uden at komme videre. Det er det værste spild! Det er skammeligt, og det er alene det der er skyld i disse øgede udgifter og/eller overproduktion.

Når man har sagt "A" må man også sige "B", men vi fik altså en ny regering der valgte at sætte alting i stå efter "A".

  • 0
  • 0

Søren,

Life cycle stages
The assessment includes production, transport, erection, operation, dismantling and removal of
turbines, foundations and transmission grid to the existing electricity grid".....

jeg har forlængst set, hvad der ligger i Life cycles, men jeg har endnu ikke set andet en nogle standardtal. Jeg efterlyser et specificeret regnestykke, hvor man kan gå ind i tallene og vurdere dem. F.eks. har jeg ikke set et Life cycle for de servicevogne, der anvendes til servicering. Umiddelbart er jeg meget skeptisk overfor regnestykkerne, men jeg kan naturligvis tage fejl.
I mit eget eksempler med 4 vindmøller passede de 3 måneder ikke, de kunne ikke dække mere end fundamenterne -transport.
At vindmøller og a-kraftværker ikke harmonerer med hinanden er din påstand. I Frankrig med næsten 80% el fra a-kraft, har de da ingen større problemer med at indpasse vindenergien i deres elsystem. Når Frankrig kan indpasse vinden, må andre lande naturligvis også gøre det - se på Indien og Tyskland, her går det da meget godt! Bortset fra at Tyskland mangler en masse elenergi, som de så køber billigt at Frankrig, der desuden leverer 15% af Italiens el-behov.

Vi kommer ikke væk fra begrebet grundlast - hvis vi skal bibeholde begrebet "forsyningssikkerhed". Søren, se på "vind-kurverne", der viser den varierende produktion over tid. Det kan man da ikke bygge et samfunds produktion op på.
Uanset, hvor meget du spræller rundt i regnestykkerne, så skal de merudgifter vindenergien påfører andre energikilder, naturligvis lægges til vindenergien, alt andet er talfuskeri.
naturligvis er det eneste rigtige miljøregnestykke det brændsel, der spares p.g.a. vindenergien.

Du har ret i, at energiplanlægningen skal tilrettelægges efter forholdene. Vi egner os med vor lille størrelse ikke til store a-kraftværker, det vil iu så fald blive for dyrt, hvis vi ikke tilpasser energiplanlægningen.
Fejlen i din argumentastion bygger på at vi holder status quo, hvis vi indfører a-kraft, du henter de dårligste tal for dekommissionering (!) - tal fra UKs a-værker og militære anlæg (som altid medregnes af a-modstandere som en udgift, der skal væres af a-kraften.). Med en levetid på 3-4 gange vindmøllers levetid, har atomenergin forlængst opsparet beløb til denne post.
I DK kunne man f.eks. med overskud af el ved evt. a-kraft omlægge varmeforsyningen til ren elvarme, samt udfase kul, gas og olie.
Uanset hvad vi vil omlægge ved VE, så kan vi ikke ændre på VEs meget varierende energiproduktion, der ikke følger forbrugsmønsteret.
Det kunne bølgeenergi måske ændre en smule på.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

I Frankrig med næsten 80% el fra a-kraft, har de da ingen større problemer med at indpasse vindenergien i deres elsystem. Når Frankrig kan indpasse vinden, må andre lande naturligvis også gøre det - se på Indien og Tyskland, her går det da meget godt!

Frankrig har kun 2 GW installeret vindkapacitet! Så tror da faen det er nemt at integrere med Kernekraft.

Prøv med 50% af hver!

De har dog (som mange andre lande) planer om mere end at 10-doble vindkraften inden 2020. Jeg ser frem til at alle lande langs den europæiske vestkyst, samt UK og Østersølandende kommer op på nogle relle vindproduktionsandele. Så kan man forbinde vindkraft over store geografiske områder.

Så oplever man ikke længerede skiftende vindperioder vi p.t. kender i DK, da områder med vindstille eller blæst sjældent dækker så stort et område. Man oplever i stedet at vindkraften bevæger sig rundt over nettet.

Man vil opleve vigtige fordel af den underliggende egenskab ved vindkraft, nemlig at det generelt blæser mindre om natten og mere om vinteren. Præcis hvad vi behøver.

  • 0
  • 0

Søren,

Frankrig har kun 2 GW installeret vindkapacitet! Så tror da faen det er nemt at integrere med Kernekraft.
Prøv med 50% af hver!

prøv at følge lidt med i, hvilke planer Frankrig har. De har vedtaget at VE skal indgå med den vægt, jeg omtalte.
Og så vil jeg gerne have en henvisning til et scenarie, der beskriver hvad man gøre i tilfælde af vindstille - det kunne være interessant, hvis 50% af elproduktione skal komme fra vindmøller. Hvad skal man så gøre med strømmen når det blæser optimalt?

  • 0
  • 0